Browse Category

Nyheder

Alternativ til diagnoser på vej i Danmark

//

En række psykologer er i gang med at oversætte et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser. Oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework skal gøre det nemmere for såvel fagfolk som almindelige mennesker at bruge den alternative tilgang.

Af Gitte Rebsdorf

Omkring 10 psykologer i Danmark har igennem et stykke tid brugt en del af deres fritid på at oversætte den 137 sider lange pixie version af et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser.

Håbet er, at oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework fra engelsk til dansk vil gøre den alternative tilgang mere tilgængelig for såvel fagfolk som almindelige mennesker, siger en af initiativtagerne, psykolog Niels Bagge fra Roskilde.

”Vi håber, at oversættelsen vil få betydning i forhold til definitionsretten i psykiatrien. The Power Threat Meaning Framework  er et alternativ  til det eksisterende diagnosesystem, hvor man typisk opfatter psykiske lidelser som sygdomme i biologisk forstand. I The Power Threat Meaning Framework derimod er man traumebaseret, og ser i højere grad på, hvad der er sket for individet mere end at søge efter, om der er noget i vejen med folk, således at man ser mennesket i sin kontekst,” forklarer Niels Bagge.

Subjektive vurderinger 

Oversættelsen vil gøre ideerne i den i alt 400 sider lange udgivelse, der ligger til grund for The Power Threat Meaning Framework, PTMF, mere tilgængelige for danskerne.

Interessen for ideerne i PTMF har ifølge den britiske psykolog og initiativtager Lucy Johnstone været overvældende. I et interview med PsykiatriAvisen  sagde Lucy Johnstone, at behovet for at finde alternativer til psykiatriske diagnoser bunder  i, at det nuværende system ikke virker.

”Psykiatriske diagnoser er ikke videnskabelige men derimod subjektive vurderinger. Det kan ses i diagnosesystemerne. Det er velkendt, at DSM 5 og ICD10 ikke er videnskabeligt valide, og at systemerne ikke virker”, sagde Lucy Johnstone til PsykiatriAvisen i april 2021.

Opgøret med psykiatriske diagnoser som ADHD, skizofreni og angst åbner ifølge Niels Bagge samtidig op for en tiltrængt debat om, hvad psykisk lidelse egentlig er.

”Psykiatrien er domineret af læger. Medicin og medicinalindustrien spiller en stor rolle på området. Hele forståelsen af psykisk lidelse afspejler sig også i sproget. Men det er mit håb, at vi kan rykke ved nogle af disse opfattelser. I Norge bruger de for eksempel ”psykisk helse” som betegnelse for det, vi i Danmark kalder psykiatri. Det er vigtigt at kunne have en diskussion af det, og at kunne se mere fordomsfrit på, hvad der sker, når mennesker får det dårligt. Er det fordi, de har en sygdom, eller er det fordi, de har været udsat for noget i deres liv, som har påvirket dem? spørger psykologen

Hovedtanker i PTMF.
What has happened to you? (How is Power operating in your life?)
How did it affect you? (What kind of Threats does this pose?)
What sense did you make of it? (What is the Meaning of these situations and experiences to you?)
What did you have to do to survive? (What kinds of Threat Response are you using?

Mentale problemer med rod i fattigdom og overgreb

I modsætning til den gængse psykiatri så belyser PTMF, hvad forhold som fattigdom, overgreb og diskriminering betyder i forhold til udvikling af psykiske lidelser.

Psykiatriske diagnoser bliver typisk stillet ved hjælp af en række spørgsmål fra den såkaldte Hamilton skala. Det er spørgsmål, om man føler sig trist eller har svært ved at sove, eller koncentrere sig.

Bestemte symptomer som søvnløshed, vrede, angst, eller hallucinationer skal være til stede og have et bestemt forløb for, at diagnosen kan stilles.

Men diagnoserne bliver stillet helt uden skelen til, hvad der måtte være sket i det pågældende menneskes liv.

Det er ifølge Lucy Johnstone problematisk.

”Vi ved fra undersøgelser, at størstedelen af mennesker med mentale problemer har været udsat for overgreb, er fattige eller socialt udsatte.  Men det er forhold, som den gængse psykiatri slet ikke medtænker”, sagde hun til PsykiatriAvisen i 2018.

De cirka 10 psykologer i Danmark forventer at være færdige med oversættelsen sidst på sommeren, og herefter er det meningen, at arbejdet skal offentliggøres på den bristiske psykologforenings hjemmeside, The British Psychological Society, hvorfra man frit vil kunne downloade den danske oversættelsen.

Læs også artiklen Psykiatriske diagnoser er meningsløse

Studie afliver teori om kemisk ubalance

/

Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af  al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.

Af Gitte Rebsdorf

Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.

Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.

Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.

”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz

Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:

” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.

Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.

Stop for depressionsmedicin?

Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.

” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.

Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.

Intet svar i gener

Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.

I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at  se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.

Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.

Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.

Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.

”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.