SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Sundhedsstyrelsen lægger i en ny vejledning op til, at brugen af ADHD medicin skal bruges med større forsigtighed. Men styrelsen er ikke forsigtig nok, mener forsker. En forskningsgennemgang fra maj i år viser, at bivirkninger ved ADHD medicin er værre end hidtil antaget.

 

Af Gitte Rebsdorf

Medicin bør kun sjældent være første valg, når børn med diagnosen ADHD skal hjælpes. Det fremgår af en ny vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD, som Sundhedsstyrelsen, SST, netop har sendt i høring.

Det er en skærpelse i forhold til den gamle vejledning fra 2014. Her hersker der ingen tvivl om, at medicin er det bedste valg. I vejledningen fra 2014 står der:

Arbejdsgruppen har vurderet, at der allerede samlet foreligger dokumentation for, at både methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Sundhedsstyrelsen begrunder den mere forsigtige praksis med, at der er kommet ny viden om, hvilke behandlingstiltag, der har god effekt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skader værre end hidtil antaget

Et systematisk Cochrane review af 260 studier viste da også tidligere på året, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer, som bliver brugt i behandlingen af børn med ADHD, er værre end hidtil antaget. Bivirkninger ved ADHD medicin er typisk søvnbesvær, angst og dårlig appetit.

I forskningsgennemgangen af de 260 studier fandt forskerne med Ole Jakob Storebø i spidsen, at 18,4 procent af de børn, der bliver behandlet med ADHD medicin, får problemer med angst. Det er flere end tidligere, hvor man mente, at mellem 1-10 procent af børnene fik disse problemer. Og mens man tidligere mente at 1-10 procent af børnene får problemer med appetitten, så fandt forskerne i det nye studie fra maj i år frem til, at 31,1 procent af børnene får nedsat appetit.

I 2015 viste en anden stor undersøgelse, at effekten af methylphenidate er usikker overfor børn med diagnosen ADHD. Et forskerhold – også med Ole Jakob Storebø i spidsen – foretog en systematisk gennemgang af 185 randomiserede forsøg med i alt 12245 børn og voksne. De fleste af forsøgene sammenlignede effekten af methylphenidate med snydepiller, også kendt som placebo. Konklusionen på forskningsgennemgangen var, at der intet belæg er for at sige, hvor stor effekten af medicinen er.

40 procent af de randomiserede forsøg, der blev gennemgået, var sponsoreret af industrien, og under halvdelen af alle de 185 forsøg havde forholdt sig til bivirkninger ved medicinen.

Forlod arbejdsgruppe

Det er blandt andet med denne nye viden, at Sundhedsstyrelsen nu lægger op til en større forsigtighed ved brug af medicin til børn. Men det er ikke godt nok, mener seniorforsker ved psykiatrien i Region Sjælland, Ole Jakob Storebø. Han har deltaget i den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde de nye retningslinier, men han forlod arbejdet i utide.

– Jeg kunne ikke stå inde for det arbejde, der blev udført, og jeg ville ikke sætte mit navn på de anbefalinger, man nåede frem til. Derfor trak jeg mig, siger Ole Jakob Storebø, der også er adjungeret professor på Syddansk Universitet, SDU.

Storebøs grundlæggende indvending er, at det videnskabelige grundlag for anbefalingerne, ikke er i orden.

Sundhedsstyrelsen inddeler sine anbefalinger i vejledningen i forskellige kategorier, som svag, moderat eller stærk anbefaling.

I den reviderede vejledning, som blandt andet tager afsæt i de to Cochrane review fra henholdsvis maj2018 og november 2015, anbefaler Sundhedsstyrelsen stærkt, at børn med alvorlige funktionsnedsættelser bør have medicin efter, at der er prøvet med psykologiske og pædagogiske tiltag. Når det gælder børn med milde funktionsnedsættelser, så giver Sundhedsstyrelsen kun en svag anbefaling.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, mener Ole Jakob Storebø.

– Det er ikke undersøgt, om methylphenidate virker bedre overfor børn med alvorlige funktionsnedsættelser end dem, der ikke har alvorlige funktionsnedsættelser. Derfor er der ikke evidens for at give en stærk anbefaling. Jeg mener, at anbefalingen bør være svag. Det har vi beskrevet i vores Cochrane review fra 2015 samt i en række internationale artikler om emnet, siger Storebø og fortsætter.

– Der er heller ikke belæg for at sige, at psykologisk intervention virker. Det ville jeg personligt ønske, der var. Men det er der ikke.

Tredobling af antallet af diagnoser

Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, er steget kraftigt de seneste årtier. Alene fra 2006 og frem til 2016 er der sket en tredobling i antallet af diagnoser, oplyser Sundhedsstyrelsen. Brugen af Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer til børn er samtidig steget voldsomt siden årtusindeskiftet.

Men til trods for det, så findes der stort set ingen viden om, hvordan medicinen påvirker børn på langt sigt. De undersøgelser, der findes er typisk under 6 måneder. Mange er kun få uger.

– Alle er enige om, at vi mangler store langvarige randomiserede forsøg, der viser hvordan medicinen påvirker børn på lang sigt. De studier, der findes, er behæftet med stor usikkerhed, der er problemer med blinding, og der er høj risiko for bias, siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:

– Men i og med at Sundhedsstyrelsen lægger op til en mere forsigtig brug af disse midler, er der bevægelse på området. Det er positivt, siger han.

Den nye vejledning er i høring ind til den 28. september

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Forrige opslag

Regioner har kendt til problemer i 16 år

Næste opslag

Ny ADHD medicin koster dyrt

Seneste fra Artikler

Flere studier er udeladt

En række langtidsstudier er udeladt fra den nationale kliniske retningslinje for skizofreni, og det møder kritik