Viden, analyse og udvikling

TrygFonden betaler ph.d. om stille pige ADHD

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

 

Af Gitte Rebsdorf

Børns mentale sundhed har øjensynlig stor bevågenhed hos TrygFonden. Den har i alt har bevilget 22 millioner kroner til et forskningsprogram i mental børnesundhed på Aarhus Universitet.

Et resultat af denne bevilling er en ph.d., som konkluderer, at stille piger også kan have ADHD – bare i en stille version. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så fremgår det ifølge denne ph.d., at piger med stille ADHD kan behandles med medicin og kognitiv terapi.

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet.  Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

http://www.psykiatriavisen.dk/donationer-og-abonnement/

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Men psykiatere uden tilknytning til industrien advarer mod den stigende brug af diagnoser og medicin til børn.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, sagde privat praktiserende børnepsykiater Peer Jansson forleden til PsykiatriAvisen.

Tætte forbindelser til industrien

Nogle af de mennesker i Trygfonden, som har været med til at bevilge de mange millioner kroner til forskning i børns mentale sundhed, har samtidig tætte forbindelser til medicinalindustrien.

En af dem, der er med til at bestemme, hvem der skal have del i TrygFondens milliarder, er Ida Sofie Jensen. Hun er både med i fondens bevillingsudvalg og i fondens bestyrelse.

TrygFonden donorer, som der står på deres hjemmeside årligt et trecifret millionbeløb til diverse projekter indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel.  Konkurrencen om at få del i disse midler er hård. 90 procent af dem, der søger om landsdækkende støtte fra fonden, får afslag, fremgår det.

Men Ida Sofie Jensen har flere kasketter end at være med til at uddele midler fra TrygFonden. Hun er også koncerndirektør i LIF, lægemiddelindustriens brancheforening, som varetager medicinalindustriens interesser.

Det er en uheldig sammenblanding af interesser, mener adjunkt på CBS, Anton Grau Larsen, der i bogen Magtens Atlas, har beskæftiget sig med, hvordan organisationer og erhvervsliv er forbundet.

– Når man er koncernchef i en brancheforening, der repræsenterer en hel branche af lægemiddelvirksomheder, er det svært at være uvildig. Det havde været bedst, hvis hun var gået uden for døren, hvis et projekt ville gavne hendes medlemmer, mener Anton Grau Larsen.

Han peger videre på, at afstanden mellem industrien og dem, der fordeler forskningsmidler generelt set er kort. Jørgen Huno Rasmussen er for eksempel bestyrelsesformand for LundbeckFonden, hvis formål det er at støtte virksomheden Lundbeck A/S. Det fremgår af paragraf 6 og 7 i fondens fundats.

Lundbeck A/S fremstiller og sælger lægemidler.  Men Jørgen Huno Rasmussen er også bestyrelsesformand for Tryghedsgruppen og med i TrygFondens bevillingsudvalg.

– Fondsverdenen er en ganske homogen gruppe, som går i cirkler, og når de mener noget, er de ofte i overensstemmelse med hinanden. Det er fælles tankegods. Vi ser det ikke alene inden for medicinalområdet men også indenfor landbruget, fastslår Anton Grau Larsen.

Intet habilitetsproblem

Ida Sofie Jensen afviser selv, at det er et problem, at hun er med til at bevilge penge til forskning i børns mentale sundhed samtidig med, at hun skal varetage lægemiddelindustriens interesser.

– Der er intet, der er i strid med habilitetsreglerne. I forhold til forvaltningsloven, så skal man have en personlig fordel, og det her handler ikke om afprøvning af lægemidler. Det er et velbeskrevet projekt, som er blevet vurderet eksternt for at sikre, at alt er i orden, siger Ida Sofie Jensen.

Men tror du, at medlemmerne i LIF er tilfredse eller utilfredse, når den forskning TrygFonden har bevilget penge til anbefaler, at der skal bruges medicin til piger, der har såkaldt stille pige ADHD?

– Det er ikke det, som det handler om. Det handler om, at dette forskningsprojekt er blevet behandlet efter de rette kriterier, og at det er veldokumenteret, at det er foregået bedst muligt ud fra den videnskab, der er tilgængelig.

I takt med at flere børn får diagnoser, er antallet af børn, der får ADHD medicin også steget. I 2008 fik godt 10.000 børn i alderen 0-20 år methylphenidate. I 2016 var tallet steget til godt 14.000 børn.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen