Browse Category

Artikler - Page 8

Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling

/

Psykiatrisk Center Glostrup skal stå i spidsen for det første forsøg herhjemme med medicinfri behandling i psykiatrien. Lederen af projektet mener dog, at skizofrene har en sygdom i hjernen, som kræver medicin.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Region Hovedstaden kommer til at være først herhjemme med at etablere medicinfri behandling i psykiatrien.

To regioner, nemlig Region Syddanmark og Region Hovedstaden, har søgt om at komme i betragtning til de 10,2 millioner kroner, der er afsat til forsøget via de såkaldte satspuljemidler. Sundhedsstyrelsen har nu afgjort, at midlerne går til Psykiatrisk Center Glostrup, der vil fokusere på at trappe skizofrene patienter ud af psykofarmaka.

Psykofarmaka har en lang række alvorlige og livstruende bivirkninger, og det er på den baggrund, at den medicinfri behandling nu bliver en realitet. Det var brugerorganisationen, LAP, der allerede sidste i 1990erne bragte behovet på bane.

Medicin ikke for sjov

Her næsten 20 år senere skal Psykiatrisk Center Glostrup med overlæge og psykiater Jimmi Nielsen i spidsen forsøge at udvikle en behandling, der gør det muligt at trappe skizofrene patienter ud af den medicinske behandling.  Men det er en svær og kompliceret opgave, siger Jimmi Nielsen.

– Vi ved ikke så meget om udtrapning af psykofarmaka. Der er mange patienter, der bare stopper med medicinen og bliver dårlige. I dette forsøg foregår udtrapningen langsomt og under kontrol. Vi følger patienterne nøje for at se, hvem der tåler at blive trappet ud, og hvem der ikke gør. Nogen vil måske begynde at udvikle symptomer – det er risikoen – de har jo fået medicinen, fordi de har været syge. Der er ikke nogen, der har givet medicinen for sjov.

Hvordan hjælper medicinen?

– Medicinen dæmper deres symptomer. Ikke så de bliver raske, men så de får færre symptomer.

Hvor sidder sygdommen henne?

– Sygdommen sidder jo i hjernen. Det er en forstyrrelse i hjernen, som medicinen så dæmper, sådan at deres vrangforestillinger og hallucinationer aftager.

Vil halvere medicinforbrug

Psykiatrisk Center Glostrup var tilbage i 2012 centrum i en alvorlig sag om overmedicinering af patienter, så deres liv var i fare.

Nu cirka fem år senere har stedet ændret kurs. Psykiatrisk Center Glostrup skriver i sin ansøgning, at de har højt specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, og at de samtidig har indgået i det fælles nationale projekt, Sikker Psykiatri, hvor målet er at reducere uventede dødsfald og utilsigtede skader.

Målet for den medicinfrie behandling er imidlertid ikke at trappe patienterne helt ud af medicinen, men i stedet at reducere medicinforbruget. Det skal som minimum mindskes med 50 procent eller mere hos halvdelen af patienterne. Men hvorfor lige det mål?

– Vi har sat det mål, fordi det skal stå mål med, hvor meget interventionen koster. Det er et dyrt projekt, så det skal også kunne svare sig at gennemføre det, siger psykiater Jimmi Nielsen.

Recovery mentorer skal hjælpe på vej

I takt med at patienterne bliver trappet ud af medicinen, vil indsatsen for at hjælpe dem på anden vis blive intensiveret. De vil blandt andet modtage et uddannelsesforløb, som indeholder kostvejledning, fysisk træning og inddragelse af socialt netværk, oplyser Jimmi Nielsen.

– Vi har en bred tilgang til behandlingen, som vil blive individualiseret, og der vil være fokus på, at patienterne får ordentlig mad og motion. De vil også få hjælp til for eksempel at ordne kontanthjælp eller til deres familierelationer, hvis der er brug for det.

– Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem stress og psykotiske patienter, så hvis vi kan dæmpe deres stress, kan vi måske også dæmpe deres behov for medicin.

Hvordan vil personalesammensætningen være?

– Der er medarbejdere på tværs af flere faggrupper, og de vil, før projektet går i gang, gennemgå et uddannelsesforløb. Centeret har specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, som kan bidrage til dette. Der kommer til at indgå særlige recovery mentorer i projektet. Det er psykisk syge, som er kommet sig.

Altså folk som ikke længere får medicin?

– Det kan være mentorer, som ikke længere får medicin eller mentorer, som er kommet videre i deres liv, og har fået familie og job.

Hvor skal behandlingen foregå?

– Den skal foregå på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor der i forvejen er ekspertise i at behandle skizofrene. Det er her de mere komplicerede tilfælde, som er svære at behandle, er samlet. Psykiatrien samler også sin ekspertise på samme vis som når bestemte typer af operationer bliver samlet på et bestemt sygehus.

Hvilke og hvor mange patienter kan få behandlingen?

– Der kan indgå 150 patienter i forsøget, og de skal naturligvis være motiverede for at kunne deltage. Vi foretager altid en visitering, og der kan være patienter, vi ikke tør trappe ud. Men ellers er det først til mølle princippet.

