Browse Category

SSRI og SNRI - Page 2

Minister ind i sag om SSRI skader

/

Millioner af SSRI brugere får gener, når de stopper med medicinen, viser britisk undersøgelse. For en dansk kvinde har det taget tre år at komme ud af medicinen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have sundhedsministeren til at se på sagen.

Af Gitte Rebsdorf

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, (DF) beder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at gå ind i sagen om de mange SSRI og SNRI brugere, som får langvarige gener, når de forsøger at stoppe med medicinen.

– Jeg vil bede sundhedsministeren undersøge, om folk nu også får den hjælp, de har brug for. Hvis der er så alvorlige udtrapningsproblemer, som undersøgelsen viser, skal folk naturligvis have hjælp, siger Liselott Blixt.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så viser en britisk undersøgelse af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. At så mange får alvorlige problemer, når de stopper med depressionsmedicin har samtidig ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

You might be interested in

Millioner ramt af udtrapningsproblemer

//

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with

You might be interested in

Milliarder til depressionsmedicin

/

Mens den ene undersøgelse efter den anden sår tvivl om effekten af SSRI og SNRI, så er der i Danmark solgt depressionsmedicin for 4,3 milliarder kroner i løbet af 10 år. Det bør mane til eftertanke, mener Sine Jensen fra Forbrugerrådet.

 

Af Gitte Rebsdorf

Salget af depressionsmedicin går godt. I Danmark er der i en tiårig periode fra 2007 og frem til og med 2016 solgt SSRI og SNRI også kendt som lykkepiller for omkring 4,3 milliarder kroner. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. Salget er sket i en periode, hvor det ellers har været kendt, at effekten af disse lægemidler er tvivlsom. Netop derfor er der grund til at stoppe op og se på, om behandlingen med SSRI nu også er den rigtige og bedste behandling, mener seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Sine Jensen.

– Det er et voldsomt beløb, der er brugt på denne medicin. Særligt hvis der er ringe effekt af depressionsmedicinen. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger dette nærmere og finder ud af, hvilken behandling der hjælper bedst, siger Sine Jensen.

En britisk metaanalyse af depressionsmedicin med professor Irving Kirsch i spidsen viste allerede i 2008, at der ikke er nogen mærkbar effekt af medicinen. Siden er andre metaanalyser kommet frem til samme resultat.

Bestemmer selv prisen

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

Misinformationen om SSRI fortsætter

/

En af Danmarks førende eksperter i depression fortsætter med at give forkerte oplysninger om SSRI, lyder kritikken fra en række forskere. Han siger, at bivirkninger er godt undersøgt og at nogle typer SSRI har en helt fantastisk effekt.

 

Af Gitte Rebsdorf

Mere end 400.000 danskere tager depressionsmedicin. Disse mennesker har krav på at få korrekt information om, hvordan medicinen virker. Men en af Danmarks førende eksperter i psykiatri, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech bliver kritiseret for at give forkerte og misvisende oplysninger om depressionsmedicin.

PsykiatriAvisen har foretaget en gennemgang af Videbechs udtalelser i Radio24syv den 8. marts og forelagt dem for en række eksperter, der fastslår, at udtalelserne er ukorrekte.

Poul Videbech siger i interviewet den 8. marts, at bivirkningerne ved de forskellige typer af depressionsmedicin, SSRI og SNRI er grundigt undersøgt.

Hans reaktion kommer efter, at overlæge ved CTU, Janus Christian Jakobsen har påpeget, at en ny og meget omtalt undersøgelse af depressionsmedicin helt undlader at tage stilling til bivirkninger ved SSRI.  Poul Videbech har udtalt sig i meget rosende vendinger om den nye undersøgelse, der er lavet med seniorforsker på institut for Psykiatri på Oxford Universitet, Andrea Cipriani i spidsen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så bliver der sået tvivl om undersøgelsen.

Ikke læst på tingene

Videbech mener, at det er uproblematisk, at det nye studie fra Andrea Cipriani og hans kolleger undlader at undersøge for bivirkninger. For som han sagde til Radio24syv, så kan man ikke starte ved Adam og Eva hver gang:

Så vil jeg altså lige belære ham (Janus Jakobsen) om, at de her stoffer, dem har vi haft siden 1980’erne og de er ekstremt grundigt undersøgt, hvad angår bivirkninger og langtidsbivirkninger og alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger

Hvis Janus Jakobsen hævder, at det er de ikke, så er det simpelthen fordi, han ikke har læst på tingene. Han er heller ikke psykiater, så han har ikke nogen praktisk erfaring med de her stoffer

Men det er ikke korrekt, at SSRI og SNRI er ekstremt grundigt undersøgt, når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste studier af depressionsmedicin er foretaget af de lægemiddelvirksomheder, som fremstiller og sælger pillerne, og det er typisk korte studier på cirka 8 uger, oplyser psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Klaus Munkholm, der også er forsker ved Det Nordiske Cochrane Center

– De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed. De er typisk udført af lægemiddelindustrien med det formål at få medicinen godkendt. Disse undersøgelser siger ikke meget om, hvordan disse stoffer virker i virkelighedens verden. Det ved vi meget lidt om. Der er foretaget meget få langtidsstudier, og da folk sjældent bruger disse lægemidler i mindre end et halvt år, er de korte studier ikke et udtryk for, hvordan lægemidlerne virker for de fleste patienter, der behandles med dem.

– Men ud fra de studier, der er, ved vi, at der er bivirkninger. Problemet med Cipriani undersøgelsen er, at de slet ikke er medtaget, siger Klaus Munkholm

Skønmaleri af SSRI

Han får opbakning af Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England, som i 2008 stod i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin.

– SSRI’er har vist sig at give seksuelle problemer hos de fleste patienter. Lægemidlerne øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, intestinal blødning, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge mennesker. FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) kræver faktisk, at der er en etikette på lægemidlerne, som advarer om selvmordstanker, skriver Kirsch i et svar til PsykiatriAvisen.

Så selv med meget ufuldstændige undersøgelser viser depressionsmedicinen sig at have alvorlige bivirkninger. Det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit, CTU.

– De resultater, vi ser fra Cipriani, er formentlig et skønmaleri af SSRI. Hvis der havde været længere opfølgning og lavere risiko for, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, så ville de skadelige virkninger af disse stoffer formentlig være endnu mere udtalte, siger Janus Christian Jakobsen.

Han har stået i spidsen for en metaanlyse, der viser, at der er alvorlige bivirkninger ved SSRI.  CTU studiet, der blev offentliggjort i februar 2017 viser, at effekten af depressionsmedicin er minimal, og at den bliver ophævet af de alvorlige bivirkninger, der er ved midlerne.

Janus Christian Jakobsen har kritiseret, at Andrea Cipriani og hans kolleger helt har undladt at undersøge for bivirkninger i deres undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig i The Lancet.

Fantastisk effekt

Poul Videbech siger videre til Radio24syv, at det nye ved Cipriani undersøgelsen er, at den undersøger effekten af de forskellige SSRI og SNRI, og at effekten af nogle præparater er fantastisk. Men den påstand møder også kritik.

Videbech sagde følgende om Cipriani undersøgelsen den 8. marts:

Det nye ved den her undersøgelse, det er, at den deler det op på de forskellige stoffer. Så kan man se, at nogle af stofferne har en ganske fantastisk effekt, og nogle af dem har en middelmådig eller svag effekt, kunne man sige. Det er klart, at når man sidder med en patient, så vil man lade sig vejlede af, hvad patienten tidligere har prøvet af behandling og prøve sig frem og finde det stof, som har den bedste effekt mod depression og de færreste bivirkninger, og det er den proces, som man så kan bruge den her undersøgelse til at lade sig vejlede af.

Konklusionen er absurd og særdeles misvisende, påpeger kritikerne. For hvordan kan man konkludere, at et stof er bedre end andre, når man ikke har undersøgt bivirkningerne, spørger de.

– Hvis man vil anbefale et bestemt lægemiddel frem for et andet, er det nødvendigt at forholde sig til de skadevirkninger, der er ved det. Men det gør undersøgelsen ikke, fastslår Klaus Munkholm og fortsætter.

– Det giver kun mening at tale om, at effekten kan variere mellem forskellige lægemidler, hvis man på forhånd ved, at der er tale om stoffer, der virker.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Det ville være at bombe videnskaben 30 år tilbage, hvis man undlod at undersøge for lægemidlers skadelige virkninger. Man skal undersøge for såvel skadelige som gavnlige effekter, det fremgår af alle internationale guidelines.

Cipriani studiets pointe med at fremhæve nogle lægemidler frem for andre, bør således ikke bruges til noget.  De misvisende oplysninger om SSRI er alvorlige, mener overlæge og psykiater Klaus Munkholm:

– Folk har krav på at få korrekt information om, hvordan lægemidler som SSRI virker, og hvilke bivirkninger, der er.

Flere fejl

Men fejlinformationen fortsætter. Videbech siger videre i Radio24syv den 8. marts

Irving Kirsch udgav en meta-undersøgelse i 2008, der viste, at effekten af antidepressiv medicin tiltog, jo sværere depressionen var. Det er jeg enig i. Man skal ikke bruge medicinen til de lette depressioner. Det skal bruges til moderat til svær depression, for ellers er bivirkningerne uacceptable i forhold til det, man kan opnå. Så medicinen virker ikke ved de lette depressioner. Det er der ikke mange, der er uenige i. Det er problemet ved meta-analyserne, at man inkluderer patienter, der ikke er særligt syge, og så virker medicinen ikke særlig godt. Det viste Irving Kirsch i 2008.

Men hvis man dykker ned i Irving Kirsch studie fra 2008,så fremgår det ikke, at medicinen har en særlig god effekt ved moderat til svær depression. Tværtimod fremgår det, at den heller ikke har en mærkbar effekt på denne type depression.

Kirsch konkluderer:

Drug-placebo differences in antidepressant efficacy increase as a function of baseline severity, but are relatively small even for severely depressed patients. The relationship between initial severity and antidepressant efficacy is attributable to decreased responsiveness to placebo among very severely depressed patients, rather than to increased responsiveness to medication.

Psykiatriavisen har bedt Irving Kirsch om en kommentar, og han fastholder og uddyber sin konklusion:

–          Det, vi har skrevet, gælder stadig. Det er korrekt. Næsten alle patienter i vores forsøg var svært deprimerede. Men selv for denne gruppe var effekten lille.

Overlæge på CTU, Janus Christian Jakobsen afviser ligesom Kirsch, Videbechs påstand.

– Den effekt man ser i Kirsch’s studie overfor de svært deprimerede, er stadig yderst minimal og langt under den grænse, man nu ved skal til for, at en patient kan registrere det. Og når alle forsøg med SSRI inkluderes, sådan som vi gjorde, så forsvinder den forskel, der er i Kirsch’s studie.

Radio24syv bragte i samarbejde med PsykiatriAvisen tre interview om Cipriani –studiet den 8. marts 2018 om morgenen. Hør med her

 

 Skævvridning af data 

Det store problem ved undersøgelserne af depressionsmedicin er, at det som regel er industrien selv, der undersøger deres egne produkter. En metaanalyse samler alle undersøgelser på et givent område, men mange af de studier, der indgår i metaanalyserne har en høj grad af bias eller skævvridning. Det gælder også Cipriani studiet, siger Klaus Munkholm

– Det er velkendt, at industrien tilbageholder informationer om skadevirkninger i de studierapporter, der bliver lavet, mens man laver et sådant forsøg – både alvorlige og mindre alvorlige. Det er også velkendt, at mange af skadevirkninger bliver underdrevet og underrapporteret, siger Klaus Munkholm.

Af Cipriani undersøgelsen, som er offentliggjort på The Lancet, fremgår det da også, at der er høj risiko for bias eller skævvridning. Ud af de 522 forsøg, der indgik i metaanalysen var 380 eller 73 procent kategoriseret som i høj risiko for bias. I undersøgelsen står der:

of 522 trials were rated as high risk of bias, 380 (73%) trials as moderate, and 96 (18%) as low; and the certainty of evidence was moderate to very low.

