Browse Category

Artikler - Page 5

Minister ind i sag om ulovlig kontrakt

//

SFs psykiatriordfører, Trine Torp, vil have forskningsminister Tommy Ahlers (V) til at gå ind i sagen om en kontrakt, som to eksperter har vurderet ulovlig. Kontrakten betyder, at lægemiddelforskere på SDU har fået mundkurv på.

 

Af Gitte Rebsdorf, Foto: Kim Vadskær

Sagen om en ulovlig kontrakt havner nu på uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) bord.

Det sker efter, at PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i en kontrakt, som to eksperter vurderer ulovlig. Den er indgået mellem Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Aftalen betyder, at lægemiddelforskere har fået mundkurv på. Det er et alvorligt anliggende, som ministeren bør tage stilling til, mener SFs psykiatriordfører, Trine Torp:

– Det har vist sig, at der er problemer med, at forskere frit kan udtale sig om deres forskning, og når to eksperter vurderer, at kontrakten er ulovlig, må ministeren vurdere sagen, siger hun.

Aftalen mellem SDU og EMA har til formål at undersøge to lægemidler, fremgår det af den 208 sider lange aktindsigt. De to lægemidler er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, og hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Klinisk Farmakologi på SDU har i aftalen skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres forskningsresultater. Professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU, Sten Schaumburg-Müller har tidligere overfor PsykiatriAvisen vurderet, at det er en overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27.

Det samme har professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen.  Han henviser til, at det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han, og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Bedre kontrol

Den ulovlige tavshedsklausul viser, at der er brug for mere kontrol med forskningen, mener Trine Torp:

– Vi har brug for mere fri forskning, og i SF mener vi, at den offentligt finansierede forskning skal være større. Samtidig er det nødvendigt at sørge for større gennemsigtighed og bedre kontrol med forskningen, således at vi kan være sikre på, at den også er uvildig, siger hun.

Som beskrevet i PsykiatriAvisen den 21. marts henter danske universiteter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere. Det gør sig også gældende for Klinisk Farmakologi på SDU.

Indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har de fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen kommer fra private donationer, viser aktindsigten.

Professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU, som har underskrevet aftalen med EMA, vil ikke afvise, at aftalen er ulovlig:

–  Det skal jeg ikke kunne modsige. Jeg har kaldt det en uskik. Men jeg er ikke jurist, siger han.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det. Forskerne skal undersøge hvordan EMAs advarsel virker, og om forbruget flytter sig til andre måske lige så problematiske lægemidler.

 

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du se hvordan under: Donationer og abonnement

 

You might be interested in

De skjulte dødsfald

/
P.J.L Laurens [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)]

Hvert år dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter i forbindelse med, at de får psykofarmaka, viser hidtil mørklagte tal. Til trods for dette siger psykiatere, at lægemidlerne er gode og nødvendige. Men sandheden om psykofarmaka bliver fortiet.

Af Gitte Rebsdorf

Foto:  P.J.L Laurens – CC BY-SA 3.0

Omkring en halv million danskere bliver årligt behandlet med lægeordineret psykofarmaka. Men sandheden om disse lægemidler bliver fortiet eller tilbageholdt.

 

 

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

SDU har indgået ulovlig kontrakt med EMA

/

Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, SDU, har indgået en ulovlig kontrakt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Aftalen  betyder, at forskere har fået mundkurv på.  Sådanne aftaler risikerer at gå ud over folkesundheden, vurderer ekspert.

Af Gitte Rebsdorf

Forskerne på Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU kan ikke frit udtale sig om deres forskning. Det er konsekvensen af en kontrakt, de har indgået med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, fremgår det af en aktindsigt, PsykiatriAvisen har fået.

Kontrakten, som har til formål at undersøge to lægemidler, er i strid med dansk lovgivning, vurderer to eksperter, som har vurderet dokumenterne i den 208 sider lange aktindsigt. Klinisk Farmakologi har i en fortrolighedsklausul, som fremgår af kontraktens bilag 1, artikel 2.9, skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres resultater. I stedet får EMA rettighederne til forskningsresultaterne.

Det er en klar overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27. Her fremgår det, at der kun er tavshedspligt i de tilfælde, som er foreskrevet i loven. Man kan ikke aftale sig til en yderligere tavshed, fastslår Sten Schaumburg-Müller, professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU.

– Vi har regler i dansk ret, der regulerer offentligt ansattes rettigheder og pligter. Man kan ikke aftale sig ud af loven og for eksempel aftale, at jeg hugger 100.000 kroner eller holder hemmelig, hvad jeg laver. Aftalen er efter min bedste vurdering ulovlig, siger han.

De to lægemidler, som Klinisk Farmakologi skal undersøge er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, samt  hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Hårrejsende 

Professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, er enig i, at aftalen er ulovlig. Han har beskæftiget sig indgående med forskning og forskningsfrihed, og han har blandt andet skrevet bogen, Forskningsfrihed – ideal og virkelighed. Han er rystet over ordlyden i kontrakten.

– Det er hårrejsende, at man skriver under på at afgive rettighederne til sit forskningsmateriale. Vi har ytringsfrihed, og vi har forskningsfrihed, så der er noget helt principielt galt. Det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er i strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Her fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed, og at forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, påpeger professor Sten Schaumburg-Müller:

– Ifølge Universitetsloven skal forskere støttes til at deltage i den offentlige debat, således at samfundet får gavn af den opnåede viden. At begrænse forskeres ytringsfrihed på den måde, som det fremgår af kontrakten er i strid med intentionen i loven, siger han.

Aftalen mellem SDU og EMA er underskrevet af professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU. Han erkender, at der er tale om en fejl.

– Det er en uskik, at EMA laver den slags betingelser, men vi var ikke kommet med, hvis ikke vi havde accepteret dette. Desuden har EMA jo ikke interesser i sagen på samme måde som en producent har, siger Jesper Hallas.

Tæt forbindelse til industrien

Men selv om EMA ikke er lægemiddelproducent, har agenturet alligevel tætte forbindelser til industrien. EMA henter omkring 70 procent af sin finansiering fra gebyrer fra medicinalindustrien. Det sker samtidig med, at EMA fungerer som en myndighed, der skal godkende og overvåge lægemidler på europæisk plan. Denne sammenblanding af interesser har tidligere været genstand for kritik, og tilbage i 2011 besluttede Europa-Parlamentet, at EMAs finansieringsform skulle belyses i en rapport. SFs EU parlamentariker, Margrete Auken mener, at afhængigheden af industrien er problematisk.

– Det er en fejlkonstruktion hos EMA, at de er afhængige af gebyrer fra Novo, Lundbeck osv. Når det er sådan, er der en risiko for, at det er nemmere for de virksomheder, som bidrager med gebyrer, at få godkendt deres produkter. Det er ikke nogen lykkelig konstruktion, og derfor bør EMA have faste bevillinger fra EU, som sikrer, at der ikke opstår interessekonflikter, siger Margrete Auken.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det.

– Vi skal undersøge, hvordan EMAs advarsler virker, og undersøge om forbruget flytter sig til andre produkter, der måske er lige så problematiske, siger Jesper Hallas.

Demokrati og fri debat i fare

De akter, som PsykiatriAvisen har fået, viser, at Klinisk Farmakologi på SDU indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen af pengene kommer fra private donationer.

Det er ikke enestående. Danske universiteter henter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere frem for fra offentlig finansiering. Tilbage i 1970-erne kom kun en lille del af universiteternes finansiering fra eksterne midler. I dag henter universiteterne omkring 45 procent af deres midler fra fonde eller erhvervsliv. På Sundhedsvidenskaberne er tallet helt oppe på 60-70 procent. Men den udvikling er et problem for den frie forskning, mener Heine Andersen.

– En forudsætning for at vi kan have et demokrati og en fri debat er, at forskerne har det bedst mulige faglige grundlag at udføre deres arbejde under, siger han og uddyber:

– For at forskningen skal have troværdighed, så skal forskerne have fuld rådighed over data, og alle skal have adgang til at kontrollere data, så man undgår videnskabelig uredelighed.

Sagen om den ulovlige tavshedsklausul på Klinisk Farmakologi er kommet frem, fordi PsykiatriAvisen forgæves har forsøgt at få et interview med en førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om bestemte lægemidler.

Tavs i flere år

I juli 2018 henvendte PsykiatriAvisen sig til professor og forskningsleder ved Klinisk Farmakologi og Farmaci, Kim Brøsen for at få et interview om, hvordan psykofarmaka virker. Men han afslog at give interview.

