Udeladte studier kommer i spil
Fem studier, som er udeladt fra officielle vejledninger om behandling med SSRI, kommer nu i spil. Lægernes videnskabelige selskab, DSAM, vil medtage studierne i deres arbejde med en ny vejledning, hvor praktiserende læger kan søge faglig opdatering.
Af Gitte Rebsdorf
Praktiserende læger får måske mere viden om de alvorlige symptomer, der kan opstå ved ophør med SSRI, også kendt som lykkepiller.
Det sker efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan fem forskningsstudier er udeladt fra de nationale kliniske retningslinjer, Patienthåndbogen og promedicin, som mange læger anvender, når de skal tage stilling til en behandling.
Men de udeladte studier vil nu blive inddraget i arbejdet med en ny klinisk vejledning om angst, depression og stress,
You might be interested in
Læger er opmærksomme på seponeringssymptomer, siger formand for DSAM
En britisk undersøgelse har vist, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om de symptomer, der kan opstå, når man forsøger at stoppe med SSRI, også kendt som lykkepiller. Men lægerne er opmærksomme på problemet, forsikrer Bolette Friderichsen.
Af Gitte Rebsdorf
Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen så ved læger for lidt om de langvarige og alvorlige symptomer, der kan opstå, når folk forsøger at stoppe med at bruge SSRI, også kendt som lykkepiller.
Men formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, Bolette Friderichsen, mener, de praktiserende læger er opmærksomme på problemet.
”Vi ved ikke, hvor stort problemet er i Danmark, men det må være frustrerende for dem, der oplever ikke at få den korrekte hjælp, og det er der grund til at tage alvorligt,” siger hun.
Den britiske undersøgelse er foretaget blandt mere end 700 brugere, og viser, at folk er vrede og frustrerede over ikke at blive taget alvorligt, og over ikke at kunne få hjælp til de skader, som medicinen har efterladt dem med.
En af deltagerne i undersøgelsen beskriver det således:
“Læger er simpelthen ikke opmærksomme på langvarige abstinenser, og er meget dårligt rustet til at hjælpe patienter med at komme ud af disse lægemidler.”
Men formanden for DSAM, der selv er praktiserende læge, opfordrer folk til på ny at henvende sig til deres læge.
”De er nødt til at gå tilbage til deres læge og sige, at de har brug for mere hjælp, og at de gerne vil følges tættere. Vi underviser hinanden, og vi er opmærksomme på problemet,” siger hun
Man lærer ikke noget af at spise en pille
Hele 93,5 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de intet fik at vide om, at det kunne være svært at stoppe med medicinen, da den i sin tid blev udskrevet. Det, er der stor utilfredshed med, og en 48-årig deltager fra Danmark skriver, at medicinen kun bør gives samtidig med, at der advares om de mulige langsigtede skadelige virkninger, og at det kan være svært at komme ud af medicinen igen.
Mennesker, der får lykkepiller, skal have tilstrækkelig information om såvel bivirkninger som udtrapningssymptomer, og medicinen bør bruges så lidt, som muligt fastslår formanden.
”Der skal naturligvis være tilstrækkelig information om medicinen i almen praksis, og hvis muligt skal man forsøge at gøre noget andet end at give medicin. Man lærer jo ikke noget af at spise en pille, og hvad så næste gang man får et slag i hovedet? Det er belastninger, der gør, at folk ryger ud i en depression. Nogle gange er folk dog så hårdt ramt, at det er nødvendigt, men medicin må aldrig stå alene,” siger hun.
Uden påvirkning fra industrien
Bolette Friderichsen peger videre på, at patienter, som er i langvarig behandling med medicin som udgangspunkt, får deres medicin vurderet mindst en gang årligt.
”De fleste vil gerne have mindre medicin, men det handler om, at finde det rigtige tidspunkt at trappe ned og ikke, når man skal skilles eller har fået et nyt job. Men patienterne kan få seponeringssymptomer i en periode”, siger formanden for DSAM, som er lægernes fagvidenskabelige selskab.