Psykiatrisk Center Glostrup forventer, at projektet vil bidrage til, at der på sigt kan udarbejdes vejledning om, hvordan medicinudtrapning bedst kan foregå. Du kan læse projektbeskrivelsen her.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

/

Kulturen i psykiatrien skal ændres, før det kan lade sig gøre at bringe medicinforbruget ned, mener sygehusdirektør i Region SydDanmark. Regionen bejler om at få del i 10 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling. Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Bedre relationer mellem personale og patient. Udskrivningshilsner. Idrætshaller og sansestimulering. Det er nogle af de ingredienser, der indgår i Region Syddanmarks planer for at komme i betragtning til de cirka 10 millioner kroner, der er sat af via satspuljemidlerne til et toårigt forsøg med medicinfri behandling.

Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om. I hvert fald ikke i første omgang, fastslår sygehusdirektør, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

– Det vi skal i gang med er en kulturforandring. Vi vil ansætte sygeplejersker, som kan stå i spidsen for denne forandring i afdelingen, og som kan være ambassadører for den nye måde at tænke på. De vil have opbakning fra lægelig side.

FaktaMed satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat i alt 10,2 millioner kroner, som regionerne har kunnet søge til at oprette medicinfri afsnit i psykiatrien. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har søgt om midlerne.

– Vi er inspireret af safeward tilgangen, som er kendt fra England. Metoden handler om at undgå konflikter på afdelinger, og om at deeskalere situationer frem for at eskalere dem, og om at patienterne kan skrive udskrivningshilsner til nye patienter for at give dem håb om, at det kan blive bedre.

– Vi vil løbende holde os orienteret om andre og nye metoder til at bringe medicinforbruget ned og i særdeleshed skele til Norge, hvorfra inspirationen til dette forsøg er hentet. Det er væsentligt, at personalet får deres kompetencer udviklet, så de har nye metoder at byde ind med. Derfor har vi brug for efteruddannelse.

– Den afdeling, som skal indgå i forsøget er i forvejen interesseret og nysgerrig efter at undersøge, hvor langt ned det kan lykkes at bringe medicineringen. Dette engagement har stor betydning for, om projektet lykkes.

Hvilke andre metoder skal anvendes?

– Motion kommer til at spille en vigtig rolle. Vi er blevet mere opmærksomme på bivirkninger ved medicinen, og at det kan være svært at motionere. Men det arbejder vi allerede med i dag på flere fronter. Motion kan være gåture eller motion i idrætshaller eller blot på en motionscykel.

Vi har en helt palette af tiltag, vi vil bringe i spil. Vi kommer til at bruge sansestimuli i form af kugledyner, lys og musik. Det kan være beroligende og på den måde være med til at nedsætte brugen af medicin.

Hvilke patienter er behandlingen tiltænkt?

– Alle typer af patienter kan indgå i behandlingen. Det kan være patienter med psykoser eller med affektive lidelser. Eller misbrugspatienter. Vi gør det på denne måde, fordi vi ønsker at se, om der er bestemte grupper, behandlingen virker bedre på end andre.

– Nye faggrupper som pædagoger og fysioterapeuter kommer til at indgå i behandlingen.

Intet mål

I skriver intet om, hvor meget I vil reducere den medicinske behandling?

– Nej, vi skriver bare at det skal reduceres. Vi vil helst ikke sætte tal på, men ønsker at komme så langt ned som muligt.

FaktaRegion Syddanmark vil etablere det medicinfrie afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Safewards modellen handler om at undgå konflikter på psykiatriske afdelinger. Modellen indeholder 10 redskaber til at undgå dette.

I skriver videre, at I har et mål om at reducere den ekstra medicin, der gives efter behov med mellem 15-30 procent. Er det ambitiøst?

– Man kan altid diskutere, hvor ambitiøst det er. Men det skal også være realistisk. Vi har ikke prøvet det før, og vi skal kunne være sikre på, at det kan lade sig gøre. Det her sigter på den lange bane, og vi kunne godt drømme om at få det længere ned, men kulturforandringer tager tid.

Det lyder næsten som om, medicin er et gode, som er svær at undvære. Men der er forskning der viser, at det ikke virker og at det skader?

– Det ved jeg ikke så meget om. Jeg er ikke læge, men jeg kan henvise dig til vores ledende overlæge Agnete Larsen i vores afdeling i Esbjerg.

Kan man kalde projektet for medicinfri behandling?

Nej, det kan man ikke. Det gør vi heller ikke. Det er medicinreducerende behandling. Og vi er i skarp konkurrence med Region Hovedstaden.

PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få oplysninger fra Region Hovedstaden, som er den anden af to regioner der har søgt om at få del i satspujlemidlerne.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Løgnen om de kemiske ubalancer

/

Medicinfri behandling bliver om kort tid en realitet, efter at psykiatere i årtier har modarbejdet dette. Med begrundelse i teorier om kemiske ubalancer i hjernen sidestiller psykiatere psykisk sygdom med fysisk sygdom, og siger, at det er livsfarligt at tage medicin fra psykisk syge. Teorierne er dog aldrig dokumenteret.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Fejl på fejl på fejl. Det er, hvad en række psykiatere har begået i forhold til medicinsk behandling af psykisk syge. De har i flere årtier modarbejdet medicinfri behandling i psykiatrien, så når dette nu bliver en realitet enten i Region Hovedstaden eller Region Syddanmark, er det på trods af disse psykiatere.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

Psykiatere sidestiller psykiske lidelser med fysiske sygdomme som lungesygdomme og sukkersyge og hævder, at psykiske lidelser på lige fod med fysiske skal behandles medicinsk. Det skete, da Danmarks Radio i 2013 bragte et kritisk dokumentarprogram om danskernes forbrug af SSRI, Danmark på piller. Udsendelserne affødte en voldsom reaktion fra psykiaterne. Omkring 150 læger og andre fagpersoner klagede til Danmarks Radio over programmet.

Professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup sagde dengang til journalisternes fagblad, Journalisten, at man kunne sammenligne det med, at journalister skulle bedrive journalistik om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:

Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke til folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin.

Videbech ligestiller altså psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom. Men årsagen til psykiske lidelser kendes ikke. Der er ikke nogen somatisk markør.

Læs også: Interview med Jytte Willadsen: Psykiatrien er fyldt med illusioner.

Teorien der ikke holdt

Psykiatere har igennem mange år fremført teorier om, at psykisk syge skulle have en kemisk ubalance i hjernen, som skulle være årsag til deres psykiske sygdom. Men det er ikke korrekt, fastslår speciallæge i intern medicin, Mats Lindberg, fra netværket Læger uden sponsor.

– Disse teorier om kemiske ubalancer i hjernen er aldrig blevet bekræftet. Men ikke desto mindre er de blevet fremført som en etableret sandhed først af lægemiddelindustrien i reklamer og ved såkaldt efteruddannelse. Rigtig mange psykiatere og andre læger mener fortsat, at depression er forårsaget af serotonin-mangel i hjernen.

Teorierne handler om, at skizofrene skulle have et dopaminsystem, som er overaktivt, mens deprimerede skulle have for lavt serotonin niveau. Men disse teorier har gang på gang vist sig ikke at holde. Forskere fra The National Institute of Mental Health, NIMH, konkluderede i 1975 at skizofrene, som aldrig havde været medicineret, havde normale niveauer af dopamin.

Serotoninhypotesen om depression har ikke vist sig bedre. I 1984 konkluderede forskere fra NIMH, at forøgelse eller formindskning af de serotonerge systems funktion sandsynligvis ikke i sig selv er forbundet med depression. Det fremgår af den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker bog, Den Psykiatriske Epidemiside 91 og 92.

Dramatisk effekt

Alligevel fortsætter psykiatere med at fremføre disse usande teorier som en begrundelse for at fortsætte medicineringen af folk med psykiske lidelser. Brugerorganisationen LAP bragte allerede sidst i 1990erne ønsket om medicinfri behandling på banen. Men ønsket blev mødt med voldsom modstand fra psykiatere.

Psykiatere har igen og igen begrundet medicinsk behandling af psykisk syge med teorien om de kemiske ubalancer, selv om denne teori altså aldrig er dokumenteret. Det skete også i en stort opsat artikel over to sider i Jyllands-Posten den 5. april 1998 under overskriften: Revolutionen i den menneskelige hjerne.

Her fortæller professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus om, hvordan det er muligt at bringe lidelsen OCD under kontrol med medicin, der regulerer serotonin niveauet i hjernen.

Når patienterne får medicinen, kan vi ved scanninger se, at aktiviteten bliver normal i de dele af hjernen, hvor aktiviteten tidligere var for voldsom. Det er en dramatisk effekt, som helt ændrer mange patienters liv.
Jyllands-Posten søndag den 5. april 1998.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Per Hove Thomsen, hvorfor han udtalte sig således, når det på dette tidspunkt var velkendt, at teorien om de kemiske ubalancer ikke holdt. Men det har hverken i går eller i dag været muligt at træffe Per Hove Thomsen for et interview.

Udtalelser der påvirker

Sådanne udtalelser fra psykiatere har stor betydning for behandlingen af sindslidende. Psykiaterne fungerer som eksperter indenfor deres felt, og det gør de også i udvalg og arbejdsgrupper. Men samtidig er de ofte på lønningslisten hos medicinalindustrien, og det kan forklare deres udtalelser, påpeger Mats Lindberg fra netværket Læger uden sponsor.

– De meningsdannende psykiatere har typisk finansielle forhold til lægemiddelindustrien parallelt med, at de er rådgivere for vores sundhedsmyndigheder. Det påvirker selvsagt deres rådgivning. Man siger næppe noget negativt om medicin, hvis man fortsat vil have penge til forskning, efteruddannelser eller faglige konferencer. Man bider ikke den hånd, der giver en mad.

Per Hove Thomsen er ligesom andre psykiatere kendt for at være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

I artiklen fra Jyllands-Posten medvirker Per Hove Thomsen sammen med Professor Tom Bolwig. Han sagde til Jyllands Posten søndag den 5. april 1998:

Flere og flere lidelser, der tidligere blev anset for at være uforståelige, for at skyldes en hård barndom eller være udtryk for en svag karakter bliver nu accepteret som ”rigtige” sygdomme i takt med, at forståelsen for hjernens biokemi vinder frem.

