Browse Category

Artikler - Page 6

SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Sundhedsstyrelsen lægger i en ny vejledning op til, at brugen af ADHD medicin skal bruges med større forsigtighed. Men styrelsen er ikke forsigtig nok, mener forsker. En forskningsgennemgang fra maj i år viser, at bivirkninger ved ADHD medicin er værre end hidtil antaget.

 

Af Gitte Rebsdorf

Medicin bør kun sjældent være første valg, når børn med diagnosen ADHD skal hjælpes. Det fremgår af en ny vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD, som Sundhedsstyrelsen, SST, netop har sendt i høring.

Det er en skærpelse i forhold til den gamle vejledning fra 2014. Her hersker der ingen tvivl om, at medicin er det bedste valg. I vejledningen fra 2014 står der:

Arbejdsgruppen har vurderet, at der allerede samlet foreligger dokumentation for, at både methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Sundhedsstyrelsen begrunder den mere forsigtige praksis med, at der er kommet ny viden om, hvilke behandlingstiltag, der har god effekt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skader værre end hidtil antaget

Et systematisk Cochrane review af 260 studier viste da også tidligere på året, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer, som bliver brugt i behandlingen af børn med ADHD, er værre end hidtil antaget. Bivirkninger ved ADHD medicin er typisk søvnbesvær, angst og dårlig appetit.

I forskningsgennemgangen af de 260 studier fandt forskerne med Ole Jakob Storebø i spidsen, at 18,4 procent af de børn, der bliver behandlet med ADHD medicin, får problemer med angst. Det er flere end tidligere, hvor man mente, at mellem 1-10 procent af børnene fik disse problemer. Og mens man tidligere mente at 1-10 procent af børnene får problemer med appetitten, så fandt forskerne i det nye studie fra maj i år frem til, at 31,1 procent af børnene får nedsat appetit.

I 2015 viste en anden stor undersøgelse, at effekten af methylphenidate er usikker overfor børn med diagnosen ADHD. Et forskerhold – også med Ole Jakob Storebø i spidsen – foretog en systematisk gennemgang af 185 randomiserede forsøg med i alt 12245 børn og voksne. De fleste af forsøgene sammenlignede effekten af methylphenidate med snydepiller, også kendt som placebo. Konklusionen på forskningsgennemgangen var, at der intet belæg er for at sige, hvor stor effekten af medicinen er.

40 procent af de randomiserede forsøg, der blev gennemgået, var sponsoreret af industrien, og under halvdelen af alle de 185 forsøg havde forholdt sig til bivirkninger ved medicinen.

Forlod arbejdsgruppe

Det er blandt andet med denne nye viden, at Sundhedsstyrelsen nu lægger op til en større forsigtighed ved brug af medicin til børn. Men det er ikke godt nok, mener seniorforsker ved psykiatrien i Region Sjælland, Ole Jakob Storebø. Han har deltaget i den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde de nye retningslinier, men han forlod arbejdet i utide.

– Jeg kunne ikke stå inde for det arbejde, der blev udført, og jeg ville ikke sætte mit navn på de anbefalinger, man nåede frem til. Derfor trak jeg mig, siger Ole Jakob Storebø, der også er adjungeret professor på Syddansk Universitet, SDU.

Storebøs grundlæggende indvending er, at det videnskabelige grundlag for anbefalingerne, ikke er i orden.

Sundhedsstyrelsen inddeler sine anbefalinger i vejledningen i forskellige kategorier, som svag, moderat eller stærk anbefaling.

I den reviderede vejledning, som blandt andet tager afsæt i de to Cochrane review fra henholdsvis maj2018 og november 2015, anbefaler Sundhedsstyrelsen stærkt, at børn med alvorlige funktionsnedsættelser bør have medicin efter, at der er prøvet med psykologiske og pædagogiske tiltag. Når det gælder børn med milde funktionsnedsættelser, så giver Sundhedsstyrelsen kun en svag anbefaling.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, mener Ole Jakob Storebø.

– Det er ikke undersøgt, om methylphenidate virker bedre overfor børn med alvorlige funktionsnedsættelser end dem, der ikke har alvorlige funktionsnedsættelser. Derfor er der ikke evidens for at give en stærk anbefaling. Jeg mener, at anbefalingen bør være svag. Det har vi beskrevet i vores Cochrane review fra 2015 samt i en række internationale artikler om emnet, siger Storebø og fortsætter.

– Der er heller ikke belæg for at sige, at psykologisk intervention virker. Det ville jeg personligt ønske, der var. Men det er der ikke.

Tredobling af antallet af diagnoser

Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, er steget kraftigt de seneste årtier. Alene fra 2006 og frem til 2016 er der sket en tredobling i antallet af diagnoser, oplyser Sundhedsstyrelsen. Brugen af Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer til børn er samtidig steget voldsomt siden årtusindeskiftet.

Men til trods for det, så findes der stort set ingen viden om, hvordan medicinen påvirker børn på langt sigt. De undersøgelser, der findes er typisk under 6 måneder. Mange er kun få uger.

– Alle er enige om, at vi mangler store langvarige randomiserede forsøg, der viser hvordan medicinen påvirker børn på lang sigt. De studier, der findes, er behæftet med stor usikkerhed, der er problemer med blinding, og der er høj risiko for bias, siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:

– Men i og med at Sundhedsstyrelsen lægger op til en mere forsigtig brug af disse midler, er der bevægelse på området. Det er positivt, siger han.

Den nye vejledning er i høring ind til den 28. september

You might be interested in

Regioner har kendt til problemer i 16 år

Personalet i psykiatrien har ikke de rette kompetencer. Det fremgår af en rapport fra 2002. Her 16 år senere eksisterer problemerne stadig, selv om der er bevilget ekstra milliarder til at opkvalificere personalet og bringe tvangen i psykiatrien ned. Formanden for regionernes psykiatriudvalg erkender, at det ikke er godt nok.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Sundhedsstyrelsen for nylig skrev i en årsrapport, at der er brug for kompetenceudvikling af personalet for at kunne nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, var der tale om en gammelkendt problemstilling.

Regionerne har kendt til kompetenceproblemerne i 16 år. Det viser en tilbageholdt rapport fra 2002, som PsykiatriAvisen er kommet i besiddelse af. Personalet i psykiatrien har hverken de rette personlige eller faglige kvalifikationer, fremgår det af rapporten, Efter– og videreuddannelse på psykiatriområdet. Her står der på side 6:

Arbejdsgruppen skal anbefale, at amter og kommuner målrettet arbejder med, hvordan personalets personlige kvalifikationer kan styrkes og udvikles, og at der iværksættes en bred indsats med kompetenceudvikling i relation til personalets personlige kvalifikationer.

Ikke godt nok

Men her mere end 15 år efter at rapporten er skrevet, eksisterer problemet stadig. Det er ikke acceptabelt erkender formanden for regionernes psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

You might be interested in

Tvangs tal er reelt højere

 

Tvangen fortsætter med at stige i psykiatrien. I 2017 blev 838 personer tvangsmedicineret. Det er en stigning på 171 personer i forhold til 2011. Men det reelle tal er højere, for den skjulte tvang tæller ikke med i statistikkerne.

 

Af Gitte Rebsdorf

Tvangen i psykiatrien fortsætter med at stige, selv om regeringen i 2014 indgik en aftale med regionerne om, at tvangen skulle bringes ned.

Sundhedsstyrelsens årsrapport, der netop er blevet offentliggjort viser, at der fortsat er en stor stigning i næsten alle former for tvang. Det betegner styrelsen selv som bekymrende. Men i virkeligheden er tvangen værre end det, som tallene i rapporten viser.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

You might be interested in

Flere dødsfald i psykiatrien

Inden for de seneste fem år er mindst otte mennesker døde samtidig med, at de har været i behandling med psykofarmaka. De nye dødsfald kommer efter en lang række andre medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien. Risikoen for dødsfald stiger ved overmedicinering, men myndighederne har intet overblik over problemets omfang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Dødsfaldene i psykiatrien fortsætter. Lægemiddelstyrelsen har inden for de seneste fem år modtaget otte indberetninger om mennesker, der er døde som følge af bivirkninger ved psykofarmaka. I tre bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som blodpropper i lungen eller hjernen. I fem bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som pludselig hjertedød. Herudover har styrelsen modtaget yderligere to indberetninger, hvor det er usikkert, om der er tale om pludselig død.

Tallene fra styrelsen viser kun de indberetninger, der er foretaget, men antallet af døde i psykiatrien er reelt højere, vurderer både eksperter, foreninger og politikere.

 

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

Milliarder til depressionsmedicin

/

Mens den ene undersøgelse efter den anden sår tvivl om effekten af SSRI og SNRI, så er der i Danmark solgt depressionsmedicin for 4,3 milliarder kroner i løbet af 10 år. Det bør mane til eftertanke, mener Sine Jensen fra Forbrugerrådet.

 

Af Gitte Rebsdorf

Salget af depressionsmedicin går godt. I Danmark er der i en tiårig periode fra 2007 og frem til og med 2016 solgt SSRI og SNRI også kendt som lykkepiller for omkring 4,3 milliarder kroner. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. Salget er sket i en periode, hvor det ellers har været kendt, at effekten af disse lægemidler er tvivlsom. Netop derfor er der grund til at stoppe op og se på, om behandlingen med SSRI nu også er den rigtige og bedste behandling, mener seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Sine Jensen.

– Det er et voldsomt beløb, der er brugt på denne medicin. Særligt hvis der er ringe effekt af depressionsmedicinen. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger dette nærmere og finder ud af, hvilken behandling der hjælper bedst, siger Sine Jensen.

En britisk metaanalyse af depressionsmedicin med professor Irving Kirsch i spidsen viste allerede i 2008, at der ikke er nogen mærkbar effekt af medicinen. Siden er andre metaanalyser kommet frem til samme resultat.

Bestemmer selv prisen

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

Misinformationen om SSRI fortsætter

/

En af Danmarks førende eksperter i depression fortsætter med at give forkerte oplysninger om SSRI, lyder kritikken fra en række forskere. Han siger, at bivirkninger er godt undersøgt og at nogle typer SSRI har en helt fantastisk effekt.

 

Af Gitte Rebsdorf

Mere end 400.000 danskere tager depressionsmedicin. Disse mennesker har krav på at få korrekt information om, hvordan medicinen virker. Men en af Danmarks førende eksperter i psykiatri, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech bliver kritiseret for at give forkerte og misvisende oplysninger om depressionsmedicin.

PsykiatriAvisen har foretaget en gennemgang af Videbechs udtalelser i Radio24syv den 8. marts og forelagt dem for en række eksperter, der fastslår, at udtalelserne er ukorrekte.

Poul Videbech siger i interviewet den 8. marts, at bivirkningerne ved de forskellige typer af depressionsmedicin, SSRI og SNRI er grundigt undersøgt.

Hans reaktion kommer efter, at overlæge ved CTU, Janus Christian Jakobsen har påpeget, at en ny og meget omtalt undersøgelse af depressionsmedicin helt undlader at tage stilling til bivirkninger ved SSRI.  Poul Videbech har udtalt sig i meget rosende vendinger om den nye undersøgelse, der er lavet med seniorforsker på institut for Psykiatri på Oxford Universitet, Andrea Cipriani i spidsen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så bliver der sået tvivl om undersøgelsen.

