Artikler – Side 7 – PsykiatriAvisen

Medicinfri i hele landet

25. februar 2018

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

Af Gitte Rebsdorf

Behandlingen i psykiatrien skal udvides, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin. Det fremgår af et beslutningsforslag fra SF, som peger på, at det i dag kan være svært at få behandling uden medicin. Det er absurd, når undersøgelser samtidig viser, at effekten af andre behandlingsformer er effektive, mener partiets psykiatriordfører:

– Psykofarmaka bør ikke være førstevalg, sådan som det er tilfældet i dag. Borgerne bør inddrages i behandlingen, og den bør tage udgangspunkt i folks individuelle behov. Mange oplever, at medicinen ikke virker, og at der er mange bivirkninger ved den. Disse mennesker skal også have mulighed for at få hjælp, siger Trine Torp.

Behandlingen i psykiatrien er centreret omkring medicin. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 var cirka 50.000 mennesker, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i det offentlige psykiatriske sygehusvæsen. Tallene omfatter både børne- og voksenpsykiatri, og opgørelsen viser samtidig, at der er store regionale forskelle på, hvor meget psykofarmaka der bliver brugt i de forskellige regioner. Region Midt ligger i top med 43 procent, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i voksenpsykiatrien. Når det gælder børne- og ungdomspsykiatrien topper Region Sjælland med en andel på 53 procent.

– Jeg er optaget af, at mennesker i hele landet får mulighed for behandling uden psykofarmaka. Det skal ikke være afhængigt af, hvor man bor. Ansatte i psykiatrien skal også have bedre muligheder for at byde ind med nye behandlingsmetoder. Der er mange engagerede medarbejdere, som gerne vil være med til at skabe nyt, men jeg tror, at de mangler muligheder for at iværksætte en ny behandlingskultur.

SF vil i første omgang afsætte 50 millioner kroner årligt til at sikre et bredere spektrum af behandlingsmuligheder i psykiatrien. Partiet foreslår, at pengene hentes fra besparelser på dyr sygehusmedicin.

– Hvis der er noget der slår bunden ud af budgetterne i disse år, så er det de stigende medicinudgifter, og vi arbejder nationalt og på europæisk plan på at skabe gennemsigtighed på medicinpriserne. Men forslaget om mindre psykofarmaka ventes på sigt at kunne finansiere sig selv, hvis patienterne bliver bedre hjulpet af anden behandling, siger Trine Torp.

SF peger i sit forslag videre på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform.

En undersøgelse fra 2014, der blev publiceret i det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet viste, at kognitiv terapi reducerer psykiatriske symptomer hos patienter med en skizofrenidiagnose. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har også gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Set i det lys foreslår SF, at behandlingen i psykiatrien bliver udvidet med medicinfrie tilbud i hele landet. De konkrete tilbud kan være psykoterapi og musikterapi, og så bør Danmark skele til Norge, hvor alle patienter siden 1. juni 2016 har haft mulighed for at medicinfri behandling.

– Vi foreslår samtidig, at der bliver etableret behandling til de mennesker, der ønsker at trappe ud af medicinen, ligesom man har gjort det i Norge.

Folketinget har afsat 10,2 millioner kroner med satspuljeaftalen for 2017-2020 til medicinfri behandling i en region. Projektet måtte genopslås, fordi der ikke var tilstrækkelig relevant interesse for forsøget. Men Trine Torp forventer, at regionerne er mere interesserede, når der er tale om varige midler.

– Satspuljen kan være god til udvikling og forsøg, men det er vigtigt, at regionerne tager ejerskab og er med til at udvikle de nye behandlingsmetoder.

Ordningen med ret til medicinfri behandling bør være på plads senest 1. januar 2019, foreslår SF.

Folketinget skal diskutere forslaget den 15. marts

Psykiater også kendt for overmedicinering

14. februar 2018

Artikler/Retspsykiatri

Overlæge og psykiater, der bliver kritiseret for magtmisbrug, er også kendt for voldsom overmedicinering af retspsykiatriske patienter. SFs psykiatriordfører kræver redegørelse for medicinforbrug og tvang.

Af Gitte Rebsdorf

Overlæge og psykiater i Region Sjælland, Susanne Møller Madsen, er ikke alene kendt for en sag om muligt magtmisbrug, sådan som det kom frem i sidste udgave af PsykiatriAvisen.

For nogle år siden var hun også ansvarlig for en sag om overmedicinering af patienter på Sikringsafdelingen i Region Sjælland. Det kom frem, at patienterne fik psykofarmaka i doser, der overskrider de anbefalede og forsvarlige doser. Det fremgår af et notat fra 2013 til Folketingets paragraf 71-tilsyn. Tilsynet skal blandt andet holde øje med, hvordan tvangstilbageholdte borgere behandles.

Neuroleptika er forbundet med alvorlige og invaliderende bivirkninger, og de høje doser medicin øger risikoen for skader som for eksempel hjertestop og lammelser.

Kræver redegørelse

SFs psykiatriordfører, Trine Torp ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men hun er bekymret over udviklingen på det retspsykiatriske område, og kræver nu en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen om såvel udviklingen i tvang som for overmedicinering.

– Der er tale om nogen af vores allermest udsatte borgere, og fordi de er havnet i retspsykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at de ikke har rettigheder. Psykiatrien er der for at hjælpe og behandle. Den skal ikke være styret af magt, siger hun og fortsætter:

– Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for overmedicinering og for brugen af tvangsmedicinering, siger Trine Torp (SF).

Som et vigtigt led i at forbedre kvaliteten i psykiatrien indgik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2014 en aftale med regionerne om at nedbringe tvangen i psykiatrien. Men når det gælder tvangsmedicinering, er det gået den modsatte vej. Fra 2014-2016 er antallet af personer, der bliver tvangsmedicineret steget fra 720 til 810

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen forsøgte overlæge og psykiater Susanne Møller Madsen at tvangsmedicinere en patient i retspsykiatrien, fordi han klagede og interesserede sig for patienternes rettigheder. Psykiateren blev kritiseret for at udøve magtmisbrug. Hendes forsøg på at tvangsmedicinere patienten, Glenn Borgen Hansson, blev efterfølgende underkendt af et enigt patientklagenævn.

Mental aflivning

Men overlæge Susanne Møller Madsen har også været ansvarlig for, at retspsykiatriske patienter har fået så høje doser psykofarmaka, at det er i strid med gældende retningslinjer. Begge sager er foregået på Sikringsafdelingen. Opgørelsen over overmedicineringen viser, at knap halvdelen af patienterne har fået medicin i doser, der overskrider de anbefalede grænser i en periode fra 2010-2012. Det mest udbredte er, at patienterne har fået en dosis, der er op til 50 procent højere end anbefalet. Men der er også givet doser helt op til 100 procent højere.

Karl Bach Jensen har stiftet brugerorganisationen LAP, og han har i mange år kæmpet for at afskaffe retten til tvangsbehandling i psykiatrien, og han tøver ikke med at betegne overmedicinering som et menneskeligt overgreb.

– De mennesker, som bliver tvunget til at tage så store doser medicin, er udsat for medicinske forsøg. Når medicinen ikke virker bliver dosis typisk forhøjet og mikset med andre præparater. Jeg har selv prøvet at blive udsat for overmedicinering. Det er en form for mental aflivning, og hvis man får tilstrækkelig af det stads, er det muligt at blokere enhver aktivitet. Man kan intet. Det har intet med behandling at gøre, men er mishandling af mennesker.

Overlæge Susanne Møller Madsen forsvarede i februar 2013 overfor Politiken de høje doser medicin, der overskrider de anbefalede og forsvarlige grænser.

– Patienterne på Sikringen er de allermest syge, psykiatriske patienter i Danmark. Samtidig er de farlige. Inden de kommer her, har andre psykiatriske afdelinger prøvet med medicinsk behandling i almindelige anbefalede doser. Vi er nødt til at gøre noget ud over det sædvanlige. Vi er nødt til at komme videre med behandlingen for at se, om vi kan opnå en effekt, sagde Susanne Møller Madsen til Politiken.

Til trods for flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview med overlæge Susanne Møller Madsen om den kritik, der er af hende i forhold til magtmisbrug og overmedicinering. Af et automatisk mailsvar fremgår det samtidig, at Susanne Møller Madsen stopper som ledende overlæge for retspsykiatrien i Region Sjælland, og at hun senere skal være overlæge ved Distriktspsykiatri Roskilde.

Psykiater kritiseres for at ville tvangsmedicinere patient til tavshed

4. februar 2018

Artikler/Ikke kategoriseret/Retspsykiatri

Leder i retspsykiatrien forsøgte ifølge kilder at tvangsmedicinere en kritisk patient, for at stoppe hans aktiviteter i Danmarks første retspsykiatriske patientforening. Psykiateren blev senere underkendt af patientklagenævnet.

Af Andreas Abildlund

Vi er på rundtur omkring de mure, som han i årevis var tvunget til at leve bag. Glenn Borgen Hansson og jeg. Undervejs knytter han kommentarer til hvert hjørne af det prægtige, gods-lignende kompleks med træer og vand til alle sider. Han fortæller, at kirkegården, der ligger ved siden af kapellet i skoven, hedder De hjerneløses kirkegård, fordi personerne, der ligger under de tilgroede gravsten, fik fjernet deres hjerner, før de blev begravet. Man skulle bruge dem til forskning, siger han.

Da han peger på de gule bygninger, bag det høje hegn, ser han en smule frygtsom ud. Det var Sikringen. Stedet for de patienter, der var dømt for de alvorligste forbrydelser. Mens vi går videre, bemærker han, at kameraerne ikke er pillet ned endnu.

Da vi kommer til stedet, hvor han selv var placeret, før hospitalet lukkede, stopper han ved vinduet ind til sit gamle værelse og siger:

”Det var derinde, jeg skrev alle mine breve og optog mine videoer. Altså når personalet ikke proppede mig med så meget medicin, at jeg ikke kunne lave andet end at ligge i min seng og savle.”

Vi slutter turen ved den gamle hovedbygning, der med sin storslåede form og kobberbelagte tårne fremstår som en lille borg. Han går hen til vinduet, på den modsatte side af den tilbyggede kirke, og jeg følger efter. Han kigger ind og siger:

”Her sad min overlæge og spekulerede på, hvad hun skulle gøre ved, at jeg udfordrede systemet. Som du hørte på lydklippet, så kom hun frem til, at jeg hellere måtte få, så hatten passede.”

Magtmisbrug?

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Glenn Borgen Hansson, var da jeg faldt over hans YouTube-kanal Retspsykiatrisk Oplysning. Kanalen indeholder hundredvis af lydklip og videodagbøger, som han optog i løbet af sin syvårige periode som indlagt, behandlingsdømt patient.

Ud over at optage lyd- og filmklip har han gemt alle dokumenter fra sin sag.
Materialet giver et indblik i et univers, som sædvanligvis er lukket område for offentligheden. Formelt hedder universet retspsykiatrien. Der hvor borgere bliver indespærret, hvis de dømmes for noget ulovligt og vurderes til at være sindssyge eller personlighedsforstyrret.

Materialet viser, at Glenn Borgen Hansson blev forsøgt tvangsmedicineret med antipsykotisk medicin på grund af sin interesse for retspsykiatriske patienters rettigheder. Og fordi han klagede for meget. Det skete, da han var indlagt i Birkehus, en åben retspsykiatrisk afdeling, der var en del af det nu lukkede psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland.

Han fik beskeden overbragt på et møde med sin psykiater- og overlæge, Susanne Møller Madsen, leder af Region Sjællands retspsykiatri, den 4. august 2014. Han optog mødet i hemmelighed.

Af lydklippet fremgår det, at Susanne Møller Madsen fortæller Glenn Borgen Hansson, at hun opfatter hans interesse for retspsykiatrien som tegn på, at han har en paranoid tilstand. Og at hun derfor indstiller ham til tvangsmedicinering. Hun anerkender samtidig, at hans aktiviteter er lovlige.

Nogle måneder forinden havde han startet en retspsykiatrisk patientforening, som b.la. havde til formål at studere patienters rettigheder og føre klagesager, hvis rettighederne blev overtrådt.

Op til mødet opfordrede hun sit personale til at indsamle observationer af Glenn Borgen Hansson, i særdeleshed vedrørende aggressivitet, da hun forventede, at han ville klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn og derfor mente, det var vigtigt at have rigtig gode argumenter.

Efter mødet klagede Glenn Borgen Hansson over overlægens beslutning om tvangsmedicinering til nævnet. Et enigt nævn underkendte Susanne Møller Madsens beslutning, da nævnet ikke fandt, at han var psykotisk.

Flere kilder med indsigt i psykiatri står nu frem og beskylder overlægen for magtmisbrug.

Peter Gøtzsche, professor og direktør ved Nordisk Cochrane Center, er rystet efter at have hørt lydoptagelsen fra mødet, hvor Glenn Borgen Hansson bliver indstillet til tvangsmedicinering.

– Det fremgår med al tydelighed, at Glenn Borgen Hansson blev udsat for et uhyrligt overgreb fra en overlæges side, der ville tvangsmedicinere en patient, fordi han var kritisk overfor systemet, siger Peter Gøtzsche, der har skrevet flere kritiske bøger om psykiatrien. Han tilføjer:

– Overlægen siger, at fordi Glenn Borgen Hansson går op i det system, han er underlagt, og registrerer hvad personalet foretager sig, så må der være noget i vejen, og så må han tvangsmedicineres. Med indsprøjtning hvis han ikke makker ret oven i købet. Det er magtmisbrug helt ud i det ekstreme.

Jeg har altid været sær, men aldrig sindssyg

50-årige Glenn Borgen Hansson blev dømt til behandling på ubestemt tid i 2011, efter han skrev en dødstrussel til statsministeren på grund krigen i Afghanistan. Han blev udskrevet i maj 2017 men er stadigvæk dømt til ambulant behandling i distriktspsykiatrien. Siden han blev varetægtsfængslet i 2010, har han hævdet, at truslen ikke var en reel dødstrussel men udtryk for politisk aktivisme.

Han sendte truslen til Statsministeriet, en række politiske partier og Dagbladet Politiken. Han er hverken før eller siden blevet dømt for vold eller andre strafferetlige forhold.

Grunden til, at han endte i retspsykiatrien i stedet for almindeligt fængsel, er, at han blev erklæret sindssyg, da han sad i varetægt i Vestre Fængsel. Men en gennemgang af hans sag viser, at afgørelsen om at placere ham i retspsykiatrien er tvivlsom.

I mentalerklæringen skriver den nu afdøde psykiater, Peter Kramp:

“Han lider af en sindssygdom domineret af vrangforestillinger (paranoid psykose).”

Nye oplysninger drager dog tvivl om Peter Kramps konklusion. For i samme tidsrum, som Glenn Borgen Hansson fik udarbejdet sin mentalerklæring, blev han vurderet til at være rask af psykiateren Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Det viser en aktindsigt i Screeningsprojektet for psykisk sygdom. Projektet blev udført, mens Glenn Borgen Hansson var varetægtsfængslet i 2010 og blev udgivet af Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2013.

Ifølge undersøgelsen var Glenn Borgen Hansson blandt de ni procent af Vestre Fængsels indsatte, der hverken led af sindssygdom eller nogen anden form for psykisk lidelse. De nye oplysninger glæder Glenn Borgen Hansson.

– Jeg har altid fået at vide, at jeg er sær. Jeg har heller ikke levet et fuldstændigt almindeligt liv, men jeg har aldrig hørt stemmer, hallucineret eller mistet kontakten med virkeligheden på anden måde, siger Glenn Borgen Hansson og tilføjer, at hans forløb som patient i retspsykiatrien har været et helvede på nær en ting:

-I stedet for bare at tage min medicin og gøre honnør, valgte jeg at starte en forening og kæmpe for at forbedre forholdende i retspsykiatrien for mig selv og mine medpatienter. Det havde store konsekvenser. Men det har også givet mig et stort netværk af dejlige mennesker. Så jeg fortryder intet.

Torsten Bjørn Jacobsen ønsker ikke at kommentere på sin vurdering af Glenn Borgen Hanssons mentale helbred i forbindelse med Screeningsprojektet for psykisk sygdom.

Foreningsarbejde blev set som et sygdomstegn

Glenn Borgen Hansson stiftede en retspsykiatrisk patientforening i 2014. Han undersøgte derfor, hvilke rettigheder patienter har og klagede, hvis han mente, at de blev overtrådt. Nogle måneder efter han startede foreningen, blev hans aktiviteter tolket som tegn på paranoid psykose.

I et journalnotat fra dagen, hvor Glenn Borgen Hansson bliver indstillet til tvangsmedicinering, redegør psykiateren for, hvorfor hun mener, at Glenn Borgen Hansson er psykotisk:

“Hver især af hans skriftlige henvendelser til undertegnede, psykiatriledelsen eller andre instanser er for så vidt fuldt legitime, men samlet set er de udtryk for en skævvridning af hans interessesfære.”-I stedet for at interessere sig for at komme videre med sit eget liv gennem at påtage sig et arbejde, skabe sig et hjem gennem viderebygning af sommerhuset og skabe sig sociale relationer udenfor sygehuset, har han valgt i stedet at koncentrere sig om forholdene på afdelingen, herunder personalets gøren og laden,” skriver Susanne Møller Madsen, overlæge og leder af retspsykiatrien i Region Sjælland, i et journalnotat fra d. 4. august 2014.

Meddelelsen om at han ville blive tvangsmedicineret kom som en overraskelse for Glenn Borgen Hansson:

-Overlægen sagde, jeg skulle tvangsmedicineres kort tid efter, hun havde sagt, at jeg var klar til at blive udskrevet. Men efter jeg startede min forening, og skrev klager og henvendelser på vegne af mig selv og mine medpatienter, var jeg pludselig psykotisk. Den havde jeg ikke set komme.

To måneder før overlægen indstillede Glenn Borgen Hansson til tvangsmedicinering skrev hun i hans journal, at han var klar til at blive udskrevet, da han havde haft “fem måneder uden medicin og uden tilbagefald”.

Grunden til, at han var stoppet med medicin, var, at Det Psykiatriske Ankenævn fem måneder tidligere, i december 2013, fastslog, at den daværende tvangsmedicinering af ham ikke levede op til Psykiatriloven.

I månederne efter han stoppede med medicin på grund af ankenævnets afgørelse, fik han kræfter til at starte sin patientforening, fortæller Glenn Borgen Hansson.

”Jeg kunne læse og skrive igen og havde mere energi. Det brugte jeg til at kæmpe for at forbedre et system, der mishandler mennesker og behandler dem, som om de ikke er noget værd.”

Tvangsmedicinering resultat af historisk magtkamp?

Da Glenn Borgen Hansson stiftede sin forening, indledte han en historisk magtkamp mellem retspsykiatrien og retspsykiatriske patienter. Foreningen for bedre retspsykiatri er nemlig den første retspsykiatriske patientforening i Danmark. Det bekræfter Jesper Vaczy Kragh, forsker i psykiatri-historie.

– I starten af 1900-tallet havde vi fængselsforbundet, som var en forening for indsatte, der involverede sig i nogle af de forvaringsdømtes sager. Men vi har aldrig haft en retspsykiatrisk patientforening,” fortæller Jesper Vaczy Kragh og tilføjer, at det giver god mening, at det netop er i disse år, retspsykiatriske patienter har forsøgt at organisere sig

– Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark er steget markant de sidste 10-15 år. Derudover har vi fået flere rene retspsykiatriske afdelinger. I gamle dage spredte man i højere grad de retspsykiatriske patienter ud på de almindelige psykiatriske hospitaler, da man ikke ville have dem samlet, fortæller Jesper Vaczy Kragh, lektor ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet.

Glenn Borgen Hansson stiftede Foreningen for bedre retspsykiatri i april 2014. I tiden forinden fandt han noget lovstof, som han mente, at alle retspsykiatriske patienter i landet burde kende:

“Jeg fandt fx ud af, at patienter kan få afprøvet deres domme med mulighed for ophævelse hvert år, gratis, i henhold til Retsplejeloven. Det står ikke i nogen af de psykiatri-håndbøger eller brochurer, man får udleveret på de forskellige afdelinger.”

“Jeg fandt også ud af, at politiet, ifølge Psykiatriloven, ikke har lov til at ransage patienternes værelser, medmindre de har en begrundet mistanke om, at man har gjort noget ulovligt. Jeg fandt endda en dom, hvor medpatienter fra Esbjerg havde fået erstatning for ubegrundet ransagning.”

Han stiftede foreningen med en patient, der hedder Hanne Simonsen. Rollefordelingen mellem dem var, at hun spredte budskabet i sit netværk af patienter og i psykiatri-kritiske organisationer, mens han studerede det retspsykiatriske system og skrev klager og henvendelser.

Hanne Simonsen husker, at hendes drøm med foreningen var inspireret af det danske fængselsmiljø:

– Jeg så for mig, at vi blev organiseret, ligesom fangerne i fængslerne. Der har hver afdeling en talsmand, der taler med ledelsen på vegne af gruppen. Det gør, at man har nemmere ved at få hverdagen til at glide.

Da de havde oprettet foreningen, sendte de plakater ud til alle retspsykiatriske afdelinger i landet, de kunne finde på internettet. På plakaten stod:

“Formålet med gruppen er at give patienter i retspsykiatrien og deres pårørende indblik i de regler, der er gældende indenfor området. Vi skal kunne støtte hinanden i vores dagligdag under indlæggelse.”

Glenn Borgen Hansson er dog sikker på, at de fleste plakater blev kasseret:

– Vi havde kontakt til patienter på andre afdelinger, der hang plakater op for os. De fortalte desværre, at plakaterne hurtigt kom ned igen. Men vi fik også opringninger fra medpatienter, som vi ikke kendte i forvejen, så nogle kom da op at hænge.

Følelsen af magt over egen situation

I perioden efter de oprettede foreningen, klagede Glenn Borgen Hansson over en række af afdelingens forhold og undersøgte andre. Han klagede bl.a. over en overlæge til Lægeetisk Nævn på vegne af en medpatient, som havde anmeldt en medarbejder for vold og efterfølgende havde en oplevelse af at blive afpresset til at trække anmeldelsen tilbage af sin overlæge.

Glenn Borgen Hansson anmeldte også en sygeplejerske til Sundhedsstyrelsen for kvaksalveri i henhold til en, med egne ord, gammel lov om autorisation af sundhedspersoner, som han havde fundet. I klagen skriver han:

“Det er efter min mening ikke hans opgave at stille diagnoser og komme med fortolkninger og konklusioner om vores adfærd i afdelingen. Ej heller at fortælle os, hvad der er bedst for os med hensyn til medicin og behandling. Disse opgaver tilfalder udelukkende den behandlende overlæge.”

Derudover søgte han aktindsigt i overlægers indflydelse på patienters udgang, personalets ret til at fotografere patienter og deres ret til at kontrollere patienters tilstand om natten, hos ledelsen i Psykiatri Region Sjælland.

Perioden gav Glenn Borgen Hansson en følelse af kontrol, siger han:

-Jeg var nervøs ved tanken om at udfordre systemet på den måde. Men da jeg begyndte at spørge ind til reglerne på afdelingen og sige fra, når jeg mente, der skulle siges fra, fik jeg følelsen af, at jeg havde magt over mit eget liv.

I denne indledende fase af sit foreningsarbejde blev Glenn Borgen Hansson stadigvæk betragtet som værende ikke-psykotisk. I et journal-notat d. 30. april 2014 skriver Susanne Møller Madsen:

“Patienten fremtræder samarbejdende, glad, venlig og uden produktive psykotiske symptomer.”

Ugen der fik overlægen til at ændre mening

En uge senere bliver Susanne Møller Madsen dog bekymret for, at hans tilstand er i forværring.

Ugen var også begivenhedsrig. Den startede med, at Glenn Borgen Hansson spurgte, om Statens Filminstitut måtte filme på afdelingen. Han havde spurgt en del produktionsselskaber, om de ville afdække forholdende på en retspsykiatrisk afdeling, og filminstituttet var interesseret. Forespørgslen blev dog afvist:

“Dette forespørges på højere niveau og kan ikke tillades,” skriver en plejer d. 1. maj i et journalnotat.

Han klagede også over personalet til ledelsen af hospitalet. En række dårlige oplevelser gjorde, at han satte hårdt mod hårdt, fortæller han. Specielt en episode gjorde ham fortørnet:

– Maria, en kvindelig medpatient, kom en dag en halv time for sent tilbage på afdelingen. Hendes hest, der blev passet på en nærliggende gård, var blevet syg, så hun ventede til ambulancen kom. Hendes straf var, at hun fik inddraget sin udgang i to måneder, siger Glenn Borgen Hansson og fortsætter:

– Nogle af medarbejderne på afdelingen opførte sig som fangevogtere, der hele tiden prøvede at finde fejl. Til sidst blev det for meget. Jeg tænkte, at hvis vi skal finde fejl, så lad os finde fejl.

Han klagede derfor over, at personalet røg på hospitalets område, som skulle være røgfrit ifølge retningslinjerne. Han klagede også over, at en medarbejder parkerede personalets bil på parkeringspladsen for handicappede.

Glenn Borgen Hansson henvendte sig dog også til hospitalsledelsen i et mere seriøst ærinde. I et brev til vicedirektør for Psykiatri Region Sjælland, Søren Bredkjær, gør han opmærksom på, at politiet ikke må ransage patienternes værelser, medmindre visse betingelser er opfyldt:

– Såfremt politiet ønsker at ransage patient-værelser på retspsykiatriske afdelinger, så kræver det en ransagningskendelse i henhold til retsplejeloven, skriver Glenn Borgen Hansson og tilføjer:

“Møder politiet op med en ransagningskendelse, og den ikke specifikt omtaler, hvilke personers værelser der ønskes ransaget, så er det muligt for patienten at klage over ransagningskendelsen,” skriver Glenn Borgen Hansson d. 4. maj i et brev til Søren Bredkjær, vicedirektør i Psykiatri Region Sjælland.

Dagen efter skriver en plejer i hans journal:

“Patienten har vist mig et brev til afdelingssygeplejersken angående ransagning af værelser i retsplejeloven med henvisning til dengang, afsnittet havde besøg af politiet med hund.”

Samme dag, seks dage efter at Susanne Møller Madsen så Glenn Borgen Hansson som samarbejdende, glad og uden produktive psykotiske symptomer, redegør hun for, hvorfor hun nu mener, at hans tilstand er i forværring:

“Han har indenfor få dage afsendt fire klager,” skriver hun og anfører, at klagerne handler om rygning, parkering og uretmæssig ransagning. Hun tilføjer:

“Patienten er desuden observeret tage afsted med en stak breve til afsendelse, således at vi må formode, at han også har gang i andre sager.”

Derudover skriver hun, at han er blevet set mumlende højt med sig selv ved bordet under spisning. Og at han på en skarp måde har afvist at tale om sin sommerhusgrund med en medarbejder fra personalet. Det er dog en forkert udlægning af virkeligheden ifølge Glenn Borgen Hansson:

– Jeg taler nogle gange med mig selv. Det gør mange. Men jeg har aldrig nogensinde mumlet højt ved et bord foran andre mennesker.

– Jeg har heller ikke sat nogen på plads på en skarp måde. Det er rigtigt, at jeg har sagt til personalet, at jeg ikke vil snakke om mit privatliv. Men jeg har ikke bandet eller hævet stemmen.

På baggrund af sin bekymring afslutter overlægen notatet med en henstilling til personalet:

“Ovennævnte skønnes ikke alene at kunne underbygge en sag om ny tvangsmedicinering. Patienten bør imidlertid observeres nøje og i særdeleshed vedrørende aggressivitet,” skriver Susanne Møller d. 6. maj i et journalnotat.

I ugerne efter registrerer personalet ikke tegn på, at Glenn Borgen Hansson er psykotisk.

Glenn Borgen Hansson står i porten til hovedbygningen ved det nu lukkede psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland. Hospitalet blev opført under navnet ‘Sindssygehospitalet Nykøbing Sjælland’ i 1915. (foto: Bardur Dal Christiansen)

En trussel om en trussel

Sommeren 2014 skulle have været slutningen af Glenn Borgen Hanssons forløb som retspsykiatrisk patient. Det blev den ikke. Tværtimod. Han husker den som en af de varmeste somre i sit liv. Da forsommeren melder sin ankomst, midt i maj, fylder foreningsarbejdet hans liv med mere og mere mening.

Han bliver imidlertid indkaldt til et møde om sin fremtid i retspsykiatrien to uger før, at han skal i retten med henblik på at få ophævet sin behandlingsdom. Op til mødet læste han en skrivelse, hvori Susanne Møller Madsen anbefalede en fastholdelse af hans dom til behandling, så humøret var ikke det bedste.

På mødet fortæller Susanne Møller Madsen, at hun mener, han befinder sig i udslusningsfasen af sit forløb på afdelingen, og hun derfor vil udskrive ham til distriktspsykiatrien. Det blev han utilfreds med:

– Jeg kender flere patienter, der er blevet glemt i distriktspsykiatrien i tyve år uden at få deres behandlingsdom ophævet. I sådan en situation kan overlægen tvangsindlægge en, når vedkommende vil, og man kan stadigvæk tvinges til at tage medicin. Det ville jeg ikke.”

Da Susanne Møller Madsen fortæller, at hun vil udskrive Glenn Borgen Hansson til distriktspsykiatrien, truer han med at skrive en ny trussel, skriver hun i hans journal:

“Presset med den ovennævnte plan reagerer patienten med vrede og med direkte at true med ny kriminalitet, hvis udskrivning i givet fald fastholdes. Han siger, han er doven, og at han ved, hvad der skal til. Det vil sige ligeartet kriminalitet som tidligere.”

Ifølge Glenn Borgen Hansson truede han ikke med at lave nye trusler på mødet:

– Jeg sagde til Susanne Møller Madsen, at hvis hun udskrev mig uden at anbefale, at min behandlingsdom blev fjernet, så ville jeg gøre noget ulovligt for at blive indlagt igen. Men jeg har aldrig sagt, at jeg ville skrive en ny trussel til nogen.

Det kan kun være paranoia

En dag, i slutningen af juni, hvor landskabet omkring hospitalet for alvor lyste op under den bagende sol, fik Glenn Borgen Hansson rettens afgørelse. Behandlingsdommen blev fastholdt. Samme dag spørger Susanne Møller Madsen ham om, hvad retten har besluttet. Det afviser han at fortælle hende. Afvisningen tolker hun som et udtryk for paranoia:

“Forespurgt om han laver sjov eller driller os, benægtes dette, uden at han kan eller vil forklare, hvorfor han synes, vi skal afvente selv at få besked fra retten,” skriver Susanne Møller Madsen og tilføjer:

“Det er svært at forstå patientens bevæggrund til at indtage denne holdning. Den kan vel kun forklares med et paranoidt perspektiv fra hans side,” skriver Susanne Møller Madsen d. 24. juni i et journalnotat.

Glenn Borgen Hansson mener, at Susanne Møller Madsens tolkning er “meget sigende for forløbet”. Ifølge ham havde hans afvisning en naturlig årsag:

– Grunden til, jeg ikke ville fortælle det, var, at personalet selv var meget tilbageholdende med at fortælle om deres liv. Derudover var jeg nok bare trist over, at min dom ikke var blevet ophævet.

Kort tid efter oplever overlægen igen Glenn Borgen Hansson som paranoid. Det gør hun til et møde, som hun havde indkaldt til, fordi han havde klaget over manglende aktindsigt i sin journal.

På mødet spørger hun ind til de breve, som han sender og modtager. Hun vil b.la. vide, hvad han skriver med politiet om. Glenn Borgen Hansson vil dog ikke oplyse, hvad hans kommunikation med omverdenen går ud på. På baggrund af det skriver hun:

“Patienten fremtræder samlet, klar, og relevant, men dog med en garderet holdning omkring sin korrespondance, der kun kan tolkes begrundet i paranoia,” skriver Susanne Møller Madsen d. 2. juli i et journalnotat.

Den tolkning er ”helt ude i hampen” ifølge Glenn Borgen Hansson. Han påpeger, at han var påpasselig med at dele oplysninger med overlægen, da han havde en oplevelse af, at alt, hvad han sagde, blev brugt imod ham for at få ham til at tage medicin.

“Hvis jeg havde fortalt hende, hvad jeg skrev i mine breve, så havde hun også tolket det som paranoia. Så jeg stod i en situation, hvor jeg kunne vælge, hvilken måde jeg ifølge hende var paranoid på. Derudover havde jeg den holdning, at mine brevskriverier ikke kom hende ved.”

Hører du stemmer?

Tre uger efter konkluderer Susanne Møller Madsen, at Glenn Borgen Hansson har en kronisk paranoid psykose.

I dagene op til diagnosticeringen observerede en fra personalet, at Glenn Borgen Hansson var “vred og irriteret med vrede øjne”, da han klagede over, at der blev spillet højt musik. En anden fra personalet berettede, at en af hendes kollegaer havde oplevet, at han havde “talt meget med sig selv. Dog ikke med lyd på”. En tredje observerede, at han “kigger op i loftet, som pauser, mens vi spiser”. En fjerde oplevede ham som “observerende”.

I samme tidsrum oplevede andre fra personalet dog, at han var “naturlig” og “høflig, smilende og med god øjenkontakt”. At han “virker naturlig i sin adfærd”, fører “naturlig dialog”, “viser stort overblik” og har “god energi og godt humør”.

I journal-notatet, hvor Susanne Møller Madsen diagnosticerer ham, skriver hun, at personalet er bekymret for hans tilstand. Hun uddyber, hvad bekymringen består i:

“Personalet har før samtalen oplyst mig om, at patienten modtager mange breve. Senest fra Psykiatrien, Folketingets Ombudsmand, Den uafhængige politimyndighed og Statsforvaltningen.”

Hun refererer herefter de af personalets observationer, der ifølge hende er tegn på, at han har en kronisk paranoid psykose. Han taler med sig selv, er fraværende, indadvendt og observerende. Hun skriver også:

“Patienten glider af på spørgsmålet, om han hører stemmer.”

Glenn Borgen Hansson optog hele mødet i hemmelighed. Af lydoptagelsen fremgår det derimod, at han klart afviser at høre stemmer.

Hun slutter notatet med endnu en opfordring til personalet:

“Til trods for Det psykiatriske Ankenævns underkendelse af patientens tvangsbehandling i december 2013, må det overvejes på ny at indlede en tvangsbehandling.”

“Det er forud for en sådan beslutning om ny tvangsbehandling vigtig at have rigtig gode argumenter. Og der er derfor brug for en lidt længere periode til indsamling af observationer af patienten,” skriver Susanne Møller Madsen d. 21. juli 2014 i et journalnotat.

To uger senere bliver Glenn Borgen Hansson officielt indstillet til tvangsmedicinering. I dagene op til indstillingen skrev personalet, at han var “venlig og smilende i kontakten”, “venlig i den sparsomme kontakt”, “høflig i kontakten” og at han deltog i aktiviteterne på en “venlig og naturlig facon”. En enkelt medarbejder skrev dog, at han blev observeret “snakkende alene ned af gangen”.

I indstillingen til tvangsmedicinering skriver Susanne Møller Madsen:

“Såfremt motivationen ikke lykkes vil jeg træffe beslutning om tvangsbehandling. I lyset af hans tidligere forløb forventer jeg, at han vil klage til Patientklagenævnet.”

“Hvis de underkender min beslutning vil jeg udskrive ham til ambulant opfølgning, idet jeg ikke mener, at vi ad videre miljøterapeutisk vej kan komme længere,” skriver Susanne Møller Madsen i et journal-notat fra d. 4. august 2014.

Patientklagenævnet underkendte hendes beslutning den 1. september 2014. Nævnet fandt ikke, at Glenn Borgen Hansson var psykotisk. Beslutningen blev truffet af et enigt nævn. Men i stedet for at udskrive ham på baggrund af nævnets afgørelse ændrede Susanne Møller Madsen hans udgang fra 72 timer af gangen til en time af gangen.

Glenn Borgen Hansson står foran sit gamle værelse i Birkehus. (Foto: Bardur Dal Christiansen)

Er det sygt at ville forbedre retspsykiatrien?

En række kilder med indsigt i psykiatri og Glenn Borgen Hanssons sag kritiserer forløbet i meget skarpe vendinger.

Bertel Rüdinger, farmaceut og kvalitetsleder ved et bosted for svært psykisk syge borgere, har læst samtlige af Glenn Borgen Hanssons journalnotater fra december 2013 til august 2014. Han har også hørt lydklippet fra den 4. august. Han er forundret over, hvordan overlægen kunne komme til den konklusion, at Glenn Borgen Hansson var psykotisk.

– Jeg vurderer på ingen måde, at Glenn var psykotisk eller det, der ligner. Jeg husker, at der var en magtkamp mellem Glenn, overlægen og dele af personalet. Og at magtkampen gik ud på, at Glenn ønskede forbedringer i retspsykiatrien. Det bekræftes af journalen, siger han og tilføjer:

– Jeg har meget svært ved at se, at ønsket om at forbedre retspsykiatrien gennem foreningsarbejde er et psykotisk symptom.

Bertel Rüdinger stiftede bekendtskab med Glenn Borgen Hansson nogle måneder før, at han blev indstillet til tvangsmedicinering i 2014. Det gjorde han i en lukket debatgruppe om retspsykiatri på Facebook, hvor Glenn Borgen Hansson skrev opdateringer og dagligt delte dokumenter fra sin sag.

Han snakkede også i telefon med Glenn Borgen Hansson i månederne op til, at han blev indstillet til tvangsmedicinering. Bertel Rüdinger er overbevist om, at overlægen besluttede, at Glenn Borgen Hansson skulle tvangsmedicineres, fordi han udfordrede det retspsykiatriske system.

– Glenn havde et andet syn på, hvordan retspsykiatrien bør være. Et syn, som jeg oplever bliver delt af mange retspsykiatriske patienter. Det er måske svært at være i, når man er overlæge. Men det er jo på ingen måde sygt. Tværtimod. Han gjorde det med selvkontrol og på fornuftigste vis, siger Bertel Rüdinger.

Karl Bach Jensen, medlem af Rådet for Socialt Udsatte, har i lighed med Bertel Rüdinger læst journal-notaterne fra perioden, hørt lydklippet og fulgt Glenn Borgen Hanssons sag i flere år. Han er ligeledes kritisk over for det, der foregik.

– Der foregår masser af urimeligheder i psykiatrien. Men det er ekstremt det her. Det er en form for censur, de forsøger at udøve, fordi han har en adfærd, de ikke bryder sig om. Det fremgår tydeligt, siger Karl Bach Jensen, medlem af Rådet for Socialt Udsatte og tidligere konsulent i Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Olga Runciman, psykolog og tidligere bisidder for Glenn Borgen Hansson, drager den samme konklusion.

– Der er absolut intet i journalen, der tilnærmelsesvist tyder på, at Glenn er psykotisk. Overlægens forsøg på at få det til at se ud som om, at Glenn er sindssyg, er ikke alene misbrug af magt, det er også ynkeligt rent fagligt,” siger Olga Runciman, privatpraktiserende psykolog i Psycovery, et behandlingstilbud til mennesker med psykoser og andre alvorlige sindslidelser.

De skulle have lyttet i stedet for at lukke munden på ham

Socialrådgiver Christel Lous, Glenn Borgen Hanssons beskikkede bistandsværge fra 2011 til 2014, mener, at overlægen ville tvangsmedicinere Glenn Borgen Hansson for at demonstrere sin magt og lukke munden på ham. Hun fortæller, at hun har arbejdet i psykiatrien i en menneskealder, og at hun godt kan forstå, at en patient som ham, var svær at håndtere.

