Browse Tag

Psykiatri - Page 2

De skjulte dødsfald

/

Hvert år dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter i forbindelse med, at de får psykofarmaka, viser hidtil mørklagte tal. Til trods for dette siger psykiatere, at lægemidlerne er gode og nødvendige. Men sandheden om psykofarmaka bliver fortiet.

Af Gitte Rebsdorf

Foto:  P.J.L Laurens – CC BY-SA 3.0

Omkring en halv million danskere bliver årligt behandlet med lægeordineret psykofarmaka. Men sandheden om disse lægemidler bliver fortiet eller tilbageholdt.

 

 

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

SDU har indgået ulovlig kontrakt med EMA

/

Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, SDU, har indgået en ulovlig kontrakt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Aftalen  betyder, at forskere har fået mundkurv på.  Sådanne aftaler risikerer at gå ud over folkesundheden, vurderer ekspert.

Af Gitte Rebsdorf

Forskerne på Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU kan ikke frit udtale sig om deres forskning. Det er konsekvensen af en kontrakt, de har indgået med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, fremgår det af en aktindsigt, PsykiatriAvisen har fået.

Kontrakten, som har til formål at undersøge to lægemidler, er i strid med dansk lovgivning, vurderer to eksperter, som har vurderet dokumenterne i den 208 sider lange aktindsigt. Klinisk Farmakologi har i en fortrolighedsklausul, som fremgår af kontraktens bilag 1, artikel 2.9, skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres resultater. I stedet får EMA rettighederne til forskningsresultaterne.

Det er en klar overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27. Her fremgår det, at der kun er tavshedspligt i de tilfælde, som er foreskrevet i loven. Man kan ikke aftale sig til en yderligere tavshed, fastslår Sten Schaumburg-Müller, professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU.

– Vi har regler i dansk ret, der regulerer offentligt ansattes rettigheder og pligter. Man kan ikke aftale sig ud af loven og for eksempel aftale, at jeg hugger 100.000 kroner eller holder hemmelig, hvad jeg laver. Aftalen er efter min bedste vurdering ulovlig, siger han.

De to lægemidler, som Klinisk Farmakologi skal undersøge er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, samt  hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Hårrejsende 

Professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, er enig i, at aftalen er ulovlig. Han har beskæftiget sig indgående med forskning og forskningsfrihed, og han har blandt andet skrevet bogen, Forskningsfrihed – ideal og virkelighed. Han er rystet over ordlyden i kontrakten.

– Det er hårrejsende, at man skriver under på at afgive rettighederne til sit forskningsmateriale. Vi har ytringsfrihed, og vi har forskningsfrihed, så der er noget helt principielt galt. Det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er i strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Her fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed, og at forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, påpeger professor Sten Schaumburg-Müller:

– Ifølge Universitetsloven skal forskere støttes til at deltage i den offentlige debat, således at samfundet får gavn af den opnåede viden. At begrænse forskeres ytringsfrihed på den måde, som det fremgår af kontrakten er i strid med intentionen i loven, siger han.

Aftalen mellem SDU og EMA er underskrevet af professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU. Han erkender, at der er tale om en fejl.

– Det er en uskik, at EMA laver den slags betingelser, men vi var ikke kommet med, hvis ikke vi havde accepteret dette. Desuden har EMA jo ikke interesser i sagen på samme måde som en producent har, siger Jesper Hallas.

Tæt forbindelse til industrien

Men selv om EMA ikke er lægemiddelproducent, har agenturet alligevel tætte forbindelser til industrien. EMA henter omkring 70 procent af sin finansiering fra gebyrer fra medicinalindustrien. Det sker samtidig med, at EMA fungerer som en myndighed, der skal godkende og overvåge lægemidler på europæisk plan. Denne sammenblanding af interesser har tidligere været genstand for kritik, og tilbage i 2011 besluttede Europa-Parlamentet, at EMAs finansieringsform skulle belyses i en rapport. SFs EU parlamentariker, Margrete Auken mener, at afhængigheden af industrien er problematisk.

– Det er en fejlkonstruktion hos EMA, at de er afhængige af gebyrer fra Novo, Lundbeck osv. Når det er sådan, er der en risiko for, at det er nemmere for de virksomheder, som bidrager med gebyrer, at få godkendt deres produkter. Det er ikke nogen lykkelig konstruktion, og derfor bør EMA have faste bevillinger fra EU, som sikrer, at der ikke opstår interessekonflikter, siger Margrete Auken.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det.

– Vi skal undersøge, hvordan EMAs advarsler virker, og undersøge om forbruget flytter sig til andre produkter, der måske er lige så problematiske, siger Jesper Hallas.

Demokrati og fri debat i fare

De akter, som PsykiatriAvisen har fået, viser, at Klinisk Farmakologi på SDU indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen af pengene kommer fra private donationer.

Det er ikke enestående. Danske universiteter henter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere frem for fra offentlig finansiering. Tilbage i 1970-erne kom kun en lille del af universiteternes finansiering fra eksterne midler. I dag henter universiteterne omkring 45 procent af deres midler fra fonde eller erhvervsliv. På Sundhedsvidenskaberne er tallet helt oppe på 60-70 procent. Men den udvikling er et problem for den frie forskning, mener Heine Andersen.

– En forudsætning for at vi kan have et demokrati og en fri debat er, at forskerne har det bedst mulige faglige grundlag at udføre deres arbejde under, siger han og uddyber:

– For at forskningen skal have troværdighed, så skal forskerne have fuld rådighed over data, og alle skal have adgang til at kontrollere data, så man undgår videnskabelig uredelighed.

Sagen om den ulovlige tavshedsklausul på Klinisk Farmakologi er kommet frem, fordi PsykiatriAvisen forgæves har forsøgt at få et interview med en førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om bestemte lægemidler.

Tavs i flere år

I juli 2018 henvendte PsykiatriAvisen sig til professor og forskningsleder ved Klinisk Farmakologi og Farmaci, Kim Brøsen for at få et interview om, hvordan psykofarmaka virker. Men han afslog at give interview.

Kim Brøsen har som farmakolog og professor vigtig viden om lægemidler, og i 2005 udtalte han sig om psykofarmaka i forbindelse med, at en ung kvinde på 32 år, Luise Hjerming Christensen, døde efter at have fået en cocktail af forskellige typer psykofarmaka.

– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun fik de kramper, som hun døde af, fordi hun fik flere forskellige slags medicin mod sin sindssygdom, sagde Kim Brøsen dengang til Nyhedsavisen.

Men siden har forskningslederen forholdt sig tavs om emnet. Og i en mail den 20. juli 2018 skrev han således til PsykiatriAvisen:

Tak for de supplerende oplysninger, som ikke ændrer ved min beslutning om ikke at tilbyde min hjælp. Jeg vil foreslå, at du henvender dig til en rigtig psykiater, for eksempel min kollega Poul Videbech i Glostrup. Han er meget klogere på det felt, end jeg er, og han er god til pressen og til journalister.

Betalt for at holde mund?

Modviljen mod at informere og give interview om psykofarmaka kan hænge sammen med, at  Klinisk Farmakologi har skrevet under på en ulovlig tavshedsklausul i deres aftale med EMA, vurderer speciallæge,  Mats Lindberg fra netværket, Læger uden Sponsor.

– Når man indgår sådanne aftaler, mister man sin uafhængighed, og så kan man være nødt til at give sig selv mundkurv på. I det konkrete tilfælde vil EMA tilsyneladende selv bestemme, hvem der skal informeres, og hvordan der skal informeres. Det gør de i så fald formentlig for at beskytte lægemiddelvirksomhederne, siger Mats Lindberg.

Professor Heine Andersen er enig:

– Kontrakten kan dæmpe forskernes lyst til at kommunikere. De frygter måske at komme til at sige for meget, så de risikerer at miste den næste kontrakt.

Skader folkesundheden

Konsekvenserne af aftalen mellem Klinisk Farmakologi på SDU og EMA kan være alvorlige. For når forskningsfriheden er begrænset, kan det betyde, at befolkningen ikke får sandheden at vide om, hvordan psykofarmaka virker, vurder Heine Andersen.

– Hvis forskerne fandt ud af, at der var bivirkninger ved de lægemidler, de undersøger, har de med denne aftale afskåret sig fra at publicere disse resultater. Det er en meget alvorlig begrænsning, der kan medføre risici for folkesundheden, og som er undergravende for forskningsfriheden og for vores demokrati, fastslår han.

Det er nu mere end 13 år siden, at Luise Hjerming Christensen døde. Hendes mor, Dorrit Cato Christensen er ikke overrasket over, at en ekspert, der tidligere har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, nu forholder sig tavs, efter at Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU har indgået en kontrakt med en tavshedsklausul. For det er sådan, at medicinalindustrien arbejder, siger hun:

– Industrien tager de mest anerkendte forskere og psykiatere, som man  betaler for at udføre forskning. Det er smart af industrien. Men etikken har lidt et knæk. Befolkningen tror, at læger og videnskabsfolk opfører sig etisk korrekt, og udfører uvildig forskning. Men sådan forholder det sig ikke altid længere.

 

Denne artikel er en del af dokumentaren, De skjulte dødsfald, som PsykiatriAvisen bringer mandag den 25. marts.

PsykiatriAvisen kan dokumentere:

  • Antallet at psykiatriske dødsfald er mørklagte, og kommer kun frem efter mange spørgsmål til sundhedsministeren.
  • Toneangivende psykiatere og en farmakolog misinformerer om psykofarmaka
  • Psykiatrisk forskning er mangelfuld og påvirket af medicinalindustrien
  • En førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, er blevet tavs og vil ikke længere udtale sig om disse lægemidler
  • Det viser sig, at den afdeling på SDU, hvor han arbejder, har indgået en kontrakt med en ulovlig tavshedsklausul.
  • Tavshedsklausulen betyder, at forskere har fået mundkurv på.

 

Nyt center vil fremme kvalitet i psykiatrisk forskning

/

Kvaliteten af psykiatrisk behandling er ikke altid evidensbaseret, og det vil et nyt center i Region Sjælland gøre noget ved.

 

Af Gitte Rebsdorf

To forskere i Region Sjælland, forskningschef Erik Simonsen og professor Ole Jakob Storebø, har stillet sig i spidsen for et nyt forskningscenter, Center for Evidensbaseret Psykiatri, CEBP. Formålet med det nye center er at højne kvaliteten i den psykiatriske forskning gennem systematiske reviews og randomiserede kliniske forsøg. Ifølge centerets leder, Ole Jakob Storebø, er det en mangelvare i den psykiatriske forskning.

 

– Den behandling, der bliver tilbudt i psykiatrien er ikke altid evidensbaseret. Psykiatrien har ikke selv en forskningsenhed, der udfører forskning på linie med den forskning, der bliver bedrevet i Det Nordiske Cochrane Center og Copenhagen Trial Unit, CTU. Det er der brug for, sådan at alle patienter kan få en behandling, der tager afsæt i evidens, siger han.

Et af de områder, som det nye forskningscenter har kastet sig over, er effekten af forskellige typer af kontrolbehandlinger. Når forskerne gennemfører randomiserede forsøg, er forsøget inddelt i to grupper. En gruppe, der får behandling, og en anden, der får snydebehandling i form af for eksempel kalktabletter.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Problemet ved disse forsøg er, at det ofte er muligt for deltagerne at gætte, om de får behandling eller snydebehandling. Det kan de, fordi der er bivirkninger ved den farmakologiske behandling. Det er der ikke ved kalktabletterne, og dermed bliver resultaterne upålidelige, påpeger Ole Jakob Storebø.

– Derfor arbejder vi på at undersøge mulighederne for at fremstille et aktivt placebo, som har bivirkninger, der ligner dem, der er ved den farmakologiske behandling. Vi ved for eksempel at SSRI giver tørhed i munden, og man kunne forestille sig, at det blev muligt at give en kalktablet med den effekt, således at deltagerne ikke har mulighed for at gætte, om de får behandling eller ej.

Psykiatriske lidelser er ikke egentlige sygdomme på lige fod med somatiske sygdomme. Forskerne ved meget lidt om, hvad de forskellige psykiske lidelser skyldes. Læs også artiklen: Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni.

Så når det skal undersøge om en behandling virker eller ej, er det ikke på samme måde som ved fysiske sygdomme muligt at tage en blodprøve eller for eksempel måle om en svulst er blevet mindre. Effekten af om en behandling virker eller ej, bliver som regel undersøgt ved at spørge patienten.

Center for Evidensbaseret Psykiatri har til huse i Psykiatrihuset i Slagelse, og er finansieret af Region Sjælland. Der er syv personer tilknyttet stedet.

 

Regioner har kendt til problemer i 16 år

Personalet i psykiatrien har ikke de rette kompetencer. Det fremgår af en rapport fra 2002. Her 16 år senere eksisterer problemerne stadig, selv om der er bevilget ekstra milliarder til at opkvalificere personalet og bringe tvangen i psykiatrien ned. Formanden for regionernes psykiatriudvalg erkender, at det ikke er godt nok.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Sundhedsstyrelsen for nylig skrev i en årsrapport, at der er brug for kompetenceudvikling af personalet for at kunne nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, var der tale om en gammelkendt problemstilling.

Regionerne har kendt til kompetenceproblemerne i 16 år. Det viser en tilbageholdt rapport fra 2002, som PsykiatriAvisen er kommet i besiddelse af. Personalet i psykiatrien har hverken de rette personlige eller faglige kvalifikationer, fremgår det af rapporten, Efter– og videreuddannelse på psykiatriområdet. Her står der på side 6:

Arbejdsgruppen skal anbefale, at amter og kommuner målrettet arbejder med, hvordan personalets personlige kvalifikationer kan styrkes og udvikles, og at der iværksættes en bred indsats med kompetenceudvikling i relation til personalets personlige kvalifikationer.

Ikke godt nok

Men her mere end 15 år efter at rapporten er skrevet, eksisterer problemet stadig. Det er ikke acceptabelt erkender formanden for regionernes psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Tvangs tal er reelt højere

 

Tvangen fortsætter med at stige i psykiatrien. I 2017 blev 838 personer tvangsmedicineret. Det er en stigning på 171 personer i forhold til 2011. Men det reelle tal er højere, for den skjulte tvang tæller ikke med i statistikkerne.

 

Af Gitte Rebsdorf

Tvangen i psykiatrien fortsætter med at stige, selv om regeringen i 2014 indgik en aftale med regionerne om, at tvangen skulle bringes ned.

Sundhedsstyrelsens årsrapport, der netop er blevet offentliggjort viser, at der fortsat er en stor stigning i næsten alle former for tvang. Det betegner styrelsen selv som bekymrende. Men i virkeligheden er tvangen værre end det, som tallene i rapporten viser.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

/

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S.  Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien.  Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

 

 

 

Råd sætter spot på retspsykiatri

Flere psykisk syge ender som retspsykiatriske patienter, og det sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på ved en konference i dag.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af psykisk syge, der bliver dømt for kriminalitet er steget markant i de senere år. Siden 2001 er der sket en næsten tredobling i antallet af mennesker, der er dømt for kriminalitet og i dag mandag den 27. september sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på denne udvikling. I 2001 fik cirka 315 personer en behandlingsdom, mens tallet i 2014 var steget til knap 800.

En stor del af dommene er givet for vold eller trusler om vold mod en offentlig ansat – de såkaldt paragraf 119 domme – fastslår konsulent i Rådet for Socialt Udsatte, Karl Bach Jensen.

– Det er velkendt, at tolerencetærsklen hos sosu assistenter, sygeplejersker og andet personale, der er ansat i psykiatrien, er skærpet de senere år. Der er udviklet en nultolerence, og i dag bliver flere hændelser end hidtil anmeldt.

Retspsykiatriske patienter er mennesker, der har fået en dom til behandling i stedet for en straf. Men ifølge Karl Bach Jensen, så får psykisk syge ofte en hårdere dom for deres forteelser end i det almindelige retssystem.

– Det, vi ser, er, at overtrædelser som for eksempel trusler for vold bliver straffet hårdere i retspsykiatrien, end det gør i det almindelige retssystem. Her ville straffen for et spark mod en offentlig ansat måske være en bøde eller betinget dom, mens psykisk syge bliver dømt hårdere, mindst fem år.

Der findes grundlæggende tre typer psykiatriske foranstaltningsdomme. Dom til ambulant behandling, dom til indlæggelse og dom til anbringelse på en sikret institution.

Konferencen foregår på Hotel Scandic i København og blandt talerne er Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Psykisk sundhed og sygdom til forhandling – et historisk perspektiv

Af Anne Kjær, cand.psych. (a.kjaer@hotmail.com) &
Susanne Lip, cand.psych. (susannelip@gmail.com)

Forståelsen af psykisk sygdom har helt tilbage til Middelalderen været et emne, der har optaget mange i flere forskellige sammenhænge. Psykisk sygdom har gennem tiden været forbundet med mange forskellige bagvedliggende årsager. I Middelalderen var det eksempelvis anset som forårsaget af synd overfor Gud, og havde derved en religiøs årsag. Efterfølgende blev psykisk sygdom romantiseret som noget, der skulle efterstræbes, mens der igennem 1600-tallet blev bygget anstalter over hele Europa, der kom til at rumme alle de, der ikke passede ind i samfundets moralske orden. Her blev eksempelvis tiggere og prostituerede indespærret og set på som psykisk syge 1,2,3. Igennem 1800-tallet vandt den medicinske sygdomsopfattelse indpas, som stadig forekommer at være dominerende på det psykiatriske felt i dag 2,3,5. Der er siden udgivelsen af den første DSM-manual i 1952, og frem til udgivelsen af DSM-5 i 2013, sket en løbende forøgelse i antallet af diagnoser. Eksempelvis var der i den første udgave af manualen 60 diagnoser, mens dette antal steg til 230 i den tredje udgave, og dette antal er siden øget yderligere 7,13. Samfaldende med denne stigning i diagnoser kan desuden ses en aktuel forståelse af psykisk sygdom, der er præget af sygeliggørelse af livsomstændigheder, der hidtil har været accepteret som et vilkår i tilværelsen 4. Dette er nogle af de indikatorer, der aktuelt findes, på en stigende sensitivitet overfor, hvad der kan ses på som værende indenfor normen, når det kommer til grænserne for psykisk sygdom og normalitet.

Forståelsen af psykisk sygdom i et historisk perspektiv

Tilbage i Middelalderen blev psykisk sygdom anset som individets straf og noget, der ”besatte” de, der ikke levede op til kirkens og Guds krav om en passende og syndfri adfærd. Der var en overnaturlig og næsten magisk opfattelse af psykisk sygdom, der blev betegnet som galskab, og årsagerne bag blev forbundet med specifikke kropslige væsker. Behandlingen af de såkaldt gale bestod derfor dengang bl.a. af tapning af kropsvæsker. Denne fascination af psykisk sygdom fortsatte med tiden, særligt gennem 1400-tallet, hvor der nærmest skete en hyldest af de daværende psykiske sygdomme, altså galskaben, i samfund og kultur. Heriblandt vidner bl.a. Shakespeare og Cervantes, ved Renæssancens afslutning, om den store opmærksomhed, galskaben blev tildelt, gennem eksempelvis en romantisering af denne i litteraturen [i],[ii],[iii].

Denne idealisering af de gale fik dog en brat afslutning i midten af 1600-tallet. Indenfor en kort tidsperiode blev der i hele Europa bygget anstalter for de gale og andre, der ikke passede ind i datidens samfundsnormer. Dette medførte, at alle de, der ikke levede op til samfundets moral og fornuft blev sat bag lås og slå. Således blev ikke kun de med psykiske lidelser placeret på en anstalt, men også eksempelvis tiggere, prostituerede og folk med kønssygdomme. Samtidig med, at de psykiske lidelser blev gjort til et mere moralsk anliggende, begyndte særligt den katolske kirke at afvise den tankegang, der tidligere herskede, om at psykisk lidelse havde religiøse baggrundsårsager. Galskaben blev nu inddelt i specifikke tilstande, og de gale placeret i forskellige former for anstalter. Dette skete uden nogen umiddelbare former for medicinsk behandling, men i højere grad, fordi de gale ikke længere måtte eller kunne være en del af samfundet 2,[iv].

