Viden, analyse og udvikling

Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

Karina Nissen har fået alvorlige gener efter at have taget SNRI. Det er i tråd med, hvad uvildige undersøgelser fastslår. Men myndighederne anerkender ikke disse skader. Så Karina har ligesom i titusindvis af andre medicinerede selv måttet finde hjælp til at trappe ud af sit medicinhelvede.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Da Karina Siegenfeldt Nissen for cirka 10 år siden begyndte at tage Cymbalta, vidste hun ikke, at hun nogle år senere ville blive ude af stand til at arbejde, og at hun akut ville blive indlagt med mistanke om hjerneblødning.

Hendes læge udskrev medicinen til hende, fordi hun var ramt af stress og fibromyalgi.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

– Han stillede en række spørgsmål til mig, og efter 10-15 minutter udskrev han medicinen, og sagde, at den ville kunne hjælpe mig, fortæller den 46-årige kvinde fra Hjallerup lidt uden for Ålborg.

Fakta Cymbalta (duloxetin) er et nyere såkaldt antidepressivt middel, der ikke alene påvirker serotonin men også noradrenalin balancen. Bivirkningerne ved SNRI kan være mere udtalte end hos SSRI.

Men i stedet for at få det bedre, sådan som lægen havde stillet i udsigt, begyndte den nordjyske kvinde at blive udtalt træt. Hun havde svært ved at passe sit arbejde som kontorassistent, hendes menstruation ophørte, hun fik mælk i brysterne, flere smerter og problemer med at huske.

– Jeg fik det dårligere og dårlige, men jeg tænkte ikke på, at det kunne skyldes Cymbalta. Lægerne bragte det heller ikke på bane. De tilbød mig i stedet en masse anden medicin for de bivirkninger, jeg havde. Hvad jeg ikke er blevet tilbudt af medicin…

Ingen opgørelser

Karina Nissen er ikke den eneste, som oplever alvorlige bivirkninger ved SSRI og SNRI. PsykiatriAvisen har kontakt til seks personer, som alle har alvorlige skadevirkninger efter lykkepiller. Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange mennesker, der har disse skader. Men at der er tale om titusindvis vidner en række facebook grupper om. Gruppen Cymbalta hurts worse har cirka 10.000 medlemmer.

Flere uvildige undersøgelser af SSRI dokumenter, at SSRI kan give alvorlige skadevirkninger. Senest har et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit vist, at medicinen stort set ikke virker, og at den kan være årsag til alvorlige skader som kan føre til hospitalsindlæggelse. Men til trods for det har lægemiddelstyrelsen afvist at ændre på brugen af lykkepiller. Se voldsom strid om lykkepiller.

Cymbalta hjalp heller ikke på de smerter, Karina havde som følge af sin fibromyalgi, sådan som lægen havde stillet i udsigt. Hun kunne ikke binde sine egne snørebånd og en måling viste, at hun havde forhøjet niveau af hormonet prolaktin, så da Karina var blevet 44 år ønskede hun stoppe med medicinen. Den hjalp hende ikke og gav hende tværtimod mange bivirkninger.

– Jeg talte med min læge om det, og han anbefalede, at jeg trappede ud ved at springe medicinen over hver anden dag. Men jeg valgte i stedet at en stoppe fra dag til dag, sådan at jeg ophørte øjeblikkeligt med Cymbalta.

Dette bratte ophør med medicinen skulle vise sig at få voldsomme konsekvenser.

Falsk blodprop

Udover den praktiserende læge havde Karina ingen hjælp til udtrapning af medicinen. Sådan forholder det sig også for alle andre, oplyser overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Marlene Øhrberg Krag.

– Mig bekendt findes der ingen specifikke behandlingssteder, hvor man har fokus på udtrapning. Det skal ske i samarbejde med den behandlende læge, og så er det vigtigt, at diagnosen er stillet korrekt fra start, og at lægen følger patienten over tid.

De første dage af udtrapningen gik det fint. Karina havde ikke gener, der var værre end dem, hun var vant til. Men herefter begyndte den nordjyske kvinde at få elektriske stød, svimmelhed, hjertebanken og kvalme. Og da hun den femte dag, efter hun var stoppet med Cymbalta, var på vej på arbejde, fik hun det så dårligt, at hun måtte køre ind til siden. Hun fik ringet efter sin mand, som stødte til, og han alarmerede en ambulance. Karinas muskler gik i krampe, og hun blev lammet i den ene side samtidig med, at hun ikke kunne tale.

– Jeg kunne huske alle ordene, men jeg var ikke i stand til at udtale dem.

På hospitalet kunne de se, at Karinas puls var 162, og her troede de først, at hun havde fået en blodprop i hjernen, men det viste sig ved nærmere undersøgelse ikke at holde stik.

Det var Karinas mand, der først fik mistanke om, at hændelsen kunne hænge sammen med Cymbalta og den udtrapning, Karina var gået i gang med.

– Dengang vidste jeg ikke, at det kan være meget farligt at stoppe med medicinen fra den ene dag til den anden.

Efter den voldsomme hændelse begyndte Karina at søge informationer om Cymbalta og fandt ud af, at hun ikke var den eneste, der havde disse bivirkninger. Hun kom med i en facebook gruppe, hvor man bistår hinanden også i forhold til at trappe ud af medicinen, og den nu 46-årige kvinde fandt ud af, at hun var nødt til at begynde at tage medicinen igen og så trappe langsomt ud. Men det har været svært at slippe medicinen.

– Jeg har haft både fysiske og psykiske gener. Min mand overtog alt arbejde i et halvt år, fordi jeg ingenting kunne. Alt har været mørkt og gråt og sort, og jeg har været i tvivl, om det var den rigtige vej, jeg gik. Hvis jeg spurgte min læge, fik jeg bare at vide, at jeg skulle droppe udtrapningen og fortsætte med medicinen. Så jeg fandt ud af, at jeg ingen hjælp kunne få, og at det her var noget, jeg måtte klare selv.

Det er nu to år siden, at episoden med den falske blodprop indtraf, og Karina har reduceret den daglige medicin fra 30 til 2 milligram. Det er sket gradvist sådan, at hun hele tiden maksimalt har taget 10 procent mindre end den foregående dosis. Og hun er glad for, at hun er nået så langt.

– Jeg ved ikke, om jeg havde klaret det, hvis ikke jeg havde haft min mand og mine voksne børn, som hele tiden har støttet mig.

Efter at have været væk fra arbejdsmarkedet i næsten ti år kun afbrudt af praktikforløb, søger Karina Nissen nu et fleksjob, og hun har et håb om at komme helt ud af medicinen og de bivirkninger, den har givet.

– Jeg har hele tiden fået at vide, at det er noget oppe i min hjerne, det er galt med. Det troede jeg også selv i begyndelsen, men i dag er jeg blevet klogere. Det her er noget, der kan ske for alle, hvis de får denne medicin.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen