Browse Category

Elektrochok

Mangelfuld information om ECT

17 ud af 17 ECT-patienter oplyser, at de har fået mangelfuld eller yderst mangelfuld information om behandlingen, og hovedparten ville takke nej, hvis de fik tilbudt ECT igen, viser en spørgeskemaundersøgelse. Samtidig møder en analyse fra Sundhedsstyrelsen kritik.

Af Gitte Rebsdorf

Informationen om ECT-behandling får dumpekarakter. Alle adspurgte personer i en spørgeskemaundersøgelse om ECT svarer, at de har fået mangelfuld eller yderst mangelfuld information om behandlingen. Det gælder såvel effekt som bivirkninger.

”Behandlingen bliver romantiseret, ingen fortæller dig, at du kan blive skadet for livet. Heller ikke, hvor meget behandlingen kan invalidere dig”, skriver en af deltagerne i spørgeundersøgelsen, som PsykiatriAvisen har udarbejdet i samarbejde med facebookgruppen, Samtalerummet.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Leif bad selv om ECT

/

Psykofarmaka virkede ikke, og derfor bad Leif Sørensen selv om at få ECT for at komme ud af en forfærdelig tilstand. Men ingen fortalte ham om bivirkninger, og i dag har han alvorlige hukommelsesproblemer efter ETC.

Af Gitte Rebsdorf

I august 2019 ruller en reportage om ECT over skærmen på dansk stats finansieret TV. I udsendelsen, Indefra med Anders Agger, kan seerne følge patienten Bo, der får ECT hver tredje uge, og som ifølge klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup, psykiateren, Louise Behrend Rasmussen, har rigtig god effekt af behandlingen.

Udsendelsen på Danmarks Radio, som er sendt flere gange, er blot en del af et nyt hype om ECT, hvor psykiatriske eksperter og andre meningsdannere maner billederne fra Gøgereden til jorden, og fortæller befolkningen, at ECT nærmest er en ny mirakelkur.

På næsten samme tidspunkt sidder Leif Sørensen i Aarhus, og har det rigtig skidt. Han har længe gået i behandling hos en privat praktiserende psykiater, men det har ikke hjulpet ham, og jo dårligere han får det, jo mere medicin ordinerer psykiateren. På et tidspunkt får han fire forskellige præparater på én gang. Når det ikke virker, bliver noget nyt medicin afprøvet, uden at psykiateren på noget tidspunkt nævner, at der er bivirkninger ved medicinen, oplyser den nu 62-årige mand:

”Jeg havde det så skidt, at jeg var parat til at skære begge ben af for at få det bedre. Jeg kunne ikke se mig ud af det, og derfor bad jeg selv om at få elektrochock behandling, for jeg havde hørt, at det skulle hjælpe.”

Må have hjælp til at huske

Forud for behandlingen har han sin bror med på hospitalet.

”Vi fik at vide, at der ikke var bivirkninger ved ECT. Det var kun på kort sigt, og de ville forsvinde igen, fik vi oplyst på mødet,” fortælleren broderen Benny Sørensen.

Men i dag, cirka fire år efter, har Leif Sørensen alvorlige problemer med både korttids- og langtidshukommelsen. Han er nødt til at have sin bror med, når han fortæller om forløbet med ECT, for der er meget, han ikke længere husker.

Det gælder episoder tilbage fra barndommen, som da han var med familien på ferie i Italien.

”Hvis han fortæller, at vi har været på ferie i Italien, da vi var børn, så er det fordi, jeg har fortalt ham det, for han kan ikke huske det,” siger hans bror.

De to brødre har begge haft en opvækst med vold og utryghed, men ingen i psykiatrien tillægger det nogen betydning.

”Det har de ikke taget hensyn til. De tænker medicin, og hvis der er noget galt, så skal han have en pille,” siger Benny Sørensen.

