Tegneseriefigur der sidder med piller spredt omkring sig

100.000 danskere på depressionsmedicin i årevis

23. oktober 2017

De såkaldte lykkepiller bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Eksperter betegner de nye tal som chokerende.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Lægemidler mod depression og angst, de såkaldte SSRI, SNRI, bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Omkring 100.000 danskere tager gennemsnitligt SSRI i mere end tre år, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Eksperter i depressionsmedicin betegner de nye tal for bekymrende.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

– Tallene er chokerende, og det kommer bag på mig, at så mange danskere bruger disse lægemidler i så lang tid. Der er tale om nogle meget potente lægemidler, og der er mange studier, der viser, at de skaber forandringer i hjernen, siger overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit, Janus Christian Jakobsen. Han og en række andre forskere fra CTU offentliggjorde først på året en omtalt metaanalyse af SSRI.

Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, professor Peter Gøtzsche er enig i, at der er grund til at være bekymret over, at SSRI bliver brugt i så mange år.

– Der er store risici ved at bruge SSRI i så lang tid. En af dem er, at risikoen for afhængighed stiger. En anden er, at risikoen for permanente hjerneskader stiger jo længere tid, man tager behandlingen, sådan at man risikerer aldrig at blive sig selv igen, siger Peter Gøtzsche, der har skrevet flere meget omdiskuterede bøger om emnet.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så er der mennesker, der tager SSRI i 10-15 år, og som har svært ved at trappe ud af behandlingen. De får voldsomme gener, når de ophører med at tage medicinen, og kan ingen offentlig hjælp få.

    Læs også: Lagt ned af piller.

Det har fået socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan til at stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun har bedt om at få oplyst, hvor længe danskerne tager SSRI for at få et indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er.

– Det er bekymrende, at godt 100.000 danskere bruger lægemidlerne i mere end tre år. Det er høje tal, og tilbage står spørgsmålet om, hvorfor så mange bruger lægemidlerne så længe, og om det skyldes, at det er svært at trappe ud af dem, siger Yildiz Akdogan (S).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at SSRI maksimalt bruges i to år. Men beregningerne fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at godt 410. 000 danskere over 17 år har købt såkaldte antidepressive lægemidler. 25 procent af disse skønnes at bruge lægemidlerne i mere end tre år. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på receptindløsninger, og ikke på hvor store mængder, der er købt.

Det høje langtidsforbrug bekræftes dog af en undersøgelse, som professor Peter Gøtzsche har foretaget. Tallene viser, at cirka 13 procent bruger SSRI i mindst fem år. I 2011 var der 24.881 personer, der indløste recept på SSRI for første gang. Heraf har 3329 personer i de efterfølgende fem år fortsat med at indløse recept på depressionsmedicinen. Gøtzsche peger på, at langtidsforbruget af SSRI kan hænge sammen med, at der er lidt viden om udtrapning.

– Mange får alvorlige abstinenssymptomer, når de forsøger at trappe ud af disse lægemidler, og det bliver ofte fejlagtigt tolket som, at det skyldes en sygdom. Folk får også at vide, at de har en kemisk ubalance i hjernen, og derfor er mange psykisk bange for at holde op med at tage lægemidlerne. Pillen er blevet deres identitet. Men det er en myte, at depression skyldes en ubalance i serotonin-niveauet, fastslår Peter Gøtzsche.

SSRI påvirker serotonin-niveauet i hjernen og har en række bivirkninger, som søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og kvalme.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

6 Comments

  1. Jeg kom ud af de anti-depressive på dramatisk og livstruende vis. Jeg overlevede gudskelov. Jeg har det bare så meget bedre uden. De var simpelthen skrækkelige. Det kan ikke beskrives hvordan de påvirkede min personlighed. Jo enorm vrede. Vrede som kostede dyrt og nær slog mig ihjel.
    Jeg vil fraråde ALLE at begynde.
    Placebo virker bedst.
    Og selve livet.
    Sådan er livet. Ikke en dans på rosenblade.

  2. Jeg kom ud af de anti-depressive på dramatisk og livstruende vis. Jeg overlevede gudskelov. Jeg har det bare så meget bedre uden. De var simpelthen skrækkelige. Det kan ikke beskrives hvordan de påvirkede min personlighed. Jo enorm vrede. Vrede som kostede dyrt og nær slog mig ihjel.
    Jeg vil fraråde ALLE at begynde.
    Placebo virker bedst.
    Og selve livet.
    Sådan er livet. Ikke en dans på rosenblade.
    Det tog mig godt et år efter udtrækningen før virkningen var ude af hjernen. Føj

  3. HEY

    I mere end 30 år led jeg af depressioner.
    Efter at jeg fik antipsykotisk medicin udvikledes mine depressioner i hel bizar retning. Årelange, afløst af vilde manier.
    Medicin afstedkommer nogle gange, måske endda ofte, vanvittige cyklus : jeg fik slankepiller, udviklede psykose, derfor fik jeg antipsykotisk medicin, som udløste vanvittig depression. Så fik jeg antidepressiv, som udløste meget ubehagelige bivirkninger.
    Det blev til indlæggelser, tvangsindlæggelser , tvangsmedicinering.
    frygtelige år.
    Jeg vidste, at der var en vej ud af dette helved, jeg kunbare ikke finde den.
    Heldigvis mødte jeg Mestrings – kurserne og dette skarpe fokus på at lære de tidlige tegn at kende. Og, derved – overmande, eller stoppe udvikling af de forskellige ubehagelige reaktioner / symptomer.
    Idag er jeg helt medicinering.
    Fra jeg fik den første pille og til jeg turde slippe den sidste gik ……. 24 år.
    Efter kurserne i livs – mestring gik der 5 år.

    Idag spørger flere : er undervisning den bedste medicin ?

    Tankevækkende må man sige.

    Jeg håber, at god og brugbar undervisning i disse gode livsmestrings – metoder bliver en fast del af samtlige tilbud i alle sammenhænge, hvor behandling / støtte / hjælp væk fra de ofte ekstremt ubehagelige reaktioner / symptomer foregår.

  4. Ja, der skulle stå : idag er jeg helt medicinering ( og trives godt )

    Jeg mangler iøvrigt at skrive : da jeg havde fået disse kurser havde jeg udviklet diabetes. Jeg var i en svær overgangsalder. Derfor gik der lang tid før jeg fik alle ballancerne på plads.
    Dertil vil jeg tilføje : vi har hver vor vej. Ingen recovery – rejse ligner hinandens. Tilgengæld er der små succeser heletiden. Der er heletiden et eller andet man kan arbejde med, selvværd, velvære, træning af diverse proaktive metoder , mere sociale kompetencer etc etc …. Det er jo meget dejligt. Desværre “falder man nok over dørtrinnet” indimellem, altså får en krise. Det er ingen skam. Nogle af metoderne skal trænes “ midt i det svære”, for at du for alvor mærker, at de virker. Det kan lyde ulogisk… jeg ved det, men, det er det ikke. Ok … jeg ønsker alle en god rejse … og … til alle jer, der måske tøver med at tage et kursus …. gør det – evt sammen med en du er tryg ved. <3

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

PsykiatriAvisen har brug for din støtte

…så hvis du synes vores journalistik er vigtig, beder vi dig købe et abonnement

Læs mere >

Poul Videbech kan ikke anbefales

Foredrag

Vil du bestille et foredrag om psykiatri så læs mere

Luftfoto af Glostrup Hospital
Forrige opslag

Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling

Næste opslag

Psykisk sundhed og sygdom til forhandling – et historisk perspektiv

Seneste fra Artikler

Psykiater er budbringer for Lundbeck

Psykiater Charlotte Emborg Mafi er ansat i det offentlige sundhedsvæsen til at hjælpe skizofrene patienter. Men hun arbejder også for medicinalvirksomheden Lundbeck,

Forskere uenige om depressionsmedicin

Forskning finansieret af industrien er mere positiv overfor depressionsmedicin end uafhængig forskning og konkluderer, at kun få procent får alvorlige ophørsgener.
S og SF vil have mere medicinfri behandling

S og SF vil have medicinfri tilbud

Det stigende antal førtidspensioner hos mennesker med psykiske lidelser er bekymrende, mener S og SF. De ønsker begge medicinfri behandling, og den
Gå tilToppen

Don't Miss