Browse Tag

Depression

Studie afliver teori om kemisk ubalance

/

Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af  al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.

Af Gitte Rebsdorf

Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.

Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.

Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.

”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz

Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:

” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.

Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.

Stop for depressionsmedicin?

Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.

” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.

Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.

Intet svar i gener

Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.

I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at  se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.

Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.

Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.

Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.

”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.

Bliver man rask af at være i psykiatrien?

Omkring 300.000 danskere er diagnosticeret med depression, og nu skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange af disse som kommer i arbejde, og hvor mange som ender på førtidspension.

 

Af Gitte Rebsdorf

I 1950erne varede en depression typisk omkring et halvt år, og derefter gik den over af sig selv. Det fremgår af en lærebog for medicinstuderende, skrevet af nu afdøde psykiater og professor i psykiatri, Erik Strømgren.

I dag er omkring 300.000 danskere ifølge PsykiatriFonden diagnosticeret med depression, og spørgsmålet er, hvor mange af dem, som er friske igen efter et halvt år. Det vil medlem af sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) nu have svar på, og hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange der kommer i arbejde efter et halvt år, og hvor mange som ender på førtidspension.

”Jeg mener, at det er vigtigt og interessant at finde ud af, om den hjælp, vi yder, nu også virker. Jeg kender selv flere som er gået ned med stress, har fået depression og førtidspension. Mange føler sig ikke godt nok hjulpet, og er i systemet i alt for lang tid, og kan ikke komme sig igen,” siger Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt.

 

Virker behandlingen

Den nu pensionerede læge Herluf Dalhof, som har beskæftiget sig med psykiatri i mange år, undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke har noget overblik over, hvor effektiv behandlingen er.

”Jeg har spurgt styrelsen flere gange. Første gang var i 2013, men jeg har ikke kunnet få svar på disse banale men helt centrale spørgsmål, som kan afklare behandlingens effektivitet. Hvis behandlingen virker, vil disse mennesker jo blive raske igen,” siger han.

Mere end 400.000 danskere er ifølge sundhedsdatastyrelsen i behandling med depressionsmedicin, som også bliver brugt ved andre lidelser end depression.

 

Fordobling på 13 år

Tal, som PsykiatriAvisen tidligere har offentliggjort tyder dog på, at effekten af psykiatrisk behandling er tvivlsom. I hvert fald hvis effekten måles i forhold til et liv uden førtidspension.

Mange flere mennesker med sindslidelser ender på førtidspension. I 1999 var 3550 mennesker med mentale lidelser på førtidspension, og 13 år senere i 2012 var det tal steget til 7 164 mennesker, altså mere end en fordobling på 13 år. Tallene er indhentet hos Ankestyrelsen og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. STAR.

Du kan læse om det i artiklen, Psykofarmaka bliver brugt forkert.

Den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker har dokumenteret samme tendens i sine bøger, Mad in America og Anatomy of an Epidemic.

 

10 år på depressionsmedicin

Samtidig er der forskning, som viser, at  mange mennesker har svært ved at stoppe med at tage depressionsmedicin, og at mange ofte bruger medicinen i årevis. En tidligere patient har fortalt til PsykiatriAvisen, at hun anvendte medicinen i 10 år.

Læs også artiklen: Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader

Så hvordan kan det være at en lidelse, som tidligere gik over af sig selv efter et halvt år, pludselig bliver en kronisk lidelse, spørger Herluf Dalhof.

”I 1958 skrev Erik Strømgren, at en depression varer et halvt år, og at man derefter typisk bliver rask af sig selv. Det var før psykofarmaka for alvor begyndte at blive brugt i behandlingen. Det er derfor vigtigt at vide, hvor mange som efter et halvt år med depression er i arbejde, eller hvor mange, der er på førtidspension, for det vil fortælle os noget om hvor effektiv behandlingen er,” mener han.

Liselott Blixt er enig i, at der er brug for at have fokus på området.

”Når man har kendskab til, at der er mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, er det vigtigt, at vi gør noget, ellers bliver det bare dyrere,” siger hun.

Antallet af unge mennesker i alderen 15- 19 år, som bliver diagnosticeret med depression, er tredoblet i en treårig periode, viser et studie fra Rigshospitalet.

 

 

 

Minister ind i sag om SSRI skader

/

Millioner af SSRI brugere får gener, når de stopper med medicinen, viser britisk undersøgelse. For en dansk kvinde har det taget tre år at komme ud af medicinen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have sundhedsministeren til at se på sagen.

Af Gitte Rebsdorf

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, (DF) beder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at gå ind i sagen om de mange SSRI og SNRI brugere, som får langvarige gener, når de forsøger at stoppe med medicinen.

– Jeg vil bede sundhedsministeren undersøge, om folk nu også får den hjælp, de har brug for. Hvis der er så alvorlige udtrapningsproblemer, som undersøgelsen viser, skal folk naturligvis have hjælp, siger Liselott Blixt.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så viser en britisk undersøgelse af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. At så mange får alvorlige problemer, når de stopper med depressionsmedicin har samtidig ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Ph.d. og psykolog Agnes Ringer fra Roskilde Universitet, RUC, som blandt andet forsker i brugerinddragelse i psykiatrien, siger, at der intet belæg er for, at psykiske diagnoser er egentlige sygdomme på lige fod med fysiske. Depression, angst, skizofreni og manio- depressivitet er alle blot beskrivelser af en række symptomer, som intet forklarer om årsagen til disse tilstande. Diagnoserne siger intet om ætiologi. Agnes Ringer henviser til, at dette også fremgår af verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 liste. I den internationale manual fraråder forfatterne til ICD-10 netop brugen af begrebet sygdom.

– Det står meget klart, at forfatterne mener, at det er problematisk at bruge begrebet sygdom om psykiske lidelser. Der er ikke tale om reelle sygdomme som vi kender dem fra somatikken, men snarere om kategorier, som en gruppe forskere og praktikere er blevet enige som en rimelig måde at klassificere en række symptomer på. Men det siger intet om, hvorfra disse symptomer kommer. Årsagen er ukendt, siger hun.

Kan man tale om en antipædiatri?

Men Agnes Ringer går videre end det. Hun taler også om, at den videnskab, som psykiatrien hviler på, er i krise. Agnes Ringer er via en række forskningsnetværk, der har fokus på human- og samfundsvidenskabelig forskning i psykiatri, dybt forankret i det teoretiske arbejde, men hun har også praktisk erfaring fra både socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, hvor hun har arbejdet siden 2010.

– Psykiatrien har altid mødt en vis modstand fra befolkningen, fra pårørende og fra patienter, sådan som vi også kender det fra antipsykiatribevægelsen. Samme modstand ser man ikke hos andre lægelige specialer. Som de to britiske psykiatere Patrick Bracken og Phil Thomas har pointeret, så er det svært at forestille sig, at der ville opstå en antipædiatri eller kritisk anæstesiologi. Det giver ikke mening.

– Psykiatrien har altid adskilt sig fra de andre lægelige specialer, fordi der ikke er konsensus om, hvordan psykiske lidelser skal forstås. I de sidste 10-15 år har der været meget fokus på dette i de videnskabelige tidsskrifter, og der er flere der taler om, at der er en legitimitetskrise, og at selve videnskaben er i krise. Det er måske også derfor, at reaktionerne bliver stærke, når der er kritik af psykiatrien. Det er fordi, der bliver stillet spørgsmål ved psykiatriens legitimitet.

– At flere forskere stiller spørgsmålstegn ved den grundlæggende forståelse, skal også ses i lyset af, at man nu meget længe har forsket intensivt i dette område, uden at man er blevet så meget klogere på, hvad psykisk lidelse er, fastslår Agnes Ringer.

Lidelse er et grundvilkår

Psykolog Peter Damgaard-Hansen har arbejdet som privatpraktiserende psykolog i 40 år herhjemme og i USA, og han er enig i, at der er brug for andre forståelsesrammer i psykiatrien. Depression eller andre psykiske diagnoser er i hans optik ikke egentlige sygdomme, men derimod eksistentielle problemer, som kræver både vores egen og vore medmenneskers engagement og stillingtagen.

– Lidelsen eller smerten er en grundvilkår ved det at være menneske. Hvis lidelsen bliver uudholdelig lukker vi af, og så bliver alt ligegyldigt og mørkt. Så kan vi føle os som levende døde.

– Depression er i virkeligheden et tab af vores evne til at rumme lidelsen. Men det at lukke af vil blot resultere i en skæbnesvanger fremmedgørelse overfor vores egen eksistens. Og på grundlag af en sådan fremmedgørelse kan man kun få det dårligere. Og så kan man lukke endnu mere af med depressionsmedicin, som fjerner individet endnu mere fra smerten og dermed fra sig selv. Så er fremmedgørelsen total, under den illusion, at man har løst problemet.

– Depression er ikke en sygdom. Men mange, herunder lægemiddelindustrien, har en interesse i at gøre den til en sygdom, for så kan man behandle med medicin.

– For det enkelte menneske kan det virke tillokkende at få en diagnose, for så har man en forklaring, og så kan man i princippet ikke gøre for det. Men faren ved at påtage sig en diagnose er netop, at man ikke får gjort noget ved det, der er problemet, siger Peter Damgaard-Hansen, der som vi skal se, også har et bud på, hvordan vi håndterer lidelse og depression.

 

Patienter bliver koloniseret

Depression er altså ifølge Peter Damgaard-Hansen en tilstand, hvor individet lukker af for sig selv og bliver fremmedgjort. Stort set samme observation har Agnes Ringer gjort, da hun i 2013 skrev ph.d. om sproget i psykiatrien. Her bemærkede hun, at de psykiatriske kategorier gjorde det svært for mange patienter at få øje på, hvem de selv er, altså en form for fremmedgørelse. Mange oplever, at det i begyndelsen kan være en lettelse at få en diagnose, men på sigt kan det betyde, at man bliver ved med at lede efter noget sygt hos sig selv. Denne fremmedgørelse kan blive værre, hvis patienterne oplever, at de ikke bliver forstået, mener Agnes Ringer.

– Hvis patienternes egne forståelser for deres lidelser afviger for meget fra det, som personalet mener, så kan de blive betragtet, som usamarbejdsvillige eller som om, de mangler sygdomsindsigt. Dette bygger på en ide om, at der kun er en rigtig måde at forstå sin lidelse eller sygdom på. Denne tilgang kan medføre, at mange patienter for at klare sig i det psykiatriske system nøje overvejer, hvordan de skal agere og tale til personalet. Mange patienter tager de psykiatriske forståelser til sig, og begynder at tale om lidelsen, som noget, der lever sit eget liv uafhængigt af dem selv, som en biologisk, psykologisk eller teknisk fejlmekanisme. Det kan vise sig i form af udsagn som;

det er på grund af min manglende mentalisering.

Eller;

det er  på grund af min diagnose.

– Normalt forstår vi ellers vores reaktioner ud fra de situationer, vi er i. Altså, jeg blev meget vred eller ked af det, fordi sådan og sådan …. men der er en tendens til, at når noget bliver defineret som psykiatrisk, så opfattes det nærmest som noget, der bor inde i personen uafhængigt af de sammenhænge, man er i, siger Agnes Ringer.

Selv om personalet måske ønsker at inddrage og lytte til patienterne, så bliver det vanskeliggjort af de gængse sygdomsbegreber i psykiatrien. Det kan virke paradoksalt fordi der er et nedskrevet ønske om, at inddrage patienterne noget mere.

– Selv om der er et ønske om at være åbne overfor patienternes fortællinger, er det et stort dilemma, for det er to vidt forskellige måder at forstå mennesket på, og begge dele kan ikke være til stede samtidig, fastslår Agnes Ringer.

Værst at være alene

Løsningen for psykiatrien og for mennesker med depression og andre psykiske lidelser er ifølge Agnes Ringer og Peter Damgaard- Hansen hverken dyr eller vanskelig. Tværtimod er den lige til for. Det, man ved hjælper, er relationer til andre mennesker.

– Det er grundlæggende for hele menneskelivet, at vi er afhængige af andre mennesker, og at det værste for os er at være alene og isolerede. Men i vores samfund er der mange mennesker, som er alene. Problemet er ikke smerten i sig selv, men oplevelsen af at være alene med den. Derfor kan depression også beskrives som en relationel lidelse. En oplevelse af, at der ikke er nogen, der forstår, hvordan man dybest set har det. Den lidende kan kun hjælpes, hvis der er en hjælper, der som udgangspunkt er villig til at favne lidelsen sammen med ham eller hende gennem dyb empati og gennem dyb erfaring med egen livssmerte. Det må være rygraden i enhver behandlingstilgang, siger Peter Damgaard-Hansen.

 

Videnskabeligt og forskningsmæssigt bør man være åben overfor flere forskellige tilgange til forståelsen af psykiske lidelser, mener Agnes Ringer. For at komme videre og udvikle psykiatrien vil det være gavnligt at videnskabsteori får lov at spille en større rolle, og at socialvidenskaberne kommer mere på banen, mener Agnes Ringer.

– Vi ved fra psykoterapien, at relationer betyder meget. Hvis en person føler sig jaget af dæmoner, kan man i stedet for at korrigere dette, gå med personen og forsøge at følge og finde mening i det, der i første omgang virker som meningsløst. Altså en måde, hvor man sammen undersøger noget uden at tage stilling til, om man tror på det eller ej, en såkaldt agnostisk tilgang, siger hun.

 

Agnes Ringer håber, at den etablerede psykiatri vil vise større åbenhed og give mere plads til forskellige måder at forstå psykiske lidelser på.

– Første skridt handler om, at man anerkender, at psykiatrien er omstridt, og at man i virkeligheden ved meget lidt om hvad psykiske lidelser kan være.

[/content_protector]

 

Misinformationen om SSRI fortsætter

/

En af Danmarks førende eksperter i depression fortsætter med at give forkerte oplysninger om SSRI, lyder kritikken fra en række forskere. Han siger, at bivirkninger er godt undersøgt og at nogle typer SSRI har en helt fantastisk effekt.

 

Af Gitte Rebsdorf

Mere end 400.000 danskere tager depressionsmedicin. Disse mennesker har krav på at få korrekt information om, hvordan medicinen virker. Men en af Danmarks førende eksperter i psykiatri, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech bliver kritiseret for at give forkerte og misvisende oplysninger om depressionsmedicin.

PsykiatriAvisen har foretaget en gennemgang af Videbechs udtalelser i Radio24syv den 8. marts og forelagt dem for en række eksperter, der fastslår, at udtalelserne er ukorrekte.

Poul Videbech siger i interviewet den 8. marts, at bivirkningerne ved de forskellige typer af depressionsmedicin, SSRI og SNRI er grundigt undersøgt.

Hans reaktion kommer efter, at overlæge ved CTU, Janus Christian Jakobsen har påpeget, at en ny og meget omtalt undersøgelse af depressionsmedicin helt undlader at tage stilling til bivirkninger ved SSRI.  Poul Videbech har udtalt sig i meget rosende vendinger om den nye undersøgelse, der er lavet med seniorforsker på institut for Psykiatri på Oxford Universitet, Andrea Cipriani i spidsen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så bliver der sået tvivl om undersøgelsen.