Psykiatere går imod politisk beslutning

Da et flertal i Folketinget i 2001 besluttede, at man skulle indføre medicinfri behandling blev det efterfølgende aldrig gennemført. Psykiaterne var imod og modarbejdede beslutningen. Professor Raben Rosenberg fra Region Hovedstadens Psykiatri sagde den 19. maj 2006 til fagbladet, Socialpædagogen, at psykiaterne ikke var interesserede i medicinfrie afdelinger:

Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere.

Rosenberg sammenligner psykiske lidelser med fysiske sygdomme, selv om der ikke er belæg for dette. PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvad han bygger sine udtalelser på.

Men Raben Rosenberg vil ikke lade sig interviewe. Han skriver i en mail, at han fortsat er imod medicinfri behandling.

Det har ikke været muligt at få et interview med professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech eller professor Tom Bolwig.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

To regioner vil etablere medicinfri psykiatri

/

Trods massiv modstand fra psykiatere bliver medicinfri behandling i psykiatrien nu en realitet. To regioner skal dyste om at være først med den nye behandling

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Medicinfri behandling vil inden årets udgang være en realitet i enten Region Hovedstaden eller Region Syddanmark. Begge regioner har søgt om at få del i de 10,2 millioner kroner, som indgår i satspuljeaftalen for 2017-2020. Regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) oplyser, at de ønsker at være med i forsøget, fordi det falder godt i tråd med det arbejde, der allerede pågår i psykiatrien.

– Medicinfri behandling er en forlængelse af det arbejde, vi allerede har i gang med at minimere tvang og udvikle behandlingen, siger hun.

For at komme i betragtning til midlerne i forsøgsordningen har regionerne skullet opfylde en række krav. I den medicinfrie behandling skal mennesker med psykiske lidelser kunne blive behandlet uden medicin eller med fokus på, at blive trappet ud af psykofarmaka. Behandlingen skal tilbyde patienterne terapi og aktiviteter, der kan mindske behovet for medicin.

Medicinfri psykiatri bliver en realitet nu efter at psykiatere i årevis har talt imod, og direkte har modarbejdet denne behandling. Da Arne Rolighed (S) var sundhedsminister i 2001 havde et politisk flertal besluttet at indføre medicinfri behandling. Men det blev aldrig til noget på grund af modstand fra psykiatere.

Det skræmmer dog ikke psykiatriordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, at psykiatere advarer mod psykiatri uden medicin.

– Det bekymrer mig ikke. Det bør være muligt at få psykiatrisk behandling uden medicin. Jeg har selv arbejdet i psykiatrien, og jeg ved, at en samtale ofte hjælper urolige patienter bedre end medicin. Og så skader det ikke, sådan som medicin kan gøre, siger Liselott Blixt.

For at få opbakning fra psykiatere har man i Region Syddanmark sørget for at involvere denne personalegruppe helt fra begyndelsen, oplyser regionsrådsformand, Stephanie Lose (V).

– Psykiaterne har været involveret i udformningen af ansøgningen, så det er mit klare indtryk, at de har ejerskab til projektet, og at der er fuld opbakning derfra.

Burde være en ret

Det var brugerorganisationen LAP, der sidst i 1990erne bragte medicinfri behandling i spil. Medstifter af LAP, Karl Bach er glad for, at det nu efter flere årtier bliver en realitet.

– De medikamenter, der bliver brugt i psykiatrien er voldsomt farlige. Derfor er det godt, at dette forsøg bliver indført. Det er et lille skridt i den rigtige retning. Der er mange, som ikke ønsker psykofarmaka, men som bliver tvunget til at tage den. Det burde være en ret at blive fri for psykofarmaka, siger han.

Neuroleptika blev taget i brug i 1950erne, men til trods for, at medikamenterne fra begyndelsen var forbundet med dødsfald er disse lægemidler steget markant i brug. Den amerikanske videnskabsjournalist Rober Whitaker har i sine bøger Mad in America og Anatomy of an Epidemic afdækket, hvordan medicinalindustrien spiller en aktiv rolle heri, samt afdækket hvordan psykiatrien hviler på et videnskabeligt tyndt grundlag.

Psykiatere derimod fortæller en helt anden historie. En af Danmarks førende psykiatere, Raben Rosenberg, har tidligere advaret mod at indføre medicin fri behandling. Han sammenligner det at tage neuroleptika fra psykiatriske patienter med at undlade at behandle en patient, der har blindtarmsbetændelse.

Det er et videnskabeligt spørgsmål, om man skal bruge medicin eller ej, ikke et holdningsspørgsmål.

Hvis det her bliver gennemført, er vi med til at sige at psykoser ikke er en sygdom, men noget man kan snakke sig ud af. Skizofreni for eksempel er meget arvelig, og vi nærmer os mere og mere en biologisk holdning til psykiske sygdomme. Vi ved så meget om psykiatri på videnskabeligt niveau. Alligevel er psykiatri noget, alle kan tale med om – og det gør de. Når sværmeriske politikere vil lade nogle patienter gennemleve psykosen kan man lige så godt bede patienterne om at gennemleve deres blindtarmsbetændelse.
Raben Rosenberg, Weekendavisen 9-11 december 1997.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvilken videnskab det er, der siger, at det er nødvendigt med medicin i psykiatrien. Raben Rosenberg har dog ikke ønsket at lade sig interviewe til PyskiatriAvisen.

Projektet med medicinfri behandling skal igangsættes inden udgangen af året og være afsluttet i første kvartal 2020. Sundhedsstyrelsen har dog været nødt til at genopslå puljen, oplyser fuldmægtig i styrelsen Anne Bøgh Mortensen.

– Det er de samme to regioner, der har søgt. Vi måtte give afslag i første omgang, fordi kravene til projekterne ikke var opfyldt. Vi er nu i gang med at gennemgå de to ansøgninger, og forventer at være klar med en afgørelse til oktober.

 

[Denne artikel blev opdateret kl. 16.00 d. 12/9-17.]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Minister skal redegøre for skader efter SSRI

/

Et ukendt antal danskere har svært ved at stoppe med SSRI, og kan ikke få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, hvor lang tid danskere gennemsnitligt tager SSRI og andre såkaldte antidepressive midler. Som beskrevet i PsykiatriAvisen får titusindvis af mennesker alvorlige bivirkninger, efter de er begyndt at tage SSRI eller SNRI, og mange har svært ved at stoppe med medicinen igen.

– Det er ikke meningen, at SSRI skal bruges i flere år. Derfor er det vigtigt, at vi får et reelt indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er. Det har jeg bedt sundhedsministeren oplyse, siger socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Problemet med langtidsbrugere bliver berørt i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2012. Tallene derfra viser, at det samlede antal brugere af depressionsmedicin er steget samtidig med, at der ikke kommer flere nye brugere til. Dette indikerer, at en stor del fortsætter med pillerne i flere år.

Spørgsmålet er, om SSRI og SNRI skaber afhængighed, og om medicinen kan forvolde uoprettelige skader. PsykiatriAvisen har tidligere beskrevet, hvordan mennesker er endt på førtidspension efter at have fået SSRI og SNRI.

Flere undersøgelser peger, på at medicinen ikke alene er virkningsløs, men også at den kan være farlig.  Et forskerhold fra CTU dokumenterede i februar i år, at SSRI stort set ikke virker og at der er øget risiko ved at bruge medicinen. Samtidig viser en engelsk undersøgelse, der er foretaget af The Royal College of Psychiatrists, at mange har svært ved at stoppe med medicinen igen. 63 procent af de adspurgte svarer, at de har problemer med at stoppe.
De engelske psykiatere spurgte i alt 817 brugere af SSRI, SNRI og andre lægemidler mod depression om deres erfaringer med at trappe ud af medicinen. Undersøgelsen viste videre, at nogle præparater gav værre symptomer end andre. Venlafaxine var det præparat, der klart gav værst gener så som angst, elektriske stød og svimmelhed.

Men selv om der er disse alvorlige gener ved SSRI og SNRI så findes der ingen offentlige behandlingssteder, hvor folk kan få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan har derfor bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) opgøre, hvor mange brugere af SSRI, der får en udtrapningsplan.

– Det er ikke rimeligt, at folk selv skal stå med problemer med at trappe ud. Der bør være hjælp af få, og vi skal se på om hjælpen er god nok, siger hun.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

CTU kritikere får penge fra industrien

/

Da forskere fra Copenhagen Trial Unit i februar i år viste, at SSRI stort set er virkningsløs, og at medicinen kan være farlig, affødte det voldsomme reaktioner fra førende psykiatere. Men disse psykiatere har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Kan man stole på psykiatere, der er betalt af medicinalindustrien? Det spørgsmål er endnu engang aktuelt, efter at forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er blevet mødt af voldsom kritik fra psykiatere. Disse psykiatere har tætte forbindelser til industrien, og får millioner af kroner til deres forskning.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Sagen begynder en vinterdag i februar i år, da et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet med Janus Christian Jakobsen i spidsen dokumenterer, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI, og at pillerne kan forårsage alvorlig skade. Forskningen fører til en voldsom offentlig debat, for betyder det, at de godt 400.000 danskere, som får ordineret SSRI, også kendt som lykkepiller, er blevet fejlbehandlet med fare for deres liv?

Nej forsikrer psykiaterne, som i årevis har forsvaret brugen af SSRI.

Overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup siger i et interview til Politiken den 9. februar, at der ikke er grund til bekymring.

»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.

Men Poul Videbech har igennem mange år haft tætte forbindelser til medicinalindustrien, og det har han fortsat. Danmarks eneste kliniske professor i depression, som han bliver betegnet i Politiken, fik alene sidste år omkring to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskning i depression.

