Browse Tag

Depression

Depression set som en lidelse i bevidstheden

/

Det er i vores bevidsthed, at vi mærker depression. Mærker vi den ikke dér, så er vi ikke deprimerede.

Sådan skriver psykolog og forfatter Erik Platz i det tredje af i alt fire indlæg.

Vel vidende at mennesket er en helhed af krop/hjerne, psyke og bevidsthed, skal der i første omgang ses på findestedet for depressionen, nemlig den enkeltes bevidsthed.

Helt afhængig af den enkeltes individuelle historie og særtræk, så vil den depressives bevidsthed overordnet og skematisk set være præget af en oplevet ubalance mellem det, der af ydre eller indre årsager binder eller hæmmer individets trang til at træde frem og vise sig i fællesskabet, overfor selve denne trang til at træde frem og vise sig selv. Den oplevede bundethed og manglende oplevelse af at gøre det godt nok kan så give sig udtryk i en følelse af skyld, angst og fortvivlelse, hvorved individet kan strande i en håbløshed, som lammer handlekraften og muligheden for at udleve ”frihedssiden”.

Se evt. bogen: ”Opbrud i psykiatrien – nyt lys på sindslidelser” (Platz 2024).

Denne beskrivelse kan ikke bruges til at fortælle den depressive, at vedkommende i virkeligheden er god nok. Det må gerne nævnes, men det vil i første omgang være stort set virkningsløst. Men den kan bruges som en baggrundsforståelse for samtaler og forskellige tiltag i en proces, hvor den depressives selvforståelse er et centralt omdrejningspunkt. Kombineres det med tålmodighed og almindelig omsorg, hvor der forhåbentlig kan indpasses både indhold og fællesskab i form af gruppesamtaler med ligestillede samt gåture og motion, hvor den overbelastede tankekværn dæmpes, kreative aktiviteter, praktisk arbejde, fordybelse i interesseområder mm., så kan vi forvente, at 80-85% af alle depressioner opløses indenfor en tidshorisont på 6-10 måneder (se nedenfor). Det er bedre tal, end for de medicinerede, især når vi tager i betragtning, at risikoen for tilbagefald reduceres ved ikke-medikamentel behandling (se også her nedenfor).

I det følgende vil begreberne antidepressiv medicin og SSRI-medicin blive anvendt synonymt.

Tre bemærkelsesværdige forskningsprojekter

1)  En af de mest grundige gennemgange af den eksisterende, traditionelle forskning i korttidsvirkning af SSRI er fra 2017. Det er en såkaldt metaanalyse udført af danske forskere (Jakobsen m.fl. 2017). Metaanalysen omfatter 131 forskningsprojekter med i alt 27.422 deltagere.

Det konkluderes, at den mulige lille gavnlige virkning af SSRI opvejes af SSRI´s skadevirkninger.

I metaanalysen er kun fire af forskningsprojekterne uafhængige af medicinalindustriens finansiering. Disse fire forskningsprojekter påviser ikke nogen gavnlig effekt af SSRI.

2)  I et længerevarende uafhængigt studie af virkning af medicinering (SSRI) sammenlignet med virkning af motion for ældre svært deprimerede, betjener forskerne sig af et interessant forskningsdesign:

156 ældre svært deprimerede deles op i tre lige store grupper. Gruppe 1 modtager i 16 uger alene behandling med SSRI. Gruppe 2 modtager i 16 uger både behandling med SSRI og gennemfører et motionsprogram. Gruppe 3 modtager ingen antidepressiv medicinbehandling og gennemfører alene et motionsprogram.

I de første uger kan der registreres en lidt hurtigere bedring i de medicinerede grupper (gruppe 1 og 2) set i forhold til den ikke medicinerede gruppe (gruppe 3). Efter 16 uger registreres en ensartet bedring i alle tre grupper.

Undersøgelsen følger herefter forsøgspersonerne yderligere et halvt år, og efter de i alt 10 måneder er tilbagefaldsprocenten for gruppen af alene medicinerede 38%. For gruppen som både modtager medicin og motion er tilbagefaldsprocenten 31%, medens tilbagefaldsprocenten for de ikke-medicinerede ligger helt nede på 8%. Studiet tyder på, at hvis depressionsforløbet gennemleves uden medicinering mindskes risikoen for tilbagefald. Eller sagt på en anden måde, at medicinering i det lange løb risikerer at gøre lidelsen mere kronisk. (Blumenthal m.fl. 1999) og (Babayak m.fl. 2000).

3)  I 2001 og 2006 udgiver Posternak m.fl. to forskningsrapporter, som forsøger at beskrive det naturlige forløb for en depression, når der undlades medicinering.

Der bygges på nogle foreliggende forskningsrapporter, hvor diagnosticeret depressive er blevet delt op i to grupper, hvor den ene modtager behandling i form af psykoterapi, og den anden stilles på venteliste i op til 22 uger, uden at modtage behandling.

Det chokerende resultat er, at de ikke-medicinerede på ventelister – altså dem med et naturligt ikke-medicineret forløb – synes at blive lige så hurtigt raske som de, der i andre forskningsprojekter er blevet medicinerede.

Kombinerer vi den viden med den lige omtalte engelske undersøgelse, som taler om over 30% tilbagefald for de medicinerede og kun 8% tilbagefald for de ikke medicinerede, så har vi måske noget af svaret på, hvorfor der bliver flere og flere, som må bruge psykofarmaka i en eller anden udstrækning for at klare dagen og vejen.

Det rejser i hvert tilfælde spørgsmålet, om det er den selvsamme medicinen, som hævdes at gøre os raske, som i virkeligheden i sig selv er en del af årsagen til, at vi får flere og flere langtidsbrugere af psykofarmaka.

Posternak m.fl. anslår på baggrund af deres undersøgelser, at 80-85% af depressionerne vil forsvinde af sig selv indenfor det første år, og de fastslår, at ingen kendt behandlingsmetode kan konkurrere med de tal. (Posternak 2001 og Posternak 2006) 

Skaber SSRI afhængighed?

M.h.t. depression så var teorien tilbage i 70´erne forenklet sagt, at lidelsen skyldes et underskud af transmitterstoffet serotonin i hjernen. Den antidepressive medicin (SSRI) tilfører hjernen stoffet serotonin og virker derfor helbredende eller symptomdæmpende.

Indgående forskning i 80érne og 90érne viser imidlertid, at hvad stoffet serotonin angår – og de komplicerede processer i hjernens følsomhed, opbygning, nedbrydning og genoptagelse af stoffet – så er der ingen påviselig forskel mellem hjernen hos den depressive og den raske.

Når hjernen så tilføres ekstramængde af stoffet serotonin, så vil den starte en tilpasning til den påførte ændring. Efterhånden som denne tilpasning sker i hjernen, så vil fratagelse af medicinen serotonin udløse en ubalance i hjernen. Oprindelig var der ikke ubalance, det er der nu, og patienten vil nu mangle serotonin. Der er opstået afhængighed.Hvilket også betyder en øget risiko for at lidelsen bliver mere kronisk og kræver en stadig medicinering. 

Skaber SSRI mani?

Mani eller bipolar lidelse er en langt mere alvorlig sygdom end depression. Der ligger en (som oftest uomtalt) risiko for, at den tendentielt humøraccelererende SSRI-medicin driver oprindeligt depressivt diagnosticerede over i mani eller bipolar lidelse.

Om bivirkninger ved SSRI skriver Grundbog i psykiatri (Simonsen & Møhl (Eds), 2017) således:

“I nogle tilfælde udvikler patienter ved behandlingsstart med SSRI-præparater eller i forbindelse med øgning af dosis et alvorligt bivirkningssyndrom, det serotonerge syndrom, med muskelfasciculationer, konfusion, agitation, tremor, diarré, ataksi, temperaturøgning og akatisi. (..) Dette syndrom skyldes en overaktivering af det serotonerge system.” (Fink-Jensen, Videbech og Simonsen, 2017, s. 660). Udtrykket: ”en overaktivering af det serotonerge system” tænder advarselslamper. Advarselslamper som bestyrkes af en række forskningsresultater:

Forskere ved Yale University gennemgår i perioden 1997-2001, 87.920 patientjournaler for diagnosticeret angste eller depressive medicineret med SSRI og finder, at 7-8% hvert år overgår til diagnosen mani, og at et sted mellem 20-40% på et tidspunkt går fra at være depressive til bipolare – en langt mere alvorlig lidelse end depression, og meget svær at komme af med. Her taler vi om en overvejende medicinskabt psykisk sygdom, og vi taler om rigtig mange personer (Martin 2004).

Op gennem 1990´erne begynder man, især i USA, at medicinere børn med antidepressiv medicin.

Forskere ved University of Pittsburg fastslår i en rapport fra 1992, at 23% af drenge i alderen 8-19 år medicineret med SSRI udvikler mani og yderligere 19% udviser medicinskabt problematisk adfærd (Jain 1992).

Psykiatere ved Harvard University finder i 1995, at 25% af børn diagnosticeret depressive og medicineret med antidepressiver konverterer til mani (Faedda 1995).

Washington University finder i 2001, at af præpubertære børn fulgt over en årrække på 10 år, hvor de medicineres med SSRI, udvikler helt op til 50% mani (Geller 2001).

Hertil kommer, at ADHD-medicin også producerer mani. Således angiver et studie fra Massachusetts General Hospital, at 11% af børn medicineret for ADHD, må formodes at konvertere til en manisk lidelse (Bidermann m.fl. 1996). I USA skønnes ca. 3,5 millioner børn med diagnosen ADHD at blive medicineret med ritalin eller lignende – 11% af 3,5 millioner er mange.

Den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker angiver, at tilbage i 1950´erne – før der kom psykofarmaka ind i billedet – da regnede man med, at 1 ud af 10.000 ville udvikle sygdommen mani. I dag regner man med, at 1 ud af 40 vil udvikle mani i USA (Whitaker 2013).

Depression er en kompliceret størrelse

Depression har som grundtræk i bevidstheden en oplevelse af ikke at træde frem og vise sin ”frihedsside”, for i stedet at blive trykket ned af egne ”bundetheder”. Der opstår i forbindelse hermed skyld, angst og fortvivlelse.

At ”underkaste sig” nødvendighederne og bundethederne kan i første omgang ses som et forsvar imod den uudholdelige konflikt mellem vores to poler: friheden og bundetheden. Ved at leve som hovedsagelig én-polet og ”bundet”, forsagende ”friheden”, dæmpes konflikten. Men forsvaret hævner sig og resulterer i nedtrykthed og handlingslammelse.

Her kan selve teorien om, at depression skyldes, at vi er underlagt biokemiske processer i hjernen – fra et bevidsthedsmæssigt synspunkt – ses som et udtryk for den depression, som den skal løse op for.

Ligesom nogle somatiske sygdomme kan have deres årsager i uhensigtsmæssig livsførelse, således kan også depression vise tilbage til uhensigtsmæssigheder i sindets balancer og dermed på en måde ses som en advarselslampe: der er en ubalance at rette op på. Det kalder på tid og tålmodighed, men vil i bedste fald forbedre personens videre udgangspunkt frem i livet.

Mange former for stress vil stort set have en dynamik og funktion som depression.

Der er grund til at fremhæve, at sorg ikke må forveksles med depression. Sorg kræver sin tid og må gennemleves. Sorg er ikke sygdom og må ikke behandles som sådan.

Depression kan indeholde meget sorg, men den rene sorg indeholder ikke depression.

Så er der den vedvarende eller stadigt tilbagevendende dybe og pinefulde depression, som tilsyneladende ikke vil slippe personen: de 15-20% hvor depressionen ikke løser sig op indenfor et år, og de akut meget pinefulde depressioner. Hvad skal vi gøre?

Det kan der ret beset ikke gives noget generelt svar på, og vi må huske, at mennesket er en helhed af krop, psyke og bevidsthed.

Set i lyset af, at 80-85% af alle depressioner synes at løse sig op indenfor 6-10 måneder, skal der kun undtagelsesvis skrides til somatisk behandling i starten og langt fremad, mens der meget gerne må komme andre behandlingstiltag på banen.

Hvis depressionen tilsyneladende bare varer ved og ved eller til stadighed vender tilbage, kan der i samråd med den depressive forsøges somatisk behandling, men størst mulig tilbageholdenhed tilrådes, da medicinsk behandling risikerer at forværre prognosen ved at drive patienten ud i andre og mere alvorlige former for sindslidelse (mani), eller ved at gøre lidelsen yderligere kronisk og patienten afhængig.

Det er ikke let!

To af vores mest fremragende bidragsydere til dansk kultur- og åndsliv er Grundtvig og Kierkegaard. Begge døjede livslangt med svære depressioner. Måske de havde en særlig følsomhed og indsigt i menneskelivet i kraft af deres lidelse. I al hemmelighed kan vi glæde os over, at ingen dengang tænkte på medicinering.

Men som sagt: let er det ikke.

Cand. psych. og forfatter Erik Platz har for nylig udgivet bogen: Opbrud i psykiatrien

You might be interested in

Udeladte studier kommer i spil

/

Fem studier, som er udeladt fra officielle vejledninger om behandling med SSRI, kommer nu i spil. Lægernes videnskabelige selskab, DSAM, vil medtage studierne i deres arbejde med en ny vejledning, hvor praktiserende læger kan søge faglig opdatering.

Af Gitte Rebsdorf

Praktiserende læger får måske mere viden om de alvorlige symptomer, der kan opstå ved ophør med SSRI, også kendt som lykkepiller.

Det sker efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan fem forskningsstudier er udeladt fra de nationale kliniske retningslinjer, Patienthåndbogen og promedicin, som mange læger anvender, når de skal tage stilling til en behandling.

Men de udeladte studier vil nu blive inddraget i arbejdet med en ny klinisk vejledning om angst, depression og stress, som lægernes videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, står bag.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Læger er opmærksomme på seponeringssymptomer, siger formand for DSAM

//

En britisk undersøgelse har vist, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om de symptomer, der kan opstå, når man forsøger at stoppe med SSRI, også kendt som lykkepiller. Men lægerne er opmærksomme på problemet, forsikrer Bolette Friderichsen.

Af Gitte Rebsdorf

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen så ved læger for lidt om de langvarige og alvorlige symptomer, der kan opstå, når folk forsøger at stoppe med at bruge SSRI, også kendt som lykkepiller.

Men formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, Bolette Friderichsen, mener, de praktiserende læger er opmærksomme på problemet.

”Vi ved ikke, hvor stort problemet er i Danmark, men det må være frustrerende for dem, der oplever ikke at få den korrekte hjælp, og det er der grund til at tage alvorligt,” siger hun.

Den britiske undersøgelse er foretaget blandt mere end 700 brugere, og viser, at folk er vrede og frustrerede over ikke at blive taget alvorligt, og over ikke at kunne få hjælp til de skader, som medicinen har efterladt dem med.

En af deltagerne i undersøgelsen beskriver det således:

“Læger er simpelthen ikke opmærksomme på langvarige abstinenser, og er meget dårligt rustet til at hjælpe patienter med at komme ud af disse lægemidler.”

Men formanden for DSAM, der selv er praktiserende læge, opfordrer folk til på ny at henvende sig til deres læge.

”De er nødt til at gå tilbage til deres læge og sige, at de har brug for mere hjælp, og at de gerne vil følges tættere. Vi underviser hinanden, og vi er opmærksomme på problemet,” siger hun

Man lærer ikke noget af at spise en pille

Hele 93,5 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de intet fik at vide om, at det kunne være svært at stoppe med medicinen, da den i sin tid blev udskrevet. Det, er der stor utilfredshed med, og en 48-årig deltager fra Danmark skriver, at medicinen kun bør gives samtidig med, at der advares om de mulige langsigtede skadelige virkninger, og at det kan være svært at komme ud af medicinen igen.

Mennesker, der får lykkepiller, skal have tilstrækkelig information om såvel bivirkninger som udtrapningssymptomer, og medicinen bør bruges så lidt, som  muligt fastslår formanden.

”Der skal naturligvis være tilstrækkelig information om medicinen i almen praksis, og hvis muligt skal man forsøge at gøre noget andet end at give medicin. Man lærer jo ikke noget af at spise en pille, og hvad så næste gang man får et slag i hovedet? Det er belastninger, der gør, at folk ryger ud i en depression. Nogle gange er folk dog så hårdt ramt, at det er nødvendigt, men medicin må aldrig stå alene,” siger hun.

Uden påvirkning fra industrien

Bolette Friderichsen peger videre på, at patienter, som er i langvarig behandling med medicin som udgangspunkt, får deres medicin vurderet mindst en gang årligt.

”De fleste vil gerne have mindre medicin, men det handler om, at finde det rigtige tidspunkt at trappe ned og ikke, når man skal skilles eller har fået et nyt job. Men patienterne kan få seponeringssymptomer  i en periode”, siger formanden for DSAM, som er lægernes fagvidenskabelige selskab.