Kim Brøsen har som farmakolog og professor vigtig viden om lægemidler, og i 2005 udtalte han sig om psykofarmaka i forbindelse med, at en ung kvinde på 32 år, Luise Hjerming Christensen, døde efter at have fået en cocktail af forskellige typer psykofarmaka.

– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun fik de kramper, som hun døde af, fordi hun fik flere forskellige slags medicin mod sin sindssygdom, sagde Kim Brøsen dengang til Nyhedsavisen.

Men siden har forskningslederen forholdt sig tavs om emnet. Og i en mail den 20. juli 2018 skrev han således til PsykiatriAvisen:

Tak for de supplerende oplysninger, som ikke ændrer ved min beslutning om ikke at tilbyde min hjælp. Jeg vil foreslå, at du henvender dig til en rigtig psykiater, for eksempel min kollega Poul Videbech i Glostrup. Han er meget klogere på det felt, end jeg er, og han er god til pressen og til journalister.

Betalt for at holde mund?

Modviljen mod at informere og give interview om psykofarmaka kan hænge sammen med, at  Klinisk Farmakologi har skrevet under på en ulovlig tavshedsklausul i deres aftale med EMA, vurderer speciallæge,  Mats Lindberg fra netværket, Læger uden Sponsor.

– Når man indgår sådanne aftaler, mister man sin uafhængighed, og så kan man være nødt til at give sig selv mundkurv på. I det konkrete tilfælde vil EMA tilsyneladende selv bestemme, hvem der skal informeres, og hvordan der skal informeres. Det gør de i så fald formentlig for at beskytte lægemiddelvirksomhederne, siger Mats Lindberg.

Professor Heine Andersen er enig:

– Kontrakten kan dæmpe forskernes lyst til at kommunikere. De frygter måske at komme til at sige for meget, så de risikerer at miste den næste kontrakt.

Skader folkesundheden

Konsekvenserne af aftalen mellem Klinisk Farmakologi på SDU og EMA kan være alvorlige. For når forskningsfriheden er begrænset, kan det betyde, at befolkningen ikke får sandheden at vide om, hvordan psykofarmaka virker, vurder Heine Andersen.

– Hvis forskerne fandt ud af, at der var bivirkninger ved de lægemidler, de undersøger, har de med denne aftale afskåret sig fra at publicere disse resultater. Det er en meget alvorlig begrænsning, der kan medføre risici for folkesundheden, og som er undergravende for forskningsfriheden og for vores demokrati, fastslår han.

Det er nu mere end 13 år siden, at Luise Hjerming Christensen døde. Hendes mor, Dorrit Cato Christensen er ikke overrasket over, at en ekspert, der tidligere har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, nu forholder sig tavs, efter at Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU har indgået en kontrakt med en tavshedsklausul. For det er sådan, at medicinalindustrien arbejder, siger hun:

– Industrien tager de mest anerkendte forskere og psykiatere, som man  betaler for at udføre forskning. Det er smart af industrien. Men etikken har lidt et knæk. Befolkningen tror, at læger og videnskabsfolk opfører sig etisk korrekt, og udfører uvildig forskning. Men sådan forholder det sig ikke altid længere.

 

Denne artikel er en del af dokumentaren, De skjulte dødsfald, som PsykiatriAvisen bringer mandag den 25. marts.

PsykiatriAvisen kan dokumentere:

  • Antallet at psykiatriske dødsfald er mørklagte, og kommer kun frem efter mange spørgsmål til sundhedsministeren.
  • Toneangivende psykiatere og en farmakolog misinformerer om psykofarmaka
  • Psykiatrisk forskning er mangelfuld og påvirket af medicinalindustrien
  • En førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, er blevet tavs og vil ikke længere udtale sig om disse lægemidler
  • Det viser sig, at den afdeling på SDU, hvor han arbejder, har indgået en kontrakt med en ulovlig tavshedsklausul.
  • Tavshedsklausulen betyder, at forskere har fået mundkurv på.

 

You might be interested in

Fagfolk er uenige om ECT

/

Er elektrochok behandling med til at øge livskvaliteten og forlænge livet for mennesker? Eller er behandlingen derimod hjerneskadende og livsfarlig? Fagfolk står langt fra hinanden, når det gælder den omstridte behandling

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder eller læs mere under donationer og abonnement

 

Af Gitte Rebsdorf

– Livsfarlig? Nej, der er da ingen, der dør af elektrochok.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

SST klar med omstridt retningslinje

/

Langtidseffekten af ADHD medicin er ukendt, men alligevel anbefaler sundhedsmyndighederne de amfetaminlignende stoffer til børn og unge i en opdateret retningslinje. Kritiker roser dog styrelsen for at være i bevægelse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Efter en turbulent tilblivelse er Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for behandlingen af børn og unge med diagnosen ADHD. Men turbulensen fortsætter.

Styrelsen anbefaler i den nye retningslinje, at børn og unge med diagnosen ADHD bliver behandlet med forskellige typer amfetaminlignende stoffer. Anbefalingen gælder for børn og unge, som har væsentlige funktionsnedsættelser, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt. Men ADHD medicinen, som bliver solgt som Ritalin, Elvanse og Concerta er ikke undersøgt i langtidsforsøg. Derfor bør sundhedsmyndighederne ikke give disse stoffer en stærk anbefaling, siger psykolog og adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Nogle af stofferne er kun undersøgt i ganske få måneder. Derfor burde de have en svag anbefaling. Der er ikke dokumentation for at give en stærk anbefaling, siger Ole Jakob Storebø.

Han var fra begyndelsen med i den arbejdsgruppe, der skulle revidere ADHD retningslinjen. Men han forlod arbejdet i utide, fordi han ikke kunne stå inde for den videnskabelige standard.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Modsiger sig selv

Da retningslinjen efterfølgende blev sendt i høring kritiserede flere børnepsykiatere retningslinjen.

En af kritikerne er privatpraktiserende børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. Han mener den nye retningslinje er problematisk, fordi den anbefaler farmakologisk behandling til børn og unge med diagnosen ADHD. Herudover mener han, at den nye retningslinje er selvmodsigende.

– Sundhedsstyrelsen skriver, at langtidseffekterne af medicinen er ukendt, og at man ikke kender skadevirkningerne tilstrækkeligt. Men alligevel anbefaler styrelsen, at børn med væsentlige funktionsnedsættelser bliver behandlet med ADHD medicin. Det er et paradoks, der træder meget klart frem, siger Søren Hertz.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Britta Tendal afviser dog, at den nye retningslinje er selvmodsigende. Den anbefaler på den ene side brugen af medicin, og på den anden side advarer den om, at medicinen ikke er undersøgt i langtidsforsøg, og at skadevirkningerne er ukendte. Derfor skal virkningen af medicinen følges og overvåges, siger Britta Tendal.

– Det fremgår af retningslinjen, at det er vigtigt at monitorere brugen af den medicinske behandling. Det har Sundhedsstyrelsen skrevet, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. Men vi ved, at der er god effekt af medicinen på kort sigt. Det viser de forsøg, der er udarbejdet, siger hun.

Fejlvurderer forsøg

Men en Cochrane gennemgang fra 2015 af 185 randomiserede forsøg, viser, at er det er usikkert, om der er en effekt. Det samme gør en anden Cochrane gennemgang fra 2016 af 23 randomiserede forsøg.

Netop derfor er det fejlagtigt, når den nye retningslinje vurderer, at der er en tydelig effekt, påpeger Ole Jakob Storebø, som har stået i spidsen for den store gennemgang af de 185 studier.

– Retningslinjen fejlvurderer kvaliteten af de forsøg, som danner evidensgrundlag for de farmakologiske behandlinger. De burde alle have været vurderet til lav eller vældig lav, siger han.

Han roser dog arbejdsgruppen for at have forbedret retningslinjen i forhold til hørings versionen ved mere tydeligt at definere, hvad der menes med funktionsniveau og ved en bedre beskrivelse af diagnosen ADHD. Desuden forklarer retningslinjen nu mere tydeligt, hvorfor man anbefaler, at ikke farmakologiske behandlinger bør afprøves, før man begynder at give medicin til børn og unge.

– Det er et skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at der er bevægelse i tingene, siger han.

Børnepsykiater Søren Hertz er knap så optimistisk. Han frygter, at medicinsk behandling fortsat vil komme i første række, blandt andet fordi der ikke er udviklet nye behandlingstilbud.

– Det fremgår af retningslinjen, at behandlingen skal bygges på et helhedsperspektiv, men i praksis vil medicinen blive førstevalg. Derfor må der stilles krav om helt anderledes behandlingstilbud, der rækker ud over symptombehandling, siger Søren Hertz.

You might be interested in

Psykiatrisk forskning er ensidig, mener kritikere

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.

You might be interested in

Nyt center vil fremme kvalitet i psykiatrisk forskning

/

Kvaliteten af psykiatrisk behandling er ikke altid evidensbaseret, og det vil et nyt center i Region Sjælland gøre noget ved.

 

Af Gitte Rebsdorf

To forskere i Region Sjælland, forskningschef Erik Simonsen og professor Ole Jakob Storebø, har stillet sig i spidsen for et nyt forskningscenter, Center for Evidensbaseret Psykiatri, CEBP. Formålet med det nye center er at højne kvaliteten i den psykiatriske forskning gennem systematiske reviews og randomiserede kliniske forsøg. Ifølge centerets leder, Ole Jakob Storebø, er det en mangelvare i den psykiatriske forskning.

 

– Den behandling, der bliver tilbudt i psykiatrien er ikke altid evidensbaseret. Psykiatrien har ikke selv en forskningsenhed, der udfører forskning på linie med den forskning, der bliver bedrevet i Det Nordiske Cochrane Center og Copenhagen Trial Unit, CTU. Det er der brug for, sådan at alle patienter kan få en behandling, der tager afsæt i evidens, siger han.

Et af de områder, som det nye forskningscenter har kastet sig over, er effekten af forskellige typer af kontrolbehandlinger. Når forskerne gennemfører randomiserede forsøg, er forsøget inddelt i to grupper. En gruppe, der får behandling, og en anden, der får snydebehandling i form af for eksempel kalktabletter.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Problemet ved disse forsøg er, at det ofte er muligt for deltagerne at gætte, om de får behandling eller snydebehandling. Det kan de, fordi der er bivirkninger ved den farmakologiske behandling. Det er der ikke ved kalktabletterne, og dermed bliver resultaterne upålidelige, påpeger Ole Jakob Storebø.

– Derfor arbejder vi på at undersøge mulighederne for at fremstille et aktivt placebo, som har bivirkninger, der ligner dem, der er ved den farmakologiske behandling. Vi ved for eksempel at SSRI giver tørhed i munden, og man kunne forestille sig, at det blev muligt at give en kalktablet med den effekt, således at deltagerne ikke har mulighed for at gætte, om de får behandling eller ej.

Psykiatriske lidelser er ikke egentlige sygdomme på lige fod med somatiske sygdomme. Forskerne ved meget lidt om, hvad de forskellige psykiske lidelser skyldes. Læs også artiklen: Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni.

Så når det skal undersøge om en behandling virker eller ej, er det ikke på samme måde som ved fysiske sygdomme muligt at tage en blodprøve eller for eksempel måle om en svulst er blevet mindre. Effekten af om en behandling virker eller ej, bliver som regel undersøgt ved at spørge patienten.

Center for Evidensbaseret Psykiatri har til huse i Psykiatrihuset i Slagelse, og er finansieret af Region Sjælland. Der er syv personer tilknyttet stedet.

 

You might be interested in

Minister ind i sag om SSRI skader

/

Millioner af SSRI brugere får gener, når de stopper med medicinen, viser britisk undersøgelse. For en dansk kvinde har det taget tre år at komme ud af medicinen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have sundhedsministeren til at se på sagen.

Af Gitte Rebsdorf

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, (DF) beder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at gå ind i sagen om de mange SSRI og SNRI brugere, som får langvarige gener, når de forsøger at stoppe med medicinen.

– Jeg vil bede sundhedsministeren undersøge, om folk nu også får den hjælp, de har brug for. Hvis der er så alvorlige udtrapningsproblemer, som undersøgelsen viser, skal folk naturligvis have hjælp, siger Liselott Blixt.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så viser en britisk undersøgelse af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. At så mange får alvorlige problemer, når de stopper med depressionsmedicin har samtidig ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

You might be interested in

Millioner ramt af udtrapningsproblemer

//

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with

You might be interested in

Ny ADHD medicin koster dyrt

Udgifter til ny ADHD medicin er på to år mere end fordoblet. Men medicinen er ikke bedre end andre af de amfetaminlignende stoffer, der bliver brugt i behandlingen af børn. Kvaliteten er lav, og børnepsykiater mener, at der er brug for at udvikle nye behandlingstilbud.

 

Af Gitte Rebsdorf

Den globale lægemiddelvirksomhed, Shire, har øget sin omsætning betragteligt siden ADHD medicinen, Elvanse, kom på markedet i Danmark i 2013. Dengang blev der solgt medicin for godt to millioner kroner til børn og unge under 19 år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2014 var omsætningen steget til godt 11 millioner kroner, og to år senere i 2016 var produktet blevet så populært, at omsætningen alene til børn og unge var steget til næsten 25 millioner kroner. Altså mere end en fordobling på blot to år.

Men mens den irsk baserede virksomhed kan glæde sig over den øgede indtjening, så har børn og unge, der får medicinen ikke grund til samme begejstring. Den nye dyre medicin er nemlig ikke bedre end de gamle præparater.  Det viser et Cochrane review fra 2016, som har sammenlignet de forskellige typer ADHD medicin. Konklusionen er, at der intet videnskabeligt grundlag er for, at det ene præparat skulle være bedre end det andet, påpeger adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Elvanse er ikke bedre. Der er den samme lave kvalitet som ved de andre ADHD præparater, og der er et stort antal bivirkninger ved medicinen så som søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Samtidig er medicinen meget dyr, og koster omkring 900 kroner for en pakke med 30 stykker. Der er typisk til 14 dages forbrug, siger Ole Jakob Storebø.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, og du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Det øgede salg af lisdexamfetamindimesylat, der bliver solgt under navnet Elvanse, er sket samtidig med, at der har været et fald i omsætningen af det mere kendte stof methylphenidat, som bliver solgt som Ritalin og Concerta. I 2014 blev der solgt methylphenidat til børn og unge under 19 år for godt 97 millioner kroner. I 2016 var salget faldet til godt 75 millioner kroner. Forbruget har flyttet sig fra billig til dyr medicin. Se tabellerne i bunden af artiklen.

Industrien styrer markedet

Grunden til at nye psykiatriske lægemidler kan opnå så stor popularitet, hænger sammen med, at præparaterne generelt ikke er særligt hjælpsomme, påpeger speciallæge Mats Lindberg, der beskæftiger sig med medicinalindustriens måde at arbejde på.

– Præparaterne er ikke særligt effektive, og en stor del af den oplevede virkning er placebo, altså en selvopfyldende forventning om bedring. Placeboeffekten aftager efter en tid, og herefter bliver det nærliggende at skifte til et nyt præparat. Desuden vil mange specialister altid bruge det sidste nye præparat for at vise, at de er med på noderne, siger Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler da også, at Elvanse bør bruges, hvis ikke der er effekt af methylphenidat:

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat) er et CNS stimulerende lægemiddel indiceret til behandling af ADHD patienter fra seks år og derover når responset på methylphenidat har været klinisk utilstrækkeligt, står der i anmeldelsen fra 2013

Den anbefaling er blevet fulgt at mange, fremgår det af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år, som har fået methylphenidate er faldet fra 16.543 børn i 2012 til 14.084 børn i 2016. Men samtidig er der sket en stigning i brugen af Elvanse fra 594 børn i 2013, hvor det nye produkt blev taget i brug, til 2998 børn i 2016, altså næsten en femdobling fra 2013 til 2016. I en toårig periode fra 2014 til 2016 er antallet af børn der får Elvanse steget med godt 600 til fra 2364 børn til 2998 børn.

Medicinalindustrien har et stærkt incitament til at udvikle ny medicin, fordi prisen er høj så længe patentet løber. Når patentet er udløbet, og der kommer konkurrence kan prisen falde drastisk, påpeger Mats Lindberg.

– Det så vi i rækken af nye antidepressiva, som mistede deres patentbeskyttelse. Her faldt prisen med 90 procent fra cirka 12-15 kroner dagligt til cirka 1-1,5 kroner dagligt på lægemidlerne Fontex, Seroxat, Cipramil, Zoloft og Cipralex, siger han og uddyber:

– Når det gælder psykiatriske lægemidler er det forholdsvis nemt for industrien at styre markedet, fordi industrien sætter dagsorden. Effekten af lægemidlerne bliver målt med komplicerede skalaer, som er svære at gennemskue. Der findes altid frustrerede og ulykkelige patienter, som lægen forsøger at hjælpe med de lægemidler, industrien stiller til rådighed. Men ofte viser det sig senere, at præparaterne ikke rigtig har en effekt, eller at der er ubehagelige bivirkninger, som man ikke havde kendskab til i starten.

Fortsætter trods usikkerhed

Antallet af børn, der får ADHD medicin, har samlet set ligget nogenlunde stabilt i løbet af en fireårig periode fra 2012 og frem til 2016, viser tal som PsykiatriAvisen har indhentet hos Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen har endnu ikke tal for 2017. Men denne vedholdende medicinering af omkring 18. 000 børn under 19 år sker, selv om en Cochrane gennemgang af 185 randomiserede forsøg allerede i 2015 viste, at der ingen garanti er for, at disse midler virker. Dette paradoks har adjungeret professor Ole Jakob Storebø, ikke nogen forklaring på.

– Det kan godt være, at der er nogen som oplever, at medicinen virker. Men den videnskabelige gennemgang viser, at det er usikkert, om der er en effekt.

Størstedelen af de 185 randomisede forsøg,som Storebø og hans kolleger gennemgik, sammenlignede ADHD medicin med placebo, og konklusionen af Cochrane gennemgangen var altså, at der ikke er nogen sikker effekt ved ADHD medicin.  Når det så alligevel kan opleves af nogen, som om der er en effekt, kan det skyldes mange andre forhold, mener privatpraktiserende børne- og ungepsykiater, Søren Hertz.

– Der er mange børn, forældre og fagpersoner, der fortæller, at der er en effekt. Det er interessant, hvordan det skal forstås. I de oprindelige amerikanske MTA-studier fremgår det, at det ikke er muligt at afgøre, om effekten af behandling med methylphenidat skyldes en kemisk effekt, eller om det er kontakten og den medfølgende forventning om gavnlig effekt, der kunne måles.

Brug for nye behandlingstilbud

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at opdatere sin vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene.

Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske syge-husvæsen er steget med 72 procent fra 2009 til 2017. At så mange børn og unge har psykiske problemer bekymrer, børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som mener, at der er brug for at opdyrke nye behandlingsmuligheder.

– Vi må kigge på den meget reducerede måde, som mange børn bliver beskrevet på. De bliver beskrevet, men ikke tilstrækkeligt forstået. Børn er ikke problemet. De viser problemet.  Vi risikerer at betragte disse børn, som nogen der er bagud på point, som nogen, der er født med vanskeligheder. Men diagnoser er udelukkende beskrivelser, ikke forklaringer. Vi må møde dem som mennesker i konstant udvikling. Vi må være optaget af børnenes historie, deres invitationer til omgivelserne. Det er meget mere komplekst end noget statisk i barnet iboende. Det er derfor, der er behov for helt anderledes undersøgelses- og behandlingstilbud, siger han.

 

 

Tabeller for omsætning af lisdexamfetamin og methylphenidats:

ATC kode: N06BA12 (Lisdexamfetamin)

2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
– 99% >99% >99% >99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år – – – – –
5 – 9 år – 358 1.974 3.006 3.373
10 – 14 år – 907 4.981 8.811 11.480
15 – 19 år – 822 4.870 8.153 9.865

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætningen for Lisdexamfetamin til børn under 19 år. I 2014 blev der samlet omsat for 11.845,000. I 2016 lå omsætningen på 24.718,000. I 2013 2.087 000

 

  • ATC kode: N06BA04 (Methylphenidat)
2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% 99% 99% 99% 99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år 130 48 43 25 33
5 – 9 år 20.032 15.036 12.905 10.768 10.266
10 – 14 år 55.577 45.814 45.459 38.656 34.069
15 – 19 år 46.635 38.366 38.913 35.491 31.068

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætning af methylphenidat for børn og unge under 19 år. I 2016 blev der samlet omsat for 75.436,000. I 2014 for 97.320,000

 

 

You might be interested in

1 … 3 4 5 6 7 … 9