Regeringen har netop bevilget 600 millioner ekstra om året til hospitalspsykiatrien. Det sker samtidig med, at førende psykiatere i årevis har raset mod andre tilgange, der ellers reducerer hospitalsindlæggelser med omkring 70 procent.
Af Gitte Rebsdorf
Flere toneangivende psykiatere var vrede i november 2006.
Politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn havde været på studietur til den nordlige del af Finland for at se, hvordan man hjælper mennesker med psykiske lidelser. Da de kom tilbage, var de så begejstrede og fyldt af ideer, at de skrev et indlæg til Dagens Medicin, hvor de gav udtryk for, at de ville revolutionere psykiatrien i Danmark.
Det passer ikke at man ikke kender årsagen til psykiske lidelser. Det gør man i høj grad. Omsorgssvigt i barndommen er en vigtig disponerede faktofaktor. Læs op på Martin Teichers forskning! Elendig sagsbehandling i kommunerne spiller også en rolle i den forebyggende indsats, eller mangel på samme. Genetik spiller en rolle, men sammenlignet med de førnævnte faktorer, er generne af mindre betydning, bortset fra ADHD. Kommunerne skal holde op med at bruge pseudovidenskab i deres tilgang til socialt udsatte borgere, og så skal man lade være med at sende soldater i krig. Det er den tilgang man skal bruge til at nedbringe antallet af patienter I psykiatrien.
Der er en årsag til alle symptomer.
Først tak til Gitte for en super fin og oplysende artikel.
Det er også min erfaring, at er man uenig med psykiaterne og øvrige ansatte i psykiatrien og ikke ønsker eller slet ikke accepterer medicinsk behandling – og slet ikke med tvang, da er det ens egen viden, styrke og selvindsigt, som skal i spil. Hos de ansatte er der ingen hjælp at hente. Heller ikke til at komme ud af det medicinmisbrug som foregår.
Og ve de der ikke har den fornødne viden og livserfaring ud i psykologi,anatomi, fysiologi, sygdomslære, kropsbevidsthed, og kostens betydning for helbredet, og ikke mindst de personlige erfaringer og resurser rent følelsesmæssigt, som er nødvendige for at finde vej gennem en eksistentiel krise – uanset individuelle årsager. De mennesker er de virkelige tabere i psykiaternes og politikernes spil.
Det er et kæmpe problem, og fuldstændig uacceptabelt, at psykiatere, på den i artiklen beskrevne måde, og med så dårlige argumenter, som at de selv er de vidende og politikerne – og alle vi andre er lægfolk, som jo slet ikke ved noget som helst om at være mennesker!!!, styrer et lands befolknings psykiske og fysiske udvikling. Det er destruktivt, det er sygt og umodent og det er et udtryk for menneskelig arrogance ud over det tilladelige.
Det er politikernes ansvar, ikke at lade en faggruppe sætte sig så tungt på magten, at alle andres faglige og personlige viden, erfaringer, og indsigt ikke kommer i spil. Det kan aldrig være til borgernes bedste.
Det er politikernes ansvar, ikke at lovliggøre tvangsbehandling og tvangsmedicinering, og det er politikernes ansvar at tvinge psykiaterne til at ændre arbejdsmetoder og holdning, hvis de vil beholde deres job og indtjening.
Der er nok ikke megen tvivl om, at rigtigt mange mennesker føler sig så magtesløse over samfundets tilstand – ja endda over hele klodens og universets tilstand. !?
Såvel krig, terror, vold, voldtægt, magt og diktatur, som forurening, klima-forandringer og naturkatastrofer, skaber frygt i mennesker.
Det er eksistentielle problemer, som kan gøre os syge og afmægtige.
Da nytter det ikke at en flok – undskyld udtrykket – fagidioter – også bruger magt i stedet for at udvikle personlig viden og indsigt, medfølelse og kærlighed.
Jeg er, i en psykiaters øjne, også lægperson, men har dog en sundhedsuddannelse bag mig – kunne aldrig drømme om at uddanne mig som psykiater, simpelthen fordi jeg mener at det vil være spild af min tid, og mine medborgeres økonomiske resurser.
Jeg kunne ikke drømme om at udsætte andre mennesker for f.eks. tvangsmedicinering, eller påtvinge dem mine holdninger.
Med mit personlige kendskab til psykiatriens arbejdsmetoder, lagt sammen med mine menneskelige erfaringer, selvindsigt og faglige viden, kan jeg kun opfordre til uendeligt meget større åbenhed.
FAGLIG ARROGANCE AF ENHVER ART, MÅ ALDRIG STÅ I VEJEN FOR MENNESKERS SUNDHED OG UDVIKLING.
Det er så uendeligt “enkelt”: KÆRLIGHED, RENT KILDEVAND OG I DET HELE TAGET DET AT VI HJÆLPES AD, PÅ VERDENSPLAN MED AT OPFYLDE ALLES BASALE OG LIVSNØDVENDIGE BEHOV, ER FOR MIG AT SE DEN ENESTE MÅDE VI KAN SKABE ET SAMFUND HVOR PSYKISK SYGDOM IKKE EKSISTERER.
For det mennesker reagerer på er alt det som ikke er naturligt for os.
Men det er en meget lang snak, som jeg gerne tager med de der er åbne for mere menneskelige behandlingsmåder – og løsninger.
Tvang og sygeliggørelse, psykofarmaka og arrogance er IKKE vejen til et godt helbred og et langt lykkeligt liv.
Tvangsmedicinering er et overgreb mod MENNESKET – MOD MENNESKEHEDEN, SOM TØRSTER EFTER KÆRLIGHED.
SÅ HVIS I, I PSYIATRIEN VIRKELIG VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL, SOM I HÆVDER, DA SKAL I SELV LÆRE AT FAVNE KÆRLIGHED, i privatlivet, såvel som på jobbet, OG LADE OS ANDRE BEHOLDE VORES ALLEREDE UDVIKLEDE KÆRLIGHEDSEVNE, I STEDET FOR AT FREMPROVOKERE HAD.
Ingen af os har brug for mere had, men alle har vi brug for meget mere kærlighed.
“Revolutionen er sket i neurovidenskaben”, debatindlægget på Dagens medicin fra 2006 er i løbet af de sidste 2-3 uger blevet fjernet. Nogen der kan forklare hvorfor? Eller hvor man kan finde debatindlægget?