Britiske forskere vil undersøge ECT

7. februar 2024

For første gang nogensinde vil en international undersøgelse afdække, om og hvordan ECT virker.

Af Gitte Rebsdorf

Selv om ECT, også kendt som elektrochok, har været brugt i omkring 80 år, så mangler der viden om, hvordan behandlingen virker, og om den reelt virker. Derfor har en række britiske forskere med professor John Read fra University of East London i spidsen sat sig for at undersøge, hvilke erfaringer patienterne har med denne behandling.

”Når vi hører om ECT er det som udgangspunkt psykiaterne, der fortæller om, hvordan behandlingen virker, men det er vigtigt, at høre patienterne selv,” siger han.

Herhjemme betegner førende psykiatere ECT behandling som en sikker og skånsom behandling.

”Men der mangler ordentlig og pålidelig forskning på området, så der er ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere at behandlingen er sikker og skånsom,” mener John Read.

Hjælp til undersøgelse

Undersøgelsen foregår online, og tager omkring 30-40 minutter. Skulle der være patienter, som ikke selv er i stand til at gennemføre undersøgelsen er den desuden åben for pårørende og venner.

”Vi er klar over, at de patienter, som har det dårligst, kan have svært ved at deltage, og det er naturligvis en begrænsning, som vi forsøger at kompensere for,” siger den britiske psykolog og professor John Read.

Herhjemme er brugen af ECT ifølge Avisen Danmark steget med 23 procent i løbet af fem år. Fra  2018 og frem til 2023 er antallet af behandlinger således steget fra cirka 24.000 behandlinger til godt 29.500 behandlinger om året.

PsykiatriAvisen foretog sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet. Denne journalistiske undersøgelse viste, at alle 17 deltagere i undersøgelsen havde hukommelsesproblemer, og at hukommelsesproblemerne var af alvorlig karakter.

I den britiske undersøgelse, som forventes at have mindst 1000 deltagere, kigger forskerne på, hvordan behandlingen virker, på hvilke bivirkninger der er, og på hvilke informationer, der er givet forud for behandlingen.

Alle personer over 18, som har modtaget ECT for mere end 4 uger siden, kan deltage i undersøgelsen, som er anonym.

Hvis der er spørgsmål, kan professor John Read kontaktes på email:  john@uel.ac.uk

Det er muligt at tilgå undersøgelsen ved at klikke på dette link:

https://uelpsych.eu.qualtrics.com/jfe/form/SV_57KmQWiynXIhMNw [uelpsych.eu.qualtrics.com]

Læs også artiklen: Får befolkningen sandheden at vide om ECT

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

PsykiatriAvisen har brug for din støtte

…så hvis du synes vores journalistik er vigtig, beder vi dig købe et abonnement

Læs mere >

Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers

Seneste kommentarer

Foredrag

Vil du bestille et foredrag om psykiatri så læs mere

Forrige opslag

Flere studier er udeladt

Næste opslag

Ny vejledning baner vej for at komme ud af psykofarmaka

Seneste fra Elektrochok

Mangelfuld information om ECT

17 ud af 17 ECT-patienter oplyser, at de har fået mangelfuld eller yderst mangelfuld information om behandlingen, og hovedparten ville takke nej,

Leif bad selv om ECT

Psykofarmaka virkede ikke, og derfor bad Leif Sørensen selv om at få ECT for at komme ud af en forfærdelig tilstand. Men
Gå tilToppen

Don't Miss