Mangel på gennemsigtighed

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Det er problematisk, at relationen mellem forskning, industri og stat er så tæt og uigennemsigtig, som det er tilfældet i Danmark, mener professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Det rejser tvivl om objektiviteten i forskningen. Det bør endvidere deklareres, når der er interessekonflikter, også når forskere udtaler sig i medier og offentlig debat, siger Heine Andersen, der er på vej med en bog om forskningsfrihed, hvor også de erhvervsdrivende fondes rolle indgår.

Vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen er enig og peger videre på, at forskningen på det medicinske område er mangelfuld, fordi den i høj grad er finansieret af den industri, som samtidig fremstiller og sælger lægemidler.

– Reelt har vi ikke videnskab af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi pålideligt kan opgøre SSRIs gavnlige og skadelige virkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Fornem fond får problemet til at forsvinde

Professor Poul Videbech ser dog ikke noget problem i, at hans forskning er støttet af Lundbeckfonden. Han synes tværtimod, at fonden er meget fornem.

– Der er forskel på Lundbeck A/S og Lundbeckfonden. Lundbeck A/S er et medicinalfirma, og Lundbeckfonden er en af de fineste fonde i verden indenfor hjerneforskningen. Det er hans kongelige højhed Kronprisen, der overrækker uddelingerne til The Brain Prize en gang om året, og det er en fantastisk ære at få del i dem. Langt finere end nobelprisen. Pengene uddeles efter videnskabelige kriterier, og det, der er afgørende, er, om der bliver stillet betingelser i forbindelse med uddelingen. Det gør der ikke. De kan bruges til fri forskning. Jeg har for eksempel fået penge fra fonden til forskning i bivirkninger ved elektrochok, siger Poul Videbech.

Men ifølge Lundbeckfondens egen fundats, som er fondens vedtægter, der beskriver reglerne for, hvad fonden skal bruge midlerne til, så er der ingen forskel mellem virksomheden og Lundbeckfonden, sådan som Poul Videbech siger. Formålet med fondens aktiviteter er netop at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed og foretage uddelinger, som har med forskning og fremstilling og salg af lægemidler at gøre. Se fundatsen her.

– Lundbeckfonden har et klart formål om at støtte virksomhedens interesser, så når fonden uddeler penge er det med det for øje. Så klart er det ikke i alle fonde. Carlsbergfondet har for eksempel ikke regler om, at man kun vil støtte forskning i øl, siger Heine Andersen.

Poul Videbech er ikke den eneste psykiater, som angreb CTUs resultater. Professor Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri gik også i rette med CTU forskerne. I et interview i videnskab.dk afviser han, at effekten af SSRI er stort set lig nul sådan som CTU har vist. Men også Lars Kessing er på lønningslisten i medicinalindustrien. Han har i flere omgange fået midler fra Lundbeckfonden og herudover figurerer han på Lægemiddelstyrelsens liste over læger der samarbejder med industrien. Kessing har i år fået midler fra medicinalgiganten Eli Lilly, der også fremstiller SSRI.

Se listen her.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvordan det påvirker hans forskning. Men det var mandag ikke muligt at få et interview med professoren.

Lektor Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital i Risskov meldte sig også i rækken af kritikere. Men også Dinesen har gode kontakter til industrien. Han har ligesom Videbech fået penge fra Lundbeckfonden. Hans kritik af CTU forskerne går på deres metode og deres brug af den såkaldte Hamilton skala.

Men der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af CTUs arbejde, vurderer vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.

– CTU hører til blandt verdens fremmeste metodeeksperter, når det kommer til systematiske reviews og metaanalyser, siger han.

Efter balladen mellem psykiatere og forskere fra CTU kom lægemiddelstyrelsen for nylig med en afgørelse, som betyder, at brugen af SSRI kan fortsætte som hidtil. Enhedslisten har dog stillet spørgsmål i sagen, og har bedt om at få belyst, hvorfor arbejdsgruppen, der skulle gennemgå sagen, blev sammensat med de personer den gjorde.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

/

Karina Nissen har fået alvorlige gener efter at have taget SNRI. Det er i tråd med, hvad uvildige undersøgelser fastslår. Men myndighederne anerkender ikke disse skader. Så Karina har ligesom i titusindvis af andre medicinerede selv måttet finde hjælp til at trappe ud af sit medicinhelvede.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Da Karina Siegenfeldt Nissen for cirka 10 år siden begyndte at tage Cymbalta, vidste hun ikke, at hun nogle år senere ville blive ude af stand til at arbejde, og at hun akut ville blive indlagt med mistanke om hjerneblødning.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Flere voksne får medicin mod ADHD

//

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.

Lagt ned af piller

/

Claus Flygenring har taget lykkepiller i cirka 15 år. Han vil gerne stoppe, men hver gang han forsøger, bliver han ramt af voldsom angst og depression, og er endt på førtidspension ligesom tusindvis af andre med samme diagnose. Skyldes det mon pillerne?

