Browse Tag

Copenhagen Trial Unit

100.000 danskere på depressionsmedicin i årevis

De såkaldte lykkepiller bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Eksperter betegner de nye tal som chokerende.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Lægemidler mod depression og angst, de såkaldte SSRI, SNRI, bliver brugt i langt længere tid, end myndighederne anbefaler. Omkring 100.000 danskere tager gennemsnitligt SSRI i mere end tre år, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Eksperter i depressionsmedicin betegner de nye tal for bekymrende.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

– Tallene er chokerende, og det kommer bag på mig, at så mange danskere bruger disse lægemidler i så lang tid. Der er tale om nogle meget potente lægemidler, og der er mange studier, der viser, at de skaber forandringer i hjernen, siger overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit, Janus Christian Jakobsen. Han og en række andre forskere fra CTU offentliggjorde først på året en omtalt metaanalyse af SSRI.

Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, professor Peter Gøtzsche er enig i, at der er grund til at være bekymret over, at SSRI bliver brugt i så mange år.

– Der er store risici ved at bruge SSRI i så lang tid. En af dem er, at risikoen for afhængighed stiger. En anden er, at risikoen for permanente hjerneskader stiger jo længere tid, man tager behandlingen, sådan at man risikerer aldrig at blive sig selv igen, siger Peter Gøtzsche, der har skrevet flere meget omdiskuterede bøger om emnet.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så er der mennesker, der tager SSRI i 10-15 år, og som har svært ved at trappe ud af behandlingen. De får voldsomme gener, når de ophører med at tage medicinen, og kan ingen offentlig hjælp få.

    Læs også: Lagt ned af piller.

Det har fået socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan til at stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun har bedt om at få oplyst, hvor længe danskerne tager SSRI for at få et indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er.

– Det er bekymrende, at godt 100.000 danskere bruger lægemidlerne i mere end tre år. Det er høje tal, og tilbage står spørgsmålet om, hvorfor så mange bruger lægemidlerne så længe, og om det skyldes, at det er svært at trappe ud af dem, siger Yildiz Akdogan (S).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at SSRI maksimalt bruges i to år. Men beregningerne fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at godt 410. 000 danskere over 17 år har købt såkaldte antidepressive lægemidler. 25 procent af disse skønnes at bruge lægemidlerne i mere end tre år. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret på receptindløsninger, og ikke på hvor store mængder, der er købt.

Det høje langtidsforbrug bekræftes dog af en undersøgelse, som professor Peter Gøtzsche har foretaget. Tallene viser, at cirka 13 procent bruger SSRI i mindst fem år. I 2011 var der 24.881 personer, der indløste recept på SSRI for første gang. Heraf har 3329 personer i de efterfølgende fem år fortsat med at indløse recept på depressionsmedicinen. Gøtzsche peger på, at langtidsforbruget af SSRI kan hænge sammen med, at der er lidt viden om udtrapning.

– Mange får alvorlige abstinenssymptomer, når de forsøger at trappe ud af disse lægemidler, og det bliver ofte fejlagtigt tolket som, at det skyldes en sygdom. Folk får også at vide, at de har en kemisk ubalance i hjernen, og derfor er mange psykisk bange for at holde op med at tage lægemidlerne. Pillen er blevet deres identitet. Men det er en myte, at depression skyldes en ubalance i serotonin-niveauet, fastslår Peter Gøtzsche.

SSRI påvirker serotonin-niveauet i hjernen og har en række bivirkninger, som søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og kvalme.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Minister skal redegøre for skader efter SSRI

/

Et ukendt antal danskere har svært ved at stoppe med SSRI, og kan ikke få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, hvor lang tid danskere gennemsnitligt tager SSRI og andre såkaldte antidepressive midler. Som beskrevet i PsykiatriAvisen får titusindvis af mennesker alvorlige bivirkninger, efter de er begyndt at tage SSRI eller SNRI, og mange har svært ved at stoppe med medicinen igen.

