Udeladte studier kommer i spil
Fem studier, som er udeladt fra officielle vejledninger om behandling med SSRI, kommer nu i spil. Lægernes videnskabelige selskab, DSAM, vil medtage studierne i deres arbejde med en ny vejledning, hvor praktiserende læger kan søge faglig opdatering.
Af Gitte Rebsdorf
Praktiserende læger får måske mere viden om de alvorlige symptomer, der kan opstå ved ophør med SSRI, også kendt som lykkepiller.
Det sker efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan fem forskningsstudier er udeladt fra de nationale kliniske retningslinjer, Patienthåndbogen og promedicin, som mange læger anvender, når de skal tage stilling til en behandling.
Men de udeladte studier vil nu blive inddraget i arbejdet med en ny klinisk vejledning om angst, depression og stress,
You might be interested in
Læger er opmærksomme på seponeringssymptomer, siger formand for DSAM
En britisk undersøgelse har vist, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om de symptomer, der kan opstå, når man forsøger at stoppe med SSRI, også kendt som lykkepiller. Men lægerne er opmærksomme på problemet, forsikrer Bolette Friderichsen.
Af Gitte Rebsdorf
Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen så ved læger for lidt om de langvarige og alvorlige symptomer, der kan opstå, når folk forsøger at stoppe med at bruge SSRI, også kendt som lykkepiller.
Men formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, Bolette Friderichsen, mener, de praktiserende læger er opmærksomme på problemet.
”Vi ved ikke, hvor stort problemet er i Danmark, men det må være frustrerende for dem, der oplever ikke at få den korrekte hjælp, og det er der grund til at tage alvorligt,” siger hun.
Den britiske undersøgelse er foretaget blandt mere end 700 brugere, og viser, at folk er vrede og frustrerede over ikke at blive taget alvorligt, og over ikke at kunne få hjælp til de skader, som medicinen har efterladt dem med.
En af deltagerne i undersøgelsen beskriver det således:
“Læger er simpelthen ikke opmærksomme på langvarige abstinenser, og er meget dårligt rustet til at hjælpe patienter med at komme ud af disse lægemidler.”
Men formanden for DSAM, der selv er praktiserende læge, opfordrer folk til på ny at henvende sig til deres læge.
”De er nødt til at gå tilbage til deres læge og sige, at de har brug for mere hjælp, og at de gerne vil følges tættere. Vi underviser hinanden, og vi er opmærksomme på problemet,” siger hun
Man lærer ikke noget af at spise en pille
Hele 93,5 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de intet fik at vide om, at det kunne være svært at stoppe med medicinen, da den i sin tid blev udskrevet. Det, er der stor utilfredshed med, og en 48-årig deltager fra Danmark skriver, at medicinen kun bør gives samtidig med, at der advares om de mulige langsigtede skadelige virkninger, og at det kan være svært at komme ud af medicinen igen.
Mennesker, der får lykkepiller, skal have tilstrækkelig information om såvel bivirkninger som udtrapningssymptomer, og medicinen bør bruges så lidt, som muligt fastslår formanden.
”Der skal naturligvis være tilstrækkelig information om medicinen i almen praksis, og hvis muligt skal man forsøge at gøre noget andet end at give medicin. Man lærer jo ikke noget af at spise en pille, og hvad så næste gang man får et slag i hovedet? Det er belastninger, der gør, at folk ryger ud i en depression. Nogle gange er folk dog så hårdt ramt, at det er nødvendigt, men medicin må aldrig stå alene,” siger hun.
Uden påvirkning fra industrien
Bolette Friderichsen peger videre på, at patienter, som er i langvarig behandling med medicin som udgangspunkt, får deres medicin vurderet mindst en gang årligt.
”De fleste vil gerne have mindre medicin, men det handler om, at finde det rigtige tidspunkt at trappe ned og ikke, når man skal skilles eller har fået et nyt job. Men patienterne kan få seponeringssymptomer i en periode”, siger formanden for DSAM, som er lægernes fagvidenskabelige selskab.
Den britiske undersøgelse om lægers manglende viden om seponeringssymptomer peger videre på, at det kan være et problem, at praktiserende læger får viden fra lægemiddelindustriens konsulenter. Til det siger formanden for DSAM:
”Jeg er enig i, at vores oplæring primært bør komme fra kilder uden økonomisk interesse i medicinsalg.”
Bolette Friderichse henviser i øvrigt til, at der er en ny klinisk vejledning på vej til de praktiserende læger om angst, depression og stress og bivirkninger og seponeringssymptomer ved SSRI og SNRI. DSAM forventer at have et udkast klar sidst på året.
Læs også:
https://www.psykiatriavisen.dk/2022/09/19/som-om-hjerne-og-krop-braender/
https://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/07/ny-undersoegelse-misinformerer-mener-forskere/
You might be interested in
Læger ved for lidt om lykkepiller, viser undersøgelse
En britisk undersøgelse blandt mere end 700 brugere af lykkepiller viser, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om udtrapningsproblemer. Der er brug for kvalificeret hjælp til at stoppe med pillerne igen.
Af Gitte Rebsdorf
Selv om forskningen viser, at det kan give alvorlige udtrapningsproblemer at stoppe med lykkepiller, så er det tilsyneladende en viden, der ikke er nået frem til de læger og psykiatere, der udskriver medicinen.
You might be interested in
Forening vil forandre psykiatrien
Psykiatriavisen.dk bliver fremover en del af en ny forening, der arbejder for et paradigmeskifte i psykiatrien
Af redaktionen
Det herskende biomedicinske paradigme i psykiatrien bør vige for nye tilgange. Det er et af hovedformålene for den nystiftede forening, PsykiatriAvisen S/I.
Når det biomedicinske paradigme må give plads for nye tilgange, skyldes det legitimitetsproblemer, og at mange problemer i psykiatrien fortsat er uløste.
- Hver femte patient bliver genindlagt efter kort tid
- Brugen af tvang er fortsat høj selv om der er tilført milliarder for at nedbringe den
- Mennesker i psykiatrien dør tidligere end gennemsnittet, og mange bliver fanget i et medicinhelvede eller i værste fald dør de efter enten elektrochok eller høje doser af psykofarmaka
- Mange børn og unge bliver diagnosticeret og medicineret med psykofarmaka uden sikker evidens eller viden om stoffernes langtidsvirkninger
Legitimitetsproblemerne er ikke alment kendt, for det er sjældent, at psykiatriske eksperter italesætter dem offentligt. Men det skete i 2008, hvor en tidligere førende psykiater, professor Tom Bolwig, skrev i Ugeskrift for Læger, at psykiatrien ingen ætiologi har, og at specialet ”trænger til et videnskabeligt gennembrud af de helt store.”
Dette gennembrud lader stadig vente på sig, og for nylig viste et forskningsprojekt, at teorien om den kemiske ubalance er aflivet.
FNog WHO har længe peget på, at der brug for et skifte af det biomedicinske paradigme i psykiatrien, hvor store befolkningsgrupper er udsat for en voldsom overmedikalisering og dehumaniserende indsatser.
FN og WHO peger videre på problemer med udbredt brug af tvangsforanstaltninger, som er velkendt herhjemme. Trods milliardinvesteringer er tvangen i Danmark fortsat høj. Omkring 5500 mennesker bliver hvert år udsat for tvang i psykiatrien, heraf et stigende antal børn og unge. Dette har imidlertid ført til kritik fra Rigsrevisionen.
I psykiatrien er omdrejningspunktet diagnoser og medicin, men når det samtidig er kendt, at der findes metoder, som langt bedre hjælper mennesker i psykisk nød, er det uforståeligt, at psykiatrien fortsætter som hidtil og endda til stadighed får tilført flere midler fra staten.
Psykiatriavisen.dk, som har eksisteret siden 2017, bliver en del af den nye forening og får sit eget frihedsbrev.
Læs mere om den nye forening ved at klikke her
You might be interested in
Helt i orden at skælve, mener skuespiller
Det er helt i orden at være så bange, at man skælver, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der er initiativtager til en konference om kunst, forskning og psykiatri.
Af Gitte Rebsdorf
Angst, vrede og glæde er tilstande eller følelser, der hører med til at være menneske, og det skal ikke gemmes af vejen, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der står bag konferencen: Det er derfor jeg skælver
”I vores samfund er vi ikke gode til at rumme smerte og lidelse. Det skal vi være bedre til, for hvordan kan vi ellers leve? Mange frygter skrøbelighed, og når vi græder, får vi at vide, at det må vi ikke. Men det et er helt i orden at være ked af det eller så bange, at man skælver. Det er almenmenneskeligt, og er opstået, fordi man har oplevet noget, der har sat en ud af balance,” siger Lotte Arnsbjerg.
Kunst kan gøre os klogere
Mens psykiatrien arbejder med diagnoser, medicin og et fortravlet personale, så kan vi måske blive klogere på, hvad psykisk lidelse er, ved at inddrage kunsten i forskningens verden, og på den måde blive klogere på, hvordan man kan komme sig fra psykisk lidelse, påpeger Lotte Arnsbjerg.
”Samtlige oplægsholdere og kunstnere på programmet taler åbent og ærligt om, hvordan de selv skælver og har skælvet i deres liv, samt om hvordan kunsten har været en del af vejen ud af lidelsen og ind i et bedre liv,” skriver arrangøren.
”Jeg har hørt fra flere sider, at folk som har en samtale i psykiatrien har fået at vide, at man ikke arbejder med traumer, og at behandlingen er medicinsk. Det er meget problematisk, for behandlingen gør ikke andet end at lægge låg på, men det forsvinder de svære oplevelser ikke af,” siger Lotte Arnsbjerg.
Hun deltager på konferencen sammen med komponisten og musikeren Carman Moore i musikforestillingen, Pigen under vandet. Jazzmusikeren Carsten Dahl bidrager med en koncert, hvor han deler sin personlige fortælling om psykisk lidelse, og fra forskningens verden er Ph.d. i psykiatri Anders Sørensen med.
Tavshed er skidt
Håbet med konferencen er, at den kan være med til at gøre det nemmere at leve med det, der er svært.
”Jeg har ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Men når vi taler om det, og deler det med hinanden, bliver det lettere. Hvis ikke det smertefulde og det traumatiske får et udtryk, opstår der ubalance. Kunsten er et udtryk for det der er inde i mennesket. Den interesserer sig for det anderledes og det skæve, og den ser det ikke som en fejl, men undersøger og forsøger at komme tættere på. Ikke med forklaringer eller ord men med sanselighed og musik,” siger Lotte Arnsbjerg.
Konferencen foregår den torsdag den 20. april på Kulturhuset Galaksen i Værløse
Læs mere her
You might be interested in
Leif bad selv om ECT
Psykofarmaka virkede ikke, og derfor bad Leif Sørensen selv om at få ECT for at komme ud af en forfærdelig tilstand. Men ingen fortalte ham om bivirkninger, og i dag har han alvorlige hukommelsesproblemer efter ETC.
Af Gitte Rebsdorf
I august 2019 ruller en reportage om ECT over skærmen på dansk stats finansieret TV. I udsendelsen, Indefra med Anders Agger, kan seerne følge patienten Bo, der får ECT hver tredje uge, og som ifølge klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup, psykiateren, Louise Behrend Rasmussen, har rigtig god effekt af behandlingen.
Udsendelsen på Danmarks Radio, som er sendt flere gange, er blot en del af et nyt hype om ECT, hvor psykiatriske eksperter og andre meningsdannere maner billederne fra Gøgereden til jorden, og fortæller befolkningen, at ECT nærmest er en ny mirakelkur.
På næsten samme tidspunkt sidder Leif Sørensen i Aarhus, og har det rigtig skidt. Han har længe gået i behandling hos en privat praktiserende psykiater, men det har ikke hjulpet ham, og jo dårligere han får det, jo mere medicin ordinerer psykiateren. På et tidspunkt får han fire forskellige præparater på én gang. Når det ikke virker, bliver noget nyt medicin afprøvet, uden at psykiateren på noget tidspunkt nævner, at der er bivirkninger ved medicinen, oplyser den nu 62-årige mand:
”Jeg havde det så skidt, at jeg var parat til at skære begge ben af for at få det bedre. Jeg kunne ikke se mig ud af det, og derfor bad jeg selv om at få elektrochock behandling, for jeg havde hørt, at det skulle hjælpe.”
Må have hjælp til at huske
Forud for behandlingen har han sin bror med på hospitalet.
”Vi fik at vide, at der ikke var bivirkninger ved ECT. Det var kun på kort sigt, og de ville forsvinde igen, fik vi oplyst på mødet,” fortælleren broderen Benny Sørensen.
Men i dag, cirka fire år efter, har Leif Sørensen alvorlige problemer med både korttids- og langtidshukommelsen. Han er nødt til at have sin bror med, når han fortæller om forløbet med ECT, for der er meget, han ikke længere husker.
Det gælder episoder tilbage fra barndommen, som da han var med familien på ferie i Italien.
”Hvis han fortæller, at vi har været på ferie i Italien, da vi var børn, så er det fordi, jeg har fortalt ham det, for han kan ikke huske det,” siger hans bror.
De to brødre har begge haft en opvækst med vold og utryghed, men ingen i psykiatrien tillægger det nogen betydning.
”Det har de ikke taget hensyn til. De tænker medicin, og hvis der er noget galt, så skal han have en pille,” siger Benny Sørensen.
Leif Sørensen er en ud af 17 tidligere ECT patienter, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om ECT, som PsykiatriAvisen har foretaget. Alle deltagere oplyser, at de har fået hukommelsesproblemer efter ECT. Leif kategoriserer sine som alvorlige, til 9, på en skala fra et til 10, hvor et er ubetydelig, og 10 alvorlig.
Leif Sørensen har desuden hovedpine, kan ikke koncentrere sig og læse, og har svært ved at udføre almindelige dagligdags gøremål.
Kunne ikke finde hjem
Det er i slutningen af 2019, at Leif får de første af en serie på i alt 21 ECT-behandlinger. Det sker ambulant, men broderen er dybt bekymret for, at hospitalet blot sender ham hjem.
”Jeg hentede ham, men vi måtte bruge en time på at lede efter hans bil, fordi han ikke kunne huske, hvor han havde stillet den, og herefter kunne han ikke huske koden til sit dankort eller mobiltelefon, da vi var inde for at handle. En aften var han taget på bodega, men kunne ikke finde hjem, og gik rundt om natten i flere timer.”
”Jeg kontaktede hospitalet og sagde, at det ikke gik, at de blev nødt til at indlægge ham, og det blev han så, og herefter fortsatte ECT behandlingerne,” fortæller broderen.
Da ECT behandlingerne er afsluttet får Leif at vide, at han skal fortsætte med at tage psykofarmaka. Også selv om den ikke har haft nogen effekt tidligere.
ECT behandlingerne har heller ingen effekt. Samtidig må Leif Sørensen kæmpe med bivirkninger efter ECT og desuden en række fysiske symptomer.
”Det var først, da jeg kom til undersøgelse for kræft, at der skete en vending. Efter at jeg var blevet undersøgt for de fysiske symptomer sagde lægen til mig, at de kunne stamme fra den medicin jeg fik,” fortæller Leif Sørensen, der er uddannet pædagog.
Udtrapning bliver vendepunkt
Af Leifs journal fremgår det, at han bliver behandlet med Sertralin og Mirtazapin i maksimale doser.
Vi afslutter den somatiske udredning, og er disse undersøgelser normale er pt. indforstået med, at han skal opsøge egen læge med henblik på udtrapning af antidepressiv medicin, står der i journalen.
Men Leif Sørensen fik jo også medicin forud for ECT behandlingerne, og i dag er han overbevist om, at den forfærdelige tilstand han var i, da han selv bad om ECT tilbage i efteråret 2019, skyldes netop bivirkninger fra medicinen.
”Jeg har aldrig været depressiv, sådan som psykiateren påstod. Men dengang troede jeg på ham. Jeg nævnte 30 forskellige bivirkninger uden, at der var nogen, der tog det alvorligt, og i dag ved jeg, at den forfærdelige tilstand, jeg var i, hvor jeg var parat til at skære begge mine ben af, skyldes medicinen, siger han og uddyber:
” Du bliver så syg af det. Det er som at være narkoman. Jeg fik det som om jeg havde influenza gange 100. Jeg kunne ikke være i mig selv. Men i takt med at jeg trappede ud af medicinen forsvandt generne, og jeg begyndte at kunne mærke mig selv igen. Da jeg fik medicin var det som at være i en boble, og jeg sov hele tiden”.
Læs også artiklen: 20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år
Ifølge Leif Sørensen så har han aldrig haft brug for hverken medicin eller ECT. Men begge dele har forårsaget voldsom skade i hans liv, og der er sket den ene fejl efter den anden.
”Jeg er trappet langsomt ud af medicinen. Min læge ville have, at det skulle gå hurtigere, og at det skulle ske over cirka tre måneder, men jeg havde selv søgt viden om udtrapning, og vidste at det skulle ske langsomt, og at det ville tage mindst et år. Jeg mangler stadig de sidste få milligram. Dem har jeg svært ved at komme af med. Men jeg har ikke haft tilbagefald,” fortæller Leif.
Når Leif Sørensen bliver spurgt om han vil sige ja til ECT igen, er svaret et klart nej. Bivirkningerne er alt for alvorlige og langvarige, og så føler han sig misinformeret først og fremmest af det sundhedspersonale, som har givet ECT, men også i forhold til den offentlige opinion.
”Jeg har jo nok læst noget på nettet om, at ECT skulle være godt. Men jeg husker det ikke tydeligt,” fortæller han.
Læs også artiklen; Får befolkningen sandheden at vide
You might be interested in
Historieløs og uden identitet – jeg ved ikke mere, hvem jeg selv er
Eksperter fortæller befolkningen, at ECT er en effektiv og sikker behandling, men er fortællingen den samme, når ECT patienter selv får mulighed for at komme til orde?
Af Gitte Rebsdorf
Mens førende psykiatere fortæller befolkningen, at ECT er en skånsom og effektiv behandling, så er fortællingen en anden, når ECT patienter selv får mulighed for at oplyse om effekt og bivirkninger.
En spørgeskemaundersøgelse, som PsykiatriAvisen har foretaget blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet, viser, at alle 17 deltagere i undersøgelsen har hukommelsesproblemer, og at hukommelsesproblemerne er af alvorlig karakter
En af deltagerne beskriver det således:
You might be interested in
Hjælp til millioner af mennesker som vil ud af psykofarmaka
I dag åbner en international webkonference, som sætter fokus på, at ophør med psykofarmaka kan medføre alvorlige gener som muskelspasmer og hallucinationer.
Af Gitte Rebsdorf
Det er International Institute for Psychiatric Drug Withdrawl, IIPDW, der står bag konferencen, som præsenterer den nyeste forskning på området. På programmet er også paneldebatter og taler.
Konferencen skal dæmme op for, at millioner af mennesker verden over ofte står uden hjælp fra officielt hold, når de ønsker at komme ud af psykofarmaka, fastslår bestyrelsesformand i IIPDW professor John Read.
”Rundt om i verden er der millioner af mennesker, som forsøger at komme ud af deres psykofarmaka og som oplever abstinenser, som kan være alvorlige og langvarige. Næsten alle forsøger at gøre dette uden professionel støtte, fordi de fleste læger er misinformeret om problemet”, siger John Read, der er professor og klinisk psykolog på University of East London.
Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så viser forskning, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får problemer.
Den viden har dog ikke fået myndighederne til at ændre de officielle retningslinier på området. Senest har Sundhedsstyrelsen herhjemme afvist at forholde sig til, at fem studier er udeladt i de officielle retningslinier.
Det kan du læse mere om her
På konferencen, som begynder i dag og varer ind til og med i morgen, vil man kunne høre professor Joanna Moncrieff og psykiater og forsker Mark Horowitz fortælle om deres seneste forskning om den såkaldte kemiske ubalance. De to forskere har i et studie, som blev offentliggjort for nylig, aflivet myten om at deprimerede mennesker skulle have en ubalance som følge af mangel på Serotonin.
Med på talerlisten er også mennesker, der selv har prøvet, hvor svært det er at trappe ud af psykofarmaka, sådan som PsykiatriAvisen har beskrevet det i flere artikler.
Det kan du læse mere om her
Konferencen er den anden af sin slags, og mennesker fra mere end 20 lande er tilmeldt begivenheden.
Se hele programmet her
You might be interested in
Alternativ til diagnoser på vej i Danmark
En række psykologer er i gang med at oversætte et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser. Oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework skal gøre det nemmere for såvel fagfolk som almindelige mennesker at bruge den alternative tilgang.