Leif Sørensen er en ud af 17 tidligere ECT patienter, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om ECT, som PsykiatriAvisen har foretaget. Alle deltagere oplyser, at de har fået hukommelsesproblemer efter ECT. Leif kategoriserer sine som alvorlige, til 9, på en skala fra et til 10, hvor et er ubetydelig, og 10 alvorlig.

Leif Sørensen har desuden hovedpine, kan ikke koncentrere sig og læse, og har svært ved at udføre almindelige dagligdags gøremål.

Kunne ikke finde hjem

Det er i slutningen af 2019, at Leif får de første af en serie på i alt 21 ECT-behandlinger. Det sker ambulant, men broderen er dybt bekymret for, at hospitalet blot sender ham hjem.

”Jeg hentede ham, men vi måtte bruge en time på at lede efter hans bil, fordi han ikke kunne huske, hvor han havde stillet den, og herefter kunne han ikke huske koden til sit dankort eller mobiltelefon, da vi var inde for at handle. En aften var han taget på bodega, men kunne ikke finde hjem, og gik rundt om natten i flere timer.”

”Jeg kontaktede hospitalet og sagde, at det ikke gik, at de blev nødt til at indlægge ham, og det blev han så, og herefter fortsatte ECT behandlingerne,” fortæller broderen.

Da ECT behandlingerne er afsluttet får Leif at vide, at han skal fortsætte med at tage psykofarmaka. Også selv om den ikke har haft nogen effekt tidligere.

ECT behandlingerne har heller ingen effekt. Samtidig må Leif Sørensen kæmpe med bivirkninger efter ECT og desuden en række fysiske symptomer.

”Det var først, da jeg kom til undersøgelse for kræft, at der skete en vending. Efter at jeg var blevet undersøgt for de fysiske symptomer sagde lægen til mig, at de kunne stamme fra den medicin jeg fik,” fortæller Leif Sørensen, der er uddannet pædagog.

Udtrapning bliver vendepunkt

Af Leifs journal fremgår det, at han bliver behandlet med Sertralin og Mirtazapin i maksimale doser.

Vi afslutter den somatiske udredning, og er disse undersøgelser normale er pt. indforstået med, at han skal opsøge egen læge med henblik på udtrapning af antidepressiv medicin, står der i journalen.

Men Leif Sørensen fik jo også medicin forud for ECT behandlingerne, og i dag er han overbevist om, at den forfærdelige tilstand han var i, da han selv bad om ECT tilbage i efteråret 2019, skyldes netop bivirkninger fra medicinen.

”Jeg har aldrig været depressiv, sådan som psykiateren påstod. Men dengang troede jeg på ham. Jeg nævnte 30 forskellige bivirkninger uden, at der var nogen, der tog det alvorligt, og i dag ved jeg, at den forfærdelige tilstand, jeg var i, hvor jeg var parat til at skære begge mine ben af, skyldes medicinen, siger han og uddyber:

” Du bliver så syg af det. Det er som at være narkoman. Jeg fik det som om jeg havde influenza gange 100. Jeg kunne ikke være i mig selv. Men i takt med at jeg trappede ud af medicinen forsvandt generne, og jeg begyndte at kunne mærke mig selv igen. Da jeg fik medicin var det som at være i en boble, og jeg sov hele tiden”.

Læs også artiklen: 20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år

Ifølge Leif Sørensen så har han aldrig haft brug for hverken medicin eller ECT. Men begge dele har forårsaget voldsom skade i hans liv, og der er sket den ene fejl efter den anden.

”Jeg er trappet langsomt ud af medicinen. Min læge ville have, at det skulle gå hurtigere, og at det skulle ske over cirka tre måneder, men jeg havde selv søgt viden om udtrapning, og vidste at det skulle ske langsomt, og at det ville tage mindst et år. Jeg mangler stadig de sidste få milligram. Dem har jeg svært ved at komme af med. Men jeg har ikke haft tilbagefald,” fortæller Leif.

