Viden, analyse og udvikling

Årelang modstand mod Åben Dialog

Regeringen har netop bevilget 600 millioner ekstra om året til hospitalspsykiatrien.  Det sker samtidig med, at førende psykiatere i årevis har raset mod andre tilgange, der ellers reducerer hospitalsindlæggelser med omkring 70 procent.

 

Af Gitte Rebsdorf

Flere toneangivende psykiatere var vrede i november 2006.

Politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn havde været på studietur til den nordlige del af Finland for at se, hvordan man hjælper mennesker med psykiske lidelser. Da de kom tilbage, var de så begejstrede og fyldt af ideer, at de skrev et indlæg til Dagens Medicin, hvor de gav udtryk for, at de ville revolutionere psykiatrien i Danmark.

I Vestlapland bruger man Åben Dialog, og denne tilgang holder ikke alene patienterne væk fra hospitalerne. Den får også antallet af skizofrenitilfælde til at falde.  På ti år var den faldet fra 35 per 100.000 til 7, skrev de  fem politikere, Inge-Lene Ebdrup (V), Karen J. Klint (S) Tina Pedersen (DF) Elsebeth Gerne Nielsen (Rad) og Anne Baastrup (SF) i deres debatindlæg den 16. november 2006.

Men reaktionen fra psykiaterne var voldsom, husker Anne Baastrup (SF), der var med til at skrive indlægget.

– De var vrede. De mente, at vi havde misforstået det hele, og pegede på, at vi var lægfolk, og at vi derfor ikke kunne udtale os, som vi gjorde, siger hun 13 år efter.

Men hvorfor dog denne vrede? Burde psykiaterne ikke også være begejstrede, når nu der findes en måde at hjælpe mennesker med sindslidelser?

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen, så er resultaterne i Åben Dialog bemærkelsesværdige. Tilgangen, som anvender ingen eller helt lave doser psykofarmaka i kort tid, betyder, at 85 procent af patienterne kommer i arbejde, og at 80 procent lever uden at være psykotiske.

Forstemte psykiatere

Men flere toneangivende psykiatere mener, at psykiske lidelser har sin årsag i neurologiske og genetiske forhold, og derfor finder de, at det er helt usandsynligt, at dialog skal kunne virke.

Uenigheden handler basalt set om retten til at definere, hvad psykiske lidelse er.

”Man bliver forstemt, når man læser, at man skal tale sig ind i og oftest også ud af sygdommen”, skrev daværende næstformand i Foreningen af Yngre Psykiatere, Jeanett Bauer  – på vegne af ledelsesgruppen i et debatindlæg den 23. november.

Hun var ikke den eneste, der var forstemt. Mindst syv psykiatere svarede tilbage med vrede debatindlæg, hvor de gav udtryk for, at politikerne i Folketingets paragraf 71-tilsyn var helt galt afmarcheret, og at de skulle afholde sig fra at have visioner for psykiatrien. Med den begrundelse, at psykiatere er eksperter og politikere lægfolk.

En anden psykiater, som svarede igen på paragraf 71 tilsynets debatindlæg var professor Raben Rosenberg, der er klinikchef i centerledelsen ved Region Hovedstadens Psykiatri .

Under overskriften ”Revolutionen er sket i neurovidenskaben” skrev Raben Rosenberg, at Åben Dialog intet kunne ændre for patienterne, for problemet var i generne og hjernerne på de psykisk syge.

”Det er også højst usandsynligt, at en sygdom med sådanne genetiske funktionelle og strukturelle karakteristika skulle kunne helbredes med enkle samtaler eller bedring af sociale forhold.

Ved hjernescanning er fundet at svækkede kognitive funktioner afspejler nedsat aktivitet i den forreste del af hjernen

Forskning har de seneste 30 år ført til afgørende ny viden om de neurobiologiske og neuropsykologiske forhold ved en lang række psykiske lidelser” skrev Raben Rosenberg i Dagens Medicin den 7. december.

Politikere trak i land

Efter psykiaternes voldsomme reaktion trak politikerne i land, og det mønstersystem, som de havde ønsket at skabe, blev aldrig til noget.

Psykiaterne og embedsmændene i regionerne fortsatte ved styrepinden. Med psykofarmaka som omdrejningspunkt i behandlingen. Samtidig fortsatte og voksede problemerne i psykiatrien.

  • Antallet af behandlingsdomme og retspsykiatriske patienter steg med 204 procent i perioden fra 2001 og frem til 2014.
  • Patienterne blev ikke raske, men gik ind og ud ad hospitalsdørene. Hver femte patient må genindlægges inden for en måned efter udskrivelsen.
  • Tvang i psykiatrien er et uløst problem. Det er ikke lykkedes at halvere den samlede brug af tvang inden 2020, sådan som målet har været.
  • Mange sindslidende er uden for arbejdsmarkedet. I 2008 fik 7.500 personer tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er en stigning på 60 procent siden 2001.
  • Patienter bliver invalideret, og i Danmark dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter hvert år i forbindelse med, at de får psykofarmaka.
  • Psykiske lidelser er det område i sundhedsvæsenet, som koster samfundet flest penge.  55 milliarder om året koster dette område det danske samfund.

Ekstra 600 millioner om året

Nu har psykiatrien fået 600 millioner kroner ekstra om året, som primært skal gå til hospitalspsykiatrien. Pengene er bevilget efter et langvarigt pres fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Med til den historie hører, at hospitalssengene netop blev nedlagt, fordi man indførte behandling med psykofarmaka, og fordi der var en fortælling om, at nu kunne patienterne klare sig ude i samfundet. Den fortælling har vist sig at være falsk. Psykofarmaka gjorde det ikke muligt for patienterne at leve almindelige liv ude i samfundet.

Så spørgsmålet er om flere penge vil løse psykiatriens problemer.

Hvis de skal gøre dette, forudsætter det, at den medicinske behandling i psykiatrien virker. Det er der ikke sikkert videnskabeligt belæg for.

Professor Raben Rosenberg skriver i sit indlæg, at der er sket en revolution i psykiatrien, og at der er kommet afgørende ny viden.

Raben Rosenberg har ikke ønsket, at give interview til PsykiatriAvisen og forklare, hvad det er for landvindinger, han taler om. Heller ikke Jeanett Bauer har haft tid til et interview.

Men der er ikke enighed om Raben Rosenbergs og Jeanett Bauers udtalelser.

Ideen om, at vi er lige på trapperne til at finde en biokemisk forklaring på psykiske lidelser, har ikke hold i virkeligheden.

Ifølge den nu pensionerede psykiater Jytte Villadsen er psykiatrien fyldt med illusioner. Vi ved vi ikke, hvad psykiske lidelser skyldes. Og man ved mindre om psykiatri, end man gør om kræft.

Også den amerikanske psykolog fra Harvard Medical School, Amitai  Abramovitch peger på, at der er lang vej:

Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning”

Magtfulde psykiatere hindrer udvikling

Da førende psykiatere i 2006 fik politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn til at trække deres ideer om behandling efter principperne i Åben Dialog tilbage, var det ikke første gang, at noget sådan skete.

Psykiatrien er som en betonklods, der er svær at flytte.

Da et flertal i Folketinget tilbage i 2001 besluttede at indføre tilbud om medicinfri behandling i psykiatrien blev det efterfølgende syltet af psykiaterne. Medicinfri behandling blev aldrig til noget.

Psykiaternes modstand mod medicinfri behandling viste sig igen i 2017, da regionerne fik mulighed for at søge en pujle på 10,2 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling.

Interessen for forsøget var så ringe, at Sundhedsstyrelsen måtte genopslå puljen. Kravene i projektet om medicinfri behandling var ikke opfyldt.

Læs mere her

Patienter kæmper selv for at komme ud af psykiatrien

Førende psykiaterne har således meget længe og vedholdende hindret medicinfri behandling i Danmark. Ganske vist er Åben Dialog ved at brede sig, men det sker med skepsis fra psykiaternes side. Som psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen siger andet sted i denne avis, så har Åben Dialog aldrig været mainstream indenfor psykiatrien.

Men til trods for at nye behandlingsmetoder er en mangelvare i psykiatrien, så lykkes det nogen patienter på egen hånd at finde deres egne veje ud af psykiatrien.

Det gælder for Pernille Steen Madsen, som under Psykiatridebatugen i Thisted fortalte om, hvordan hun er trappet ud af psykofarmaka, og langsomt har fået sit liv tilbage efter 16 år i psykiatrien.

Hun har fået at vide, at hun var psykisk syg, og at hun altid skulle have psykofarmaka. Men det kom ikke til at holde. Pernille Steen Madsen er ikke længere psykiatrisk patient. Dermed sparer hun også samfundet for en del penge.

Sådanne beretninger er der efterhånden en del af i psykiatrien.

De 600 millioner kroner, som regeringen netop har bevilget med opbakning fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet går ikke til at hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka.

Først i de nye år går arbejdet med en psykiatrihandlingsplan i gang.

 

Artiklen er baseret på interview med politikere, forskere, psykiatere, psykologer samt på undersøgelser og rapporter: Tal til Psyken, analyse fra Psykiatrifonden. Aftale om finanslov 2. december 2019. SST kortlægning af retspsykiatrien, december 2015 . SFI, Danmark venter stadig på sin psykiatrireform, 2011.

 

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

http://www.psykiatriavisen.dk/donationer-og-abonnement/

 

3 Comments

  1. Det passer ikke at man ikke kender årsagen til psykiske lidelser. Det gør man i høj grad. Omsorgssvigt i barndommen er en vigtig disponerede faktofaktor. Læs op på Martin Teichers forskning! Elendig sagsbehandling i kommunerne spiller også en rolle i den forebyggende indsats, eller mangel på samme. Genetik spiller en rolle, men sammenlignet med de førnævnte faktorer, er generne af mindre betydning, bortset fra ADHD. Kommunerne skal holde op med at bruge pseudovidenskab i deres tilgang til socialt udsatte borgere, og så skal man lade være med at sende soldater i krig. Det er den tilgang man skal bruge til at nedbringe antallet af patienter I psykiatrien.

  2. Der er en årsag til alle symptomer.

    Først tak til Gitte for en super fin og oplysende artikel.

    Det er også min erfaring, at er man uenig med psykiaterne og øvrige ansatte i psykiatrien og ikke ønsker eller slet ikke accepterer medicinsk behandling – og slet ikke med tvang, da er det ens egen viden, styrke og selvindsigt, som skal i spil. Hos de ansatte er der ingen hjælp at hente. Heller ikke til at komme ud af det medicinmisbrug som foregår.

    Og ve de der ikke har den fornødne viden og livserfaring ud i psykologi,anatomi, fysiologi, sygdomslære, kropsbevidsthed, og kostens betydning for helbredet, og ikke mindst de personlige erfaringer og resurser rent følelsesmæssigt, som er nødvendige for at finde vej gennem en eksistentiel krise – uanset individuelle årsager. De mennesker er de virkelige tabere i psykiaternes og politikernes spil.

    Det er et kæmpe problem, og fuldstændig uacceptabelt, at psykiatere, på den i artiklen beskrevne måde, og med så dårlige argumenter, som at de selv er de vidende og politikerne – og alle vi andre er lægfolk, som jo slet ikke ved noget som helst om at være mennesker!!!, styrer et lands befolknings psykiske og fysiske udvikling. Det er destruktivt, det er sygt og umodent og det er et udtryk for menneskelig arrogance ud over det tilladelige.

    Det er politikernes ansvar, ikke at lade en faggruppe sætte sig så tungt på magten, at alle andres faglige og personlige viden, erfaringer, og indsigt ikke kommer i spil. Det kan aldrig være til borgernes bedste.

    Det er politikernes ansvar, ikke at lovliggøre tvangsbehandling og tvangsmedicinering, og det er politikernes ansvar at tvinge psykiaterne til at ændre arbejdsmetoder og holdning, hvis de vil beholde deres job og indtjening.

    Der er nok ikke megen tvivl om, at rigtigt mange mennesker føler sig så magtesløse over samfundets tilstand – ja endda over hele klodens og universets tilstand. !?
    Såvel krig, terror, vold, voldtægt, magt og diktatur, som forurening, klima-forandringer og naturkatastrofer, skaber frygt i mennesker.
    Det er eksistentielle problemer, som kan gøre os syge og afmægtige.
    Da nytter det ikke at en flok – undskyld udtrykket – fagidioter – også bruger magt i stedet for at udvikle personlig viden og indsigt, medfølelse og kærlighed.

    Jeg er, i en psykiaters øjne, også lægperson, men har dog en sundhedsuddannelse bag mig – kunne aldrig drømme om at uddanne mig som psykiater, simpelthen fordi jeg mener at det vil være spild af min tid, og mine medborgeres økonomiske resurser.
    Jeg kunne ikke drømme om at udsætte andre mennesker for f.eks. tvangsmedicinering, eller påtvinge dem mine holdninger.

    Med mit personlige kendskab til psykiatriens arbejdsmetoder, lagt sammen med mine menneskelige erfaringer, selvindsigt og faglige viden, kan jeg kun opfordre til uendeligt meget større åbenhed.

    FAGLIG ARROGANCE AF ENHVER ART, MÅ ALDRIG STÅ I VEJEN FOR MENNESKERS SUNDHED OG UDVIKLING.

    Det er så uendeligt “enkelt”: KÆRLIGHED, RENT KILDEVAND OG I DET HELE TAGET DET AT VI HJÆLPES AD, PÅ VERDENSPLAN MED AT OPFYLDE ALLES BASALE OG LIVSNØDVENDIGE BEHOV, ER FOR MIG AT SE DEN ENESTE MÅDE VI KAN SKABE ET SAMFUND HVOR PSYKISK SYGDOM IKKE EKSISTERER.

    For det mennesker reagerer på er alt det som ikke er naturligt for os.

    Men det er en meget lang snak, som jeg gerne tager med de der er åbne for mere menneskelige behandlingsmåder – og løsninger.
    Tvang og sygeliggørelse, psykofarmaka og arrogance er IKKE vejen til et godt helbred og et langt lykkeligt liv.

    Tvangsmedicinering er et overgreb mod MENNESKET – MOD MENNESKEHEDEN, SOM TØRSTER EFTER KÆRLIGHED.

    SÅ HVIS I, I PSYIATRIEN VIRKELIG VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL, SOM I HÆVDER, DA SKAL I SELV LÆRE AT FAVNE KÆRLIGHED, i privatlivet, såvel som på jobbet, OG LADE OS ANDRE BEHOLDE VORES ALLEREDE UDVIKLEDE KÆRLIGHEDSEVNE, I STEDET FOR AT FREMPROVOKERE HAD.

    Ingen af os har brug for mere had, men alle har vi brug for meget mere kærlighed.

  3. I think psychosis exists where personality meets perception. It is by making adjustments to these that we become mentally healthier. “Open dialogue” practice has been most demonstrably successful at this endeavour. Thoughts exist outside the physical body in a space shared by others, where they are vulnerable and impressionable. It is the familial that has the potential to sooth and create better spaces.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen