Browse Category

Medicinfri behandling

Trieste-model er truet – men redningsplan er på vej

/

Et af verdens bedste psykiatriske systemer, den hæderkronede Trieste-model, er ifølge en af dens grundlæggere, Roberto Mezzina, truet. Nu er en gruppe psykiatere med Mezzina i spidsen på vej med en redningsplan.

 

Af Malin Westerlund

 

En kvinde sidder i græsset og prøver forgæves at komme op at stå. To mænd kommer til, rækker hende en hånd, og langsomt kommer kvinden på benene. Scenen udspiller sig i Barcola i det nordlige Trieste, på plænen foran en villa, som førhen husede en velhavende triestinsk familie, og nu danner rammen om et af de i alt seks lokale psykiatriske centre under Dipartimento di Saluti Mentale di Trieste.

Stilfærdigt, helt udramatisk, rummer den hele essensen af den psykiatri, som i snart 50 år har gjort Trieste-modellen til et af verdens bedste psykiatriske systemer, og fået sundhedsfaglige fra hele verden til at strømme til den norditalienske havneby.

For hvordan undgår man ventelister i psykiatrien? Hvordan nedbringer man antallet af indlæggelser til et absolut minimum? Hvordan gør man tvang og låste døre til undtagelser, der bekræfter reglen?

Det har de svaret på i Trieste.  Her er den seks-senge-store psykiatriske afdeling sjældent fuldt belagt, og i en by med 230.000 indbyggere er det enestående.

Men nu risikerer Trieste-modellen dødsstødet, advarer Roberto Mezzina, tidligere leder af Dipartimento di Saluti Mentale di Trieste.

Vil afskaffe sundhedscentre og åbne sygehuse

Ifølge Mezzina kommer truslen fra højredrejningen i Italien og et voksende pres fra Friuli-Venezia Giulia-regionens regering.

”Det er den regionale regerings mål at reducere ikke bare de lokale psykiatriske centre, men de lokale sundhedscentre generelt, og genoplive det gamle system med sygehussenge, langtidsophold og ambulante besøg og medicinsk behandling til gavn for spekulation og privat kapital og ikke for de mennesker, det hele drejer sig om. Regionale politiske ledere fra højrefløjen har ved flere lejligheder sagt, at de betragter den humanistiske tilgang, som Trieste-modellen hviler på, som forældet, og at de har til hensigt at vende den helt om, og opgive modellens værdier og etiske grundlag,  og der er allerede flere tegn på, at tiltagende privatisering, specialisering og nedskæringer er i gang med at afmontere Trieste-modellen”, siger Roberto Mezzina. Han er på grund af alder ikke længere er ansat ved psykiatrien i Trieste, men han arbejder fortsat for udviklingen af socialpsykiatriske programmer, som har det enkelte menneske og den enkeltes rettigheder i centrum, bl.a. som Vice President i World Federation for Mental Health.

Roberto Mezzina peger på, at ældre, erfarne kræfter i ledelsen af psykiatrien i Trieste bliver erstattet med yngre, der har en mere biologisk tilgang og syn på mental sundhed. Dertil kommer beskæring af det internationale samarbejde, lukningen af en lang række innovative tiltag samt de første indlæggelser på de ellers for længst nedlagte psykiatriske hospitaler.

Som det måske mest radikale indgreb har man ydermere juridisk banet vejen for, at de døgnåbne lokale psykiatriske centre, der udgør hele kernen i Triestemodellen, nu kan skære åbningstiden ned til det halve, hvilket nu er virkeligheden på et af de seks lokale psykiatriske centre.

Tusinder har skrevet under

Men Trieste-modellen er ikke sådan at tage livet af. En vigtig del af forsvaret udgør ifølge Mezzina familierne til Trieste-modellens brugere, som kæmper indædt for det system, der holder deres kære oppe. Dertil kommer den store opbakning fra kollegaer verden over.

Tusinder har med deres underskrift udtrykt solidaritet med de klinikere, patienter og familier, der brænder for at beskytte den model, der har gjort Trieste til et fyrtårn af håb for verdens mest sårbare borgere.

I oktober sidste år offentliggjorde Cambridge University Press en opfordring til at gå sammen med internationale kollegaer og organisationer i kampagnen for at forsvare og bevare Triestemodellen, og lige nu arbejdes der på at samle kræfterne i et internationalt Trieste Mental Health Network.

For, som psykiateren  S.P. Sadhidharan er citeret for i The British Journal of Psychiatry: ”Truslen mod Trieste er ikke kun et lokalt anliggende men en trussel mod al progressiv psykiatri. Hvis et af de bedste psykiatriske systemer i verden kan afvikles på et politisk indfald, er lignende systemer over hele verden i fare”.

Ifølge Mezzina er en del af opdraget for det internationale Trieste Mental Health Network at få Trieste-modellen dokumenteret og beskrevet, så den til hver en tid og uanset, hvordan det går i Trieste, kan kopieres andre steder i verden.

Støtte fra kunstnere og intellektuelle

”Det er også en måde at bevare Trieste-modellen på”, siger Mezzina, der selv var en af de unge progressive psykiatere, der i halvfjerdserne kom til Trieste, tiltrukket af psykiateren Franco Bassaglia og den revolution, han havde sat i gang på det psykiatriske hospital i den norditalienske by.

Med støtte, ikke bare fra kollegaer inden for psykiatrien, men fra kunstnere og intellektuelle som Sartre, Dario Fo og Foucault var deres mål at demokratisere psykiatrien og frisætte de mennesker, der var spærret inde bag hospitalsmurene. Og ved at åbne alle døre, inddrage familie og lokalsamfund og ikke mindst knytte hver eneste aktør til den samme organisation, Dipartimento di Saluti Mentale di Trieste, lykkedes det rent faktisk.