Når Leif Sørensen bliver spurgt om han vil sige ja til ECT igen, er svaret et klart nej. Bivirkningerne er alt for alvorlige og langvarige, og så føler han sig misinformeret først og fremmest af det sundhedspersonale, som har givet ECT, men også i forhold til den offentlige opinion.

”Jeg har jo nok læst noget på nettet om, at ECT skulle være godt. Men jeg husker det ikke tydeligt,” fortæller han.

 

Læs også artiklen; Får befolkningen sandheden at vide

You might be interested in

Historieløs og uden identitet – jeg ved ikke mere, hvem jeg selv er

/

Eksperter fortæller befolkningen, at ECT er en effektiv og sikker behandling, men er fortællingen den samme, når ECT patienter selv får mulighed for at komme til orde?

Af Gitte Rebsdorf

Mens førende psykiatere fortæller befolkningen, at ECT er en skånsom og effektiv behandling, så er fortællingen en anden, når ECT patienter selv får mulighed for at oplyse om effekt og bivirkninger.

En spørgeskemaundersøgelse, som PsykiatriAvisen har foretaget blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet, viser, at alle 17 deltagere i undersøgelsen har hukommelsesproblemer, og at hukommelsesproblemerne er af alvorlig karakter

En af deltagerne beskriver det således:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Får befolkningen sandheden at vide om ECT?

Efter en gennemgang af ECT-forskningen konkluderer tre britiske forskere, at al behandling med ECT bør stoppe. Der er ikke evidens for behandlingen, som samtidig har mange skadevirkninger. Dette er i direkte modstrid med flere danske psykiateres fortælling om ECT, og det rejser spørgsmålet, om befolkningen får korrekt information om psykiatrisk behandling.

 

Af Gitte Rebsdorf

Et nyt britisk studie konkluderer, at al behandling med elektrochok, ECT, bør stoppe

Det er måske ikke det mest opsigtsvækkende ved studiet, men det er måske snarere, at det står i skærende kontrast til, hvad flere danske psykiatere fortæller om ECT.

I Danmark bliver omkring 2000 mennesker hvert år behandlet med ECT. På verdensplan er det omkring en million mennesker.

Men hvad skal befolkningen tro? Er ECT en effektiv og skånsom behandling, sådan som flere danske psykiatere fremfører, eller er effekten tværtimod udokumenteret og skadevirkningerne alvorlige, sådan som det fremgår af det nye studie, der blandt andet er omtalt i BBC.

Stueren

Danske psykiatere har været dygtige til at profilere og gøre ECT behandling stueren. Flere førende og højt profilerede danske medier har således igennem de seneste år bragt positive historier om den kontroversielle behandling, hvor folk får sendt strøm igennem hjernen, så det udløser en række krampeanfald.

I september sidste år kunne online mediet Zetland fortælle, at ECT virker, at det er langt bedre end sit rygte, og at skadevirkninger og magtanvendelse i forbindelse med ECT er det pure opspind:

Elektrochokbehandling er i fiktionen et effektivt billede på psykiatrisk magt og afstraffelse, og det har givet behandlingen et dårligt image i årtier. Men i disse år er det image på vej væk til fordel for en fortælling, der har sin grund i virkeligheden: At elektrochok faktisk er en effektiv, frivillig og ikke særlig lidelsesfuld behandling mod blandt andet svær depression og psykoser.

Det britiske studie, som blev offentliggjort i Ethical Human Psychology i sidste uge, kommer frem til et helt andet resultat.

12-55 procent får skader

Forskerne med professor John Read i spidsen konkluderer, at al brug af ECT bør stoppe øjeblikkeligt, ind til der er gennemført ordentlige videnskabelige undersøgelser.

ECT virker ikke bedre end placebo, viser forskernes gennemgang og sammenholdt med, at der er risiko for hjerneskader og dødsfald, så er der intet grundlag for at anvende behandlingen, lyder konklusionen.