Ikke læst på tingene

Videbech mener, at det er uproblematisk, at det nye studie fra Andrea Cipriani og hans kolleger undlader at undersøge for bivirkninger. For som han sagde til Radio24syv, så kan man ikke starte ved Adam og Eva hver gang:

Så vil jeg altså lige belære ham (Janus Jakobsen) om, at de her stoffer, dem har vi haft siden 1980’erne og de er ekstremt grundigt undersøgt, hvad angår bivirkninger og langtidsbivirkninger og alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger

Hvis Janus Jakobsen hævder, at det er de ikke, så er det simpelthen fordi, han ikke har læst på tingene. Han er heller ikke psykiater, så han har ikke nogen praktisk erfaring med de her stoffer

Men det er ikke korrekt, at SSRI og SNRI er ekstremt grundigt undersøgt, når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste studier af depressionsmedicin er foretaget af de lægemiddelvirksomheder, som fremstiller og sælger pillerne, og det er typisk korte studier på cirka 8 uger, oplyser psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Klaus Munkholm, der også er forsker ved Det Nordiske Cochrane Center

– De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed. De er typisk udført af lægemiddelindustrien med det formål at få medicinen godkendt. Disse undersøgelser siger ikke meget om, hvordan disse stoffer virker i virkelighedens verden. Det ved vi meget lidt om. Der er foretaget meget få langtidsstudier, og da folk sjældent bruger disse lægemidler i mindre end et halvt år, er de korte studier ikke et udtryk for, hvordan lægemidlerne virker for de fleste patienter, der behandles med dem.

– Men ud fra de studier, der er, ved vi, at der er bivirkninger. Problemet med Cipriani undersøgelsen er, at de slet ikke er medtaget, siger Klaus Munkholm

Skønmaleri af SSRI

Han får opbakning af Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England, som i 2008 stod i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin.

– SSRI’er har vist sig at give seksuelle problemer hos de fleste patienter. Lægemidlerne øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, intestinal blødning, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge mennesker. FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) kræver faktisk, at der er en etikette på lægemidlerne, som advarer om selvmordstanker, skriver Kirsch i et svar til PsykiatriAvisen.

Så selv med meget ufuldstændige undersøgelser viser depressionsmedicinen sig at have alvorlige bivirkninger. Det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit, CTU.

– De resultater, vi ser fra Cipriani, er formentlig et skønmaleri af SSRI. Hvis der havde været længere opfølgning og lavere risiko for, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, så ville de skadelige virkninger af disse stoffer formentlig være endnu mere udtalte, siger Janus Christian Jakobsen.

Han har stået i spidsen for en metaanlyse, der viser, at der er alvorlige bivirkninger ved SSRI.  CTU studiet, der blev offentliggjort i februar 2017 viser, at effekten af depressionsmedicin er minimal, og at den bliver ophævet af de alvorlige bivirkninger, der er ved midlerne.

Janus Christian Jakobsen har kritiseret, at Andrea Cipriani og hans kolleger helt har undladt at undersøge for bivirkninger i deres undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig i The Lancet.

Fantastisk effekt

Poul Videbech siger videre til Radio24syv, at det nye ved Cipriani undersøgelsen er, at den undersøger effekten af de forskellige SSRI og SNRI, og at effekten af nogle præparater er fantastisk. Men den påstand møder også kritik.

Videbech sagde følgende om Cipriani undersøgelsen den 8. marts:

Det nye ved den her undersøgelse, det er, at den deler det op på de forskellige stoffer. Så kan man se, at nogle af stofferne har en ganske fantastisk effekt, og nogle af dem har en middelmådig eller svag effekt, kunne man sige. Det er klart, at når man sidder med en patient, så vil man lade sig vejlede af, hvad patienten tidligere har prøvet af behandling og prøve sig frem og finde det stof, som har den bedste effekt mod depression og de færreste bivirkninger, og det er den proces, som man så kan bruge den her undersøgelse til at lade sig vejlede af.

Konklusionen er absurd og særdeles misvisende, påpeger kritikerne. For hvordan kan man konkludere, at et stof er bedre end andre, når man ikke har undersøgt bivirkningerne, spørger de.

– Hvis man vil anbefale et bestemt lægemiddel frem for et andet, er det nødvendigt at forholde sig til de skadevirkninger, der er ved det. Men det gør undersøgelsen ikke, fastslår Klaus Munkholm og fortsætter.

– Det giver kun mening at tale om, at effekten kan variere mellem forskellige lægemidler, hvis man på forhånd ved, at der er tale om stoffer, der virker.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Det ville være at bombe videnskaben 30 år tilbage, hvis man undlod at undersøge for lægemidlers skadelige virkninger. Man skal undersøge for såvel skadelige som gavnlige effekter, det fremgår af alle internationale guidelines.

Cipriani studiets pointe med at fremhæve nogle lægemidler frem for andre, bør således ikke bruges til noget.  De misvisende oplysninger om SSRI er alvorlige, mener overlæge og psykiater Klaus Munkholm:

– Folk har krav på at få korrekt information om, hvordan lægemidler som SSRI virker, og hvilke bivirkninger, der er.