Af Gitte Rebsdorf
Omkring 10 psykologer i Danmark har igennem et stykke tid brugt en del af deres fritid på at oversætte den 137 sider lange pixie version af et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser.
Håbet er, at oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework fra engelsk til dansk vil gøre den alternative tilgang mere tilgængelig for såvel fagfolk som almindelige mennesker, siger en af initiativtagerne, psykolog Niels Bagge fra Roskilde.
”Vi håber, at oversættelsen vil få betydning i forhold til definitionsretten i psykiatrien. The Power Threat Meaning Framework er et alternativ til det eksisterende diagnosesystem, hvor man typisk opfatter psykiske lidelser som sygdomme i biologisk forstand. I The Power Threat Meaning Framework derimod er man traumebaseret, og ser i højere grad på, hvad der er sket for individet mere end at søge efter, om der er noget i vejen med folk, således at man ser mennesket i sin kontekst,” forklarer Niels Bagge.
Subjektive vurderinger
Oversættelsen vil gøre ideerne i den i alt 400 sider lange udgivelse, der ligger til grund for The Power Threat Meaning Framework, PTMF, mere tilgængelige for danskerne.
Interessen for ideerne i PTMF har ifølge den britiske psykolog og initiativtager Lucy Johnstone været overvældende. I et interview med PsykiatriAvisen sagde Lucy Johnstone, at behovet for at finde alternativer til psykiatriske diagnoser bunder i, at det nuværende system ikke virker.
”Psykiatriske diagnoser er ikke videnskabelige men derimod subjektive vurderinger. Det kan ses i diagnosesystemerne. Det er velkendt, at DSM 5 og ICD10 ikke er videnskabeligt valide, og at systemerne ikke virker”, sagde Lucy Johnstone til PsykiatriAvisen i april 2021.
Opgøret med psykiatriske diagnoser som ADHD, skizofreni og angst åbner ifølge Niels Bagge samtidig op for en tiltrængt debat om, hvad psykisk lidelse egentlig er.
”Psykiatrien er domineret af læger. Medicin og medicinalindustrien spiller en stor rolle på området. Hele forståelsen af psykisk lidelse afspejler sig også i sproget. Men det er mit håb, at vi kan rykke ved nogle af disse opfattelser. I Norge bruger de for eksempel ”psykisk helse” som betegnelse for det, vi i Danmark kalder psykiatri. Det er vigtigt at kunne have en diskussion af det, og at kunne se mere fordomsfrit på, hvad der sker, når mennesker får det dårligt. Er det fordi, de har en sygdom, eller er det fordi, de har været udsat for noget i deres liv, som har påvirket dem? spørger psykologen
What has happened to you? (How is Power operating in your life?)
How did it affect you? (What kind of Threats does this pose?)
What sense did you make of it? (What is the Meaning of these situations and experiences to you?)
What did you have to do to survive? (What kinds of Threat Response are you using?
Mentale problemer med rod i fattigdom og overgreb
I modsætning til den gængse psykiatri så belyser PTMF, hvad forhold som fattigdom, overgreb og diskriminering betyder i forhold til udvikling af psykiske lidelser.
Psykiatriske diagnoser bliver typisk stillet ved hjælp af en række spørgsmål fra den såkaldte Hamilton skala. Det er spørgsmål, om man føler sig trist eller har svært ved at sove, eller koncentrere sig.
Bestemte symptomer som søvnløshed, vrede, angst, eller hallucinationer skal være til stede og have et bestemt forløb for, at diagnosen kan stilles.
Men diagnoserne bliver stillet helt uden skelen til, hvad der måtte være sket i det pågældende menneskes liv.
Det er ifølge Lucy Johnstone problematisk.
”Vi ved fra undersøgelser, at størstedelen af mennesker med mentale problemer har været udsat for overgreb, er fattige eller socialt udsatte. Men det er forhold, som den gængse psykiatri slet ikke medtænker”, sagde hun til PsykiatriAvisen i 2018.
De cirka 10 psykologer i Danmark forventer at være færdige med oversættelsen sidst på sommeren, og herefter er det meningen, at arbejdet skal offentliggøres på den bristiske psykologforenings hjemmeside, The British Psychological Society, hvorfra man frit vil kunne downloade den danske oversættelsen.
Læs også artiklen Psykiatriske diagnoser er meningsløse
You might be interested in