– Vi fandt, at mellem 12 og 55 procent af de patienter, som modtager ECT, får hukommelsesproblemer. Det er ganske mange, og en af grundene til, at behandlingen bør ophøre, ind til vi har mere sikker viden, siger John Read fra University of East London til PsykiatriAvisen.

Som PsykiatriAvisen har beskrevet tidligere, så har en 50-årig kvinde på Fyn fået alvorlige skader efter behandlingen.

Men skadevirkninger hører vi slet ikke om i Danmarks Radios udsendelse, Indefra med Anders Agger.

Udsendelsen bliver genudsendt i august 2019, og her hører vi, hvordan det er nødvendigt for den psykiatriske patient, Bo Andersen, at blive behandlet med ECT hver tredje uge.

I en Voice Over i udsendelsen bliver det fortalt:

 ”at behandlingen er livsnødvendig, og at den lægger et låg på en forvredet verden af stemmer og tungsind”.

Og at:

”Gøgereden med en storspillende Jack NIcholsen med strithår og lammede øjne nok ikke fremmer forståelsen af behandlingen”.

Disse konklusioner i udsendelsen læner sig tilsyneladende op ad klinikchef Louise Behrend Rasmussen fra Psykiatrisk Center Ballerup. Hun udtaler følgende om, hvordan ECT virker:

– Det er et godt spørgsmål, som man kun kan svare delvist på. Det virker jo ved at udløse et krampeanfald i hjernen, og det krampeanfald udløser en kaskade af hændelser i hjernen – kemiske hændelser – der er nogle signalstoffer, der ændrer sig, der er et stofskifte i hjernen, der ændrer sig, der opstår vækst af nerveceller, og det virker på det psykotiske – så det er ikke en generel dæmpende behandling – der bare får det hele til at blive mindre slemt – det virker også specifikt på hans psykotiske oplevelse.

Flere af de kilder, PsykiatriAvisen har talt med, bemærker dog, at når der opstår vækst af nerveceller som Louise Behrend Rasmussen udtaler i citatet ovenfor, så er det formentlig, fordi hjernen forsøger at kompensere for, at hjernecellerne bliver ødelagte ved ECT-behandling.

Et ondsindet og uetisk angreb

John Read og hans to kolleger, professor Irving Kirsch fra Harvard Medical School og professor Laura McGrath  fra University of East London kommer da også frem til et helt andet resultat i deres gennemgang af fem metaanalyser og 11 studier, som sammenligner ECT med placebo.

Den videnskabelige standard i undersøgelserne er meget lav, og derfor er der intet belæg for at konkludere, at ECT virker, fastslår John Read.

– Der er blandt andet problemer med blindingen i de randomiserede forsøg. Efter behandling med ECT får patienterne typisk hovedpine, og da det er kendt for de fleste, er det svært at skjule for deltagerne, om de får ECT behandling eller placebo, forklarer han.

Herhjemme bliver den nye undersøgelse modtaget med vrede hos professor Martin Balslev Jørgensen fra Psykiatrisk Center København, som er hovedkilde i den  positive artikel i Zetland.

– Det er et uetisk og ondsindet angreb på hele den verden, der bruger ECT, siger han og uddyber:

– Der er intet nyt i den britiske undersøgelse. Den baserer sig på gamle undersøgelser helt tilbage fra 1959 og 1985, og det giver ikke mening at bruge Cochrane-standarder i forhold til så gamle undersøgelser, siger Martin Balslev Jørgensen.

Til det bemærker John Read:

– Men pointen er jo netop, at der ikke er udført nogen randomiserede kontrollerede studier, RCT, siden 1985, så før man kan hævde, at ECT virker, bør man udføre et sådan forsøg, der viser det.

– Studier som sammenligner med placebo, RCT studier, er anerkendt for at være såkaldt golden standard.