Så godt, at modellen for længst er blevet anerkendt som verdensstandard af WHO. Og for at sikre et tæt samarbejde med Trieste, har Verdenssundhedsorganisationen siden 1980erne haft kontor i den gamle hospitalspark oppe på skråningerne bag byen, dør om dør med administrationen, universitetet og flere af de mange socialøkonomiske virksomheder, der hjælper kriseramte mennesker i Trieste tilbage på arbejdsmarkedet.

Således er Trieste-modellen efterhånden modermodel for et hav af tiltag inden for psykiatrien verden over, og ifølge Roberto Mezzina har man flere steder i verden, bl.a. i Island og Polen ligefrem kopieret Trieste-modellen.

Samtidig kan han konstatere, at de internationale netværk af psykiatriske behandlingssteder, som virkelig arbejder helhedsorienteret, skrumper ind, og han ser en sammenhæng med de trange kår, han mener, der generelt er for helhedstænkningen.

”Vi ved, at både psykologiske, biologiske og sociale faktorer spiller ind, når et menneske udvikler psykisk sygdom. Og vi ved fra forskning, at de sociale determinanter er de vigtigste. Derfor handler det om hele tiden at se personen i kontekst. I Trieste-modellen er der fokus på mennesket bag sygdommen, og de sociale og juridiske rettigheder, som ethvert menneske har. Personen, ikke patienten, er i centrum, og personen betragtes ikke kun som den, der har brug for hjælp, men også som hovedressourcen i behandlingen. Men det er blevet sværere. Verden går i retning af mere og mere specialisering, mod standardisering, strict management, som i en virksomhed. Det er imod al kreativitet, og det er stik modsat human medicin, som vi forstår den,”siger Roberto Mezzina.

Kræver idealisme

Men truslen mod Trieste-modellen kommer ikke bare udefra, pointerer Tommaso Bonavigo. Han er psykiater på et af de nu i alt seks centre, og kom til Trieste i 2011, mens han stadig var under uddannelse. Og han mener, truslen i lige så høj grad kommer indefra.

Ifølge Bonavigo kræver det nemlig noget ekstra at være en institution, der forsøger ikke at være en institution. Hvor man ikke bruger ordet patient. Hvor personalet ikke bærer kitler og må være indstillet på at skulle bruge det samme rum til personalemøder og måltider og hyggeaftener med brugerne. Hvor køkkenet er det bedste deeskaleringssted. Og hvor man for at undgå tvang kan risikere at skulle bruge ni timer på at forhandle med et menneske i krise.

”Det kræver ikke bare tålmodighed, ro og fleksibilitet. Det kræver også idealisme. Man kan ikke bare læne sig tilbage. Man er nødt til hele tiden at se på sin egen praksis. ”Gør vi det godt nok?” ”Er vi proaktive nok? Det er et spørgsmål, vi stiller os selv dagligt. Og bare det faktum, at vi gør det, siger noget om, at vi stadig har engagementet”.

Ifølge Bonavigo fortsætter det internationale samarbejde, senest med besøgende fra Burkina Faso, Argentina, Holland, Palæstina og Californien, hvor en gruppe NGOer nu i en længere årrække arbejdet skabe en amerikansk kopi af Triestemodellen.

Læs mere om Triestemodellen her:

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-5/ingen-visitation-og-venteliste-i-trieste

https://dsr.dk/sites/default/files/3887/5-2019_psyk_triestemodellen_infografik.pdf

https://politiken.dk/rejser/art7154540/Hvem-er-bedre-til-at-byde-en-fremmed-velkommen-end-et-menneske-som-selv-har-prøvet-at-stå-udenfor

 

Unge skizofrene kan undvære medicin, viser studie

/

Et australsk studie fra 2020 viser, at unge med diagnosen skizofreni, som får terapi, klarer sig lige godt om de får antipsykotisk medicin eller ej. Men forsøget er ikke overbevisende, og det er problematisk, at sammenligne to behandlinger med hinanden, mener britisk professor i psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Unge mennesker med diagnosen skizofreni har måske ikke brug for antipsykotisk medicin. Det er konklusionen i et australsk studie, hvor 90 unge i alderen 15-25 år har deltaget i et forsøg, hvor den ene halvdel af gruppen har fået antipsykotisk medicin og terapi, mens den anden gruppe alene har fået terapi og placebo.

”Antipsykotisk medicin er meget potent medicin, og der er nogen, som mener, at der er meget alvorlige bivirkninger, og at det bedste ville være, hvis patienterne kunne komme sig uden medicin. Det har vi ønsket at undersøge i dette studie,” fortæller en af hovedforfatterne på studiet, klinisk psykolog Shona Francey fra forskningsinstituttet og virksomheden, Orygen, der er specialiseret i hjælpe unge med mentale problemer.

De 90 deltagere, som for første gang var diagnosticeret med skizofreni, blev inddelt med 46 personer, som fik placebo plus kognitiv terapi, og 44 som fik antipsykotisk medicin plus terapi.

Ingen forskel

Efter seks måneder, hvor disse to behandlinger blev sammenlignet, viste det sig, at der ikke var forskel på, hvordan de unge klarede sig i forhold til en række på forhånd definerede kriterier i det såkaldte SOFAS program, Social and Occupational Functioning Scale.

Herefter konkluderer forskerne i det australske studie fra 2020, at unge mennesker med skizofreni måske ikke har brug for antipsykotisk medicin.

Men studiet, der er et såkaldt randomized noninferiority clinical trial, er ikke overbevisende, og det er problematisk, at sammenligne en behandling med en anden, sådan som det sker i studiet, mener den britiske professor i psykiatri David Healy fra McMaster University i Canada.

”Studiet er godt at have, men det er ikke overbevisende. Man ved ikke fra dette studie, om den medicin folk får er god, og om den virker, og hvis ikke terapien virker bedre end medicinen, hvis man hverken får det bedre eller dårligere end af stofferne, så er det måske ikke så overbevisende, siger han og uddyber:

”Mange, som læser dette studie, vil måske sige, at selvfølgelig virker medicinen. Og hvis ikke terapien var værre end medicinen, så må den også virke. Men med et mere kritisk syn på studiet er der ikke evidens for, at hverken medicin eller terapi virker,” fastslår David Healy.

Ingen spørgsmålstegn ved medicin

Den australske forsker medgiver, at det er en præmis i studiet, at antispykotisk medicin er en god behandling. Det bliver taget for givet, forklarer hun:

”Antipsykotisk medicin er den anbefalede behandling, og der er megen evidens for, at den virker særligt overfor de positive symptomer. Men vi har ønsket at teste om en ny behandling er lige så god som den, man anvender,” siger Shona Francey.

Det australske studie er et såkaldt RCT studie, randomized controlled trial. RCT studier er lodtrækningsforsøg, hvor man tester, om en ny behandling virker ved at måle den op mod en sammenlignelig gruppe, der ikke får behandlingen.

”RCT studier er gode, hvis man sammenligner med placebo, men i dette studie sammenligner man med en anden behandling. Det er næsten umuligt, og det er ikke godt. Man sammenligner heller ikke to forskellige antipsykotiske præparater med hinanden,” siger David Healy.

Og selv om psykofarmaka er den gængse behandling i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at stofferne er gode, eller at de virker,” påpeger han:

”I begyndelsen blev disse stoffer slet ikke set som en kur, der skulle hjælpe folk. Der er endvidere mange korttidsstudier, som viser, at der ingen effekt er. Men mange af disse stoffer gør folk rolige, og det kan være hjælpsomt i en akut situation, hvis folk er meget agiterede eller urolige. Men sådan skal det ikke være for hele livet, for det påvirker deres muligheder for at få et job, venner og familie. Det er ikke lægemidler, man skal være på permanent, siger David Healy.

Erkendt viden.

I det australske studie er det undersøgt, om unge skizofrene har brug for antipsykotisk medicin. Men det ved man allerede en del om i forvejen.

Tal, der går mere end 100 år tilbage i tiden viser, at mennesker klarer sig bedre uden antipsykotiske lægemidler, fremgår det af et studie fra 2012.

”Der er enighed om i psykiatrien, at folk med psykiske lidelser lever kortere end resten af befolkning, og at skizofrene gennemsnitligt mister 20 år sammenlignet med resten af befolkningen. Men vi har data, der går mere end 100 år tilbage, og de tal viser, at sådan har det ikke altid været. Før psykofarmaka kom i brug, var der den samme forventning til livslængde som hos resten af befolkningen, siger David Healy og uddyber:

” Der er meget få sygdomme, hvor folk har et værre udkomme nu, end de havde for 100 år siden.”

 

 

 

Stor forskel på Åben Dialog

/

Åben Dialog er ved at brede sig i Danmark. Men resultaterne i Danmark er ikke lige så gode som I Finland, viser forskning. Det kan hænge sammen med kvaliteten i brugen af metoden, mener professor Jaakko Seikkula.

Af Gitte Rebsdorf

Vestlapland er kendt verden over for sin succes med at hjælpe psykiatriske patienter.

Omkring 80 procent af de patienter, som får Åben Dialog, kommer i arbejde, og er fri for psykotiske symptomer. Samtidig falder behovet for indlæggelse på psykiatriske hospitaler betydeligt.

Så gode resultater opnår vi ikke herhjemme, viser et forskningsstudie, som blev omtalt i sidste udgave af PsykiatriAvisen.  Her er der intet fald i hospitalsindlæggelser.  Dog viser det danske studie, at Åben Dialog havde god effekt i forhold til arbejde og i forhold til behov for akut psykiatrisk behandling.

Kvalitet skal være i orden

Forklaringen på denne forskel kan ifølge professor og psykolog Jaakko Seikkula, der har udviklet Åben Dialog være, at Åben Dialog ikke bliver anvendt korrekt.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

Åben Dialog hjælper patienter væk fra psykiatrien

/

Åben Dialog hjælper psykiatriske patienter så godt, at de i stor stil undgår akut psykiatrisk behandling, og samtidig kommer flere tilbage til arbejdsmarkedet, viser et dansk studie. Metoden skal nu implementeres i yderligere 15 kommuner

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatriske patienter, der får hjælp fra metoden Åben Dialog, har mindre brug for akut psykiatrisk behandling end patienter, der ikke har fået denne behandlingsform.

Det viser et dansk studie, som har undersøgt, hvordan 503 børn og unge klarer sig over en tiårig periode sammenlignet med en tilsvarende gruppe af børn og unge, der får traditionel psykiatrisk behandling.

79 procent lavere

I den gruppe, der fik Åben Dialog, var risikoen for at få brug for akut psykiatrisk behandling 79 procent lavere end hos dem, der fik traditionel behandling. Samtidig var arbejdsløsheden blandt gruppen, der fik Åben Dialog, 26 procent lavere end hos kontrolgruppen.

Resultaterne overrasker en af undersøgelsens forfattere, psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen.

– Jeg havde ikke forventet så positive resultater. Metoden er meget anderledes end den måde, vi normalt arbejder på i psykiatrien, siger han.

Undersøgelsen er foretaget blandt 14-19-årige fra fire kommuner i Sønderjylland; Sønderborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå. Disse unge, som kæmpede med selvmord, angst, depression og psykoser er sammenlignet med en tilsvarende gruppe af unge, der ikke fik Åben Dialog.

For at måle effekten af Åben Dialog har forskerne undersøgt, hvordan patienterne klarer sig i forhold til arbejde og uddannelse samt undersøgt de unges brug af sundhedsydelser. På nogen områder har forskerne ikke fundet væsentlige ændringer. Men i forhold til arbejde og behov for akut psykiatrisk behandling klarer gruppen, der fik Åben Dialog, sig altså betydeligt bedre end dem, der fik traditionel behandling i psykiatrien.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

 

Personale hindrer medicinfri behandling

/

SFs forslag om at indføre medicinfri behandling i hele landet fik kun beskeden politisk opbakning. Men det er heller ikke praktisk muligt at gennemføre forslaget, for det psykiatriske personale er imod, siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

 

Af Gitte Rebsdorf

SFs forslag om at udvide behandlingen i psykiatrien, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin, har kun fået ringe opbakning i Folketinget.

Formanden for Folketingets sundheds- og ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), peger på, at det heller ikke er praktisk muligt at gennemføre et forslag om medicinfri behandling i hele landet, fordi det psykiatriske personale er imod.

– Psykiaterne vil ikke have det, og vi kan ikke gennemføre det, hvis personalet er imod. Da vi sidste år indførte medicinfri behandling i en enkelt region, var det op ad bakke. Der var ingen ansøgere, og vi måtte ud i en anden runde. Vi har banket en dør ind, og nu må vi se, hvad der kommer ud af det forsøg, vi har sat i gang, siger hun.

Det forsøg Liselott Blixt henviser til foregår på Psykiatrisk Center Glostrup og er finansieret af satspuljemidlerne.

Da SFs forslag blev diskuteret i Folketinget  forleden, var der alene opbakning fra Alternativet og Enhedslisten. Venstres ordfører på området Jane Heitmann mener ikke, at der er behov for andre behandlingsmuligheder, end dem der er i dag.

– Jeg har en grundlæggende tillid til det danske sundhedsvæsen, at det er effektivt og så lidt indgribende som mulig, siger Jane Heitmann og fortsætter:

– Vi har erfaret, at der har været problemer med at finde kvalificerede ansøgere til det forsøg, vi har sat i gang med satspuljemidlerne. Først når vi kender erfaringerne derfra, bør vi diskutere, om vi skal gå videre.

Som beskrevet tidligere i PsyiatriAvisen havde SF i sit forslag peget på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Folketinget har tidligere vedtaget at indføre medicinfri behandling i psykiatrien. Det skete i 2001 med daværende sundhedsminister Arne Rolighed i spidsen (S). Men også dengang var der modstand fra psykiatere. Medicinfri behandling endte med aldrig at blive til noget.

 

 

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

/

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S.  Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien.  Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

 

 

 

Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni

/
Portrætbillede af Jimmi Nielsen

Skizofreni er ikke en sygdom, men en definition på en række symptomer, som eksperterne ikke ved, hvorfra kommer. Når man ved så lidt, er det nødvendigt at være ydmyg. Vi er ikke sikre på, at psykofarmaka er gavnligt, lyder det nye budskab fra psykiater Jimmi Nielsen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Psykiatrien er måske i opbrud. Efter at psykiatere i årtier har hævdet, at psykiske sygdomme er sygdomme i hjernen, der kræver medicinsk behandling, så begynder flere psykiatere og psykologer, at italesætte et nyt paradigme.

En af dem er overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup, der skal stå i spidsen for den første medicinfrie behandling i Danmark. Han er ellers kendt for at være betaget af clozapin, som er et lægemiddel, der har været forbudt såvel herhjemme som i udlandet, fordi det har været forbundet med dødsfald.

Men i dette interview siger han, at man slet ikke er så sikker på, at psykofarmaka er gavnligt for patienterne. Samtidig melder han sig i rækken af psykiatere, der vedgår, at man ved uendelig lidt om psykiske lidelser, og betegner skizofreni som et tænkt begreb. Det er på linje med, hvad den hollandske psykiatri professor Jim van Os gør. Han skrev i et debatindlæg i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal i 2016, at skizofreni ikke findes, og at diagnosen burde afskaffes.

Jimmi Nielsen har ellers tidligere udtalt, at skizofreni er en sygdom i hjernen, men i dette interview skifter han forklaring.

– Skizofreni dækker formentlig over rigtig mange sygdomme, der viser sig med nogenlunde de samme symptomer. Det er også det, der formentlig er forklaringen på, at nogle patienter kan klare sig med lidt medicin, og at nogle patienter har gavn af et præparat, mens andre har gavn af et andet.
– Grunden til, at det er så uoverskueligt for os kemisk set er, at der er tale om så mange sygdomme med så mange forskellige virkningsmekanismer.

Du siger, at skizofreni er mange sygdomme, og at de viser sig forskelligt fra menneske til menneske. Er det så korrekt, at det er en sygdom i hjernen?

– Ikke nødvendigvis. Det er en sygdom, der påvirker hjernen. Man kan godt forestille sig, at det er en sygdom, som er generelt i kroppen og er det – vi kalder systemisk – altså noget, som er forårsaget af noget andet, og som så forstyrrer hjernen på en eller anden måde. Hjernen er jo bare et organ, som alt muligt andet. Om det starter i hjernen er ukendt. Vi ved, at hjernen bliver forstyrret.

Hjernen bliver vel hele tiden påvirket – hvis man oplever vold, ser noget smukt, eller hvis man er forelsket?

– Ja, det er et livsvilkår

Hvis du siger, at skizofreni er noget hjernen bliver påvirket af, så kan alt jo være en sygdom. Så kan det også være en sygdom at være forelsket – hvis logikken skal holde?

– Jaaaaaaa – de fleste ville vel sige, at forelskelse er noget positivt – hvor en sygdom altid er negativt, det er en reduktion i funktionsniveau, eller at patienten er forpint.

Det er klart, det ene er positivt og det andet negativt – men hvis man kigger logisk på det, hvor stammer sygdommen så fra?

– Det ved vi ikke. Det er det, der er humlen i det hele, vi ved ikke, hvor det kommer fra. Vi har en masse teorier, men vi har ikke noget, der helt klart siger, hvor det stammer fra.

Sidst jeg interviewede dig, sagde du, at det er en sygdom i hjernen – så det mener du ikke alligevel?

– Det er det nogen gange – altså nogen gange, så tror jeg primært, at det er en sygdom i hjernen. Men jeg er også åben overfor, at det er alle mulige andre ting. Man kan også godt forestille sig, at sygdommen har en psykologisk karakter, og at den i andre tilfælde har mere biologisk karakter. Det er individuelt.

Sidst sagde du, at skizofreni er en sygdom i hjernen og formålet med medicinen er at dæmpe symptomerne.

– Der burde jeg have sagt forstyrrelse i hjernen. Uanset hvad der er årsagen, så er det jo en forstyrrelse i hjernen, der giver de her symptomer, og det er dem, vi forsøger at korrigere med medicin. Der var jeg lidt upræcis i retorikken.

Men synes du ikke det er vigtigt at være præcis?

– Jo, det er en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen, og om det starter der, og hvad det er, der forårsager det, det ændrer ikke ved, hvordan vi behandler det. Ikke med de muligheder, vi har i dag. En forstyrrelse eller ubalance er jo en form for sygdom

Fakta. Det er aldrig blevet påvist, at skizofrene har en overaktivitet af dopamin i hjernen. Men det er en teori, der flittigt er blevet fremført af mange psykiatere.

Kilde: Robert Whitaker, Den Psykiatriske Epidemi, side 92.

Men årsagssammenhængen skal dog være til stede. Hos diabetes patienter kan man måle, at de mangler insulin. Men hvor er årsagssammenhængen ved psykisk sygdom?

– Der er lidt det samme. Med skizofreni har du overvejende en forstyrrelse af dopamin. Det korrigerer vi med antipsykotisk medicin, men ligesom med diabetes kan vi heller ikke forudsige, hvorfor nogen får diabetes, mens andre ikke gør.

– Det, at vi måler en forhøjet værdi er jo en forstyrrelse, men det er jo også en sygdom. Men den helt eksakte ætiologi er jo ukendt for både skizofreni og diabetes.

Du siger, at skizofrene har en ubalance af dopamin, og at det kan måles?

– Ja, det er jo det, man ved, og at det er med til at give de her symptomer, at de har en overaktivitet af dopamin i hjernen.

Vi ved så lidt

Her dukker teorien om dopamin ubalance op igen. Men efter at overlæge og psykiater Jimmi Nielsen har sagt dette, fortsætter han med at sige, at man i virkeligheden ved meget lidt.

– Skizofreni er en definition – det er nogle streger, der er sat i sandet af mennesker på baggrund af nogle kliniske symptomer – men Vorherre eller hvem det nu er, der har skabt mennesket – ville formentlig sætte dem anderledes.

– Der, hvor vi har sat dem i sandet dækker over mange forskellige sygdomme. Ideelt set skulle der være en streg i sandet for hver sygdom, men problemet er, at vi ikke kender de sygdomme i dag. Når vi ikke kender dem, har vi i stedet lavet et tænkt begreb, der hedder skizofreni.

– Vi må være ydmyge overfor, at der er så lidt vi ved. Selv om der er mange, der forsker, og der er bevilget mange penge, så må vi bare erkende, at vi ved forfærdelig lidt om de her tilstande

Du siger I skal være ydmyge, fordi I ved så lidt. Hvordan kan I så være sikre på, at det er rigtigt at give neuroleptika? Det er jo nogle meget farlige lægemidler. Synes du, at det er at være ydmyg?

– Det er vi heller ikke så sikre på. Det er derfor, vi laver et medicinfrit projekt. Vi er ikke så sikre på, at patienterne skal have de her lægemidler. Det hele har brug for at blive meget mere nuanceret.

Betaget af medicin

Det er nye toner fra en psykiater. Men samtidig med, at Jimmi Nielsen siger, at patienterne måske slet ikke skal have neuroleptika, så er han paradoksalt nok kendt for at være meget optaget af lægemidlet clozapin, kendt som Leponex. Dette neuroleptika er et meget farligt lægemiddel. Det har været forbundet med dødsfald, og det har været forbudt herhjemme og i USA.
Men hvor kommer Jimmi Nielsens interesse fra?

– Jeg tror, at jeg har været betaget af, at der er nogen, der har fået det markant bedre med dette lægemiddel, nogen hvor håbet ellers var ude. Det ændrede deres liv.
– Så har jeg været betaget af, at det er et komplekst lægemiddel, som vi ikke ved så meget om. Vi ved stadig ikke, hvorfor det virker anderledes. Vi kan ikke forklare alle bivirkninger. Det stiller store krav til dem, der ordinerer det. Det kræver viden og opfølgning.
– Jeg tror, at det har været det, der har forårsaget min betagelse af lægemidlet – jo mere jeg har investeret i det – jo mere har jeg måttet erkende, at det har været uendeligt at få styr på det.

Man kan undre sig over din betagelse, når det nu er så farligt?

– Studierne viser, at hvis det bliver brugt rigtigt, så er det sammenlignet med andre lægemidler ikke forbundet med øget dødelighed. Det er det, der har været min betagelse, at her har vi et meget potent lægemiddel, hvor lægerne skal være gode til at bruge det. Clozapin skal på færre hænder. Det er specialister, der skal bruge det.

Hvorfor er det ikke farligt, når det bliver brugt på den rigtige måde?

– Så når man at følge op på de komplikationer, det kan give, og så når man at få det stoppet inden det udvikler sig til noget alvorligt.

Inden folk dør af det?

– Ja, eller får alvorlige bivirkninger

Men det gør de vel under alle omstændigheder?

– Ikke nødvendigvis. Det handler om, hvordan du bruger det i forhold til dosis, og hvor hurtigt du trapper dosis op, samt hvordan du håndterer de ting, der kommer undervejs.

Bedre end andre neuroleptika

Du sagde, at det ændrede folks liv. Har du eksempler på det?

– Det kan være folk, der kommer tilbage i arbejde i en eller anden grad. Jeg kan huske et ægtepar, jeg havde, og de sagde, at det eneste du ikke må røre er vores Leponex behandling. De havde mødt hinanden under en indlæggelse, og de havde efter de var begyndt på lægemidlet ikke været indlagt siden engang i 1990erne. Det var for mig meget rørende, at det havde ændret så meget i deres liv. Førhen havde de været indlagt meget.