På denne tid fik psykisk lidelse således for første gang et lille strejf af nogle af de forhold, vi i dag forbinder med psykisk sygdom, da der kom fokus på den enkeltes indre dimensioner samt personlige utilstrækkelighed, og samtidig opstod behandlerrollen. Datidens behandling var dog langt fra den, der praktiseres i dag, og var stadig meget fokuseret på moralske værdier så de, der var i behandling blev udsat for bl.a. straf for deres sygdom 2,3.

Objektive diagnoser og videnskabelig psykiatri

I midten af 1600-tallet blev den moralske tilgang til psykisk sygdom dermed udfordret, og i stedet blev en mere objektiv og videnskabelig tilgang dominerende. Særligt den tyske læge, Emil Kreaplin, var med til at grundlægge den videnskabelige psykiatri, som vi kender i dag, med sin store interesse i at studere og beskrive psykiske sygdommes forløb, forskellige former og generelle lovmæssigheder. Takket være Kreaplin opstod der en medicinsk-videnskabelig tilgang til forståelse af psykisk sygdom som gjorde, at den empiriske metode blev indført i psykiatrien. Psykiske sygdomme blev i stigende grad sidestillet med somatiske sygdomme, og der kom en tilbageholdenhed i forhold til at fortolke de psykisk lidendes tilstande, da alle kriterier nu bestod af ydre, objektive og iagttagelige karakteristika. Hermed blev grundlaget lagt for en form for psykiatrisk praksis, som stadig i høj grad er dominerende den dag i dag.

Samtidig skabte Kreaplin også grundlaget for selve det diagnostiske system, der anvendes aktuelt. Der opstod således flere nuanceringer af de psykiske lidelser og meget mere varierende sygdomsdefinitioner, som bl.a. medførte en stor stigning i antallet af hospitaler, klinikker, anstalter og asyler til psykisk syge i hele Europa. Kreaplin repræsenterer dermed en revolutionerende tankegang indenfor området for forståelse og klassifikation af psykiske lidelser. Han var med til at lægge kimen for den nutidige biomedicinske sygdomsforståelse, og med ham skete der en drastisk ændring i sygdomsforståelsen, der nu ikke længere fokuserede på moralske og fornuftige aspekter, men i højere grad på faktiske symptomer og deres sammenhænge 1,2,3,[v].

De første danske diagnoser

I en dansk sammenhæng kan det kort indskydes, at det første bevarede sygdomsregister med psykiske sygdomme kan spores tilbage til 1772 og stammer fra Sankt Hans Hospital i København. Der var i registeret ikke tale om diagnoser, men symptomer som indlæggelsesgrunde, så eksempelvis krøblinge og blinde kunne blive indlagt på lige fod med psykisk syge. Under indlæggelsen kunne årsagen hertil ændre sig, da betegnelserne for patienternes sygdomme skiftede undervejs. Det var nemlig den øjeblikkelige tilstand, der bestemte, hvilken form for behandling, der skulle udøves. Denne behandling kunne eksempelvis bestå af indelukkelse i et kammer eller en såkaldt dårekiste, som bedst kan beskrives som en slags nutidig fængselscelle. Der fandtes i 1772 altså ikke en egentlig dansk psykiatrisk diagnostisk sygdomsklassifikation, men i stedet beskrivelser af afvigende adfærd. Disse beskrivelser havde et medicinsk formål, men også et økonomisk aspekt, da eksempelvis familie og magtpersoner på denne tid kunne få en person indlagt mod betaling [vi].

Kampen mellem psykoanalysen og den medicinske sygdomsforståelse

Den biomedicinske sygdomsforståelse, der takket være bl.a. Kreaplin vandt frem, blev dog udfordret i starten af 1900-tallet, da Freuds psykoanalyse blev hastigt udbredt i hele Europa. Selvom psykoanalysen til en vis grad kunne ses som en nuancering af den biomedicinske tilgang, så denne i højere grad psykiske sygdomme som resultatet af en udviklingsproces, der kunne gå galt og dermed sygeliggøre individet. Psykoanalysens diagnosticering af psykiske sygdomme stod i kontrast til den biomedicinske. Der var her fokus på hele patientens personlighed og indre psykiske konflikter, som i høj grad kunne forklares ud fra den enkeltes barndom og livshistorie. Synet på psykisk sygdom blev altså igen mere kvalitativt og kunne ud fra denne tankegang ikke reduceres til et øjebliksbillede med et bestemt antal symptomer 3,5,[vii].