Men kritikken fra Martin Balslev Jørgensen er også personlig. Han mener, at de tre forskere er uegnede til at gennemføre en sådan undersøgelse.

– Der er ikke nogen psykiatere, som er i tvivl om, at ECT virker. De mennesker, der har udarbejdet undersøgelsen, har ikke forstand på det her. De har jo aldrig stået med en patient, og hvis du ser på, hvor den er publiceret henne, siger han og gør en pause

– den er formentlig blevet afvist alle steder.

Professor John Read er ikke overrasket over angrebet. Det er typisk mener han:

– I stedet for at forholde sig til substansen, bliver de personlige. Det er dumt og arrogant, og i øvrigt har jeg selv haft massevis af patienter.

Vildledning 

Mens den britiske undersøgelse har været omtalt og diskuteret i britiske medier, så er den øjensynlig ikke nævnt i et eneste medie i Danmark.

– Vi har en åben debat om psykiatri i England. Vi har flere psykiatere og psykologer, som er kritiske i forhold til psykiatrien, fortæller John Read

Det 40 sider lange studie ender med at konkludere, at befolkningen bliver snydt, når den får at vide, at ECT er en sikker og effektiv behandling:

The remarkably poor quality of the research in this field, and the uncritical acceptance of that research by psychiatry’s meta-analyses, and its professional bodies, all of which endorse ECT as an effective and safe treatment, is a sad indictment of all involved, and a grave disservice to the public.

 

You might be interested in

Advokat vil have ECT sag for Højesteret

//

Retslægerådet spiller en central rolle i en sag om en kvinde, der har fået hjerneskade efter ECT behandling. Men rådet møder kritik for sit arbejde, og kvindens advokat vil have sagen prøvet ved Højesteret.

Af Gitte Rebsdorf

 

Den 26. juni var en trist dag for 51-årige Jette Hansen fra Odense. Den dag afgjorde Østre Landsret, at de skader, hun har fået, ingen sammenhæng har med den ECT behandling, hun fik for 14 år siden på Psykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.

Lige siden har hendes liv været ændret. Hun er tilkendt førtidspension, har fået epilepsi, og bor på et plejecenter for hjerneskadede. Før behandlingen levede hun et aktivt liv, hvor hun drev egen virksomhed og dyrkede sport.

Østre Landsret har i sin afgørelse lagt afgørende vægt på de erklæringer, som Retslægerådet er kommet med i sagen, fremgår det af domsudskriftet.

Men en gennemgang af Jette Hansens sag og Retslægerådets to erklæringer viser, ifølge læger og kvindens advokat, Axel Wejse Lodberg, at der er sket fejl i sagen.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter og donationer. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

You might be interested in

14 års kamp er slut

I dag bliver der afsagt dom i en 14 år lang sag om en kvinde, som har fået alvorlig hjerneskade efter at have fået ECT behandling

Af Gitte Rebsdorf

Foto: Per Johansen

Elektrochockbehandling, ECT, bliver af førende psykiatere beskrevet som ufarlig. Men sådan har det ikke været for en 51-årig kvinde fra Odense. Hendes liv har været markant ændret, siden hun for nu 14 år siden i maj 2005 fik en enkelt behandling med ECT.

I dag falder der dom i denne spektakulære sag, som har været mange år undervejs.

Jette Hansen, som den 51-årige kvinde hedder, har mistet sin korttidshukommelse, har fået epilepsi og bor på et plejecenter for hjerneskadede.

Kvindens forældre, Birgit og Kjeld Hansen fra Nørre Aaby på Fyn har i mange år kæmpet for at få den skade, de mener deres datter har fået, anerkendt.

– Før behandlingen levede vores datter et normalt liv, og havde sin egen virksomhed. Men efter ECT- behandlingen har det været ændret. Hun er i dag førtidspensionist, får epilepsi medicin for de voldsomme krampeanfald, hun får. Hun kan ikke selv huske at tage sin medicin, fortæller Birgit Hansen.