Ikke læst på tingene

Videbech mener, at det er uproblematisk, at det nye studie fra Andrea Cipriani og hans kolleger undlader at undersøge for bivirkninger. For som han sagde til Radio24syv, så kan man ikke starte ved Adam og Eva hver gang:

Så vil jeg altså lige belære ham (Janus Jakobsen) om, at de her stoffer, dem har vi haft siden 1980’erne og de er ekstremt grundigt undersøgt, hvad angår bivirkninger og langtidsbivirkninger og alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger

Hvis Janus Jakobsen hævder, at det er de ikke, så er det simpelthen fordi, han ikke har læst på tingene. Han er heller ikke psykiater, så han har ikke nogen praktisk erfaring med de her stoffer

Men det er ikke korrekt, at SSRI og SNRI er ekstremt grundigt undersøgt, når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste studier af depressionsmedicin er foretaget af de lægemiddelvirksomheder, som fremstiller og sælger pillerne, og det er typisk korte studier på cirka 8 uger, oplyser psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Klaus Munkholm, der også er forsker ved Det Nordiske Cochrane Center

– De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed. De er typisk udført af lægemiddelindustrien med det formål at få medicinen godkendt. Disse undersøgelser siger ikke meget om, hvordan disse stoffer virker i virkelighedens verden. Det ved vi meget lidt om. Der er foretaget meget få langtidsstudier, og da folk sjældent bruger disse lægemidler i mindre end et halvt år, er de korte studier ikke et udtryk for, hvordan lægemidlerne virker for de fleste patienter, der behandles med dem.

– Men ud fra de studier, der er, ved vi, at der er bivirkninger. Problemet med Cipriani undersøgelsen er, at de slet ikke er medtaget, siger Klaus Munkholm

Skønmaleri af SSRI

Han får opbakning af Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England, som i 2008 stod i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin.

– SSRI’er har vist sig at give seksuelle problemer hos de fleste patienter. Lægemidlerne øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, intestinal blødning, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge mennesker. FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) kræver faktisk, at der er en etikette på lægemidlerne, som advarer om selvmordstanker, skriver Kirsch i et svar til PsykiatriAvisen.

Så selv med meget ufuldstændige undersøgelser viser depressionsmedicinen sig at have alvorlige bivirkninger. Det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit, CTU.

– De resultater, vi ser fra Cipriani, er formentlig et skønmaleri af SSRI. Hvis der havde været længere opfølgning og lavere risiko for, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, så ville de skadelige virkninger af disse stoffer formentlig være endnu mere udtalte, siger Janus Christian Jakobsen.

Han har stået i spidsen for en metaanlyse, der viser, at der er alvorlige bivirkninger ved SSRI.  CTU studiet, der blev offentliggjort i februar 2017 viser, at effekten af depressionsmedicin er minimal, og at den bliver ophævet af de alvorlige bivirkninger, der er ved midlerne.

Janus Christian Jakobsen har kritiseret, at Andrea Cipriani og hans kolleger helt har undladt at undersøge for bivirkninger i deres undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig i The Lancet.

Fantastisk effekt

Poul Videbech siger videre til Radio24syv, at det nye ved Cipriani undersøgelsen er, at den undersøger effekten af de forskellige SSRI og SNRI, og at effekten af nogle præparater er fantastisk. Men den påstand møder også kritik.

Videbech sagde følgende om Cipriani undersøgelsen den 8. marts:

Det nye ved den her undersøgelse, det er, at den deler det op på de forskellige stoffer. Så kan man se, at nogle af stofferne har en ganske fantastisk effekt, og nogle af dem har en middelmådig eller svag effekt, kunne man sige. Det er klart, at når man sidder med en patient, så vil man lade sig vejlede af, hvad patienten tidligere har prøvet af behandling og prøve sig frem og finde det stof, som har den bedste effekt mod depression og de færreste bivirkninger, og det er den proces, som man så kan bruge den her undersøgelse til at lade sig vejlede af.

Konklusionen er absurd og særdeles misvisende, påpeger kritikerne. For hvordan kan man konkludere, at et stof er bedre end andre, når man ikke har undersøgt bivirkningerne, spørger de.

– Hvis man vil anbefale et bestemt lægemiddel frem for et andet, er det nødvendigt at forholde sig til de skadevirkninger, der er ved det. Men det gør undersøgelsen ikke, fastslår Klaus Munkholm og fortsætter.

– Det giver kun mening at tale om, at effekten kan variere mellem forskellige lægemidler, hvis man på forhånd ved, at der er tale om stoffer, der virker.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Det ville være at bombe videnskaben 30 år tilbage, hvis man undlod at undersøge for lægemidlers skadelige virkninger. Man skal undersøge for såvel skadelige som gavnlige effekter, det fremgår af alle internationale guidelines.

Cipriani studiets pointe med at fremhæve nogle lægemidler frem for andre, bør således ikke bruges til noget.  De misvisende oplysninger om SSRI er alvorlige, mener overlæge og psykiater Klaus Munkholm:

– Folk har krav på at få korrekt information om, hvordan lægemidler som SSRI virker, og hvilke bivirkninger, der er.

Flere fejl

Men fejlinformationen fortsætter. Videbech siger videre i Radio24syv den 8. marts

Irving Kirsch udgav en meta-undersøgelse i 2008, der viste, at effekten af antidepressiv medicin tiltog, jo sværere depressionen var. Det er jeg enig i. Man skal ikke bruge medicinen til de lette depressioner. Det skal bruges til moderat til svær depression, for ellers er bivirkningerne uacceptable i forhold til det, man kan opnå. Så medicinen virker ikke ved de lette depressioner. Det er der ikke mange, der er uenige i. Det er problemet ved meta-analyserne, at man inkluderer patienter, der ikke er særligt syge, og så virker medicinen ikke særlig godt. Det viste Irving Kirsch i 2008.

Men hvis man dykker ned i Irving Kirsch studie fra 2008,så fremgår det ikke, at medicinen har en særlig god effekt ved moderat til svær depression. Tværtimod fremgår det, at den heller ikke har en mærkbar effekt på denne type depression.

Kirsch konkluderer:

Drug-placebo differences in antidepressant efficacy increase as a function of baseline severity, but are relatively small even for severely depressed patients. The relationship between initial severity and antidepressant efficacy is attributable to decreased responsiveness to placebo among very severely depressed patients, rather than to increased responsiveness to medication.

Psykiatriavisen har bedt Irving Kirsch om en kommentar, og han fastholder og uddyber sin konklusion:

–          Det, vi har skrevet, gælder stadig. Det er korrekt. Næsten alle patienter i vores forsøg var svært deprimerede. Men selv for denne gruppe var effekten lille.

Overlæge på CTU, Janus Christian Jakobsen afviser ligesom Kirsch, Videbechs påstand.

– Den effekt man ser i Kirsch’s studie overfor de svært deprimerede, er stadig yderst minimal og langt under den grænse, man nu ved skal til for, at en patient kan registrere det. Og når alle forsøg med SSRI inkluderes, sådan som vi gjorde, så forsvinder den forskel, der er i Kirsch’s studie.

Radio24syv bragte i samarbejde med PsykiatriAvisen tre interview om Cipriani –studiet den 8. marts 2018 om morgenen. Hør med her

 

 Skævvridning af data 

Det store problem ved undersøgelserne af depressionsmedicin er, at det som regel er industrien selv, der undersøger deres egne produkter. En metaanalyse samler alle undersøgelser på et givent område, men mange af de studier, der indgår i metaanalyserne har en høj grad af bias eller skævvridning. Det gælder også Cipriani studiet, siger Klaus Munkholm

– Det er velkendt, at industrien tilbageholder informationer om skadevirkninger i de studierapporter, der bliver lavet, mens man laver et sådant forsøg – både alvorlige og mindre alvorlige. Det er også velkendt, at mange af skadevirkninger bliver underdrevet og underrapporteret, siger Klaus Munkholm.

Af Cipriani undersøgelsen, som er offentliggjort på The Lancet, fremgår det da også, at der er høj risiko for bias eller skævvridning. Ud af de 522 forsøg, der indgik i metaanalysen var 380 eller 73 procent kategoriseret som i høj risiko for bias. I undersøgelsen står der:

of 522 trials were rated as high risk of bias, 380 (73%) trials as moderate, and 96 (18%) as low; and the certainty of evidence was moderate to very low.

Klaus Munkholm er bekymret for, om forskerne har taget tilstrækkelig højde for bias i deres konklusioner.

– Der er så mange fejl og bias i de forsøg, der indgår i undersøgelsen, at det resulterer i en skævvridning af data. Det er et problem ved Cipriani undersøgelsen, at de ikke har været strikse nok i forhold til dette. Hvis man tager højde for denne skævvridning, så er det meget svært at have tiltro til den effekt, de når frem til, at SSRI har, siger han.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Cipriani og hans kolleger ignorerer bias i deres data, når de drager konklusioner. Det er særligt problematisk, fordi nogle af forfatterne har udtalt, at det nu endelige er bevist, at depressionsmedicin virker.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med professor Poul Videbech, der i Politiken har betegnet Cipriani studiet som det største og bedste, og udtalt, at nu har vi det mest solide grundlag til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva. Men det har ikke været muligt at få et interview med Poul Videbech.

You might be interested in

Personale hindrer medicinfri behandling

/

SFs forslag om at indføre medicinfri behandling i hele landet fik kun beskeden politisk opbakning. Men det er heller ikke praktisk muligt at gennemføre forslaget, for det psykiatriske personale er imod, siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

 

Af Gitte Rebsdorf

SFs forslag om at udvide behandlingen i psykiatrien, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin, har kun fået ringe opbakning i Folketinget.

Formanden for Folketingets sundheds- og ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), peger på, at det heller ikke er praktisk muligt at gennemføre et forslag om medicinfri behandling i hele landet, fordi det psykiatriske personale er imod.

– Psykiaterne vil ikke have det, og vi kan ikke gennemføre det, hvis personalet er imod. Da vi sidste år indførte medicinfri behandling i en enkelt region, var det op ad bakke. Der var ingen ansøgere, og vi måtte ud i en anden runde. Vi har banket en dør ind, og nu må vi se, hvad der kommer ud af det forsøg, vi har sat i gang, siger hun.

Det forsøg Liselott Blixt henviser til foregår på Psykiatrisk Center Glostrup og er finansieret af satspuljemidlerne.

Da SFs forslag blev diskuteret i Folketinget  forleden, var der alene opbakning fra Alternativet og Enhedslisten. Venstres ordfører på området Jane Heitmann mener ikke, at der er behov for andre behandlingsmuligheder, end dem der er i dag.

– Jeg har en grundlæggende tillid til det danske sundhedsvæsen, at det er effektivt og så lidt indgribende som mulig, siger Jane Heitmann og fortsætter:

– Vi har erfaret, at der har været problemer med at finde kvalificerede ansøgere til det forsøg, vi har sat i gang med satspuljemidlerne. Først når vi kender erfaringerne derfra, bør vi diskutere, om vi skal gå videre.

Som beskrevet tidligere i PsyiatriAvisen havde SF i sit forslag peget på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Folketinget har tidligere vedtaget at indføre medicinfri behandling i psykiatrien. Det skete i 2001 med daværende sundhedsminister Arne Rolighed i spidsen (S). Men også dengang var der modstand fra psykiatere. Medicinfri behandling endte med aldrig at blive til noget.

 

 

You might be interested in

Styr på stemmerne

Mette Askov har hørt stemmer, siden hun var 7 år. De opstod som en hjælp, men udviklede sig senere til et mareridt. I dag har Mette fået styr på stemmerne, efter at hun har deltaget i såkaldte stemmehørergrupper

 

Af Christel Lorentzen

 – Du har lov at være ked af det.

Sådan sagde stemmen til Mette Askov, da hun første gang som syv-årig hørte den.

Hun var ulykkelig over ikke kunne trøste sin søster på kun to år. De var alene, fordi deres mor var blevet indlagt akut. Deres far var ikke hjemme. Det var han sjældent. Stemmerne opstår som erstatning for forældrene, der ikke er der.

Det var nyt for Mette, at hun havde lov at være ked af det. Moderen havde en nyresygdom, og hver gang Mette sagde, at hun var ked af det, fik hun at vide, at moderen havde det værre end hende.

Senere sluttede to andre stemmer sig til den første stemme. De var alt det, som forældrene ikke var for Mette. De trøstede, roste og stillede krav.

– De var et forældresubstitut. Min hjerne skabte de stemmer, fordi jeg havde brug for dem, fortæller Mette, der i dag er 49 år.

Hun fortalte ikke andre om stemmerne, fordi hun var bange for, at de så ville forsvinde. Og fordi hun ville have dem for sig selv.

– Mine tanker kunne ikke have hjulpet mig så godt som mine stemmer. De kunne ikke have sagt: Arh, det klarede du altså godt. Eller have trøstet mig, når jeg var ked af det, forklarer Mette.

Forskel på stemmer og tanker
Mette forklarer, at der er forskel på tanker, og så det at høre stemmer. En af forskellene er, at der er lyd på stemmerne.

– Det virker næsten som at have høretelefoner på. Der kommer lyd ind i begge ører, og det er næsten som at høre et radioprogram, hvor der er to eller tre værter, der taler, siger hun og fortsætter:

– Hver stemme har sine egne karakteristika og sin egen identitet.  Stemmer er lige så individuelle og forskellige som mennesker, siger Mette.

Sådan er det for de fleste stemmehørere. Men nogle få hører så mange stemmer, at de ikke kan differentiere mellem alle stemmerne, men kun mellem nogle enkelte af dem, fortæller hun. Enkelte beskriver det at høre stemmer som folks indre stemme, men bare med lyd. Det diskuterer man i stemmehørernetværket. Mette er dog slet ikke i tvivl om, at stemmerne er der reelt.

– Det er de. Jeg oplevede dem lige så reelt, som når man hører et andet menneskes stemme.

Stemmer er relateret til livsoplevelser

Stemmehørernetværket er internationalt foranket i Hearing Voices Network. I Danmark blev stemmehørernetværket oprettet i 2005, og formålet er at oplyse om det at høre stemmer samt at hjælpe mennesker, der hører stemmer, med at håndtere disse.

– Stemmehørernetværket ser stemmehøring som meningsfuld og relateret til livsoplevelser og traumer.Vi har ikke svaret på, hvor stemmerne kommer fra. Det vigtige er, at få styr på dem. Og at finde mening med dem ved at kunne placere dem i en kontekst. I min egen historie har det givet mening at placere stemmerne i et traumeperspektiv, men andre kan finde mening på en anden måde, siger Olga Runciman.

Hun er en af stifterne af Stemmehørernetværket, og den eneste privatpraktiserende psykolog i Danmark med speciale i psykose.

Overgreb og voldtægt forvandler stemmer

Mette Askovs stemmer var også tæt relateret til hændelser i hendes liv. Som 11-årig blev hun udsat for en række seksuelle overgreb. Det fik stemmerne til at ændre sig til udelukkende at være negative. De kritiserede hende i alle de timer, hun var vågen. Kom hun for sent til bussen, lød det:

-Kæft, du er slap, at du ikke kan komme op til tiden.

Sagde hun noget forkert i skolen, var de der straks:

– Hvorfor fanden sagde du nu det; du vidste jo godt, at det var forkert.

Da Mette var 18, blev hun voldtaget, og derefter blev stemmerne endnu mere ubehagelige. Hun fik en skizofrenidiagnose, og masser af medicin, der ikke havde nogen effekt på stemmerne. Som nu kværnede løs i alle hendes vågne timer.

Psykolog Olga Runciman oplyser, at stemmer typisk er problematiske, når der har været traumatiske begivenheder i menneskers liv.

– Forskningen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem traumer og psykose, jo flere traumer, jo større risiko for psykose, siger hun.

Fællesskab gør godt
I 2008 begyndte Mette Askov at gå i en af Stemmehørernetværkets Stemmehørergrupper. Det var afgørende for, at hun kom sig.