Flere fejl

Men fejlinformationen fortsætter. Videbech siger videre i Radio24syv den 8. marts

Irving Kirsch udgav en meta-undersøgelse i 2008, der viste, at effekten af antidepressiv medicin tiltog, jo sværere depressionen var. Det er jeg enig i. Man skal ikke bruge medicinen til de lette depressioner. Det skal bruges til moderat til svær depression, for ellers er bivirkningerne uacceptable i forhold til det, man kan opnå. Så medicinen virker ikke ved de lette depressioner. Det er der ikke mange, der er uenige i. Det er problemet ved meta-analyserne, at man inkluderer patienter, der ikke er særligt syge, og så virker medicinen ikke særlig godt. Det viste Irving Kirsch i 2008.

Men hvis man dykker ned i Irving Kirsch studie fra 2008,så fremgår det ikke, at medicinen har en særlig god effekt ved moderat til svær depression. Tværtimod fremgår det, at den heller ikke har en mærkbar effekt på denne type depression.

Kirsch konkluderer:

Drug-placebo differences in antidepressant efficacy increase as a function of baseline severity, but are relatively small even for severely depressed patients. The relationship between initial severity and antidepressant efficacy is attributable to decreased responsiveness to placebo among very severely depressed patients, rather than to increased responsiveness to medication.

Psykiatriavisen har bedt Irving Kirsch om en kommentar, og han fastholder og uddyber sin konklusion:

–          Det, vi har skrevet, gælder stadig. Det er korrekt. Næsten alle patienter i vores forsøg var svært deprimerede. Men selv for denne gruppe var effekten lille.

Overlæge på CTU, Janus Christian Jakobsen afviser ligesom Kirsch, Videbechs påstand.

– Den effekt man ser i Kirsch’s studie overfor de svært deprimerede, er stadig yderst minimal og langt under den grænse, man nu ved skal til for, at en patient kan registrere det. Og når alle forsøg med SSRI inkluderes, sådan som vi gjorde, så forsvinder den forskel, der er i Kirsch’s studie.

Radio24syv bragte i samarbejde med PsykiatriAvisen tre interview om Cipriani –studiet den 8. marts 2018 om morgenen. Hør med her

 

 Skævvridning af data 

Det store problem ved undersøgelserne af depressionsmedicin er, at det som regel er industrien selv, der undersøger deres egne produkter. En metaanalyse samler alle undersøgelser på et givent område, men mange af de studier, der indgår i metaanalyserne har en høj grad af bias eller skævvridning. Det gælder også Cipriani studiet, siger Klaus Munkholm

– Det er velkendt, at industrien tilbageholder informationer om skadevirkninger i de studierapporter, der bliver lavet, mens man laver et sådant forsøg – både alvorlige og mindre alvorlige. Det er også velkendt, at mange af skadevirkninger bliver underdrevet og underrapporteret, siger Klaus Munkholm.

Af Cipriani undersøgelsen, som er offentliggjort på The Lancet, fremgår det da også, at der er høj risiko for bias eller skævvridning. Ud af de 522 forsøg, der indgik i metaanalysen var 380 eller 73 procent kategoriseret som i høj risiko for bias. I undersøgelsen står der:

of 522 trials were rated as high risk of bias, 380 (73%) trials as moderate, and 96 (18%) as low; and the certainty of evidence was moderate to very low.

Klaus Munkholm er bekymret for, om forskerne har taget tilstrækkelig højde for bias i deres konklusioner.

– Der er så mange fejl og bias i de forsøg, der indgår i undersøgelsen, at det resulterer i en skævvridning af data. Det er et problem ved Cipriani undersøgelsen, at de ikke har været strikse nok i forhold til dette. Hvis man tager højde for denne skævvridning, så er det meget svært at have tiltro til den effekt, de når frem til, at SSRI har, siger han.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Cipriani og hans kolleger ignorerer bias i deres data, når de drager konklusioner. Det er særligt problematisk, fordi nogle af forfatterne har udtalt, at det nu endelige er bevist, at depressionsmedicin virker.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med professor Poul Videbech, der i Politiken har betegnet Cipriani studiet som det største og bedste, og udtalt, at nu har vi det mest solide grundlag til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva. Men det har ikke været muligt at få et interview med Poul Videbech.

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

/

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Overlæge Janus Christian Jakobsen, der har ledet CTU undersøgelsen påpeger, at studier viser, at man skal langt over en score på 0.50 for at kunne begynde at tale om en effekt. Dette er tidligere fremgået af hjemmesiden for the National Health Service, NICE, som fastsætter retningslinjer for sundhedsvæsenet i Storbritannien. Janus Christian Jakobsen undrer sig over, hvordan Cipriani undersøgelsen kan konkludere, som den gør.

– De rå data i vores undersøgelse og den nye undersøgelse viser det samme, og metodikken i det nye studie er overordnet i orden, men deres fortolkning af data er bemærkelsesværdig og fejlagtig. Det er absurd at konkludere, at medicinen virker på baggrund af de data, der er i undersøgelsen, siger han.

Samler alle undersøgelser.
En metaanalyse er en undersøgelse af den sundheds-videnskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger.

Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England er enig. Kirsch stod i 2008 i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin, som kom frem til en effekt på 0,32 på Hamiltonskalaen. Altså samme resultat som Cipriani er kommet frem til. Men i modsætning til Cipriani så fik dette resultat ikke Kirsch og hans kolleger til at konkludere, at medicinen virker.