Klaus Munkholm er bekymret for, om forskerne har taget tilstrækkelig højde for bias i deres konklusioner.

– Der er så mange fejl og bias i de forsøg, der indgår i undersøgelsen, at det resulterer i en skævvridning af data. Det er et problem ved Cipriani undersøgelsen, at de ikke har været strikse nok i forhold til dette. Hvis man tager højde for denne skævvridning, så er det meget svært at have tiltro til den effekt, de når frem til, at SSRI har, siger han.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Cipriani og hans kolleger ignorerer bias i deres data, når de drager konklusioner. Det er særligt problematisk, fordi nogle af forfatterne har udtalt, at det nu endelige er bevist, at depressionsmedicin virker.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med professor Poul Videbech, der i Politiken har betegnet Cipriani studiet som det største og bedste, og udtalt, at nu har vi det mest solide grundlag til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva. Men det har ikke været muligt at få et interview med Poul Videbech.

You might be interested in

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

/

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

Lykkepiller skal få August på ret køl

/

Lykkepiller spiller en central rolle i tv-serien Herrens Veje på DR1. Psykiateren i udsendelsen siger, at pillerne vil bringe August på ret køl. Men psykiaterens lovende budskab er tvivlsomt, mener ekspert. Reklamerer DR ad bagvejen?

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Da en af de mest sete tv-serier herhjemme, Herrens Veje på DR1 rullede over skærmen for 5. gang den 22. oktober, kunne de cirka en million seere blive belært om, at lykkepiller er den bedste kur, hvis man er i alvorlig krise.

Men dette udsagn er omstridt og ikke i overensstemmelse med, hvad forskningen viser.
Psykiateren i serien siger følgende til præstesønnen, August:

August, det er mit indtryk, at du er på vej ind i en depression, og i dit tilfælde, der mener jeg, at det kræver medicin. Jeg er nødt til at basere mit arbejde på, hvad vi konkret ved om processerne i hjernen og psykiske sygdomme, og i dit tilfælde, der mener jeg, at du har brug for noget medicin til at stabilisere dig, antidepressiver i forbindelse med noget terapi.
Din hjerne producerer ikke nok af det stof, der styrer dit humør. Kan jeg ikke overtale dig til at tro en lille smule på videnskaben.

En skrøne

Men psykiaterens ord er fejlagtige. Der findes ikke undersøgelser, som viser, at deprimerede eller folk i krise producerer for lidt af de stoffer i hjernen, som styrer vores humør. Teorien om den såkaldte serotonin ubalance holder ikke, fastslår professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, der har beskæftiget sig indgående med emnet.

– Det er aldrig påvist. Det er en skrøne, som mindst halvdelen af patienterne har hørt. Pillerne virker i øvrigt ikke, heller ikke ved svær depression.

Tv-serien er instrueret af Adam Price og han siger til PsykiatriAvisen, at udsagnet om, at hjernen hos deprimerede ikke producerer nok af et bestemt stof, stammer fra psykiatere.

– Vi laver en dramaserie, og vi er ikke psykiatriske eksperter. Det, der bliver sagt i udsendelsen stammer fra vores research. Der er mange psykiatere, der udskriver medicin ud fra den samme begrundelse som i tv-serien. Vi har fået nogle psykiatere til at rådgive os, og vi har anvendt de svar, vi har fået. Mere kan man ikke forlange af en dramaserie.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke psykiatere, der har været konsulenter på tv-serien, Herrens Veje. Psykiaterne ønsker at forblive anonyme.

På ret køl

I tv-serien har præstesønnen August (Morten Hee Andersen) været af sted som feltpræst og som følge af det, kom han til at slå et andet menneske ihjel. Det giver ham alvorlige kvaler, og da han er kommet hjem, bliver han ved med at blive hjemsøgt af den kvinde, hvis liv han ved en fejl kom til at tage. For at udholde dette begynder han at medicinere sig selv med Stesolid, ind til han tilskyndet af sin partner opsøger en psykiater, som i tv-serien siger følgende til August:

Ja, Stesolid virker. Men det er farligt. Det skal du trappe ud af. Og så skal du tage de her antidepressiver. Vi skal have dig på ret køl.

Men SSRI også kendt som lykkepiller vil ikke få August eller nogen anden på ret køl, for de virker ikke, fastslår professor Peter Gøtzsche.

– SSRI er også farlige. De øger risikoen for selvmord og vold, og de skaber afhængighed ligesom Stesolid, så dem skal man også trappe ud af. Men man bør slet ikke begynde, siger Peter Gøtzsche.

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen, Psykiatrisk Klinik Randers peger på, at psykiske lidelser ofte har sin årsag i de livsforhold, man befinder sig i og ikke nødvendigvis i en sygdom i hjernen.

– Jeg har selv udskrevet meget psykofarmaka. Men det er en meget reduktionistisk tilgang. Psykiske problemer handler om de livsforhold, man befinder sig i. I tv-serien har August slået et andet menneske ihjel. Og den måde, han bliver mødt på af blandt andet sin far i serien, er ikke imødekommende, siger Asker Stig Nielsen.

Industriens ikke offentliggjorte resultater

TV-seriens lovprisende ord om lykkepiller står i skarp kontrast til, hvad uvildige forskere har fundet frem til om disse lægemidler.

Allerede i 2008 viste britiske forskere med professor Irving Kirsch, Hull University, at SSRI ikke virker. Selv i gruppen af meget depressive mennesker er effekten ikke større end placebo, altså snydepiller. Irving Kirsch og hans kollegers forskning udmærker sig ved, at de har fået adgang til medicinalindustriens ikke offentliggjorte resultater af forsøg med SSRI. Herhjemme har professor Peter Gøtzsche fundet frem til lignende resultater og senest har forskere fra Copenhagen Trial Unit, CTU, på Rigshospitalet i København vist, at effekten af SSRI er for lille til at have nogen betydning, og at pillerne samtidig kan være skadelige.

Men det har ikke fået Lægemiddelstyrelsen til at ændre på anvendelsen af disse lægemidler.

Reklame ad bagvejen?

Den populære tv-serie går dog længere end blot at omtale lykkepiller meget lovende. Da August sidder hos psykiaterne med en pilleæske i hånden zoomer kameraet helt tæt på æsken, og dvæler ved billedet, så det er muligt at se produktnavnet på pillerne.

Det er ikke tilladt at reklamere for recept pligtig medicin i Danmark eller andre EU-lande. Professor Søren Sandfeld Jakobsen fra juridisk institut på Aalborg Universitet vil ikke udtale sig, om den konkrete udsendelse, men siger dog, at der generelt gælder, at DR gerne må omtale produkter i programmer, hvis der er en saglig redaktionel/journalistisk begrundelse for det.

– Men omtalen eller visningen af produktet må ikke være unødvendig langvarig eller rosende, så det mere fremstår som reklame end som journalistik.

Instruktør Adam Price afviser, at tv-serien skulle fremme medicinalindustriens interesser.

– Det er et faktum, at der bliver brugt store mængder lykkepiller i Danmark. Det er et samfundsanliggende, vi gerne har villet pege på. Jeg synes ikke, at vi fremstiller det voldsomt negativt eller positivt. Der er mennesker, som får god hjælp af pillerne.

Men tror du at lægemiddelproducenterne bliver glade eller kede af det ,når der i serien bliver sagt, at lykkepiller kan bringe August på ret køl?

– Det synes jeg, at du skal spørge producenterne om. Vi beskæftiger os med det dramatiske.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

You might be interested in

Minister skal redegøre for skader efter SSRI

/
Profilbillede af Yildiz Akdogan

Et ukendt antal danskere har svært ved at stoppe med SSRI, og kan ikke få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, hvor lang tid danskere gennemsnitligt tager SSRI og andre såkaldte antidepressive midler. Som beskrevet i PsykiatriAvisen får titusindvis af mennesker alvorlige bivirkninger, efter de er begyndt at tage SSRI eller SNRI, og mange har svært ved at stoppe med medicinen igen.