40 joules

Da Jette Hansen i 2005 kom i narkose, og blev lagt på briksen på Psykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus for at blive behandlet for depression, blev hun behandlet med 40 joules – den mængde strøm, som bliver sendt gennem hjernen. Men dette er ifølge den nu pensionerede læge Herluf Dalhof en fejl.

– Efter reglerne burde hun kun have haft 30 joules. Man giver normalt alderen minus 10 joules, og Jette Hansen var på det tidspunkt, hvor behandlingen blev givet 36 år, siger Herluf Dalhof, der har beskæftiget sig indgående med ECT igennem mange år.

Det er dog ikke den eneste fejl i sagen, mener advokat Axel Wejse Lodberg fra Randers, der har ført sagen for familien. Han har i sit forsvar fremført, at overvågningen af Jette Hansen ikke er foregået korrekt.

Åndedrættet stoppede

Når der bliver givet ECT fremkalder det et kraftigt epileptisk anfald, og åndedrættet bliver sat ud af funktion. I den 51-årige kvindes tilfælde kom det ikke tilbage efter behandlingen, og hun måtte lægges i respirator. Ellers ville hun ikke have overlevet.

Men klokken 14.25 – godt fem timer efter ECT behandlingen var gennemført – blev hun taget ud af respiratoren, fordi personalet havde observeret, at hun selv trak vejret.

Halvanden time senere – klokken 16 – fandt en sygeplejerske, Jette Hansen bevidstløs, og uden vejrtrækning.

Retslægeråd kom frem til forskellige konklusioner

Der har altså været 90 yderst kritiske minutter, hvor patienten ifølge advokat Axel Wejse Lodberg ikke er blevet overvåget tilstrækkelig omhyggeligt.

– Retslægerådet medgiver i sin seneste rapport fra 2018, at de ikke kan afvise, at patienten har været udsat for iltmangel. Det er en ændring i forhold til den første rapport fra december 2015, siger Axel Lodberg.

Ifølge advokaten er retslægerådets afgørelse i sagen afgørende for sagens udfald. Da sagen blev behandlet ved Retten i Odense i 2016 fik familien da heller ikke medhold.

Eksperter: sikker behandling

Omkring 2000 danskere bliver hvert år behandlet med ECT, og behandlingen bliver af førende eksperter betegnet som sikker.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så afviser professor og overlæge på institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Martin Balslev Jørgensen, at der kan ske dødsfald på grund af behandlingen.

– Der er heller ikke nogen, der mener, at ECT kan give hjerneskader. Hvis de siger det, er det fordi, de ikke har forstand på behandlingen, sagde han til PsykiatriAvisen i februar i år.

Dødsfald efter ECT.

Han bakkes op af Sundhedsstyrelsen, SST, der i en udredning fra 2010 afviser, at der er en påviselig sammenhæng mellem ECT og dødsfald.

I udredningen har SST gennemgået 78 patienter, som er døde indenfor 30 dage efter sidste ECT behandling.

Styrelsen peger på, at de afdøde patienter også havde somatiske lidelser.

Læge Herluf Dalhof har gennemgået SSTs udredning, og han er ikke enig i konklusionen.

– Der er særligt seks tilfælde, hvor der er grund til undren. I et af disse tilfælde fremgår det, at patienten er død som følge af for højt blodtryk, og i et andet på grund af afmagring. Men det er ikke noget, man dør af. Derfor er det sandsynligt, at dødsårsagen hænger sammen med ECT- behandlingen, siger han.

Afgørelse klokken 10

I dag klokken 10 blev der afsagt dom i Jette Hansens sag. Da hendes mor fik afgørelsen at vide, var hun tavs i et stykke tid, og sagde herefter:

– Det er jo håbløst. Det bliver Jette ked af.

Dommen fra Østre Landsret var en stadfæstelse af dommen fra byretten.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

 

 

You might be interested in