Foredrag og moderator

En foredragsholder, der er værd at lytte til, skal have noget på hjerte. Det har PsykiatriAvisens redaktør, Gitte Rebsdorf. Hun har et stort engagement i psykiatrien, og har beskæftiget sig med emnet i omkring 30 år både som journalist og pårørende.

Nedenfor kan du se eksempler på de emner, Gitte Rebsdorf holder foredrag om:

Fake News. Dette foredrag fokuserer på sande og falske informationer om psykiatri.

I februar 2017 bragte flere medier en opsigtsvækkende historie om, at depressionsmedicin ikke virker. Historien var baseret på en stor undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU. Men et år efter i februar 2018 bragte medierne den diametralt modsatte historie, nemlig at det nu endelig var slået fast, at depressionsmedicin virkede.

For almindelige danskere et ganske forvirrende scenarie.

Men eksemplet er ikke enestående. Der er også historier om mennesker, der fortæller, at de ikke kan klare sig uden psykofarmaka, mens andre fortæller det modsatte. Så hvad skal man tro? Og hvordan finder man troværdige oplysninger, så man kan finde sit eget ståsted?

Foredraget giver et indblik i, hvordan medierne arbejder, hvordan får de deres historier, og hvor kritiske de er overfor de informationer, som de bearbejder og bringer videre.

Men medierne er ikke de eneste, der informerer om psykiatrien. Det gør offentlige myndigheder som Sundhedsstyrelse og Lægemiddelstyrelse også. Det er som udgangspunkt kilder, der bliver betragtet som troværdige informationskilder.

Foredraget gennemgår, hvordan disse myndigheder arbejder og giver eksempler på, hvordan guidelines og referenceprogrammer bliver til.

Foredraget lægger op til debat og perspektivering

Henvender sig til brugere og pårørende i psykiatrien, medier, beslutningstagere, fagligt personale, der arbejder i psykiatrien.

Er det muligt at bedrive kritisk journalistik om psykiatri?

I Danmark er der ytringsfrihed og en fri presse. Men alligevel er flere journalister stoppet med at skrive kritisk om psykiatri, fordi de fik trusler, skæld ud og blev mødt med surhed.

Foredraget gennemgår eksempler fra udenlandsk presse, hvor journalister har skrevet kritisk om bestemte emner, og hvor journalisterne efterfølgende er blevet mødt med voldsom modstand. Også fra deres egne fagfæller.

Hvordan er det at være pårørende i psykiatrien. Dette foredrag fokuserer på, hvordan det er at være pårørende i psykiatrien, og tager afsæt i Gitte Rebsdorfs personlige erfaringer.

Pårørende får ofte at vide, at de skal passe på sig selv. Det er på mange måder en belastning at være pårørende. Men for Gitte Rebsdorf er det værste ved at være pårørende at være vidne til det, der foregår i psykiatrien.

Patienter bliver tvunget til farmakologisk behandling uden, at der er dokumenteret effekt for behandlingen. Og uden, at der er synlig effekt for pårørende og patient – samtidig med, at der er livsfarlige bivirkninger.

Pårørende kan komme på kurser, hvor de lærer om såkaldte psykiske sygdomme. Sådanne kurser kaldes for psykoedukation, og her kan man lære om de såkaldte psykiske sygdomme og om,  hvor vigtigt det er at acceptere og bakke op om den medicinske behandling.

Hvis ikke man gør det, bliver man betragtet som et problem. Inden for psykiatrien bliver dette kaldt for manglende  compliance.

Hvis du ønsker at bestille et foredrag kan du benytte følgende mail eller telefonnummer:

Telefon: 22 28 99 50,

Email: gitte@psyiatriavisen.dk

 

Ordstyrer eller moderator

Hvis du ønsker bistand til at moderere et debatarrangement fungerer Gitte Rebsdorf også som ordstyrer og moderator. Hun er som journalist trænet i at styre interview og debatter.

Kontakt:

Telefon: 22 28 99 50,

Email: gitte@psyiatriavisen.dk

Gå tilToppen