– I vores undersøgelse fandt vi en effekt på 0.32 helt identisk med den effekt som Cipriani og hans kolleger har fundet. Denne effekt er meget beskeden og klinisk ubetydelig. For at sætte det i perspektiv, så har NICE brugt en grænse på 0.50 for klinisk betydning, og undersøgelser viser, at man skal op på en effekt på 0.875 for at kunne tale om blot en minimal forbedring, siger Irving Kirsch til PsykiatriAvisen.

Pressen skyld i fejlfortolkning

Professor i statistik og medicin ved Stanford Universitet, John Ioannidis, der er medforfatter på 2018 undersøgelsen, medgiver at en effekt på 0.30 er beskeden.

– Det er mere end 0, men ikke stort på nogen måde. Og så er der tale om en gennemsnitlig effekt, så det er sandsynligt, at nogle mennesker vil have mere gavn af medicinen, mens andre vil have mindre gavn, siger Ioannidis i et mailsvar.

Da PsykiatriAvisen uddybende spørger, om en effekt på 0.30 på Hamilton skalaen er tilstrækkelig til at konkludere, at medicinen virker, svarer John Ioannidis, at udsagnet om at medicinen virker, er en fortolkning, der stammer fra pressen.

– Nogle nyhedsmedier har skrevet, at medicinen virker. Men det er en forsimpling, som afviger både fra undersøgelsen og fra de pressemeddelelser, som forfatterne lavede. I gennemsnit virker medicinen beskedent. Den kan godt fungere mere for nogle mennesker, men virker ikke for de mange, når det kommer til klinisk betydning.

Ingen sikkerhed

De godt 400.000 danskere, der bliver behandlet med SSRI eller SNRI, kan altså ikke ånde lettet op, som Politiken skrev. Men er det medierne eller forskerne, der fejlfortolker data i undersøgelsen?

I Cipriani undersøgelsen står der, at al depressionsmedicin er mere effektivt end placebo.

All antidepressants were more efficacious than placebo in adults with major depressive disorder. 

Samtidig har undersøgelsens hovedforfatter, Andrea Cipriani udtalt til BBC, at undersøgelsen endelig lægger låg på en lang strid om, hvorvidt depressionsmedicin virker eller ej. Cipriani sagde til BBC:

This study is the final answer to a long-standing controversy about whether anti-depressants work for depression.

We found the most commonly prescribed anti-depressants work for moderate to severe depression and I think this is very good news for patients and clinicians.

 

Misinformation fra både forskere og medier

Overlæge Janus Christian Jakobsen fra CTU er chokeret over fortolkningen af den nye undersøgelse.  Han mener, at vildledningen også stammer fra forskerne selv og ikke kun fra medierne.

– Data i undersøgelsen giver intet belæg for at konkludere, at depressionsmedicin virker. Men alligevel konkluderer undersøgelsens forskere dette. Det er misinformation af patienterne. Som læge og psykiater skal man fremlægge fakta om medicinen, både når det gælder virkning og bivirkning. På baggrund af denne information er det patienterne selv, der må beslutte, om de vil tage medicinen.

Professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche er enig i, at fortolkningen af data i det nye studie er fejlagtig.

Cipriani og hans kolleger skriver i undersøgelsen:

Our primary outcomes were efficacy (response rate measured by the total number of patients who had a reduction of ≥50% of the total score on a standardised observer-rating scale for depression) 

Det har fået professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup til at sige følgende om undersøgelsen til dagbladet Politiken:

Lidt poppet sagt får patienter, der tager medicin, op til halveret deres depressionssymptomer. Det er altså virkelig meget værd,når man er syg.

Men en sådan fortolkning af data holder ikke, mener Peter Gøtzsche:

– Det er velbeskrevet af statistikere, at det er en vildledende måde at analysere data på. I virkeligheden er reduktionen i symptomer så lille, at den ikke har nogen betydning. Det fremgår i øvrigt også af Lancet artiklen, siger Peter Gøtzsche.

 

Glade psykiatere

Da CTU sidste år kom med deres undersøgelse blev den mødt med voldsom modstand fra danske psykiatere. Læs også

Anderledes er det med den nye undersøgelse fra Cipriani og hans kolleger. Den er blevet modtaget med glæde og mange superlativer blandt psykiatere. Professor i depression Poul Videbech, som er en af de ypperste eksperter på området, udtalte videre til Politiken:

Det er en gigantisk metaanalyse, det største og bedste studie, der nogensinde er lavet på mit område. Det opsummerer de enorme mængder erfaringer og studier, som forskerne har frembragt gennem årene. Så nu har vi det mest solide grundlag nogensinde til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva, og vi kan endda adskille de enkelte stoffers effekt og bivirkningsprofil. Det er meget vigtigt.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Poul Videbech, om det er et fortrin i sig selv, at undersøgelsen er stor og inkluderer 21 lægemidler? Og hvordan han kan konkludere, at medicinen virker, når resultatet viser en score på 0.30 på Hamiltonskalaen. Men Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Alvorlige bivirkninger

Cipriani og hans kolleger har i deres undersøgelse medtaget 21 forskellige typer depressionsmedicin, men det gør ikke undersøgelsen bedre, at alle præparater er medtaget, siger Janus Christian Jakobsen.

– Kvaliteten af undersøgelsen bliver ikke bedre, fordi forskerne medtager alle lægemidler. Tværtimod bliver det svært, måske umuligt, at undersøge ordentligt for bivirkninger af de forskellige stoffer. Cipriani har ikke undersøgt systematisk for de skadelige virkninger af disse stoffer, og det er udtalt problematisk.

Hos Cipriani er de mennesker, som er droppet ud på grund af bivirkninger udtaget af undersøgelsen, og det er ikke udtømmende, påpeger Janus Christian Jakobsen.

– Der kan sagtens være patienter, der er blevet i undersøgelsen, selv om de har haft bivirkninger. Et af de store problemer med denne undersøgelse er, at den ikke har en ordentlig gennemgang af bivirkninger. Når man skal retfærdiggøre, om en behandling skal bruges, skal der være balance mellem gavnlige og skadelige virkninger.

CTU undersøgelsen viste, at der var alvorlige bivirkninger såsom hospitalsindlæggelse og risiko for selvmord.

Sådan måles depression. Der findes ingen eksakte metoder til at måle depression. Graden af depressive symptomer bliver ofte målt ved hjælp af forskellige spørge-skemaer. I det såkaldte Hamilton interview får patienten en række spørgsmål om søvn, tristhed, appetit, koncentration og selvmords-tanker. Patienten får forskellige svarmuligheder for eksempel: Jeg vågner flere gange hver nat, eller jeg vågner en til to gange. Ud af sådanne svar fremkommer der et tal, som viser noget om graden af depression

 Professor Peter Gøtzsche, der har skrevet to kritiske bøger om psykiatrien, er enig i, at Ciprianis undersøgelse er problematisk i forhold til bivirkninger. Han peger videre på, at undersøgelsen alene kigger på resultaterne efter 8 ugers brug af depressionsmedicin. Det er ufuldstændigt, fordi mange mennesker tager SSRI i årevis.

– Vi mangler ordentlige studier af, hvordan depressionsmedicin virker. Der findes meget få langtidsstudier, men de få studier der er, viser et meget ringe resultat.

 

Cipriani 2018 CTU 2017
Effekt på depression Gennemsnitlig effekt er 0.30 på Hamilton skala. NICE Gennemsnitlig effekt er 0.20 på Hamilton skala
Bivirkninger ved medicinen

 

Studiet rapporterer alene om mennesker der er droppet ud på grund af bivirkninger

 

Systematisk gennemgang af bivirkninger, som er rapporteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[/content_protector]

Voldsom strid om lykkepiller

/

Lægemiddelstyrelsen og forskere fra Copenhagen Trial Unit er stødt sammen i et opgør om lykkepiller. Effekten af lykkepiller er minimal og pillerne er farlige, konkluderer forskerne. Men Lægemiddelstyrelsen affejer kritikken og vil ikke ændre på brugen af lykkepiller. Spørgsmålet er, om styrelsen tjener patienterne eller den industri, de får millioner af kroner fra.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Kernen i striden mellem de to instanser handler om de mere end 400.000 mennesker, der tager lykkepiller; får de en korrekt behandling eller er deres liv og sundhed tværtimod i fare.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Forskerne fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet med overlæge Janus Christian Jakobsen i spidsen har vist, at effekten af lykkepiller er så minimal, at den er svær at registrere. De har også dokumenteret, at der er en øget risiko for alvorlige skadevirkninger i form af selvmord, død, hospitalsindlæggelse eller anden fare for patienterne.
– Det er nok en af de vigtigste pointer i vores forskning, siger Janus Christian Jakobsen.

Efter at forskerne fra Copenhagen Trial Unit, CTU, i februar i år offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet BMC Psychiatry har Lægemiddelstyrelsen undersøgt forskernes resultater. Og en af konklusionerne fra Lægemiddelstyrelsen er, at der intet nyt er i Janus Christian Jakobsens metaanalyse af lykkepiller. De skriver på deres hjemmeside:

CTU´s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger.

Men hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst det samme som forskerne fra CTU nemlig, at der er en øget risiko for skadevirkninger ved brug af lykkepiller, hvorfor har Lægemiddelstyrelsen så ikke grebet ind over for disse midler? Det ville vi gerne have spurgt overlæge Eskild Colding-Jørgensen om. Han har været med til at gennemgå metaanalysen fra CTU. Men Colding-Jørgensen kunne fredag ikke finde tid til et interview. I stedet skriver Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til PsykiatriAvisen:
–  Når man som patient får ordineret medicin, eller får en vaccine, så vil det jo være baseret på lægens vurdering af fordele i forhold til risikoen for bivirkninger. Og medicin, som har en effekt – hvad enten det er som behandling eller forebyggelse – kan også have potentielle bivirkninger.

En ommer

Hos organisationen Danske Patienter er vicedirektør, Annette Wandel bekymret over de modsatrettede oplysninger om lykkepiller. Det lader patienterne i stikken.
– Det er meget bekymrende, at to så vigtige instanser kan nå frem til så vidt forskellige resultater. Derfor må de tilbage til arbejdsbordet og finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Patienterne kan ikke være tjent med denne usikkerhed, siger Annette Wandel.

Psykiatriordfører i Enhedslisten Stine Brix er enig i at sagen ikke er slut, selv om Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at lykkepiller kan bruges som hidtil.
– Jeg håber ministeren er enig i, at vi har en fælles interesse i at finde ud af, hvad der er det bedste for patienterne, siger hun.

Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om sagen efter at forskerne fra CTU offentliggjorde deres resultater. De vakte stort røre, og de blev kaldt chokerende og overraskende. Men resultaterne er ikke helt så overraskende. Det er langt fra første gang, at der er blevet rejst tvivl om berettigelsen af lykkepiller:

  • Forbrugerrådets magasin Tænk bragte i 2006 et temanummer om lykkepiller, og i det blev der rejst tvivl om effekten og bekymring for bivirkninger.
  • I 2008 viste en engelsk undersøgelse foretaget af forskere fra Hull Universitet, at der kun er begrænset effekt ved lykkepiller og professor Irving Kirsch udtalte dengang, at der ikke var begrundelse for at bruge midlerne til mennesker med let til moderat depression.
  • Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Professor Peter Gøtzsche har adskillige gange kritiseret brugen af lykkepiller og vist, at pillerne ikke virker og giver alvorlige bivirkninger.

Men hver gang der er blevet sået tvivl om lykkepillers berettigelse, er det blevet imødegået af psykiatere, og forbruget er herefter fortsat uændret. Det skete også da forskerholdet fra CTU i februar offentliggjorde resultaterne af deres metaanalyse. Det fik privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, ph.d. Anders Frøkjær Thomsen til at anklage forskerne for at skævvride deres resultater. Han skrev i et indlæg bragt i Ugeskrift for Læger i april:

På denne måde inkluderes masser af patienter, der enten er blevet behandlet i for kort tid, til at SSRI kan udvise fuld effekt, er blevet behandlet med utilstrækkelige doser, eller man har tilhørt patientpopulationer, der gør effekt af behandlingen mindre sandsynlig. F.eks. patienter, der er under kokainafvænning, patienter med behandlingsresistent depression og lignende. Med andre ord: metaanalysen er kraftigt skævvredet til fordel for placebo.

Selvsamme Anders Frøkjær Thomsen kom senere til at indgå i den gruppe i Lægemiddelstyrelsen, som fik til opgave at undersøge om der på baggrund af CTUs resultater er grund til at ændre på retningslinierne for lykkepiller. Det er sammenblanding af interesser, mener Janus Christian Jakobsen fra CTU.
– Det ligner jo bestilt arbejde, og jeg er bange for, at Lægemiddelstyrelsen ikke kender metodikkens og statistikkens abc, siger forskeren.

Annette Wandel fra Danske Patienter er enig i, at det kan være problematisk at lade en person, der på forhånd er kritisk i forhold til det, han skal undersøge, indgå i arbejdet.
– Hvis ikke de to andre i undersøgelsen har været tilsvarende positive kan der være et problem. Men jeg kender ikke de to andre i gruppen, siger vicedirektøren.

Fakta. En metaanalyse er en undersøgelse af den sundhedsvidenskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger. Forskerne fra CTU har i deres oversigt indhentet alle publicerede undersøgelser af lykkepiller. De har endvidere bedt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om undersøgelser og endelig har de bedt lægemiddelindustrien om undersøgelser.

Tætte forbindelser til industrien

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet. Men styrelsen har også tætte forbindelser til medicinalindustrien. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen, som har været med til at analysere CTUs undersøgelse, arbejdede fra 2010-2015 i en lederstilling hos Lundbeck. Hans enhedschef Nikolai Constantin Bruun har også en baggrund i blandt andet Novo Nordisk og Genmab. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen årligt modtager mere end 300 millioner kroner i gebyrer fra medicinalindustrien. Det fremgår af styrelsens årsrapport. I praksis betyder det, at styrelsen er afhængig af penge fra de firmaer, hvis medicin de samtidig skal kontrollere og godkende. Det er en uheldig cocktail, mener man i Danske Patienter.
– Der bør ikke kunne rejses tvivl om uvildigheden hos et så vigtigt organ som Lægemiddelstyrelsen. Derfor er det relevant at se på, om der er tilstrækkelig armslængde mellem styrelsen og de firmaer, den skal kontrollere, siger Annette Wandel.

Stine Brix fra Enhedslisten er enig.
– Det er korrekt, at der er et problem. Men problemet er, at vi på den ene side gerne vil have en uafhængig lægemiddelstyrelse, men vi vil også samtidig gerne have, at industrien betaler for de ydelser, den får foretaget. Det er noget vi bør se på så vi får mere armslængde, siger Enhedslistens psykiatriordfører.

I Lægemiddelstyrelsen afviser kommunikationschef Maria Høy, at de cirka 300 millioner kroner fra industrien har nogen betydning for styrelsens habilitet.
– Industrien betaler for sagsbehandling og der er mange offentlige styrelser, der har gebyrer. Det er der også, når man skal have kørekort, siger hun.

Der er samråd om sagen på tirsdag.

[/content_protector]