– Psykiatrien er ikke vant til, at patienter er i stand til at udfordre systemet på så intelligent og velargumenteret vis, og har modet til det. Det var tydeligt, at dele af personalet med
overlægen i spidsen synes, at det var voldsomt irriterende, siger Christel Lous, socialrådgiver i Region Hovedstadens Distriktspsykiatri, og tilføjer:

– Overlægen forsøgte at tvangsmedicinere Glenn for at vise, at det var hende, der bestemte. Derudover var det også en måde at lukke munden på ham, da han ikke ville have ligeså mange kræfter til alle sine skriverier, hvis han fik medicin. Det var bestemt mit indtryk.

Det er Gitte Borgen Hansson Glenn Borgen Hanssons mor, enig i. Hun afløste Christel Lous som bistandsværge i 2014, og er det stadigvæk. Hun mener, at overlægen burde have gjort en indsats for at forstå hendes søn, da han startede sin forening.

– I stedet for bare at banke ham på plads burde hun være gået i dialog med ham og have set hans engagement som udtryk for ressourcer.

Susanne Møller Madsen er blevet forelagt kritikken, men hun ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag. Hun indvilligede på et tidspunkt i at svare på skriftlige spørgsmål om generelle procedurer vedrørende tvangsmedicinering i Regions Sjællands afdeling for retspsykiatri. Men efter at have modtaget spørgsmålene, takkede hun nej, da hun fandt det for omfattende.

Der er en grund til, at overlægen bliver kaldt Gud

Det er svært at forestille sig en situation, hvor personalet i retspsykiatrien lytter til patienters kritik, mener Glenn Borgen Hansson.

– På en retspsykiatrisk afdeling har personalet ret, og patienten tager fejl. Sådan er det altid. Der er en grund til, at patienterne siger, at de har været inde ved Gud, når de kommer fra et møde med overlægen, siger han og uddyber:

– Personalet går ikke op i patienternes mening. Det er de ikke trænet i at skulle gøre. Og patienterne er forsigtige med at kritisere og stille spørgsmål, da det hele tiden ligger i luften, at man kan blive tvangsbehandlet. Så der er en stor afstand mellem grupperne.

Den beskrivelse kan Karl Bach Jensen, der selv har været indlagt på et psykiatrisk hospital, godt nikke genkendende til:

– Der er et stramt hierarki i psykiatrien. Som patient er man altid den lille. Det skyldes blandt andet, at man ikke nyder særlig stor beskyttelse i systemet. Det er fx svært at komme igennem med en klage, da man har ikke ret høj troværdighed, hvis man har papir på, at man er syg i sindet.”

Karl Bach Jensen har i årevis arbejdet for, at retten til at tvangsbehandle i den danske psykiatri så vidt muligt afskaffes. Bl.a. i forbindelse med implementering af FN’s handicapkonvention i Danmark og i forskellige regerings-nedsatte udvalg. Han tilføjer, at en af årsagerne til, at han mener, at psykiatriens magt til at tvangsbehandle bør afskaffes, er, at der altid vil være en risiko for, at den misbruges.

Ifølge Olga Runciman er kulturen på den enkelte afdeling altafgørende for, hvor hyppigt der bruges tvang. Det blev tydeligt for hende, da hun arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske på forskellige hospitaler, før hun blev psykolog.

– Afdelingerne behandler deres patienter vidt forskelligt, selvom de har den samme type patienter. De afdelinger, hvor man går op i at forstå patienternes ståsted og har højt til loftet, er der, hvor der bruges mindst tvang, siger Olga Runciman og tilføjer:

– Hvis medarbejderne hele tiden fortæller hinanden, at patienten er syg og besværlig, måske endda farlig, så mister de muligheden for at se virkeligheden fra patientens stol. Og dermed muligheden for at behandle konstruktivt. En sådan kultur fører til tvang. Det har jeg set flere steder.

Overlæge og psykiater Susanne Møller Madsen er blevet forelagt kritikken, men til trods for flere henvendelser har hun ikke ønsket at medvirke.

Øget tvangsmedicinering i Region Sjælland

Region Sjælland skrev i 2014 under på en partnerskabsaftale med regeringen, der inkluderede mindre brug af tvang i psykiatrien. Regionens psykiatridirektør, Michael Werchmeister, erklærede i aftalen, at det er en ledelsesmæssig opgave at forebygge tvang. I erklæringen skriver han:

“Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre at regionens Politik for forebyggelse af tvang implementeres, så de ansattes blik for etiske og værdimæssige problemstillinger skærpes.”

“Ledelsen skal sikre en kultur med en patientinddragende tilgang, hvor der skabes rum for kritisk eftertanke og evaluering i forhold til tvangsanvendelse.”

På trods af intentionerne i aftalen tyder det dog ikke på, at ledelsen i Psykiatri Region Sjælland har skærpet deres ansattes blik for etiske og værdimæssige problemstillinger tilstrækkeligt.

Fra 2014 til 2016 steg antallet af personer, der årligt tvangsmedicineres i Region Sjælland, fra 82 til 95 personer.

Michael Werchmeister ønsker hverken at kommentere på Glenn Borgen Hanssons sag eller generelle procedurer for tvangsmedicinering i Region Sjællands afdeling for retspsykiatri.

Glenn Borgen Hansson blev udskrevet i maj 2017 og er nu ambulant patient i distriktspsykiatrien. (Foto: Bardur Dal Christiansen)

TrygFonden betaler ph.d. om stille pige ADHD

29. december 2017

Artikler/Ikke kategoriseret

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

Af Gitte Rebsdorf

Børns mentale sundhed har øjensynlig stor bevågenhed hos TrygFonden. Den har i alt har bevilget 22 millioner kroner til et forskningsprogram i mental børnesundhed på Aarhus Universitet.

Et resultat af denne bevilling er en ph.d., som konkluderer, at stille piger også kan have ADHD – bare i en stille version. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så fremgår det ifølge denne ph.d., at piger med stille ADHD kan behandles med medicin og kognitiv terapi.

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Du kan læse mere ved at klikke her: abonnement og donationer her

Men psykiatere uden tilknytning til industrien advarer mod den stigende brug af diagnoser og medicin til børn.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, sagde privat praktiserende børnepsykiater Peer Jansson forleden til PsykiatriAvisen.

Tætte forbindelser til industrien

Nogle af de mennesker i Trygfonden, som har været med til at bevilge de mange millioner kroner til forskning i børns mentale sundhed, har samtidig tætte forbindelser til medicinalindustrien.

En af dem, der er med til at bestemme, hvem der skal have del i TrygFondens milliarder, er Ida Sofie Jensen. Hun er både med i fondens bevillingsudvalg og i fondens bestyrelse.

TrygFonden donorer, som der står på deres hjemmeside årligt et trecifret millionbeløb til diverse projekter indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel. Konkurrencen om at få del i disse midler er hård. 90 procent af dem, der søger om landsdækkende støtte fra fonden, får afslag, fremgår det.

Men Ida Sofie Jensen har flere kasketter end at være med til at uddele midler fra TrygFonden. Hun er også koncerndirektør i LIF, lægemiddelindustriens brancheforening, som varetager medicinalindustriens interesser.

Det er en uheldig sammenblanding af interesser, mener adjunkt på CBS, Anton Grau Larsen, der i bogen Magtens Atlas, har beskæftiget sig med, hvordan organisationer og erhvervsliv er forbundet.

– Når man er koncernchef i en brancheforening, der repræsenterer en hel branche af lægemiddelvirksomheder, er det svært at være uvildig. Det havde været bedst, hvis hun var gået uden for døren, hvis et projekt ville gavne hendes medlemmer, mener Anton Grau Larsen.

Han peger videre på, at afstanden mellem industrien og dem, der fordeler forskningsmidler generelt set er kort. Jørgen Huno Rasmussen er for eksempel bestyrelsesformand for LundbeckFonden, hvis formål det er at støtte virksomheden Lundbeck A/S. Det fremgår af paragraf 6 og 7 i fondens fundats.

Lundbeck A/S fremstiller og sælger lægemidler. Men Jørgen Huno Rasmussen er også bestyrelsesformand for Tryghedsgruppen og med i TrygFondens bevillingsudvalg.

– Fondsverdenen er en ganske homogen gruppe, som går i cirkler, og når de mener noget, er de ofte i overensstemmelse med hinanden. Det er fælles tankegods. Vi ser det ikke alene inden for medicinalområdet men også indenfor landbruget, fastslår Anton Grau Larsen.

Intet habilitetsproblem

Ida Sofie Jensen afviser selv, at det er et problem, at hun er med til at bevilge penge til forskning i børns mentale sundhed samtidig med, at hun skal varetage lægemiddelindustriens interesser.

– Der er intet, der er i strid med habilitetsreglerne. I forhold til forvaltningsloven, så skal man have en personlig fordel, og det her handler ikke om afprøvning af lægemidler. Det er et velbeskrevet projekt, som er blevet vurderet eksternt for at sikre, at alt er i orden, siger Ida Sofie Jensen.

Men tror du, at medlemmerne i LIF er tilfredse eller utilfredse, når den forskning TrygFonden har bevilget penge til anbefaler, at der skal bruges medicin til piger, der har såkaldt stille pige ADHD?

– Det er ikke det, som det handler om. Det handler om, at dette forskningsprojekt er blevet behandlet efter de rette kriterier, og at det er veldokumenteret, at det er foregået bedst muligt ud fra den videnskab, der er tilgængelig.

I takt med at flere børn får diagnoser, er antallet af børn, der får ADHD medicin også steget. I 2008 fik godt 10.000 børn i alderen 0-20 år methylphenidate. I 2016 var tallet steget til godt 14.000 børn.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Stille piger er også syge

27. december 2017

Artikler

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger. Senest har stille piger fået deres egen diagnose. Men for industrien er der penge i at spekulere i diagnoser, advarer psykiater.

Af Gitte Rebsdorf

Siden man begyndte at kalde urolige og uopmærksomme børn for damp børn, er antallet af diagnoser steget. En af de nyere diagnoser er såkaldt stille pige ADHD. Men psykiatere uden tilknytning til medicinalindustrien advarer om, at der kan være tale om en unødig sygeliggørelse af børn.