– Det er ikke meningen, at SSRI skal bruges i flere år. Derfor er det vigtigt, at vi får et reelt indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er. Det har jeg bedt sundhedsministeren oplyse, siger socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Problemet med langtidsbrugere bliver berørt i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2012. Tallene derfra viser, at det samlede antal brugere af depressionsmedicin er steget samtidig med, at der ikke kommer flere nye brugere til. Dette indikerer, at en stor del fortsætter med pillerne i flere år.

Spørgsmålet er, om SSRI og SNRI skaber afhængighed, og om medicinen kan forvolde uoprettelige skader. PsykiatriAvisen har tidligere beskrevet, hvordan mennesker er endt på førtidspension efter at have fået SSRI og SNRI.

Flere undersøgelser peger, på at medicinen ikke alene er virkningsløs, men også at den kan være farlig.  Et forskerhold fra CTU dokumenterede i februar i år, at SSRI stort set ikke virker og at der er øget risiko ved at bruge medicinen. Samtidig viser en engelsk undersøgelse, der er foretaget af The Royal College of Psychiatrists, at mange har svært ved at stoppe med medicinen igen. 63 procent af de adspurgte svarer, at de har problemer med at stoppe.
De engelske psykiatere spurgte i alt 817 brugere af SSRI, SNRI og andre lægemidler mod depression om deres erfaringer med at trappe ud af medicinen. Undersøgelsen viste videre, at nogle præparater gav værre symptomer end andre. Venlafaxine var det præparat, der klart gav værst gener så som angst, elektriske stød og svimmelhed.

Men selv om der er disse alvorlige gener ved SSRI og SNRI så findes der ingen offentlige behandlingssteder, hvor folk kan få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan har derfor bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) opgøre, hvor mange brugere af SSRI, der får en udtrapningsplan.

– Det er ikke rimeligt, at folk selv skal stå med problemer med at trappe ud. Der bør være hjælp af få, og vi skal se på om hjælpen er god nok, siger hun.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

You might be interested in

CTU kritikere får penge fra industrien

/

Da forskere fra Copenhagen Trial Unit i februar i år viste, at SSRI stort set er virkningsløs, og at medicinen kan være farlig, affødte det voldsomme reaktioner fra førende psykiatere. Men disse psykiatere har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Kan man stole på psykiatere, der er betalt af medicinalindustrien? Det spørgsmål er endnu engang aktuelt, efter at forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er blevet mødt af voldsom kritik fra psykiatere. Disse psykiatere har tætte forbindelser til industrien, og får millioner af kroner til deres forskning.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Sagen begynder en vinterdag i februar i år, da et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet med Janus Christian Jakobsen i spidsen dokumenterer, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI, og at pillerne kan forårsage alvorlig skade. Forskningen fører til en voldsom offentlig debat, for betyder det, at de godt 400.000 danskere, som får ordineret SSRI, også kendt som lykkepiller, er blevet fejlbehandlet med fare for deres liv?

Nej forsikrer psykiaterne, som i årevis har forsvaret brugen af SSRI.

Overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup siger i et interview til Politiken den 9. februar, at der ikke er grund til bekymring.

»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.

Men Poul Videbech har igennem mange år haft tætte forbindelser til medicinalindustrien, og det har han fortsat. Danmarks eneste kliniske professor i depression, som han bliver betegnet i Politiken, fik alene sidste år omkring to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskning i depression.

Mangel på gennemsigtighed

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Det er problematisk, at relationen mellem forskning, industri og stat er så tæt og uigennemsigtig, som det er tilfældet i Danmark, mener professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Det rejser tvivl om objektiviteten i forskningen. Det bør endvidere deklareres, når der er interessekonflikter, også når forskere udtaler sig i medier og offentlig debat, siger Heine Andersen, der er på vej med en bog om forskningsfrihed, hvor også de erhvervsdrivende fondes rolle indgår.

Vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen er enig og peger videre på, at forskningen på det medicinske område er mangelfuld, fordi den i høj grad er finansieret af den industri, som samtidig fremstiller og sælger lægemidler.

– Reelt har vi ikke videnskab af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi pålideligt kan opgøre SSRIs gavnlige og skadelige virkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Fornem fond får problemet til at forsvinde

Professor Poul Videbech ser dog ikke noget problem i, at hans forskning er støttet af Lundbeckfonden. Han synes tværtimod, at fonden er meget fornem.

– Der er forskel på Lundbeck A/S og Lundbeckfonden. Lundbeck A/S er et medicinalfirma, og Lundbeckfonden er en af de fineste fonde i verden indenfor hjerneforskningen. Det er hans kongelige højhed Kronprisen, der overrækker uddelingerne til The Brain Prize en gang om året, og det er en fantastisk ære at få del i dem. Langt finere end nobelprisen. Pengene uddeles efter videnskabelige kriterier, og det, der er afgørende, er, om der bliver stillet betingelser i forbindelse med uddelingen. Det gør der ikke. De kan bruges til fri forskning. Jeg har for eksempel fået penge fra fonden til forskning i bivirkninger ved elektrochok, siger Poul Videbech.

Men ifølge Lundbeckfondens egen fundats, som er fondens vedtægter, der beskriver reglerne for, hvad fonden skal bruge midlerne til, så er der ingen forskel mellem virksomheden og Lundbeckfonden, sådan som Poul Videbech siger. Formålet med fondens aktiviteter er netop at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed og foretage uddelinger, som har med forskning og fremstilling og salg af lægemidler at gøre. Se fundatsen her.

– Lundbeckfonden har et klart formål om at støtte virksomhedens interesser, så når fonden uddeler penge er det med det for øje. Så klart er det ikke i alle fonde. Carlsbergfondet har for eksempel ikke regler om, at man kun vil støtte forskning i øl, siger Heine Andersen.

Poul Videbech er ikke den eneste psykiater, som angreb CTUs resultater. Professor Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri gik også i rette med CTU forskerne. I et interview i videnskab.dk afviser han, at effekten af SSRI er stort set lig nul sådan som CTU har vist. Men også Lars Kessing er på lønningslisten i medicinalindustrien. Han har i flere omgange fået midler fra Lundbeckfonden og herudover figurerer han på Lægemiddelstyrelsens liste over læger der samarbejder med industrien. Kessing har i år fået midler fra medicinalgiganten Eli Lilly, der også fremstiller SSRI.

Se listen her.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvordan det påvirker hans forskning. Men det var mandag ikke muligt at få et interview med professoren.

Lektor Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital i Risskov meldte sig også i rækken af kritikere. Men også Dinesen har gode kontakter til industrien. Han har ligesom Videbech fået penge fra Lundbeckfonden. Hans kritik af CTU forskerne går på deres metode og deres brug af den såkaldte Hamilton skala.

Men der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af CTUs arbejde, vurderer vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.

– CTU hører til blandt verdens fremmeste metodeeksperter, når det kommer til systematiske reviews og metaanalyser, siger han.

Efter balladen mellem psykiatere og forskere fra CTU kom lægemiddelstyrelsen for nylig med en afgørelse, som betyder, at brugen af SSRI kan fortsætte som hidtil. Enhedslisten har dog stillet spørgsmål i sagen, og har bedt om at få belyst, hvorfor arbejdsgruppen, der skulle gennemgå sagen, blev sammensat med de personer den gjorde.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

You might be interested in

Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

/

Karina Nissen har fået alvorlige gener efter at have taget SNRI. Det er i tråd med, hvad uvildige undersøgelser fastslår. Men myndighederne anerkender ikke disse skader. Så Karina har ligesom i titusindvis af andre medicinerede selv måttet finde hjælp til at trappe ud af sit medicinhelvede.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Da Karina Siegenfeldt Nissen for cirka 10 år siden begyndte at tage Cymbalta, vidste hun ikke, at hun nogle år senere ville blive ude af stand til at arbejde, og at hun akut ville blive indlagt med mistanke om hjerneblødning.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

You might be interested in

1 2 3