– Det er ikke meningen, at SSRI skal bruges i flere år. Derfor er det vigtigt, at vi får et reelt indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er. Det har jeg bedt sundhedsministeren oplyse, siger socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Problemet med langtidsbrugere bliver berørt i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2012. Tallene derfra viser, at det samlede antal brugere af depressionsmedicin er steget samtidig med, at der ikke kommer flere nye brugere til. Dette indikerer, at en stor del fortsætter med pillerne i flere år.

Spørgsmålet er, om SSRI og SNRI skaber afhængighed, og om medicinen kan forvolde uoprettelige skader. PsykiatriAvisen har tidligere beskrevet, hvordan mennesker er endt på førtidspension efter at have fået SSRI og SNRI.

Flere undersøgelser peger, på at medicinen ikke alene er virkningsløs, men også at den kan være farlig.  Et forskerhold fra CTU dokumenterede i februar i år, at SSRI stort set ikke virker og at der er øget risiko ved at bruge medicinen. Samtidig viser en engelsk undersøgelse, der er foretaget af The Royal College of Psychiatrists, at mange har svært ved at stoppe med medicinen igen. 63 procent af de adspurgte svarer, at de har problemer med at stoppe.
De engelske psykiatere spurgte i alt 817 brugere af SSRI, SNRI og andre lægemidler mod depression om deres erfaringer med at trappe ud af medicinen. Undersøgelsen viste videre, at nogle præparater gav værre symptomer end andre. Venlafaxine var det præparat, der klart gav værst gener så som angst, elektriske stød og svimmelhed.

Men selv om der er disse alvorlige gener ved SSRI og SNRI så findes der ingen offentlige behandlingssteder, hvor folk kan få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan har derfor bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) opgøre, hvor mange brugere af SSRI, der får en udtrapningsplan.

– Det er ikke rimeligt, at folk selv skal stå med problemer med at trappe ud. Der bør være hjælp af få, og vi skal se på om hjælpen er god nok, siger hun.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

CTU kritikere får penge fra industrien

/

Da forskere fra Copenhagen Trial Unit i februar i år viste, at SSRI stort set er virkningsløs, og at medicinen kan være farlig, affødte det voldsomme reaktioner fra førende psykiatere. Men disse psykiatere har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Kan man stole på psykiatere, der er betalt af medicinalindustrien? Det spørgsmål er endnu engang aktuelt, efter at forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er blevet mødt af voldsom kritik fra psykiatere. Disse psykiatere har tætte forbindelser til industrien, og får millioner af kroner til deres forskning.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Sagen begynder en vinterdag i februar i år, da et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet med Janus Christian Jakobsen i spidsen dokumenterer, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI, og at pillerne kan forårsage alvorlig skade. Forskningen fører til en voldsom offentlig debat, for betyder det, at de godt 400.000 danskere, som får ordineret SSRI, også kendt som lykkepiller, er blevet fejlbehandlet med fare for deres liv?

Nej forsikrer psykiaterne, som i årevis har forsvaret brugen af SSRI.

Overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup siger i et interview til Politiken den 9. februar, at der ikke er grund til bekymring.

»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.

Men Poul Videbech har igennem mange år haft tætte forbindelser til medicinalindustrien, og det har han fortsat. Danmarks eneste kliniske professor i depression, som han bliver betegnet i Politiken, fik alene sidste år omkring to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskning i depression.

Mangel på gennemsigtighed

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Det er problematisk, at relationen mellem forskning, industri og stat er så tæt og uigennemsigtig, som det er tilfældet i Danmark, mener professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Det rejser tvivl om objektiviteten i forskningen. Det bør endvidere deklareres, når der er interessekonflikter, også når forskere udtaler sig i medier og offentlig debat, siger Heine Andersen, der er på vej med en bog om forskningsfrihed, hvor også de erhvervsdrivende fondes rolle indgår.

Vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen er enig og peger videre på, at forskningen på det medicinske område er mangelfuld, fordi den i høj grad er finansieret af den industri, som samtidig fremstiller og sælger lægemidler.

– Reelt har vi ikke videnskab af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi pålideligt kan opgøre SSRIs gavnlige og skadelige virkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Fornem fond får problemet til at forsvinde

Professor Poul Videbech ser dog ikke noget problem i, at hans forskning er støttet af Lundbeckfonden. Han synes tværtimod, at fonden er meget fornem.

– Der er forskel på Lundbeck A/S og Lundbeckfonden. Lundbeck A/S er et medicinalfirma, og Lundbeckfonden er en af de fineste fonde i verden indenfor hjerneforskningen. Det er hans kongelige højhed Kronprisen, der overrækker uddelingerne til The Brain Prize en gang om året, og det er en fantastisk ære at få del i dem. Langt finere end nobelprisen. Pengene uddeles efter videnskabelige kriterier, og det, der er afgørende, er, om der bliver stillet betingelser i forbindelse med uddelingen. Det gør der ikke. De kan bruges til fri forskning. Jeg har for eksempel fået penge fra fonden til forskning i bivirkninger ved elektrochok, siger Poul Videbech.

Men ifølge Lundbeckfondens egen fundats, som er fondens vedtægter, der beskriver reglerne for, hvad fonden skal bruge midlerne til, så er der ingen forskel mellem virksomheden og Lundbeckfonden, sådan som Poul Videbech siger. Formålet med fondens aktiviteter er netop at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed og foretage uddelinger, som har med forskning og fremstilling og salg af lægemidler at gøre. Se fundatsen her.

– Lundbeckfonden har et klart formål om at støtte virksomhedens interesser, så når fonden uddeler penge er det med det for øje. Så klart er det ikke i alle fonde. Carlsbergfondet har for eksempel ikke regler om, at man kun vil støtte forskning i øl, siger Heine Andersen.

Poul Videbech er ikke den eneste psykiater, som angreb CTUs resultater. Professor Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri gik også i rette med CTU forskerne. I et interview i videnskab.dk afviser han, at effekten af SSRI er stort set lig nul sådan som CTU har vist. Men også Lars Kessing er på lønningslisten i medicinalindustrien. Han har i flere omgange fået midler fra Lundbeckfonden og herudover figurerer han på Lægemiddelstyrelsens liste over læger der samarbejder med industrien. Kessing har i år fået midler fra medicinalgiganten Eli Lilly, der også fremstiller SSRI.

Se listen her.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvordan det påvirker hans forskning. Men det var mandag ikke muligt at få et interview med professoren.

Lektor Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital i Risskov meldte sig også i rækken af kritikere. Men også Dinesen har gode kontakter til industrien. Han har ligesom Videbech fået penge fra Lundbeckfonden. Hans kritik af CTU forskerne går på deres metode og deres brug af den såkaldte Hamilton skala.

Men der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af CTUs arbejde, vurderer vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.

– CTU hører til blandt verdens fremmeste metodeeksperter, når det kommer til systematiske reviews og metaanalyser, siger han.

Efter balladen mellem psykiatere og forskere fra CTU kom lægemiddelstyrelsen for nylig med en afgørelse, som betyder, at brugen af SSRI kan fortsætte som hidtil. Enhedslisten har dog stillet spørgsmål i sagen, og har bedt om at få belyst, hvorfor arbejdsgruppen, der skulle gennemgå sagen, blev sammensat med de personer den gjorde.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Flere spørgsmål til minister

/

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på flere spørgsmål om lykkepiller

Enhedslisten vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at svare på flere spørgsmål om lykkepiller.

Det sker efter, at ministeren i et samråd i tirsdags afviste, at der er grund til at ændre på brugen af medicinen. Ministeren læner sig op af en gruppe fra lægemiddelstyrelsen, som har frikendt lykkepiller, også kendt som SSRI. Men psykiatriordfører i enhedslisten Stine Brix mener, at der er grund til at se på, om der er habilitetsproblemer i gruppen.

– Vi vil have belyst, hvordan man har sammensat den gruppe i lægemiddelstyrelsen, som skulle analysere undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit, siger Stine Brix.

Forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet offentliggjorde i februar en metaanalyse, der viser, at der er øget risiko for skadevirkninger i form af selvmord, død eller hospitalsindlæggelse ved brug af lykkepiller. Det medførte megen debat.

Det er overlæge Eskild Colding-Jørgensen, overlæge Doris Stenver og speciallæge i psykiatri, Anders Frøkjær Thomsen der har analyseret forskernes resultater. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen var ind til 2015 ansat i en lederstilling i medicinalvirksomheden, Lundbeck. Den anden person i gruppen, Anders Frøkjær Thomsen, havde offentligt udtalt sig kritisk om undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit og på forhånd afvist resultaterne.

Enhedslisten stiller nu en række udvalgsspørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Læs også artiklen: Voldsom strid om lykkepiller.

Voldsom strid om lykkepiller

/

Lægemiddelstyrelsen og forskere fra Copenhagen Trial Unit er stødt sammen i et opgør om lykkepiller. Effekten af lykkepiller er minimal og pillerne er farlige, konkluderer forskerne. Men Lægemiddelstyrelsen affejer kritikken og vil ikke ændre på brugen af lykkepiller. Spørgsmålet er, om styrelsen tjener patienterne eller den industri, de får millioner af kroner fra.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Kernen i striden mellem de to instanser handler om de mere end 400.000 mennesker, der tager lykkepiller; får de en korrekt behandling eller er deres liv og sundhed tværtimod i fare.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Forskerne fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet med overlæge Janus Christian Jakobsen i spidsen har vist, at effekten af lykkepiller er så minimal, at den er svær at registrere. De har også dokumenteret, at der er en øget risiko for alvorlige skadevirkninger i form af selvmord, død, hospitalsindlæggelse eller anden fare for patienterne.
– Det er nok en af de vigtigste pointer i vores forskning, siger Janus Christian Jakobsen.

Efter at forskerne fra Copenhagen Trial Unit, CTU, i februar i år offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet BMC Psychiatry har Lægemiddelstyrelsen undersøgt forskernes resultater. Og en af konklusionerne fra Lægemiddelstyrelsen er, at der intet nyt er i Janus Christian Jakobsens metaanalyse af lykkepiller. De skriver på deres hjemmeside:

CTU´s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger.

Men hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst det samme som forskerne fra CTU nemlig, at der er en øget risiko for skadevirkninger ved brug af lykkepiller, hvorfor har Lægemiddelstyrelsen så ikke grebet ind over for disse midler? Det ville vi gerne have spurgt overlæge Eskild Colding-Jørgensen om. Han har været med til at gennemgå metaanalysen fra CTU. Men Colding-Jørgensen kunne fredag ikke finde tid til et interview. I stedet skriver Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til PsykiatriAvisen:
–  Når man som patient får ordineret medicin, eller får en vaccine, så vil det jo være baseret på lægens vurdering af fordele i forhold til risikoen for bivirkninger. Og medicin, som har en effekt – hvad enten det er som behandling eller forebyggelse – kan også have potentielle bivirkninger.

En ommer

Hos organisationen Danske Patienter er vicedirektør, Annette Wandel bekymret over de modsatrettede oplysninger om lykkepiller. Det lader patienterne i stikken.
– Det er meget bekymrende, at to så vigtige instanser kan nå frem til så vidt forskellige resultater. Derfor må de tilbage til arbejdsbordet og finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Patienterne kan ikke være tjent med denne usikkerhed, siger Annette Wandel.

Psykiatriordfører i Enhedslisten Stine Brix er enig i at sagen ikke er slut, selv om Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at lykkepiller kan bruges som hidtil.
– Jeg håber ministeren er enig i, at vi har en fælles interesse i at finde ud af, hvad der er det bedste for patienterne, siger hun.

Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om sagen efter at forskerne fra CTU offentliggjorde deres resultater. De vakte stort røre, og de blev kaldt chokerende og overraskende. Men resultaterne er ikke helt så overraskende. Det er langt fra første gang, at der er blevet rejst tvivl om berettigelsen af lykkepiller:

  • Forbrugerrådets magasin Tænk bragte i 2006 et temanummer om lykkepiller, og i det blev der rejst tvivl om effekten og bekymring for bivirkninger.
  • I 2008 viste en engelsk undersøgelse foretaget af forskere fra Hull Universitet, at der kun er begrænset effekt ved lykkepiller og professor Irving Kirsch udtalte dengang, at der ikke var begrundelse for at bruge midlerne til mennesker med let til moderat depression.
  • Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Professor Peter Gøtzsche har adskillige gange kritiseret brugen af lykkepiller og vist, at pillerne ikke virker og giver alvorlige bivirkninger.

Men hver gang der er blevet sået tvivl om lykkepillers berettigelse, er det blevet imødegået af psykiatere, og forbruget er herefter fortsat uændret. Det skete også da forskerholdet fra CTU i februar offentliggjorde resultaterne af deres metaanalyse. Det fik privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, ph.d. Anders Frøkjær Thomsen til at anklage forskerne for at skævvride deres resultater. Han skrev i et indlæg bragt i Ugeskrift for Læger i april:

På denne måde inkluderes masser af patienter, der enten er blevet behandlet i for kort tid, til at SSRI kan udvise fuld effekt, er blevet behandlet med utilstrækkelige doser, eller man har tilhørt patientpopulationer, der gør effekt af behandlingen mindre sandsynlig. F.eks. patienter, der er under kokainafvænning, patienter med behandlingsresistent depression og lignende. Med andre ord: metaanalysen er kraftigt skævvredet til fordel for placebo.

Selvsamme Anders Frøkjær Thomsen kom senere til at indgå i den gruppe i Lægemiddelstyrelsen, som fik til opgave at undersøge om der på baggrund af CTUs resultater er grund til at ændre på retningslinierne for lykkepiller. Det er sammenblanding af interesser, mener Janus Christian Jakobsen fra CTU.
– Det ligner jo bestilt arbejde, og jeg er bange for, at Lægemiddelstyrelsen ikke kender metodikkens og statistikkens abc, siger forskeren.

Annette Wandel fra Danske Patienter er enig i, at det kan være problematisk at lade en person, der på forhånd er kritisk i forhold til det, han skal undersøge, indgå i arbejdet.
– Hvis ikke de to andre i undersøgelsen har været tilsvarende positive kan der være et problem. Men jeg kender ikke de to andre i gruppen, siger vicedirektøren.

Fakta. En metaanalyse er en undersøgelse af den sundhedsvidenskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger. Forskerne fra CTU har i deres oversigt indhentet alle publicerede undersøgelser af lykkepiller. De har endvidere bedt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om undersøgelser og endelig har de bedt lægemiddelindustrien om undersøgelser.

Tætte forbindelser til industrien

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet. Men styrelsen har også tætte forbindelser til medicinalindustrien. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen, som har været med til at analysere CTUs undersøgelse, arbejdede fra 2010-2015 i en lederstilling hos Lundbeck. Hans enhedschef Nikolai Constantin Bruun har også en baggrund i blandt andet Novo Nordisk og Genmab. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen årligt modtager mere end 300 millioner kroner i gebyrer fra medicinalindustrien. Det fremgår af styrelsens årsrapport. I praksis betyder det, at styrelsen er afhængig af penge fra de firmaer, hvis medicin de samtidig skal kontrollere og godkende. Det er en uheldig cocktail, mener man i Danske Patienter.
– Der bør ikke kunne rejses tvivl om uvildigheden hos et så vigtigt organ som Lægemiddelstyrelsen. Derfor er det relevant at se på, om der er tilstrækkelig armslængde mellem styrelsen og de firmaer, den skal kontrollere, siger Annette Wandel.

Stine Brix fra Enhedslisten er enig.
– Det er korrekt, at der er et problem. Men problemet er, at vi på den ene side gerne vil have en uafhængig lægemiddelstyrelse, men vi vil også samtidig gerne have, at industrien betaler for de ydelser, den får foretaget. Det er noget vi bør se på så vi får mere armslængde, siger Enhedslistens psykiatriordfører.

I Lægemiddelstyrelsen afviser kommunikationschef Maria Høy, at de cirka 300 millioner kroner fra industrien har nogen betydning for styrelsens habilitet.
– Industrien betaler for sagsbehandling og der er mange offentlige styrelser, der har gebyrer. Det er der også, når man skal have kørekort, siger hun.

Der er samråd om sagen på tirsdag.

[/content_protector]