Men du kan vel ikke opgøre effekten på et enkelt ægtepar?

– Nej, men du bad selv om eksempler. Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Men er du så gået væk fra at interessere dig for clozapin?

– Nej, jeg beskæftiger mig stadig med forskning i clozapin. For mig udelukker det ene ikke det andet. Slet ikke.

Clozapin er et potent lægemiddel, men hvorfor har det en bedre effekt en andre neuroleptika?

– Det har en anden virkningsmekanisme. Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm. Hvis vi kan finde ud af hvem det er der får god effekt, så kan det måske også sige noget om deres sygdom.

Men hvad er så din motivation for at gå ind i medicinfri behandling?

– Motivationen for mig er mest, at jeg har en tro på, at der er nogen, der kan klare sig med mindre medicin – og at nogen vil få det bedre med mindre medicin. Nu har der i lang tid har der været fokus på at afprøve lægemidler og kombinationer af lægemidler – nu kommer der en periode, hvor der kommer fokus på, at mere ikke nødvendigvis er bedre. Det handler om at finde den rette balance – det er en spændende udvikling, som jeg gerne vil være en del af og være med til at dem, der kan klare sig med mindre medicin – det er jo forbundet med bivirkninger.

Forsøget med medicinfri behandling begynder 1. januar 2018. Læs også: Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling

/
Luftfoto af Glostrup Hospital

Psykiatrisk Center Glostrup skal stå i spidsen for det første forsøg herhjemme med medicinfri behandling i psykiatrien. Lederen af projektet mener dog, at skizofrene har en sygdom i hjernen, som kræver medicin.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Region Hovedstaden kommer til at være først herhjemme med at etablere medicinfri behandling i psykiatrien.

To regioner, nemlig Region Syddanmark og Region Hovedstaden, har søgt om at komme i betragtning til de 10,2 millioner kroner, der er afsat til forsøget via de såkaldte satspuljemidler. Sundhedsstyrelsen har nu afgjort, at midlerne går til Psykiatrisk Center Glostrup, der vil fokusere på at trappe skizofrene patienter ud af psykofarmaka.

Psykofarmaka har en lang række alvorlige og livstruende bivirkninger, og det er på den baggrund, at den medicinfri behandling nu bliver en realitet. Det var brugerorganisationen, LAP, der allerede sidste i 1990erne bragte behovet på bane.

Medicin ikke for sjov

Her næsten 20 år senere skal Psykiatrisk Center Glostrup med overlæge og psykiater Jimmi Nielsen i spidsen forsøge at udvikle en behandling, der gør det muligt at trappe skizofrene patienter ud af den medicinske behandling.  Men det er en svær og kompliceret opgave, siger Jimmi Nielsen.

– Vi ved ikke så meget om udtrapning af psykofarmaka. Der er mange patienter, der bare stopper med medicinen og bliver dårlige. I dette forsøg foregår udtrapningen langsomt og under kontrol. Vi følger patienterne nøje for at se, hvem der tåler at blive trappet ud, og hvem der ikke gør. Nogen vil måske begynde at udvikle symptomer – det er risikoen – de har jo fået medicinen, fordi de har været syge. Der er ikke nogen, der har givet medicinen for sjov.

Hvordan hjælper medicinen?

– Medicinen dæmper deres symptomer. Ikke så de bliver raske, men så de får færre symptomer.

Hvor sidder sygdommen henne?

– Sygdommen sidder jo i hjernen. Det er en forstyrrelse i hjernen, som medicinen så dæmper, sådan at deres vrangforestillinger og hallucinationer aftager.

Vil halvere medicinforbrug

Psykiatrisk Center Glostrup var tilbage i 2012 centrum i en alvorlig sag om overmedicinering af patienter, så deres liv var i fare.

Nu cirka fem år senere har stedet ændret kurs. Psykiatrisk Center Glostrup skriver i sin ansøgning, at de har højt specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, og at de samtidig har indgået i det fælles nationale projekt, Sikker Psykiatri, hvor målet er at reducere uventede dødsfald og utilsigtede skader.

Målet for den medicinfrie behandling er imidlertid ikke at trappe patienterne helt ud af medicinen, men i stedet at reducere medicinforbruget. Det skal som minimum mindskes med 50 procent eller mere hos halvdelen af patienterne. Men hvorfor lige det mål?

– Vi har sat det mål, fordi det skal stå mål med, hvor meget interventionen koster. Det er et dyrt projekt, så det skal også kunne svare sig at gennemføre det, siger psykiater Jimmi Nielsen.

Recovery mentorer skal hjælpe på vej

I takt med at patienterne bliver trappet ud af medicinen, vil indsatsen for at hjælpe dem på anden vis blive intensiveret. De vil blandt andet modtage et uddannelsesforløb, som indeholder kostvejledning, fysisk træning og inddragelse af socialt netværk, oplyser Jimmi Nielsen.

– Vi har en bred tilgang til behandlingen, som vil blive individualiseret, og der vil være fokus på, at patienterne får ordentlig mad og motion. De vil også få hjælp til for eksempel at ordne kontanthjælp eller til deres familierelationer, hvis der er brug for det.

– Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem stress og psykotiske patienter, så hvis vi kan dæmpe deres stress, kan vi måske også dæmpe deres behov for medicin.

Hvordan vil personalesammensætningen være?

– Der er medarbejdere på tværs af flere faggrupper, og de vil, før projektet går i gang, gennemgå et uddannelsesforløb. Centeret har specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, som kan bidrage til dette. Der kommer til at indgå særlige recovery mentorer i projektet. Det er psykisk syge, som er kommet sig.

Altså folk som ikke længere får medicin?

– Det kan være mentorer, som ikke længere får medicin eller mentorer, som er kommet videre i deres liv, og har fået familie og job.

Hvor skal behandlingen foregå?