Den britiske undersøgelse om lægers manglende viden om seponeringssymptomer peger videre på, at det kan være et problem, at praktiserende læger får viden fra lægemiddelindustriens konsulenter. Til det siger formanden for DSAM:

”Jeg er enig i, at vores oplæring primært bør komme fra kilder uden økonomisk interesse i medicinsalg.”

Bolette Friderichse  henviser i øvrigt til, at der er en ny klinisk vejledning på vej til de praktiserende læger om angst, depression og stress og bivirkninger og seponeringssymptomer ved SSRI og SNRI. DSAM forventer at have et udkast klar sidst på året.

Læs også:

https://www.psykiatriavisen.dk/2022/09/19/som-om-hjerne-og-krop-braender/

https://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/07/ny-undersoegelse-misinformerer-mener-forskere/

You might be interested in

Historieløs og uden identitet – jeg ved ikke mere, hvem jeg selv er

/

Eksperter fortæller befolkningen, at ECT er en effektiv og sikker behandling, men er fortællingen den samme, når ECT patienter selv får mulighed for at komme til orde?

Af Gitte Rebsdorf

Mens førende psykiatere fortæller befolkningen, at ECT er en skånsom og effektiv behandling, så er fortællingen en anden, når ECT patienter selv får mulighed for at oplyse om effekt og bivirkninger.

En spørgeskemaundersøgelse, som PsykiatriAvisen har foretaget blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet, viser, at alle 17 deltagere i undersøgelsen har hukommelsesproblemer, og at hukommelsesproblemerne er af alvorlig karakter

En af deltagerne beskriver det således:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Studie afliver teori om kemisk ubalance

/

Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af  al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.

Af Gitte Rebsdorf

Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.

Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.

Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.

”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz

Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:

” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.

Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.

Stop for depressionsmedicin?

Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.

” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.

Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.

Intet svar i gener

Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.

I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at  se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.

Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.

Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.

Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.

”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.

You might be interested in

Bliver man rask af at være i psykiatrien?

Omkring 300.000 danskere er diagnosticeret med depression, og nu skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange af disse som kommer i arbejde, og hvor mange som ender på førtidspension.

 

Af Gitte Rebsdorf

I 1950erne varede en depression typisk omkring et halvt år, og derefter gik den over af sig selv. Det fremgår af en lærebog for medicinstuderende, skrevet af nu afdøde psykiater og professor i psykiatri, Erik Strømgren.

I dag er omkring 300.000 danskere ifølge PsykiatriFonden diagnosticeret med depression, og spørgsmålet er, hvor mange af dem, som er friske igen efter et halvt år. Det vil medlem af sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) nu have svar på, og hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange der kommer i arbejde efter et halvt år, og hvor mange som ender på førtidspension.

”Jeg mener, at det er vigtigt og interessant at finde ud af, om den hjælp, vi yder, nu også virker. Jeg kender selv flere som er gået ned med stress, har fået depression og førtidspension. Mange føler sig ikke godt nok hjulpet, og er i systemet i alt for lang tid, og kan ikke komme sig igen,” siger Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt.

 

Virker behandlingen

Den nu pensionerede læge Herluf Dalhof, som har beskæftiget sig med psykiatri i mange år, undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke har noget overblik over, hvor effektiv behandlingen er.

”Jeg har spurgt styrelsen flere gange. Første gang var i 2013, men jeg har ikke kunnet få svar på disse banale men helt centrale spørgsmål, som kan afklare behandlingens effektivitet. Hvis behandlingen virker, vil disse mennesker jo blive raske igen,” siger han.

Mere end 400.000 danskere er ifølge sundhedsdatastyrelsen i behandling med depressionsmedicin, som også bliver brugt ved andre lidelser end depression.

 

Fordobling på 13 år

Tal, som PsykiatriAvisen tidligere har offentliggjort tyder dog på, at effekten af psykiatrisk behandling er tvivlsom. I hvert fald hvis effekten måles i forhold til et liv uden førtidspension.

Mange flere mennesker med sindslidelser ender på førtidspension. I 1999 var 3550 mennesker med mentale lidelser på førtidspension, og 13 år senere i 2012 var det tal steget til 7 164 mennesker, altså mere end en fordobling på 13 år. Tallene er indhentet hos Ankestyrelsen og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. STAR.

Du kan læse om det i artiklen, Psykofarmaka bliver brugt forkert.

Den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker har dokumenteret samme tendens i sine bøger, Mad in America og Anatomy of an Epidemic.

 

10 år på depressionsmedicin

Samtidig er der forskning, som viser, at  mange mennesker har svært ved at stoppe med at tage depressionsmedicin, og at mange ofte bruger medicinen i årevis. En tidligere patient har fortalt til PsykiatriAvisen, at hun anvendte medicinen i 10 år.

Læs også artiklen: Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader

Så hvordan kan det være at en lidelse, som tidligere gik over af sig selv efter et halvt år, pludselig bliver en kronisk lidelse, spørger Herluf Dalhof.

”I 1958 skrev Erik Strømgren, at en depression varer et halvt år, og at man derefter typisk bliver rask af sig selv. Det var før psykofarmaka for alvor begyndte at blive brugt i behandlingen. Det er derfor vigtigt at vide, hvor mange som efter et halvt år med depression er i arbejde, eller hvor mange, der er på førtidspension, for det vil fortælle os noget om hvor effektiv behandlingen er,” mener han.

Liselott Blixt er enig i, at der er brug for at have fokus på området.

”Når man har kendskab til, at der er mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, er det vigtigt, at vi gør noget, ellers bliver det bare dyrere,” siger hun.

Antallet af unge mennesker i alderen 15- 19 år, som bliver diagnosticeret med depression, er tredoblet i en treårig periode, viser et studie fra Rigshospitalet.

 

 

 

You might be interested in

Minister ind i sag om SSRI skader

/

Millioner af SSRI brugere får gener, når de stopper med medicinen, viser britisk undersøgelse. For en dansk kvinde har det taget tre år at komme ud af medicinen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have sundhedsministeren til at se på sagen.

Af Gitte Rebsdorf

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, (DF) beder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at gå ind i sagen om de mange SSRI og SNRI brugere, som får langvarige gener, når de forsøger at stoppe med medicinen.

– Jeg vil bede sundhedsministeren undersøge, om folk nu også får den hjælp, de har brug for. Hvis der er så alvorlige udtrapningsproblemer, som undersøgelsen viser, skal folk naturligvis have hjælp, siger Liselott Blixt.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så viser en britisk undersøgelse af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. At så mange får alvorlige problemer, når de stopper med depressionsmedicin har samtidig ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

You might be interested in

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

Misinformationen om SSRI fortsætter

/

En af Danmarks førende eksperter i depression fortsætter med at give forkerte oplysninger om SSRI, lyder kritikken fra en række forskere. Han siger, at bivirkninger er godt undersøgt og at nogle typer SSRI har en helt fantastisk effekt.

 

Af Gitte Rebsdorf

Mere end 400.000 danskere tager depressionsmedicin. Disse mennesker har krav på at få korrekt information om, hvordan medicinen virker. Men en af Danmarks førende eksperter i psykiatri, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech bliver kritiseret for at give forkerte og misvisende oplysninger om depressionsmedicin.

PsykiatriAvisen har foretaget en gennemgang af Videbechs udtalelser i Radio24syv den 8. marts og forelagt dem for en række eksperter, der fastslår, at udtalelserne er ukorrekte.

Poul Videbech siger i interviewet den 8. marts, at bivirkningerne ved de forskellige typer af depressionsmedicin, SSRI og SNRI er grundigt undersøgt.

Hans reaktion kommer efter, at overlæge ved CTU, Janus Christian Jakobsen har påpeget, at en ny og meget omtalt undersøgelse af depressionsmedicin helt undlader at tage stilling til bivirkninger ved SSRI.  Poul Videbech har udtalt sig i meget rosende vendinger om den nye undersøgelse, der er lavet med seniorforsker på institut for Psykiatri på Oxford Universitet, Andrea Cipriani i spidsen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så bliver der sået tvivl om undersøgelsen.

Ikke læst på tingene

Videbech mener, at det er uproblematisk, at det nye studie fra Andrea Cipriani og hans kolleger undlader at undersøge for bivirkninger. For som han sagde til Radio24syv, så kan man ikke starte ved Adam og Eva hver gang:

Så vil jeg altså lige belære ham (Janus Jakobsen) om, at de her stoffer, dem har vi haft siden 1980’erne og de er ekstremt grundigt undersøgt, hvad angår bivirkninger og langtidsbivirkninger og alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger

Hvis Janus Jakobsen hævder, at det er de ikke, så er det simpelthen fordi, han ikke har læst på tingene. Han er heller ikke psykiater, så han har ikke nogen praktisk erfaring med de her stoffer

Men det er ikke korrekt, at SSRI og SNRI er ekstremt grundigt undersøgt, når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste studier af depressionsmedicin er foretaget af de lægemiddelvirksomheder, som fremstiller og sælger pillerne, og det er typisk korte studier på cirka 8 uger, oplyser psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Klaus Munkholm, der også er forsker ved Det Nordiske Cochrane Center

– De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed. De er typisk udført af lægemiddelindustrien med det formål at få medicinen godkendt. Disse undersøgelser siger ikke meget om, hvordan disse stoffer virker i virkelighedens verden. Det ved vi meget lidt om. Der er foretaget meget få langtidsstudier, og da folk sjældent bruger disse lægemidler i mindre end et halvt år, er de korte studier ikke et udtryk for, hvordan lægemidlerne virker for de fleste patienter, der behandles med dem.

– Men ud fra de studier, der er, ved vi, at der er bivirkninger. Problemet med Cipriani undersøgelsen er, at de slet ikke er medtaget, siger Klaus Munkholm

Skønmaleri af SSRI

Han får opbakning af Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England, som i 2008 stod i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin.

– SSRI’er har vist sig at give seksuelle problemer hos de fleste patienter. Lægemidlerne øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, intestinal blødning, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge mennesker. FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) kræver faktisk, at der er en etikette på lægemidlerne, som advarer om selvmordstanker, skriver Kirsch i et svar til PsykiatriAvisen.

Så selv med meget ufuldstændige undersøgelser viser depressionsmedicinen sig at have alvorlige bivirkninger. Det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit, CTU.

– De resultater, vi ser fra Cipriani, er formentlig et skønmaleri af SSRI. Hvis der havde været længere opfølgning og lavere risiko for, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, så ville de skadelige virkninger af disse stoffer formentlig være endnu mere udtalte, siger Janus Christian Jakobsen.

Han har stået i spidsen for en metaanlyse, der viser, at der er alvorlige bivirkninger ved SSRI.  CTU studiet, der blev offentliggjort i februar 2017 viser, at effekten af depressionsmedicin er minimal, og at den bliver ophævet af de alvorlige bivirkninger, der er ved midlerne.

Janus Christian Jakobsen har kritiseret, at Andrea Cipriani og hans kolleger helt har undladt at undersøge for bivirkninger i deres undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig i The Lancet.

Fantastisk effekt

Poul Videbech siger videre til Radio24syv, at det nye ved Cipriani undersøgelsen er, at den undersøger effekten af de forskellige SSRI og SNRI, og at effekten af nogle præparater er fantastisk. Men den påstand møder også kritik.

Videbech sagde følgende om Cipriani undersøgelsen den 8. marts:

Det nye ved den her undersøgelse, det er, at den deler det op på de forskellige stoffer. Så kan man se, at nogle af stofferne har en ganske fantastisk effekt, og nogle af dem har en middelmådig eller svag effekt, kunne man sige. Det er klart, at når man sidder med en patient, så vil man lade sig vejlede af, hvad patienten tidligere har prøvet af behandling og prøve sig frem og finde det stof, som har den bedste effekt mod depression og de færreste bivirkninger, og det er den proces, som man så kan bruge den her undersøgelse til at lade sig vejlede af.

Konklusionen er absurd og særdeles misvisende, påpeger kritikerne. For hvordan kan man konkludere, at et stof er bedre end andre, når man ikke har undersøgt bivirkningerne, spørger de.

– Hvis man vil anbefale et bestemt lægemiddel frem for et andet, er det nødvendigt at forholde sig til de skadevirkninger, der er ved det. Men det gør undersøgelsen ikke, fastslår Klaus Munkholm og fortsætter.

– Det giver kun mening at tale om, at effekten kan variere mellem forskellige lægemidler, hvis man på forhånd ved, at der er tale om stoffer, der virker.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Det ville være at bombe videnskaben 30 år tilbage, hvis man undlod at undersøge for lægemidlers skadelige virkninger. Man skal undersøge for såvel skadelige som gavnlige effekter, det fremgår af alle internationale guidelines.

Cipriani studiets pointe med at fremhæve nogle lægemidler frem for andre, bør således ikke bruges til noget.  De misvisende oplysninger om SSRI er alvorlige, mener overlæge og psykiater Klaus Munkholm:

– Folk har krav på at få korrekt information om, hvordan lægemidler som SSRI virker, og hvilke bivirkninger, der er.

Flere fejl

Men fejlinformationen fortsætter. Videbech siger videre i Radio24syv den 8. marts

Irving Kirsch udgav en meta-undersøgelse i 2008, der viste, at effekten af antidepressiv medicin tiltog, jo sværere depressionen var. Det er jeg enig i. Man skal ikke bruge medicinen til de lette depressioner. Det skal bruges til moderat til svær depression, for ellers er bivirkningerne uacceptable i forhold til det, man kan opnå. Så medicinen virker ikke ved de lette depressioner. Det er der ikke mange, der er uenige i. Det er problemet ved meta-analyserne, at man inkluderer patienter, der ikke er særligt syge, og så virker medicinen ikke særlig godt. Det viste Irving Kirsch i 2008.

Men hvis man dykker ned i Irving Kirsch studie fra 2008,så fremgår det ikke, at medicinen har en særlig god effekt ved moderat til svær depression. Tværtimod fremgår det, at den heller ikke har en mærkbar effekt på denne type depression.

Kirsch konkluderer:

Drug-placebo differences in antidepressant efficacy increase as a function of baseline severity, but are relatively small even for severely depressed patients. The relationship between initial severity and antidepressant efficacy is attributable to decreased responsiveness to placebo among very severely depressed patients, rather than to increased responsiveness to medication.

Psykiatriavisen har bedt Irving Kirsch om en kommentar, og han fastholder og uddyber sin konklusion:

–          Det, vi har skrevet, gælder stadig. Det er korrekt. Næsten alle patienter i vores forsøg var svært deprimerede. Men selv for denne gruppe var effekten lille.

Overlæge på CTU, Janus Christian Jakobsen afviser ligesom Kirsch, Videbechs påstand.

– Den effekt man ser i Kirsch’s studie overfor de svært deprimerede, er stadig yderst minimal og langt under den grænse, man nu ved skal til for, at en patient kan registrere det. Og når alle forsøg med SSRI inkluderes, sådan som vi gjorde, så forsvinder den forskel, der er i Kirsch’s studie.

Radio24syv bragte i samarbejde med PsykiatriAvisen tre interview om Cipriani –studiet den 8. marts 2018 om morgenen. Hør med her

 

 Skævvridning af data 

Det store problem ved undersøgelserne af depressionsmedicin er, at det som regel er industrien selv, der undersøger deres egne produkter. En metaanalyse samler alle undersøgelser på et givent område, men mange af de studier, der indgår i metaanalyserne har en høj grad af bias eller skævvridning. Det gælder også Cipriani studiet, siger Klaus Munkholm

– Det er velkendt, at industrien tilbageholder informationer om skadevirkninger i de studierapporter, der bliver lavet, mens man laver et sådant forsøg – både alvorlige og mindre alvorlige. Det er også velkendt, at mange af skadevirkninger bliver underdrevet og underrapporteret, siger Klaus Munkholm.

Af Cipriani undersøgelsen, som er offentliggjort på The Lancet, fremgår det da også, at der er høj risiko for bias eller skævvridning. Ud af de 522 forsøg, der indgik i metaanalysen var 380 eller 73 procent kategoriseret som i høj risiko for bias. I undersøgelsen står der:

of 522 trials were rated as high risk of bias, 380 (73%) trials as moderate, and 96 (18%) as low; and the certainty of evidence was moderate to very low.

Klaus Munkholm er bekymret for, om forskerne har taget tilstrækkelig højde for bias i deres konklusioner.

– Der er så mange fejl og bias i de forsøg, der indgår i undersøgelsen, at det resulterer i en skævvridning af data. Det er et problem ved Cipriani undersøgelsen, at de ikke har været strikse nok i forhold til dette. Hvis man tager højde for denne skævvridning, så er det meget svært at have tiltro til den effekt, de når frem til, at SSRI har, siger han.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Cipriani og hans kolleger ignorerer bias i deres data, når de drager konklusioner. Det er særligt problematisk, fordi nogle af forfatterne har udtalt, at det nu endelige er bevist, at depressionsmedicin virker.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med professor Poul Videbech, der i Politiken har betegnet Cipriani studiet som det største og bedste, og udtalt, at nu har vi det mest solide grundlag til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva. Men det har ikke været muligt at få et interview med Poul Videbech.

You might be interested in

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

/

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

You might be interested in

1 2