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

41-årige Claus Flygenring fra Valby ved København har brug for sine piller. Han begyndte at tage SSRI, også kendt som lykkepiller, da han var først i tyverne, og gør det stadig. Hver morgen trykker han en pille ud af kapslen og skyller den ned med et glas vand. Medicinen er lige så vigtig, som den luft han indånder, og han kan ikke fungere uden de 225 mg. Venlafaxin.
– Jeg har forsøgt at trappe ud flere gange. Men hver gang går det galt. Jeg bliver ramt af voldsom angst og depression, så jeg bliver sat fuldstændig ud af drift.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Efter at medicinalgiganten Eli Lilly sidst i 1980erne kom på markedet med deres præparat Fontex er forbruget af SSRI vokset. Herhjemme bruger cirka en kvart million mennesker SSRI. Men mange mennesker har svært ved at stoppe med medicinen igen, viser en række undersøgelser. På Harvard Medical School, kom psykiater Ross Baldessarini i en undersøgelse fra 1997 frem til, at halvdelen af de mennesker, der stopper med at tage SSRI, får tilbagefald indenfor en periode på 14 måneder.

Psykolog og ph.d. studerende Anders Klokmose Sørensen fra det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet bekræfter, at der kan være store problemer med at komme ud af medicinen igen. Han er i gang med at samle al litteratur, der handler om udtrapning af SSRI, og forskningen viser, at det er et område, som er meget lidt belyst.

– Der er ganske få undersøgelser om udtrapning, og dem der er, er ikke tilbundsgående nok. Stofferne påvirker nervesystemet, og der er grund til at antage, at den reaktion folk får er kemisk betinget. For eksempel oplever nogen, at de får elektriske stød i kroppen. Det er ikke en reaktion, man får som følge af depression, så når man ikke kan komme af med medicinen, hænger det sammen med, at stofferne har påvirket hjernen, siger Anders Klokmose Sørensen.

Usikker diagnose

Da Claus Flygenring begyndte at tage SSRI for nu godt 15 år siden, var han ung og autoritetstro, som han siger.

– Da jeg kom op til psykiateren, gik der ikke mere end 15 minutter, før han havde stillet en diagnose. Han mente, at jeg havde en depression og udskrev SSRI. Men jeg var ikke deprimeret. Jeg begyndte dog at tage pillerne, sådan som psykiateren havde sagt. Måske fordi jeg var autoritetstro og ung.

I dag er Claus Flygenring overbevist om, at diagnosen er en fejl, og at udskrivningen af medicin er sket på et forkert grundlag.

Depression er ikke en sygdom på lige fod med sukkersyge eller kræft. Som med andre psykiske lidelser er der tale om en række symptomer, som er blevet til en diagnose. Da depression og angst ikke er sygdomme i egentlig forstand, er det heller ikke muligt at måle eller vide med sikkerhed, om der er tale om depression. Diagnosen bliver stillet ved at en læge eller speciallæge stiller en række spørgsmål til patienten om humør, søvn og sociale liv, og blandt andet ud fra disse spørgsmål bliver diagnosen stillet.

Claus Flygenring havde selv ønsket at komme til at tale med en psykolog, fordi han bøvlede med en række eksistentielle problemer, som har bund i en hård opvækst. Og da han samtidig kom under pres, fordi han lige var blevet far og var i gang med en uddannelse, hang det ikke længere sammen for ham. Men i modsætning til konsultationen hos psykiateren, så var psykologen ikke gratis, og Claus havde ikke råd at betale for den.

I opstartsfasen oplevede Claus Flygenring alvorlige og ubehagelige bivirkninger ved at tage medicinen.

– Jeg husker, at jeg var svimmel, og at jeg besvimede flere gange. Jeg blev træt og udmattet af ingenting. Jeg blev også diffus og havde svært ved at koncentrere mig. Men jeg fik at vide, at bivirkningerne ville forsvinde.

Efter et stykke tid oplevede jeg følelsen af, at blive dulmet eller beroliget. Det var på sin vis meget rart og tillokkende. Grundlæggende var jeg dog imod virkningen, for jeg levede fjernt fra verden, og var ikke mig selv, men jeg var ikke i stand til at stoppe, fortæller Claus og holder en pause inden han fortsætter.

– Man bliver lagt ned og ender med at miste sin modstand. Til sidst accepterer man, at man må tage medicinen.

Ender som førtidspensionist

I dag er Claus Flygenring førtidspensionist. Han er langt fra den eneste med angst eller depression, som er endt på førtidspension. Angst er den lidelse, som sender flest mennesker på førtidspension. En rapport fra Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark, viser, at der gennemsnitligt i årene 2010-2012 er 1935 personer med diagnosen angst som er er endt på førtidspension. Til sammenligning er lænde- og rygsmerter kun årsag til 850 nye førtidspensioner årligt.   Depression er årligt årsag til, at 751 mennesker årligt kommer på førtidspension.

Men hverken angst eller depression er kroniske sygdomme, så hvordan kan det være, at så mange mennesker ender på førtidspension?

Mange undersøgelser fra før 1960erne viser, at mennesker med depression normalt kommer sig. Den svenske læge Gunnar Lundquist har i en undersøgelse fulgt 216 depressive patienter i 18 år, og han kom frem til, at 76 procent af disse mennesker blev raske og genoptog deres arbejde.

Dobbelt så mange

Det bemærkelsesværdige er, at dette billede har ændret sig efter at SSRI er taget i brug. Antallet af psykisk syge, der ender på førtidspension er mere end fordoblet indenfor en tiårig periode, viser tal fra Ankestyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. I 1999 kom 3550 med en psykisk lidelse på førtidspension. I 2010 var det steget til 8812.

De mange tilfælde af angst og depression er fra flere sider blevet forklaret med et presset arbejdsliv eller med utilstrækkelig hjælp til disse lidelser. Bestyrelsesformand i Psykiatrifonden har tidligere udtalt til DR:

– Jeg tror, vi har haft et stort efterslæb med at anerkende angst-sygdomme som sygdomme og så få sat ind med behandling. Der har været for lidt af den tidlige opsporing, så når man når frem til en førtidspension, som man jo har gjort i de her tilfælde, så har man været syg rigtig længe, siger hun.

Men hvad hvis problemet er den medicin, som folk får at vide, at de skal tage? I Psykiatrifonden afviser psykiater Anne Lindhardt dog, at medicinen skulle være årsag til, at mennesker bliver invalideret og ender på førtidspension.

– For langt de flestes vedkommende vil medicinen virke og ikke skade. Det gælder hvis de har den del af sygdommen, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at medicin er påkrævet, siger formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.

Den engelske psykolog Irving Kirsch har i 2008 påvist, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI. I sin undersøgelse fandt han, at der stort set ikke var forskel på at bruge SSRI og placebo. Den hollandske læge J. D. Van Scheyen har videre påvist, at mennesker der tager SSRI får tilbagefald, når de stopper med at tage deres medicin. Senest har forskere fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet dokumenteret, at medicinen ikke virker, og at der er alvorlige bivirkninger. Det ønsker formand for Psykiatriforeningen Anne Lindhardt dog ikke at forholde sig til.

– Jeg forholder mig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som anbefaler medicin til svær depression. Og så skal man naturligvis følge om der er bivirkninger.

Værre og værre

Claus har fået det værre og værre jo længere tid, han har taget SSRI. For nogle år siden måtte han skifte til noget stærkere medicin, fordi medicinen ikke havde samme effekt som i begyndelsen. Han tager nu SNRI, som også påvirker dopamin balancen i hjernen. Men han døjer med mange og alvorlige bivirkninger såvel psykiske som fysiske.

– Jeg har taget på og er blevet overvægtig. Jeg har fået fedtlever. Jeg har seksuelle forstyrrelser, for højt blodtryk, jeg får hedeture, er ekstremt træt, og kan ikke bevæge mig. Det er vigtigt at dyrke sport, men det kan jeg ikke. Kroppen er stiv.

Claus Flygenring har indimellem overvejet, om han er syg, eller om det er medicinen, der er årsag til de alvorlige gener, han har.

– Det er et godt spørgsmål. Men mange af de gener jeg har, får man ikke af at være deprimeret eller angst. Før jeg begyndte på medicinen, havde jeg ikke angst. De sidste 10 år har jeg rendt fra Herodes til Pilatus i vores sundhedssystem for at finde grunden til min træthed, og alle de andre symptomer jeg har. Men lægerne kan ikke finde årsagerne. Mine blodprøver viser flere ujævnheder. Jeg har for lavt testosteron. Jeg har også for lavt stofskifte, men man kan ikke finde ud af hvorfor. Det peger alt sammen på indflydelse fra SSRI.

Den 41-årige mand har ikke opgivet at komme ud af medicinen, men han er indstillet på at det kommer til at tage lang tid.

– Udtrapningen skal ske langsomt. De andre gange er jeg gået for hurtigt frem, så jeg er indstillet på, at det kan komme til at tage mellem 5 og 10 år.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

 

 

Billede: Erich Ferdinand

Flere spørgsmål til minister

/

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på flere spørgsmål om lykkepiller

Enhedslisten vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at svare på flere spørgsmål om lykkepiller.

Det sker efter, at ministeren i et samråd i tirsdags afviste, at der er grund til at ændre på brugen af medicinen. Ministeren læner sig op af en gruppe fra lægemiddelstyrelsen, som har frikendt lykkepiller, også kendt som SSRI. Men psykiatriordfører i enhedslisten Stine Brix mener, at der er grund til at se på, om der er habilitetsproblemer i gruppen.

– Vi vil have belyst, hvordan man har sammensat den gruppe i lægemiddelstyrelsen, som skulle analysere undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit, siger Stine Brix.

Forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet offentliggjorde i februar en metaanalyse, der viser, at der er øget risiko for skadevirkninger i form af selvmord, død eller hospitalsindlæggelse ved brug af lykkepiller. Det medførte megen debat.

Det er overlæge Eskild Colding-Jørgensen, overlæge Doris Stenver og speciallæge i psykiatri, Anders Frøkjær Thomsen der har analyseret forskernes resultater. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen var ind til 2015 ansat i en lederstilling i medicinalvirksomheden, Lundbeck. Den anden person i gruppen, Anders Frøkjær Thomsen, havde offentligt udtalt sig kritisk om undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit og på forhånd afvist resultaterne.

Enhedslisten stiller nu en række udvalgsspørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Læs også artiklen: Voldsom strid om lykkepiller.