Den britiske undersøgelse om lægers manglende viden om seponeringssymptomer peger videre på, at det kan være et problem, at praktiserende læger får viden fra lægemiddelindustriens konsulenter. Til det siger formanden for DSAM:
”Jeg er enig i, at vores oplæring primært bør komme fra kilder uden økonomisk interesse i medicinsalg.”
Bolette Friderichse henviser i øvrigt til, at der er en ny klinisk vejledning på vej til de praktiserende læger om angst, depression og stress og bivirkninger og seponeringssymptomer ved SSRI og SNRI. DSAM forventer at have et udkast klar sidst på året.
Læs også:
https://www.psykiatriavisen.dk/2022/09/19/som-om-hjerne-og-krop-braender/
https://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/07/ny-undersoegelse-misinformerer-mener-forskere/
You might be interested in
Læger ved for lidt om lykkepiller, viser undersøgelse
En britisk undersøgelse blandt mere end 700 brugere af lykkepiller viser, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om udtrapningsproblemer. Der er brug for kvalificeret hjælp til at stoppe med pillerne igen.
Af Gitte Rebsdorf
Selv om forskningen viser, at det kan give alvorlige udtrapningsproblemer at stoppe med lykkepiller, så er det tilsyneladende en viden, der ikke er nået frem til de læger og psykiatere, der udskriver medicinen.
You might be interested in
20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år
En nordsjællandsk læge fik psykofarmaka i 20 dage mod stress, men stoppede fordi han fik alvorlige bivirkninger. Udtrapningen skete efter de officielle forskrifter. I dag fire år efter lider den 44-årige læge stadig af svære ophørssymptomer. Han undrer sig over, at der er faglige fyrtårne, som forsvarer den behandling, der foregår.
Af Gitte Rebsdorf
2018 var et skelsættende år for Anders Klahn.
Der var pres på både i familielivet og arbejdslivet. Den nu 44-årige ortopædkirurg havde et fuldtidsjob som speciallæge med mange vagter, også nattevagter og ved siden af havde han et bijob for nogle forsikringsselskaber.
Når han endelig havde fri fortsatte presset med mange aktiviteter. Han havde to mindre børn på syv og ni år, og hans daværende hustru havde også et karrierejob. Det var svært at få det hele til at hænge sammen.
En forårsdag i 2018 hang det ikke længere sammen. Presset blev for stort, og havde varet for længe. Den travle læge og familiefar måtte sygemeldes med stress.
Tilbud om piller
Den hjælp, han blev tilbudt, var blandt andet psykofarmaka, som han som udgangspunkt slet ikke selv så som løsningen.
”I den tid jeg har arbejdet som læge – også i min studentertid – har jeg ikke set, at det har været nogen god løsning på psykiske problemer, så det var ikke noget jeg ønskede”, siger Anders Klahn.
Derfor valgte han i første omgang et anerkendt stresskursus på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som hjalp rigtig fint.
Men problemerne i familien blev værre, og i efteråret måtte Anders Klahn og hans hustru gå fra hinanden. Skilsmissen forværrede hans krise, og han endte med at sige ja til antidepressiv medicin og siden benzodiazepiner.
”Jeg er et åbent menneske, så jeg ville godt give det et forsøg, når jeg nu blev anbefalet at tage medicin,” fortæller den nordsjællandske læge.
Højere dosis vil hjælpe
I første omgang fik Anders Klahn Sertralin, som er et antidepressivt lægemiddel. Men efter bare et døgn blev han nødt til at stoppe på grund af bivirkninger.
”Jeg kunne ikke være nogen steder, og havde en ekstrem indre uro. Men det blev ikke taget alvorligt. Det var første gang jeg blev mødt med mistro,” fortæller han.
Men i stedet for at stoppe medicineringen blev Anders Klahn blot ordineret et nyt SSRI, Cipralex, efter at en psykiater havde rådgivet den praktiserende læge. Psykiateren anbefalede også et benzodiazepin, Oxasepam, mod uroen og alle bivirkningerne, oplyser Anders Klahn.
”Psykiateren var med på sidelinien, og mente, at benzodiazepinet ville klare de absurde bivirkninger, jeg havde, og at jeg så ville få det bedre psykisk i løbet af nogle uger,” siger han.