– Den skal foregå på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor der i forvejen er ekspertise i at behandle skizofrene. Det er her de mere komplicerede tilfælde, som er svære at behandle, er samlet. Psykiatrien samler også sin ekspertise på samme vis som når bestemte typer af operationer bliver samlet på et bestemt sygehus.

Hvilke og hvor mange patienter kan få behandlingen?

– Der kan indgå 150 patienter i forsøget, og de skal naturligvis være motiverede for at kunne deltage. Vi foretager altid en visitering, og der kan være patienter, vi ikke tør trappe ud. Men ellers er det først til mølle princippet.

Psykiatrisk Center Glostrup forventer, at projektet vil bidrage til, at der på sigt kan udarbejdes vejledning om, hvordan medicinudtrapning bedst kan foregå. Du kan læse projektbeskrivelsen her.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

/
Profilbillede af Charlotte Josefsen

Kulturen i psykiatrien skal ændres, før det kan lade sig gøre at bringe medicinforbruget ned, mener sygehusdirektør i Region SydDanmark. Regionen bejler om at få del i 10 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling. Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Bedre relationer mellem personale og patient. Udskrivningshilsner. Idrætshaller og sansestimulering. Det er nogle af de ingredienser, der indgår i Region Syddanmarks planer for at komme i betragtning til de cirka 10 millioner kroner, der er sat af via satspuljemidlerne til et toårigt forsøg med medicinfri behandling.

Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om. I hvert fald ikke i første omgang, fastslår sygehusdirektør, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

– Det vi skal i gang med er en kulturforandring. Vi vil ansætte sygeplejersker, som kan stå i spidsen for denne forandring i afdelingen, og som kan være ambassadører for den nye måde at tænke på. De vil have opbakning fra lægelig side.

Fakta. Med satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat i alt 10,2 millioner kroner, som regionerne har kunnet søge til at oprette medicinfri afsnit i psykiatrien. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har søgt om midlerne.

– Vi er inspireret af safeward tilgangen, som er kendt fra England. Metoden handler om at undgå konflikter på afdelinger, og om at deeskalere situationer frem for at eskalere dem, og om at patienterne kan skrive udskrivningshilsner til nye patienter for at give dem håb om, at det kan blive bedre.

– Vi vil løbende holde os orienteret om andre og nye metoder til at bringe medicinforbruget ned og i særdeleshed skele til Norge, hvorfra inspirationen til dette forsøg er hentet. Det er væsentligt, at personalet får deres kompetencer udviklet, så de har nye metoder at byde ind med. Derfor har vi brug for efteruddannelse.

– Den afdeling, som skal indgå i forsøget er i forvejen interesseret og nysgerrig efter at undersøge, hvor langt ned det kan lykkes at bringe medicineringen. Dette engagement har stor betydning for, om projektet lykkes.

Hvilke andre metoder skal anvendes?

– Motion kommer til at spille en vigtig rolle. Vi er blevet mere opmærksomme på bivirkninger ved medicinen, og at det kan være svært at motionere. Men det arbejder vi allerede med i dag på flere fronter. Motion kan være gåture eller motion i idrætshaller eller blot på en motionscykel.

Vi har en helt palette af tiltag, vi vil bringe i spil. Vi kommer til at bruge sansestimuli i form af kugledyner, lys og musik. Det kan være beroligende og på den måde være med til at nedsætte brugen af medicin.

Hvilke patienter er behandlingen tiltænkt?

– Alle typer af patienter kan indgå i behandlingen. Det kan være patienter med psykoser eller med affektive lidelser. Eller misbrugspatienter. Vi gør det på denne måde, fordi vi ønsker at se, om der er bestemte grupper, behandlingen virker bedre på end andre.

– Nye faggrupper som pædagoger og fysioterapeuter kommer til at indgå i behandlingen.

Intet mål

I skriver intet om, hvor meget I vil reducere den medicinske behandling?

– Nej, vi skriver bare at det skal reduceres. Vi vil helst ikke sætte tal på, men ønsker at komme så langt ned som muligt.

Fakta. Region Syddanmark vil etablere det medicinfrie afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Safewards modellen handler om at undgå konflikter på psykiatriske afdelinger. Modellen indeholder 10 redskaber til at undgå dette.

I skriver videre, at I har et mål om at reducere den ekstra medicin, der gives efter behov med mellem 15-30 procent. Er det ambitiøst?

– Man kan altid diskutere, hvor ambitiøst det er. Men det skal også være realistisk. Vi har ikke prøvet det før, og vi skal kunne være sikre på, at det kan lade sig gøre. Det her sigter på den lange bane, og vi kunne godt drømme om at få det længere ned, men kulturforandringer tager tid.

Det lyder næsten som om, medicin er et gode, som er svær at undvære. Men der er forskning der viser, at det ikke virker og at det skader?

– Det ved jeg ikke så meget om. Jeg er ikke læge, men jeg kan henvise dig til vores ledende overlæge Agnete Larsen i vores afdeling i Esbjerg.

Kan man kalde projektet for medicinfri behandling?

Nej, det kan man ikke. Det gør vi heller ikke. Det er medicinreducerende behandling. Og vi er i skarp konkurrence med Region Hovedstaden.

PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få oplysninger fra Region Hovedstaden, som er den anden af to regioner der har søgt om at få del i satspujlemidlerne.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Løgnen om de kemiske ubalancer

/
Tegning af hjerne

Medicinfri behandling bliver om kort tid en realitet, efter at psykiatere i årtier har modarbejdet dette. Med begrundelse i teorier om kemiske ubalancer i hjernen sidestiller psykiatere psykisk sygdom med fysisk sygdom, og siger, at det er livsfarligt at tage medicin fra psykisk syge. Teorierne er dog aldrig dokumenteret.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Fejl på fejl på fejl. Det er, hvad en række psykiatere har begået i forhold til medicinsk behandling af psykisk syge. De har i flere årtier modarbejdet medicinfri behandling i psykiatrien, så når dette nu bliver en realitet enten i Region Hovedstaden eller Region Syddanmark, er det på trods af disse psykiatere.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

Psykiatere sidestiller psykiske lidelser med fysiske sygdomme som lungesygdomme og sukkersyge og hævder, at psykiske lidelser på lige fod med fysiske skal behandles medicinsk. Det skete, da Danmarks Radio i 2013 bragte et kritisk dokumentarprogram om danskernes forbrug af SSRI, Danmark på piller. Udsendelserne affødte en voldsom reaktion fra psykiaterne. Omkring 150 læger og andre fagpersoner klagede til Danmarks Radio over programmet.

Professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup sagde dengang til journalisternes fagblad, Journalisten, at man kunne sammenligne det med, at journalister skulle bedrive journalistik om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:

Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke til folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin.

Videbech ligestiller altså psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom. Men årsagen til psykiske lidelser kendes ikke. Der er ikke nogen somatisk markør.

Læs også: Interview med Jytte Willadsen: Psykiatrien er fyldt med illusioner.

Teorien der ikke holdt

Psykiatere har igennem mange år fremført teorier om, at psykisk syge skulle have en kemisk ubalance i hjernen, som skulle være årsag til deres psykiske sygdom. Men det er ikke korrekt, fastslår speciallæge i intern medicin, Mats Lindberg, fra netværket Læger uden sponsor.

– Disse teorier om kemiske ubalancer i hjernen er aldrig blevet bekræftet. Men ikke desto mindre er de blevet fremført som en etableret sandhed først af lægemiddelindustrien i reklamer og ved såkaldt efteruddannelse. Rigtig mange psykiatere og andre læger mener fortsat, at depression er forårsaget af serotonin-mangel i hjernen.

Teorierne handler om, at skizofrene skulle have et dopaminsystem, som er overaktivt, mens deprimerede skulle have for lavt serotonin niveau. Men disse teorier har gang på gang vist sig ikke at holde. Forskere fra The National Institute of Mental Health, NIMH, konkluderede i 1975 at skizofrene, som aldrig havde været medicineret, havde normale niveauer af dopamin.

Serotoninhypotesen om depression har ikke vist sig bedre. I 1984 konkluderede forskere fra NIMH, at forøgelse eller formindskning af de serotonerge systems funktion sandsynligvis ikke i sig selv er forbundet med depression. Det fremgår af den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker bog, Den Psykiatriske Epidemi, side 91 og 92.

Dramatisk effekt

Alligevel fortsætter psykiatere med at fremføre disse usande teorier som en begrundelse for at fortsætte medicineringen af folk med psykiske lidelser. Brugerorganisationen LAP bragte allerede sidst i 1990erne ønsket om medicinfri behandling på banen. Men ønsket blev mødt med voldsom modstand fra psykiatere.

Psykiatere har igen og igen begrundet medicinsk behandling af psykisk syge med teorien om de kemiske ubalancer, selv om denne teori altså aldrig er dokumenteret. Det skete også i en stort opsat artikel over to sider i Jyllands-Posten den 5. april 1998 under overskriften: Revolutionen i den menneskelige hjerne.

Her fortæller professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus om, hvordan det er muligt at bringe lidelsen OCD under kontrol med medicin, der regulerer serotonin niveauet i hjernen.

Når patienterne får medicinen, kan vi ved scanninger se, at aktiviteten bliver normal i de dele af hjernen, hvor aktiviteten tidligere var for voldsom. Det er en dramatisk effekt, som helt ændrer mange patienters liv.
Jyllands-Posten søndag den 5. april 1998.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Per Hove Thomsen, hvorfor han udtalte sig således, når det på dette tidspunkt var velkendt, at teorien om de kemiske ubalancer ikke holdt. Men det har hverken i går eller i dag været muligt at træffe Per Hove Thomsen for et interview.

Udtalelser der påvirker

Sådanne udtalelser fra psykiatere har stor betydning for behandlingen af sindslidende. Psykiaterne fungerer som eksperter indenfor deres felt, og det gør de også i udvalg og arbejdsgrupper. Men samtidig er de ofte på lønningslisten hos medicinalindustrien, og det kan forklare deres udtalelser, påpeger Mats Lindberg fra netværket Læger uden sponsor.

– De meningsdannende psykiatere har typisk finansielle forhold til lægemiddelindustrien parallelt med, at de er rådgivere for vores sundhedsmyndigheder. Det påvirker selvsagt deres rådgivning. Man siger næppe noget negativt om medicin, hvis man fortsat vil have penge til forskning, efteruddannelser eller faglige konferencer. Man bider ikke den hånd, der giver en mad.

Per Hove Thomsen er ligesom andre psykiatere kendt for at være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

I artiklen fra Jyllands-Posten medvirker Per Hove Thomsen sammen med Professor Tom Bolwig. Han sagde til Jyllands Posten søndag den 5. april 1998:

Flere og flere lidelser, der tidligere blev anset for at være uforståelige, for at skyldes en hård barndom eller være udtryk for en svag karakter bliver nu accepteret som ”rigtige” sygdomme i takt med, at forståelsen for hjernens biokemi vinder frem.

Psykiatere går imod politisk beslutning

Da et flertal i Folketinget i 2001 besluttede, at man skulle indføre medicinfri behandling blev det efterfølgende aldrig gennemført. Psykiaterne var imod og modarbejdede beslutningen. Professor Raben Rosenberg fra Region Hovedstadens Psykiatri sagde den 19. maj 2006 til fagbladet, Socialpædagogen, at psykiaterne ikke var interesserede i medicinfrie afdelinger:

Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere.

Rosenberg sammenligner psykiske lidelser med fysiske sygdomme, selv om der ikke er belæg for dette. PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvad han bygger sine udtalelser på.

Men Raben Rosenberg vil ikke lade sig interviewe. Han skriver i en mail, at han fortsat er imod medicinfri behandling.

Det har ikke været muligt at få et interview med professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech eller professor Tom Bolwig.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

1 2