– Det var første gang, at jeg mødte nogen, der hørte stemmer, ligesom mig selv. Bare det, at det var okay at tale om stemmer, gjorde det lettere at bære, siger hun.

Stemmerne var bestemt ikke begejstrede for det i starten, de forsøgte at straffe og true hende til at lade være at gå til møderne i stemmehørergruppen.

De kunne finde på at sige, at hendes katte, som hun var stærkt knyttet til, ville blive syge. Og de var voldsomt grove i flere timer efter møder i stemmenetværket.

Men sådan var det også for de andre i gruppen. Så kunne de have et fællesskab om det, fortæller Mette.

– De fleste oplever, at stemmerne bliver værre i starten, når man begynder i stemmehørergruppe. Men det bliver altid bedre igen.

Farvel til stemmerne
I 2010 fik Mette styr på stemmerne. Fra da af, var det hende, der havde magten over dem. Ikke omvendt. I 2014 forsvandt stemmerne helt. Begge dele tilskriver hun stemmehørergruppen. Og at hun lærte at forstå stemmerne og deres funktion: at være guider, som gjorde hende opmærksom på, at der var et problem, hun ikke tog seriøst nok. Eller at hendes grænser var blevet overskredet.

– Da jeg var barn kunne jeg godt mærke mine egne problemer, men måtte ikke, fordi min mors behov og problemer var altoverskyggende. Derfor blev jeg dårlig til at mærke mine problemer senere i livet. Stemmerne blev så aggressive i mine teenageår for at få mig til at begynde at tænke på mig selv og mine egne behov, i stedet for min mors, og for at få mig til at tage mine traumer alvorligt, siger hun og fortsætter

– Jeg har jo kendt stemmerne, siden jeg var 7 år. Og de kendte mig, bedst af alle. Så jeg havde gerne beholdt dem.

Mette bruger  erfaringer til at vise vej 
I dag er Mette Askov formand for Stemmehørernetværket i Danmark og faciliterer stemmehørergrupper. Hun har også individuelle forløb med stemmehørere, er hyppig oplægsholder på stemmehørerkonferencer i hele verden , og er under uddannelse til narrativ psykoterapeut. Mette underviser også på Region Hovedstadens sommerskole for psykiatriinteresserede sygeplejersker og på samme regions kurser for nyansatte og nyuddannede sygeplejersker

 

Mette er også hovedperson i Katrine Borres film, Mettes Stemme.

 

Christel Lorentzen er er fagjournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hun er tidligere sygeplejerske og har i ti år arbejdet på forskellige psykiatriske afdelinger.

 

 

 

To til fire procent hører stemmer

 

Undersøgelser fra 90’erne viser, at 2 til 4 procent af befolkningen hører stemmer, mens en undersøgelse fra 2011 viser noget højere tal. Der indgik data fra 17 undersøgelser fra 9 forskellige lande, og der var meget stor variation blandt landene, hvorfor forskerne valgte at operere med en median i stedet for et gennemsnit. Denne median var på 13,2 procent af befolkningen.

1 ud af 3 bliver psykiatriske patienter, mens 2/3 kan håndtere stemmerne, og derfor ikke får kontakt med psykiatrien.

Kilder: Dirk Corstens & Marius Romme: Talking to voices, 2004;  Beawan, Read & CartWrigt : The prevalence og voice-hearers in the general population: a literature rewiew, 2011

 

Stemmehørernetværket ser stemmehøring som meningsfuld og relateret til livsoplevelser og traumer. De henviser til, at der er forskningsmæssigt belæg for denne kobling. Eksempler på denne forskning er: Read et al. ;Childhood trauma, psychosis and schizofrenia: a literature review with theoretical and clinical implications ; Corstens and Longden: The Origins of voices: Links between life history and voice hearing; Filippo Varese et al.; Childhood Adversities Increase the Risk of Psychosis -A Meta – Analysis of Patient – Control, prospective – and Cross-sectional Cohort Studies

 

 

 

 

You might be interested in

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

/

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

1 … 4 5 6 7 8 9