Som navnet antyder, så har piger, der er stille også ADHD. Bare på en stille måde, forklarer kandidat i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, Kathrine Bang Madsen, der i efteråret afsluttede sin ph.d. om emnet.

– Disse piger har på mange måder et stort kaos indeni, men i modsætning til de hyperaktive børn, gør disse piger ikke opmærksom på sig selv. Uroen er indadvendt, og de går mere langs væggene end de andre børn. Det er ADHD uden H – altså den hyperaktive del, siger Kathrine Bang Madsen.

Men privatpraktiserende børnepsykiater igennem mange år, Peer Jansson ved Vanløse lidt uden for København, advarer mod den stigende brug af diagnoser.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, siger Peer Jansson, der er medlem af netværket, Læger uden Sponsor.

Antallet af børn og unge, der får diagnoser og medicin er steget markant de sidste 10-20 år. I 2001 var der cirka 1000 børn der fik diagnosen ADHD på en børnepsykiatrisk afdeling. Det tal var i 2011 steget til cirka 8000 børn, viser tal fra sundhedsstyrelsen. Overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa, Sydjylland, Thorsten Schumann er enig i, at der er grund til at være på vagt.

– Diagnoser er en definition af nogle symptomer, vi ser hos børnene. Men vi er nødt til at være omhyggelige og sikre os, at disse symptomer ikke skyldes noget andet.

Stille piger skal identificeres

Men mens psykiatere uden tilknytning til industrien taler om sygeliggørelse af børn, så fortæller den aktuelle ph.d. fra Aarhus Universitet en modsat historie om, at der er tale om underdiagnosticering af disse børn.

Ph.d. Kathrine Bang Madsen mener, at der er en risiko for at disse børn bliver overset. Det er vigtigt at få dem identificeret, så de kan få den rette hjælp. Og den rette hjælp er medicin i kombination med kognitiv terapi, siger hun.

– Disse børn gemmer sig, og man forledes måske til at tro, at de er dovne eller mindre godt begavede. I skolen har de ofte svært ved at modtage en gruppebesked og svært ved at arbejde i grupper. Det kræver, at lærerne er særligt opmærksomme på børnene og sørger for at få øjenkontakt med eleven. Kognitiv terapi og medicin har en god effekt. Nogen gange kan det også være en god ide at give psykoedukation til barnet og dets familie, så de lærer mere om sygdommen, og hvordan de skal forholde sig, siger hun.

Virker ikke på lang sigt.

Medicinen til disse stille ADHD piger er methylphenidate, også kendt som Ritalin og Concerta. Det er amfetaminlignende stoffer, og undersøgelser viser, at brugen af disse stoffer til børn er problematisk på flere områder. En australsk undersøgelse fra 2010 viser, at medicinen ikke virker på lang sigt, og at børnene ikke får hjælp til problemer med lavt selvværd og sociale funktioner. Medicinen forbedrer heller ikke deres skolemæssige præstationer. Undersøgelsen, der er finansieret af de australske sundhedsmyndigheder, viser videre, at medicinen har bivirkninger i form af lav vækst og hjerteproblemer.

– Det er en af få undersøgelser, som ser på langtidseffekterne af medicin, og derfor er den vigtig. Men der er også andre nyere undersøgelser, der bekræfter, at medicinen påvirker børns vækst, siger børne- og ungepsykiater Thorsten Schumann fra netværket Læger uden Sponsor.

Flere stimuli

Diagnosen ADHD bliver stillet på baggrund af børns adfærd, og Kathrine Bang Madsen fortæller, at børn med stille pige ADHD ofte har de samme problemer som børn med ADHD

– De har en række opmærksomhedsproblemer, som viser sig ved, at de ikke husker at få lavet lektier eller at få deres skoletaske med, siger hun

Men hvad skyldes dette kaos, du beskriver de har?

– Hos børn med ADHD er det område i hjernen, hvor signaler styres og reguleres påvirket. De har ikke det samme filter, og tager alle input ind. Det betyder, at deres hjerne bliver bombarderet med indtryk. En pige har forklaret, at det var som at have ti tv-kanaler på samme tid og ikke vide, hvilken kanal hun skulle tune ind på.

Hvor ved I fra at dette problem har sin årsag i børnenes hjerner. Kan det ikke skyldes deres opvækstvilkår?

–Det kan vi i virkeligheden heller ikke vide. Men der er bare meget forskning, der tyder på dette.

Børnepsykiater Peer Jansson er ikke enig i, at der er meget forskning, der viser, at årsagen til børnenes problemer, skyldes deres hjerner.

-Vi kender ikke årsagerne, og der er mange andre tilstande, hvor det er muligt at karakteriserer uro. Det er et problem, at medicinalindustrien spiller en større og større rolle, når det gælder undervisning, konferencer og forskning. Det påvirker resultaterne, og det er svært at være kritisk, når man får undervisning og dyre middage, siger han.

Du kan høre Kathrine Bang Madsen fortælle om sin ph.d. på orientering på P1

Læs også de to psykologer, Anne Kjær og Susanne Lips indlæg om diagnoser

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

3. december 2017

Artikler/Medicinfri behandling

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien. Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

Råd sætter spot på retspsykiatri

26. november 2017

Artikler

Flere psykisk syge ender som retspsykiatriske patienter, og det sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på ved en konference i dag.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af psykisk syge, der bliver dømt for kriminalitet er steget markant i de senere år. Siden 2001 er der sket en næsten tredobling i antallet af mennesker, der er dømt for kriminalitet og i dag mandag den 27. september sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på denne udvikling. I 2001 fik cirka 315 personer en behandlingsdom, mens tallet i 2014 var steget til knap 800.

En stor del af dommene er givet for vold eller trusler om vold mod en offentlig ansat – de såkaldt paragraf 119 domme – fastslår konsulent i Rådet for Socialt Udsatte, Karl Bach Jensen.

– Det er velkendt, at tolerencetærsklen hos sosu assistenter, sygeplejersker og andet personale, der er ansat i psykiatrien, er skærpet de senere år. Der er udviklet en nultolerence, og i dag bliver flere hændelser end hidtil anmeldt.

Retspsykiatriske patienter er mennesker, der har fået en dom til behandling i stedet for en straf. Men ifølge Karl Bach Jensen, så får psykisk syge ofte en hårdere dom for deres forteelser end i det almindelige retssystem.

– Det, vi ser, er, at overtrædelser som for eksempel trusler for vold bliver straffet hårdere i retspsykiatrien, end det gør i det almindelige retssystem. Her ville straffen for et spark mod en offentlig ansat måske være en bøde eller betinget dom, mens psykisk syge bliver dømt hårdere, mindst fem år.

Der findes grundlæggende tre typer psykiatriske foranstaltningsdomme. Dom til ambulant behandling, dom til indlæggelse og dom til anbringelse på en sikret institution.

Konferencen foregår på Hotel Scandic i København og blandt talerne er Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni

19. november 2017

Artikler/Medicinfri behandling

Skizofreni er ikke en sygdom, men en definition på en række symptomer, som eksperterne ikke ved, hvorfra kommer. Når man ved så lidt, er det nødvendigt at være ydmyg. Vi er ikke sikre på, at psykofarmaka er gavnligt, lyder det nye budskab fra psykiater Jimmi Nielsen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Psykiatrien er måske i opbrud. Efter at psykiatere i årtier har hævdet, at psykiske sygdomme er sygdomme i hjernen, der kræver medicinsk behandling, så begynder flere psykiatere og psykologer, at italesætte et nyt paradigme.

En af dem er overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup, der skal stå i spidsen for den første medicinfrie behandling i Danmark. Han er ellers kendt for at være betaget af clozapin, som er et lægemiddel, der har været forbudt såvel herhjemme som i udlandet, fordi det har været forbundet med dødsfald.

Men i dette interview siger han, at man slet ikke er så sikker på, at psykofarmaka er gavnligt for patienterne. Samtidig melder han sig i rækken af psykiatere, der vedgår, at man ved uendelig lidt om psykiske lidelser, og betegner skizofreni som et tænkt begreb. Det er på linje med, hvad den hollandske psykiatri professor Jim van Os gør. Han skrev i et debatindlæg i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal i 2016, at skizofreni ikke findes, og at diagnosen burde afskaffes.

Jimmi Nielsen har ellers tidligere udtalt, at skizofreni er en sygdom i hjernen, men i dette interview skifter han forklaring.

– Skizofreni dækker formentlig over rigtig mange sygdomme, der viser sig med nogenlunde de samme symptomer. Det er også det, der formentlig er forklaringen på, at nogle patienter kan klare sig med lidt medicin, og at nogle patienter har gavn af et præparat, mens andre har gavn af et andet.
– Grunden til, at det er så uoverskueligt for os kemisk set er, at der er tale om så mange sygdomme med så mange forskellige virkningsmekanismer.

Du siger, at skizofreni er mange sygdomme, og at de viser sig forskelligt fra menneske til menneske. Er det så korrekt, at det er en sygdom i hjernen?

– Ikke nødvendigvis. Det er en sygdom, der påvirker hjernen. Man kan godt forestille sig, at det er en sygdom, som er generelt i kroppen og er det – vi kalder systemisk – altså noget, som er forårsaget af noget andet, og som så forstyrrer hjernen på en eller anden måde. Hjernen er jo bare et organ, som alt muligt andet. Om det starter i hjernen er ukendt. Vi ved, at hjernen bliver forstyrret.

Hjernen bliver vel hele tiden påvirket – hvis man oplever vold, ser noget smukt, eller hvis man er forelsket?

– Ja, det er et livsvilkår

Hvis du siger, at skizofreni er noget hjernen bliver påvirket af, så kan alt jo være en sygdom. Så kan det også være en sygdom at være forelsket – hvis logikken skal holde?

– Jaaaaaaa – de fleste ville vel sige, at forelskelse er noget positivt – hvor en sygdom altid er negativt, det er en reduktion i funktionsniveau, eller at patienten er forpint.

Det er klart, det ene er positivt og det andet negativt – men hvis man kigger logisk på det, hvor stammer sygdommen så fra?

– Det ved vi ikke. Det er det, der er humlen i det hele, vi ved ikke, hvor det kommer fra. Vi har en masse teorier, men vi har ikke noget, der helt klart siger, hvor det stammer fra.

Sidst jeg interviewede dig, sagde du, at det er en sygdom i hjernen – så det mener du ikke alligevel?

– Det er det nogen gange – altså nogen gange, så tror jeg primært, at det er en sygdom i hjernen. Men jeg er også åben overfor, at det er alle mulige andre ting. Man kan også godt forestille sig, at sygdommen har en psykologisk karakter, og at den i andre tilfælde har mere biologisk karakter. Det er individuelt.

Sidst sagde du, at skizofreni er en sygdom i hjernen og formålet med medicinen er at dæmpe symptomerne.

– Der burde jeg have sagt forstyrrelse i hjernen. Uanset hvad der er årsagen, så er det jo en forstyrrelse i hjernen, der giver de her symptomer, og det er dem, vi forsøger at korrigere med medicin. Der var jeg lidt upræcis i retorikken.

Men synes du ikke det er vigtigt at være præcis?

– Jo, det er en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen, og om det starter der, og hvad det er, der forårsager det, det ændrer ikke ved, hvordan vi behandler det. Ikke med de muligheder, vi har i dag. En forstyrrelse eller ubalance er jo en form for sygdom

Fakta. Det er aldrig blevet påvist, at skizofrene har en overaktivitet af dopamin i hjernen. Men det er en teori, der flittigt er blevet fremført af mange psykiatere.

Kilde: Robert Whitaker, Den Psykiatriske Epidemi, side 92.

Men årsagssammenhængen skal dog være til stede. Hos diabetes patienter kan man måle, at de mangler insulin. Men hvor er årsagssammenhængen ved psykisk sygdom?

– Der er lidt det samme. Med skizofreni har du overvejende en forstyrrelse af dopamin. Det korrigerer vi med antipsykotisk medicin, men ligesom med diabetes kan vi heller ikke forudsige, hvorfor nogen får diabetes, mens andre ikke gør.

– Det, at vi måler en forhøjet værdi er jo en forstyrrelse, men det er jo også en sygdom. Men den helt eksakte ætiologi er jo ukendt for både skizofreni og diabetes.

Du siger, at skizofrene har en ubalance af dopamin, og at det kan måles?

– Ja, det er jo det, man ved, og at det er med til at give de her symptomer, at de har en overaktivitet af dopamin i hjernen.

Vi ved så lidt

Her dukker teorien om dopamin ubalance op igen. Men efter at overlæge og psykiater Jimmi Nielsen har sagt dette, fortsætter han med at sige, at man i virkeligheden ved meget lidt.

– Skizofreni er en definition – det er nogle streger, der er sat i sandet af mennesker på baggrund af nogle kliniske symptomer – men Vorherre eller hvem det nu er, der har skabt mennesket – ville formentlig sætte dem anderledes.

– Der, hvor vi har sat dem i sandet dækker over mange forskellige sygdomme. Ideelt set skulle der være en streg i sandet for hver sygdom, men problemet er, at vi ikke kender de sygdomme i dag. Når vi ikke kender dem, har vi i stedet lavet et tænkt begreb, der hedder skizofreni.

– Vi må være ydmyge overfor, at der er så lidt vi ved. Selv om der er mange, der forsker, og der er bevilget mange penge, så må vi bare erkende, at vi ved forfærdelig lidt om de her tilstande

Du siger I skal være ydmyge, fordi I ved så lidt. Hvordan kan I så være sikre på, at det er rigtigt at give neuroleptika? Det er jo nogle meget farlige lægemidler. Synes du, at det er at være ydmyg?

– Det er vi heller ikke så sikre på. Det er derfor, vi laver et medicinfrit projekt. Vi er ikke så sikre på, at patienterne skal have de her lægemidler. Det hele har brug for at blive meget mere nuanceret.

Betaget af medicin

Det er nye toner fra en psykiater. Men samtidig med, at Jimmi Nielsen siger, at patienterne måske slet ikke skal have neuroleptika, så er han paradoksalt nok kendt for at være meget optaget af lægemidlet clozapin, kendt som Leponex. Dette neuroleptika er et meget farligt lægemiddel. Det har været forbundet med dødsfald, og det har været forbudt herhjemme og i USA.
Men hvor kommer Jimmi Nielsens interesse fra?

– Jeg tror, at jeg har været betaget af, at der er nogen, der har fået det markant bedre med dette lægemiddel, nogen hvor håbet ellers var ude. Det ændrede deres liv.
– Så har jeg været betaget af, at det er et komplekst lægemiddel, som vi ikke ved så meget om. Vi ved stadig ikke, hvorfor det virker anderledes. Vi kan ikke forklare alle bivirkninger. Det stiller store krav til dem, der ordinerer det. Det kræver viden og opfølgning.
– Jeg tror, at det har været det, der har forårsaget min betagelse af lægemidlet – jo mere jeg har investeret i det – jo mere har jeg måttet erkende, at det har været uendeligt at få styr på det.

Man kan undre sig over din betagelse, når det nu er så farligt?

– Studierne viser, at hvis det bliver brugt rigtigt, så er det sammenlignet med andre lægemidler ikke forbundet med øget dødelighed. Det er det, der har været min betagelse, at her har vi et meget potent lægemiddel, hvor lægerne skal være gode til at bruge det. Clozapin skal på færre hænder. Det er specialister, der skal bruge det.

Hvorfor er det ikke farligt, når det bliver brugt på den rigtige måde?

– Så når man at følge op på de komplikationer, det kan give, og så når man at få det stoppet inden det udvikler sig til noget alvorligt.

Inden folk dør af det?

– Ja, eller får alvorlige bivirkninger

Men det gør de vel under alle omstændigheder?

– Ikke nødvendigvis. Det handler om, hvordan du bruger det i forhold til dosis, og hvor hurtigt du trapper dosis op, samt hvordan du håndterer de ting, der kommer undervejs.

Bedre end andre neuroleptika

Du sagde, at det ændrede folks liv. Har du eksempler på det?

– Det kan være folk, der kommer tilbage i arbejde i en eller anden grad. Jeg kan huske et ægtepar, jeg havde, og de sagde, at det eneste du ikke må røre er vores Leponex behandling. De havde mødt hinanden under en indlæggelse, og de havde efter de var begyndt på lægemidlet ikke været indlagt siden engang i 1990erne. Det var for mig meget rørende, at det havde ændret så meget i deres liv. Førhen havde de været indlagt meget.

Men du kan vel ikke opgøre effekten på et enkelt ægtepar?

– Nej, men du bad selv om eksempler. Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Men er du så gået væk fra at interessere dig for clozapin?

– Nej, jeg beskæftiger mig stadig med forskning i clozapin. For mig udelukker det ene ikke det andet. Slet ikke.

Clozapin er et potent lægemiddel, men hvorfor har det en bedre effekt en andre neuroleptika?

– Det har en anden virkningsmekanisme. Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm. Hvis vi kan finde ud af hvem det er der får god effekt, så kan det måske også sige noget om deres sygdom.

Men hvad er så din motivation for at gå ind i medicinfri behandling?

– Motivationen for mig er mest, at jeg har en tro på, at der er nogen, der kan klare sig med mindre medicin – og at nogen vil få det bedre med mindre medicin. Nu har der i lang tid har der været fokus på at afprøve lægemidler og kombinationer af lægemidler – nu kommer der en periode, hvor der kommer fokus på, at mere ikke nødvendigvis er bedre. Det handler om at finde den rette balance – det er en spændende udvikling, som jeg gerne vil være en del af og være med til at dem, der kan klare sig med mindre medicin – det er jo forbundet med bivirkninger.

Forsøget med medicinfri behandling begynder 1. januar 2018. Læs også: Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Lykkepiller skal få August på ret køl

6. november 2017

Artikler/SSRI og SNRI

Lykkepiller spiller en central rolle i tv-serien Herrens Veje på DR1. Psykiateren i udsendelsen siger, at pillerne vil bringe August på ret køl. Men psykiaterens lovende budskab er tvivlsomt, mener ekspert. Reklamerer DR ad bagvejen?

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Da en af de mest sete tv-serier herhjemme, Herrens Veje på DR1 rullede over skærmen for 5. gang den 22. oktober, kunne de cirka en million seere blive belært om, at lykkepiller er den bedste kur, hvis man er i alvorlig krise.

Men dette udsagn er omstridt og ikke i overensstemmelse med, hvad forskningen viser.
Psykiateren i serien siger følgende til præstesønnen, August:

August, det er mit indtryk, at du er på vej ind i en depression, og i dit tilfælde, der mener jeg, at det kræver medicin. Jeg er nødt til at basere mit arbejde på, hvad vi konkret ved om processerne i hjernen og psykiske sygdomme, og i dit tilfælde, der mener jeg, at du har brug for noget medicin til at stabilisere dig, antidepressiver i forbindelse med noget terapi.
Din hjerne producerer ikke nok af det stof, der styrer dit humør. Kan jeg ikke overtale dig til at tro en lille smule på videnskaben.

En skrøne

Men psykiaterens ord er fejlagtige. Der findes ikke undersøgelser, som viser, at deprimerede eller folk i krise producerer for lidt af de stoffer i hjernen, som styrer vores humør. Teorien om den såkaldte serotonin ubalance holder ikke, fastslår professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, der har beskæftiget sig indgående med emnet.

– Det er aldrig påvist. Det er en skrøne, som mindst halvdelen af patienterne har hørt. Pillerne virker i øvrigt ikke, heller ikke ved svær depression.

Tv-serien er instrueret af Adam Price og han siger til PsykiatriAvisen, at udsagnet om, at hjernen hos deprimerede ikke producerer nok af et bestemt stof, stammer fra psykiatere.

– Vi laver en dramaserie, og vi er ikke psykiatriske eksperter. Det, der bliver sagt i udsendelsen stammer fra vores research. Der er mange psykiatere, der udskriver medicin ud fra den samme begrundelse som i tv-serien. Vi har fået nogle psykiatere til at rådgive os, og vi har anvendt de svar, vi har fået. Mere kan man ikke forlange af en dramaserie.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke psykiatere, der har været konsulenter på tv-serien, Herrens Veje. Psykiaterne ønsker at forblive anonyme.

På ret køl

I tv-serien har præstesønnen August (Morten Hee Andersen) været af sted som feltpræst og som følge af det, kom han til at slå et andet menneske ihjel. Det giver ham alvorlige kvaler, og da han er kommet hjem, bliver han ved med at blive hjemsøgt af den kvinde, hvis liv han ved en fejl kom til at tage. For at udholde dette begynder han at medicinere sig selv med Stesolid, ind til han tilskyndet af sin partner opsøger en psykiater, som i tv-serien siger følgende til August:

Ja, Stesolid virker. Men det er farligt. Det skal du trappe ud af. Og så skal du tage de her antidepressiver. Vi skal have dig på ret køl.

Men SSRI også kendt som lykkepiller vil ikke få August eller nogen anden på ret køl, for de virker ikke, fastslår professor Peter Gøtzsche.

– SSRI er også farlige. De øger risikoen for selvmord og vold, og de skaber afhængighed ligesom Stesolid, så dem skal man også trappe ud af. Men man bør slet ikke begynde, siger Peter Gøtzsche.

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen, Psykiatrisk Klinik Randers peger på, at psykiske lidelser ofte har sin årsag i de livsforhold, man befinder sig i og ikke nødvendigvis i en sygdom i hjernen.

– Jeg har selv udskrevet meget psykofarmaka. Men det er en meget reduktionistisk tilgang. Psykiske problemer handler om de livsforhold, man befinder sig i. I tv-serien har August slået et andet menneske ihjel. Og den måde, han bliver mødt på af blandt andet sin far i serien, er ikke imødekommende, siger Asker Stig Nielsen.

Industriens ikke offentliggjorte resultater

TV-seriens lovprisende ord om lykkepiller står i skarp kontrast til, hvad uvildige forskere har fundet frem til om disse lægemidler.

Allerede i 2008 viste britiske forskere med professor Irving Kirsch, Hull University, at SSRI ikke virker. Selv i gruppen af meget depressive mennesker er effekten ikke større end placebo, altså snydepiller. Irving Kirsch og hans kollegers forskning udmærker sig ved, at de har fået adgang til medicinalindustriens ikke offentliggjorte resultater af forsøg med SSRI. Herhjemme har professor Peter Gøtzsche fundet frem til lignende resultater og senest har forskere fra Copenhagen Trial Unit, CTU, på Rigshospitalet i København vist, at effekten af SSRI er for lille til at have nogen betydning, og at pillerne samtidig kan være skadelige.

Men det har ikke fået Lægemiddelstyrelsen til at ændre på anvendelsen af disse lægemidler.

Reklame ad bagvejen?

Den populære tv-serie går dog længere end blot at omtale lykkepiller meget lovende. Da August sidder hos psykiaterne med en pilleæske i hånden zoomer kameraet helt tæt på æsken, og dvæler ved billedet, så det er muligt at se produktnavnet på pillerne.

Det er ikke tilladt at reklamere for recept pligtig medicin i Danmark eller andre EU-lande. Professor Søren Sandfeld Jakobsen fra juridisk institut på Aalborg Universitet vil ikke udtale sig, om den konkrete udsendelse, men siger dog, at der generelt gælder, at DR gerne må omtale produkter i programmer, hvis der er en saglig redaktionel/journalistisk begrundelse for det.

– Men omtalen eller visningen af produktet må ikke være unødvendig langvarig eller rosende, så det mere fremstår som reklame end som journalistik.

Instruktør Adam Price afviser, at tv-serien skulle fremme medicinalindustriens interesser.

– Det er et faktum, at der bliver brugt store mængder lykkepiller i Danmark. Det er et samfundsanliggende, vi gerne har villet pege på. Jeg synes ikke, at vi fremstiller det voldsomt negativt eller positivt. Der er mennesker, som får god hjælp af pillerne.

Men tror du at lægemiddelproducenterne bliver glade eller kede af det ,når der i serien bliver sagt, at lykkepiller kan bringe August på ret køl?

– Det synes jeg, at du skal spørge producenterne om. Vi beskæftiger os med det dramatiske.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

100.000 danskere på depressionsmedicin i årevis

23. oktober 2017

Artikler

Tegneseriefigur der sidder med piller spredt omkring sig

De såkaldte lykkepiller bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Eksperter betegner de nye tal som chokerende.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Lægemidler mod depression og angst, de såkaldte SSRI, SNRI, bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Omkring 100.000 danskere tager gennemsnitligt SSRI i mere end tre år, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Eksperter i depressionsmedicin betegner de nye tal for bekymrende.

– Tallene er chokerende, og det kommer bag på mig, at så mange danskere bruger disse lægemidler i så lang tid. Der er tale om nogle meget potente lægemidler, og der er mange studier, der viser, at de skaber forandringer i hjernen, siger overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit, Janus Christian Jakobsen. Han og en række andre forskere fra CTU offentliggjorde først på året en omtalt metaanalyse af SSRI.

Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, professor Peter Gøtzsche er enig i, at der er grund til at være bekymret over, at SSRI bliver brugt i så mange år.

– Der er store risici ved at bruge SSRI i så lang tid. En af dem er, at risikoen for afhængighed stiger. En anden er, at risikoen for permanente hjerneskader stiger jo længere tid, man tager behandlingen, sådan at man risikerer aldrig at blive sig selv igen, siger Peter Gøtzsche, der har skrevet flere meget omdiskuterede bøger om emnet.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så er der mennesker, der tager SSRI i 10-15 år, og som har svært ved at trappe ud af behandlingen. De får voldsomme gener, når de ophører med at tage medicinen, og kan ingen offentlig hjælp få.

Læs også: Lagt ned af piller.

Det har fået socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan til at stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun har bedt om at få oplyst, hvor længe danskerne tager SSRI for at få et indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er.

– Det er bekymrende, at godt 100.000 danskere bruger lægemidlerne i mere end tre år. Det er høje tal, og tilbage står spørgsmålet om, hvorfor så mange bruger lægemidlerne så længe, og om det skyldes, at det er svært at trappe ud af dem, siger Yildiz Akdogan (S).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at SSRI maksimalt bruges i to år. Men beregningerne fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at godt 410. 000 danskere over 17 år har købt såkaldte antidepressive lægemidler. 25 procent af disse skønnes at bruge lægemidlerne i mere end tre år. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på receptindløsninger, og ikke på hvor store mængder, der er købt.

Det høje langtidsforbrug bekræftes dog af en undersøgelse, som professor Peter Gøtzsche har foretaget. Tallene viser, at cirka 13 procent bruger SSRI i mindst fem år. I 2011 var der 24.881 personer, der indløste recept på SSRI for første gang. Heraf har 3329 personer i de efterfølgende fem år fortsat med at indløse recept på depressionsmedicinen. Gøtzsche peger på, at langtidsforbruget af SSRI kan hænge sammen med, at der er lidt viden om udtrapning.

– Mange får alvorlige abstinenssymptomer, når de forsøger at trappe ud af disse lægemidler, og det bliver ofte fejlagtigt tolket som, at det skyldes en sygdom. Folk får også at vide, at de har en kemisk ubalance i hjernen, og derfor er mange psykisk bange for at holde op med at tage lægemidlerne. Pillen er blevet deres identitet. Men det er en myte, at depression skyldes en ubalance i serotonin-niveauet, fastslår Peter Gøtzsche.

SSRI påvirker serotonin-niveauet i hjernen og har en række bivirkninger, som søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og kvalme.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Kritisk journalistik og debat om psykiatri

Artikler - Page 7

Medicinfri i hele landet

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

Psykiater også kendt for overmedicinering

Overlæge og psykiater, der bliver kritiseret for magtmisbrug, er også kendt for voldsom overmedicinering af retspsykiatriske patienter. SFs psykiatriordfører kræver redegørelse for medicinforbrug og tvang.

Psykiater kritiseres for at ville tvangsmedicinere patient til tavshed

Leder i retspsykiatrien forsøgte ifølge kilder at tvangsmedicinere en kritisk patient, for at stoppe hans aktiviteter i Danmarks første retspsykiatriske patientforening. Psykiateren blev senere underkendt af patientklagenævnet.

TrygFonden betaler ph.d. om stille pige ADHD

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

Protected Area

Stille piger er også syge

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger. Senest har stille piger fået deres egen diagnose. Men for industrien er der penge i at spekulere i diagnoser, advarer psykiater.

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

Råd sætter spot på retspsykiatri

Flere psykisk syge ender som retspsykiatriske patienter, og det sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på ved en konference i dag.

Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni

Vi ved så lidt

Betaget af medicin

Bedre end andre neuroleptika

Lykkepiller skal få August på ret køl

En skrøne

På ret køl

Industriens ikke offentliggjorte resultater

Reklame ad bagvejen?

100.000 danskere på depressionsmedicin i årevis

Protected Area

Artikler - Page 7

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

You might be interested in

Overlæge og psykiater, der bliver kritiseret for magtmisbrug, er også kendt for voldsom overmedicinering af retspsykiatriske patienter. SFs psykiatriordfører kræver redegørelse for medicinforbrug og tvang.

You might be interested in

Leder i retspsykiatrien forsøgte ifølge kilder at tvangsmedicinere en kritisk patient, for at stoppe hans aktiviteter i Danmarks første retspsykiatriske patientforening. Psykiateren blev senere underkendt af patientklagenævnet.

You might be interested in

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

Protected Area

You might be interested in

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger. Senest har stille piger fået deres egen diagnose. Men for industrien er der penge i at spekulere i diagnoser, advarer psykiater.

You might be interested in

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

You might be interested in

Flere psykisk syge ender som retspsykiatriske patienter, og det sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på ved en konference i dag.

You might be interested in

Vi ved så lidt

Betaget af medicin

Bedre end andre neuroleptika

You might be interested in

En skrøne

På ret køl

Industriens ikke offentliggjorte resultater

Reklame ad bagvejen?

You might be interested in

Protected Area

You might be interested in