Millioner ramt af udtrapningsproblemer

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with

9 Comments

  1. Så sandt! Jeg havde taget Paroxetin i 15 år, uden at en læge på noget tidspunkt har foreslået en udtrapning. Det gjorde jeg selv sidste år, for 2. gang. Havde det fint i den første tid, meget mere mig selv. Men nu er det helt galt, og min læge har ordineret nye piller, Brintellix.. Min mave er totalt i uorden, jeg har tabt 10 kg, og smerter hele døgnet. Min læge henviser til afdelingen for Funktionelle Lidelser i Århus, og der er 9 mdr. ventetid! Jeg kan ikke holde det ud i så lang tid, Hvad skal jeg gøre?

    • Hej Jutta
      Kender flere der er trappet ud med hjælp fra CBD cannabisolie. Bl.a. 3 nære familiemedlemmer. Det tager tid, men det virker også uden div. bivirkninger. Håber virkelig at der kommer mere fokus på hvad cannabis kan gøre for folk med psykisk sygdom, ADHD, hjerneskader og autisme mm. Og som Peter skriver. Kosten og de rigtige olier til hjernen. Held og lykke med at finde din vej ud.

  2. Hej Jutta

    Jeg har aldrig selv oplevet den type problemer du beskriver, men generelt er det vel en god idé at give hjernen de bedste forudsætninger for at kunne hele sig, efter at den igennem årevis har været påvirket af kemikalier. Spise sunde sager som understøtter hjernens rehabilitering, let motion, drikke rigeligt med vand osv.

    Der findes en bog der hedder ‘Superkost til hjernerystelser’, måske du kan blive inspireret af den. Den fortæller om mad der støtter og hjælper hjernen.

    Jeg fik selv et råd fra en overlæge i Nordjylland om, at spise sunde fedtstoffer der hjælper hjernen og i det hele taget have en sund livsstil for at hjælpe min hjerne med at genopbygge sig bedst muligt. Det var efter stofmisbrug af et andet stof.

    Måske kunne du også kontakte nogle af de folk der ved noget om udtrapning og har erfaring med det.

    Der er her et foredrag fra København 2017. Du kan måske kontakte en af foredragsholderne og hører om de kender et sted i nærheden af dig hvor du kan få hjælp til det du har brug for.

    Link til foredrag:
    https://www.youtube.com/watch?v=CEBYNwaql1Y&list=PLJaBo0hW2s0CHL1LZZvmLxzrQ2nTsm04i

    på Madinamerica.com har de også en del Podcasts, artikler mm. om udtrapning hvor du måske kan finde svar på spørgsmål.

    Held og lykke.

  3. Synes da ærligt talt, at SST skulle forholde sig til ovenstående. Som offentlig myndighed må man kunne indgå i debatter og diskussioner om det hensigtsmæssige i forskellige situationer. De har da en kommunikationsansvarlig medarbejder, som må afklare, om det er SSTs politik at ignorere emnet.

    • @Lene

      Et andet interessant aspekt er den tavshed de ‘store’ medier har, når det kommer til noget som dette der beskrives i denne artikel.

      Der var en anderledes synkroniseret nyhedsdækning da resultatet af metaanalysen af 21 præparater i slutningen af februar 2018, ukritisk blev præsenteret for masserne under titler som ligner dette: ‘Endelig er det bevist – Antidepressiv medicin virker’

      Efterfølgende er analysen selvfølgelig blevet kritiseret, men en sådan kritik har jeg ikke set præsenteret i nogle af de ‘store’ medier. Jeg spørger mig selv hvorfor. Hvilke mekanismer er det der er i spil?

      Her er dog et radioprogram hvori Joanna Moncrieff forholder sig kritisk til resultaterne præsenteret i Lancet:

      https://www.madinamerica.com/2018/03/dr-joanna-moncrieff-challenging-new-hype-antidepressants/

  4. Jeg vil ikke kalde det en nyhed. Måtte selv bare standse abrupt. Der gives ingen udtrapning til noget lægemiddel selvom sundhedsstyrelsen anbefaler at der lægges en udtrapningsplan straks ved første pille sker det ikke.

  5. @Peter
    Jeg tror medicinalfirmaerne smider tonsvis af penge efter nyhedsmedier, som vil tale dem efter munden og, holde sig fra kritiske skriverier, som ikke benefitter dem selv.
    Jeg var selv tilbage i feb. 2018 rystet over de store medier – der var kun ganske lidt om, at terapi faktisk hjælper lige så meget og, oftest mere end antidep. med. – de havde kun lige startet den snak, da medierne blev overrumplet af netop den overskrift som du skriver: ‘Endelig er det bevist – Antidepressiv medicin virker’!
    Det er ikke til at forstå at lægerne må udskrive sådan præparater uden at have en køreklar plan til udtrapning!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

PsykiatriAvisen har brug for din støtte

…så hvis du synes vores journalistik er vigtig, beder vi dig købe et abonnement

Læs mere >

Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers

Seneste kommentarer

Foredrag

Vil du bestille et foredrag om psykiatri så læs mere

Forrige opslag

Ny ADHD medicin koster dyrt

Næste opslag

Minister ind i sag om SSRI skader

Seneste fra Artikler

Psykiater er budbringer for Lundbeck

Psykiater Charlotte Emborg Mafi er ansat i det offentlige sundhedsvæsen til at hjælpe skizofrene patienter. Men hun arbejder også for medicinalvirksomheden Lundbeck,
Gå tilToppen

Don't Miss