Men psykiaterens anbefalinger virkede ikke, og bivirkningerne indtraf hurtigt.
”Jeg fik en voldsom indre uro og symptomer, der minder om svær influenza. Herudover en række andre bivirkninger som svimmelhed, muskeltrækninger, mundtørhed, angst, søvnbesvær og hjertebanken”, fortæller Anders Klahn.
Når han nævnte de mange bivirkninger for sin praktiserende læge, blev han mødt med undren og mistænkeliggørelse, og fik at vide, at det var noget, han skulle stå igennem.
”Min læge var helt uforstående overfor bivirkningerne. De blev overhørt, eller også fik jeg at vide, at de skyldtes, at dosis endnu ikke var høj nok. Men symptomerne blev værre og værre i takt med, at dosis blev øget,” fortæller Anders Klahn.
Han fortsatte med psykofarmaka i tre uger, og stod lidelserne igennem, sådan som den praktiserende læge havde anbefalet.
Men herefter havde han fået nok, og besluttede sig for at stoppe.
”Det hjalp ikke imod noget som helst, og med alle bivirkningerne var jeg overbevist om, at det ikke var godt. Bivirkningerne var jo værre end den lidelse, som de blev givet for, ” fortæller han.
Hjemmestrikket metode
Når Anders Klahn tænker tilbage på det i dag, er det med undren.
”Jeg er selv læge, og jeg ville aldrig fortsætte en behandling, som ikke virker, og som gør det hele værre. Så stopper man da,” siger han.
De metaanalyser, der er udarbejdet om antidepressiv medicin viser alle, at effekten er meget beskeden, og at bivirkningerne er mange og alvorlige. En metaanalyse er en forskningsgennemgang af relevante studier på et givent område.
Læs også artiklen: Ny undersøgelse misinformerer.
”Det er kritisabelt, at den evidens, der er på området, bliver negligeret og erstattet af hjemmestrikkede kombinationer af lægemidler, som man mener virker, og hvor man giver patienter højere dosis, når der ikke er effekt eller giver lægemidler i kombination med andre lægemidler.
Det er en forældet metode. Man skal behandle ud fra den bedst tænkelige evidens. Og når behandlingen ikke virker, burde man stoppe og se, hvordan folk klarer sig uden,” siger han, og fortsætter:
”Hvis jeg kan se, at en operation ikke har virket efter hensigten, så fortsætter jeg da ikke med at operere. Så sender jeg patienten til genoptræning og venter og ser, hvad der sker, før jeg gør noget nyt.”
Sidste dosis den værste
I efteråret 2018 begyndte Anders Klahn en udtrapning, efter han havde besluttet sig for at stoppe med psykofarmaka. Han havde kun fået medicinen i sammenlagt 20 dage, og han tænkte, at det ville blive nemt. Men det gjorde det ikke.
Efter 20 dages udtrapning, hvor han gradvist reducerede dosis for såvel benzodiazepiner som SSRI, tog han den sidste dosis. Men hvis han tidligere havde haft slemme gener, så var det intet mod det, han mærkede efter ophør med den sidste lille dosis medicin.
”Det var som at helvede brød løs. Jeg havde en ubeskrivelig voldsom indre uro, som nogle betegner akathisi. Det er ikke en naturlig angst. Det er 10 gange værre. ”Det er Out of this World”. Jeg kunne ikke være nogen steder, og jeg kunne ikke holde noget ud.”
”Jeg fik også en brændende eller sviende smerte overalt i kroppen. De smerter har jeg haft i varierende intensitet lige siden, og de er meget invaliderende,” fortæller han.
Ophørssymptomerne er beskrevet i flere studier, og andre mennesker, som er stoppet med psykofarmaka, beretter om de samme reaktioner.
Psykofarmaka virker ved at påvirke serotonin, noradrenalin og dopamin i hjernen. Men ifølge den britiske professor i psykiatri, Joanna Moncrieff så ved man ikke præcist, hvordan antidepressiva påvirker hjernen.
Man ved, at depressionsmedicin øger serotonin i hjernen, og når det sker, forsøger hjernen at kompensere for dette ved selv at producere mindre serotonin. Medicinen skaber altså ændringer i hjernen, og når man stopper med den, er der derfor ofte voldsomme reaktioner.
Men ingen ved, hvorfor nogle mennesker får voldsomme gener ved ophør med psykofarmaka, mens andre får færre gener.
”Vores receptorer i hjernen reagerer forskelligt, og det kan være forklaringen på, at nogle af os reagerer meget kraftigt. Medicinen skaber fysiologiske ændringer i hjernen, og forårsager ubalance i signalstofferne i hjernen,” siger Anders Klahn.
Han kan dog sagtens sætte sig ind i, at det er svært for udenforstående at forstå – eller for den sags skyld tro på – de mange ophørssymptomer.
Mange læger tror, at de kommer fra en bagvedliggende sygdom. Men sådan forholder det sig ikke, fastslår Anders Klahn.
”Jeg har aldrig før haft det, som da jeg stoppede med psykofarmaka. Man kan ikke forstå det her, hvis ikke selv, man har prøvet det. Det er mareridtsagtigt, og påvirker hele ens liv. Der er for eksempel dage, hvor det eneste jeg har kunnet præstere er, at sidde ned i en sofa og være sammen med mine børn i et par timer. Jeg har ikke engang været i stand til at stå op,” fortæller han.
Fortsætter efter fire år
Selv om det snart er fire år siden, at Anders Klahn stoppede med psykofarmaka, har han stadig gener.
Han har altid været i fysisk god form, og har gennem hele forløbet haft et mål om at gå som minimum 10.000 skridt hver dag uanset graden af symptomer og svømme mindst to gange om ugen.
Han arbejder på nedsat tid og med ”skånefunktioner”, hvor han undgår at blive udsat for den belastning, han ellers er vant til, fortæller han.
”Jeg har stadig brændende og sviende smerter i huden, som hele tiden skifter lokalisation og intensitet. Jeg har dybe smerter i muskulaturen. Indimellem har jeg svært ved at koncentrere mig, og bliver hurtigt træt. Svimmelheden kommer og går. Jeg har konstant mundtørhed, og bliver nødt til at bruge tyggegummi for ikke at skulle drikke hele tiden.”
”Det er en lang liste af gener. Indimellem er der såkaldte vinduer, hvor symptomerne aftager, og det bliver bedre, så jeg kan slappe af. Men jeg ved aldrig, hvornår det kommer, og jeg har stadig dage, hvor jeg er sat helt ud af spillet” fortæller Anders Klahn.
Manglende respekt for videnskaben
Hans respekt for psykiatriens brug af medicin kan ligge et meget lille sted.
”Det er grotesk, at der er faglige fyrtårne, som forsvarer den behandling, der foregår. Der er meget lidt respekt for videnskaben. Den praksis, der bliver udøvet, er endda på nogle områder i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinier og med god lægegerning,” siger Anders Klahn.
Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen for eksempel anbefaler, at benzodiazepiner maksimalt må bruges i to uger mod angst og op til fire uger mod svær angst. Alligevel er tusinder i af mennesker i behandling med dem i længere tid.
”Selv tror jeg ikke på myten om, at psykisk lidelse kan være så svær, at man er nødt til at få medicin.”
”Jeg mener, at vi lever i et samfund, hvor der er en myte om, at psykiske lidelser som angst og depression kan blive så svære, at man er nødt til at få medicin. Men det er der simpelthen ikke videnskabeligt belæg for,” siger han.
Vil helst glemme
Egentlig har Anders Klahn lyst til at glemme det, han har været udsat for med psykofarmaka. Det har været voldsomt og udmattende, og har sat sig varige spor. Han bliver aldrig den samme igen, og nu vil han gerne have lov at leve sit liv og blive glad. Men når han alligevel står frem og fortæller sin historie, er det fordi, han mener, den er vigtig.
”De alvorlige bivirkninger ved psykofarmaka er ikke anerkendt, og det er ophørsproblemerne heller ikke. Det er derfor jeg står frem og fortæller om det.”
”Vi må vi stoppe med at give folk, der har psykiske vanskeligheder psykofarmaka som en automatreaktion men i stedet tilbyde dem gode og evidensbaserede terapeutiske behandlinger,” siger Anders Klahn.
Selv om hans bekendtskab med psykofarmaka har været ødelæggende, har han alligevel lært af det. Han er blevet skarpere på, hvad der er vigtigt i livet, og hvad han prioriterer.
”I dag ved jeg, at nærværet i de tætte relationer er vigtigere end karriere og at kunne præstere hele tiden.”
Læs også artiklen: Psykiatrien mangler evidens – ikke penge
You might be interested in
Studie afliver teori om kemisk ubalance
Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.
Af Gitte Rebsdorf
Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.
Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.
Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.
”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz
Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:
” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.
Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.
Stop for depressionsmedicin?
Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.
Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.
” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.
Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.
Intet svar i gener
Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.
I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.
Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.
Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.
Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.
”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.
You might be interested in
Mangel på hjælp får facebook grupper til at vokse
Et stigende antal mennesker søger sammen i grupper på facebook, hvor de hjælper hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin. Grupperne er et resultat af ingen eller en fejlslagen hjælp, viser et britisk studie.
Af Gitte Rebsdorf
Titusindvis af mennesker har organiseret sig i grupper på facebook for at få hjælp til at komme ud af depressionsmedicin, viser et britisk studie.
I juni sidste år deltog 67.125 mennesker i sådanne grupper og antallet er stigende. I løbet af 13 måneder fra maj 2019 til juni 2020 er disse grupper vokset med 28 procent, viser det britiske studie, som bliver offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Therapeutic Advice in Psychopharmacology.
Mangel på hjælp
Årsagen er ifølge studiets hovedforfatter, biolog Edward White mangel på hjælp hos sundhedsmyndighederne og de klinikere, som oprindeligt har ordineret denne medicin.
”Når vi ser denne stigning, er det fordi, der mangler kvalificeret hjælp til de mennesker, som ønsker at komme af med deres medicin. Når man forsøger at få hjælp hos læger og psykiatere, får man ofte at vide, at man skal halvere dosis, og når man så herefter får det meget dårligt, fordi nedtrapningen sker alt for hurtigt, får man at vide, at det er fordi, man har brug for medicinen”, fortæller Edward White, der selv er i gang med at trappe ud af antidepressiv medicin.
De symptomer, der opstår ved udtrapning af depressionsmedicinen, bliver altså fejldiagnosticeret som et tilbagefald på sygdom, viser studiet, der er udarbejdet af Edward White, John Read og Sherry Julo
80-90 af medlemmerne i en af facebook grupperne søgte hjælp der, fordi det var umuligt at trappe sikkert ud af depressionsmedicinen med vejledning fra psykiatere.
Det får forskerne til at rejse spørgsmålet, om problemet med udtrapning af SSRI og SNRI er overset, og om hjælpen på dette område er tilstrækkeligt.
Toppen af isbjerget
Meget tyder på, at de voksende facebook grupper, kun viser en meget lille del af problemet.
I England får over 70 millioner mennesker depressionsmedicin, SSRI og SNRI. I Danmark er tallet omkring omkring 430.000 mennesker.
Men over halvdelen af de mennesker, som forsøger at komme af med medicinen igen, får alvorlige problemer, viser et andet britisk studie, som omtalt tidligere psykiatriavisen.dk
“Der er grund til at antage, at det vi ser med facebook grupperne, kun udgør toppen af isbjerget”, siger Edward White.
De problemer, der opstår ved udtrapning, er både fysiske og følelsesmæssige, og er ofte meget værre end de gener, som medicinen oprindeligt var udskrevet for. Symptomerne viser sig i måneder og endda år efter ophør med medicinen.
Edward White har erfaret dette på egen krop, da han i 2017 efter seks år med depressionsmidlet venlafaxin.
”Efter at jeg var stoppet, fik jeg forfærdelige symptomer, som jeg aldrig har haft før. Det var voldsom depression, angst og søvnproblemer. Det var som at komme i helvede, og da jeg herefter kom i psykiatrien, fik jeg blot mere medicin. Det hjalp ikke, og jeg var væk fra arbejde i fem måneder.
Først da jeg begyndte at tage det oprindelige stof, venlafaxin, i små doser begyndte det at hjælpe. Jeg forventer, at det vil tage mig to til tre år at trappe sikkert ud af medicinen”, siger han
16 facebook grupper er undersøgt
Det britiske studie har undersøgt i alt 16 facebook grupper, herunder grupperne Surviving Antidepressants og Cymbalta Hurts Worse. Størstedelen af disse grupper, nemlig 13, er private og de har som mål at støtte og hjælpe hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin, sådan som det fremgår af en grupperne her:
Welcome to our group. We come from all walks of life and share one thing in common; Our lives and/or the lives of friends or family, have been negatively affected by SSRI & SNRI medications. Every member’s contribution to this group is valuable and all opinions are welcomed. Members are encouraged to actively participate and to share freely, anything from a scientific journal excerpt, to a controversial/opinion-based essay, or even a light hearted comic picture. Please be mindful that this is a closed group, meaning that only members can see posts. Any written posts made within this group page are to stay here on the page, unless you gain permission of the original poster to share it, to help assure an environment of safety and confidentiality.
I de fleste af grupperne er medlemmerne vejledt til en forsigtig nedtrapning, således at de begynder nedtrapning med en reduktion på 10 procent per måned.
Studiet konkluderer, at der fremadrettet er brug for yderligere forskning, således at læger og psykiatere bliver i stand til at yde en kvalificeret hjælp til mennesker, der ønsker at trappe ud af antidepressiv medicin. Problemet er internationalt, og der er brug for støtte fra regeringer og sundhedsmyndigheder.
Læs også artiklen: Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller
You might be interested in
Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader
Sundhedsminister afviser, at der er brug for at stramme retningslinjerne for brug af depressionsmedicin. En britisk undersøgelse viser ellers, at omkring halvdelen af dem, der forsøger at stoppe med medicinen får alvorlige gener.
Af Gitte Rebsdorf
De tusindvis af danskere, som har fået skader efter at have fået lægeordineret depressionsmedcin, får ingen hjælp til at komme af med medicinen. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Sundhedsministeren henviser i sit svar til, at Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2014 foreskriver, at lægen skal informere patienterne om, at der kan opstå abstinenssymptomer, når den medicinske behandling ophører.
– Jeg synes derfor, at de danske retningslinjer på relevant vis allerede forholder sig til udfordringerne med abstinenssymptomer, skriver Ellen Trane Nørby i svaret.
Svaret kommer, efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan en ny britisk undersøgelse har vist, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får udtrapningsproblemer, og at halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer.
Læs også artiklen millioner ramt af udtrapningsproblemer
Men for de mennesker, som er ramt af gener i form af søvnløshed og elektriske stød, når de forsøger at trappe ud af depressionsmedicinen, virker Ellen Trane Nørbys svar som en hån.
– Jeg har taget depressionsmedicin i 10 år, og jeg er på intet tidspunkt blevet oplyst om, at det kan være forbundet med gener, når man vil stoppe igen. Det samme gælder for de mange andre mennesker, jeg er i berøring med. Ministeren burde sætte sig ordentlig ind i sagen. I hendes svar tager hun slet ikke bestik af, at der er kommet ny viden. Ministeren beskriver, at der er abstinenssymptomer, men jeg har fået skader af den, siger Karina Nissen fra Nordjylland, som er med til at administrere facebook gruppen, Cymbalta hurts worse med 17.500 medlemmer.
Karina Nissen er selv trappet ud af SNRI, og det har taget omkring tre år og har haft store omkostninger.
– Det har været tre år i helvede. Jeg har ikke kunnet arbejde. Det er først indenfor det seneste år at jeg har kunnet det. Og så har det kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har en forstående chef, siger hun.
Den britiske undersøgelse, der er udarbejdet af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, viser videre, at de alvorlige udtrapningsproblemer har ført til at et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.
You might be interested in