Blandt andet psykoanalysen var med til, at den psykiatriske praksis på daværende tidspunkt blev mere centreret omkring psykiske sygdommes bagvedliggende årsager, dvs. deres ætiologi. Behandlerne brugte nu psykoanalysen som et teoretisk udgangspunkt til forståelse af patienternes lidelser, og den hidtil skarpe opdeling af sygdom og normalitet blev sløret. Psykiatrien undergik en markant udvikling, med et stigende antal diagnoser og et ændret syn på symptomer, der nu i højere grad blev set som mere symbolske og som et resultat af faktorer i hele personligheden. Psykisk sygdom, og behandlingen heraf, blev udbredt til den almene befolkning og dermed blev grundlaget lagt for nutidens terapeutiske kultur. Der kom en øget mængde af diagnoser samt en ekspansion af patientgruppen og perioden blev karakteriseret ved en større grad af systematisering og klassifikation af mulige sygdomme 3,[viii],[ix],[x].

De første officielle diagnosemanualer

Denne systematisering førte til, at den første officielle manual til klassifikation af psykiatriske lidelser udkom i 1918. Manualen bestod af 22 forskellige kategorier, hvoraf én af kategorierne dækkede over ikke-psykotiske lidelser, mens de resterende 21 kategorier beskrev forskellige typer af psykoser. I 1952 udkom den første udgave af den diagnosemanual, der stadig anvendes i særligt USA i dag, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), som blev efterfulgt af DSM-II i 1968. Begge udgaver bar præg af, at psykiatrien i første del af 1900-tallet lagde vægt på overordnede og uspecifikke diagnostiske kategorier, med et fåtal af klart afgrænsede og specifikke diagnoser og symptomer, som bl.a. blev anset som at være reaktioner på svære livsproblemer. Omkring 1970 blev denne diagnosetilgang dog i stigende grad hårdt udfordret af et øget krav i samfundet om en mere biomedicinsk tilgang, der skulle vægte stadigt mere afgrænsede og veldefinerede diagnoser. Dette førte til, at der med udgivelsen af DSM-III i 1980 skete et revolutionerende skift i forståelsen af selve måden, hvorpå psykiatriske diagnoser blev skabt og anvendt. Med udgivelsen af DSM-III skete desuden en voldsom stigning i antallet af diagnoser, der fra den første til den tredje udgave voksede fra 60 til 230 diagnoser 3,7,8.

Denne nye måde at anskue psykiske lidelser på kan stadig i høj grad ses i nutidens forståelse heraf. Denne sygdomsforståelse er bl.a. præget af, at den tidligere ætiologiske tankegang er forkastet til fordel for et entydigt fokus på patientens symptomer indenfor en specifik tidsperiode. Med indførelsen af DSM-III skete der således et skift i forståelsen af årsagerne bag psykiske sygdomme, som stadig kan ses i nutidens psykiatriske praksis. Dette skift skyldes bl.a., at der gennem 1980’erne, særligt i USA, skete en øget regeringsinvolvering indenfor forskning om mental sundhed, et stigende pres fra sygeforsikringer på psykiatere, om at demonstrere effektiviteten af deres praksis, samt nødvendigheden for de farmaceutiske virksomheder af at markedsføre deres produkter til behandling af visse psykiske lidelser, som påvirkede den psykiatriske praksis globalt 3,7,[xi].

Sygdomsforståelse aktuelt

Udgivelsen af DSM-manualerne, og den sygdomsforståelse der fulgte i kølvandet på dem, skyldtes bl.a., at de imødekom de skiftende krav fra samfundet og psykiatriens interne krav. Manualernes forståelse af psykisk sygdom har frem til i dag bredt sig til mange aspekter af det psykiatriske felt. Forståelsen af psykisk sygdom vil sandsynligvis altid være præget af samfund og samtid, men alligevel taler forskere i dag om, at der er sket en øget sensitivitet overfor, hvad der kan ses som hhv. normalt og sygeligt, som bl.a. er opstået som følge af en konstant udvidelse af de diagnostiske kategorier. Flere forskere mener således, at den aktuelle forståelse af psykisk sygdom er præget af en stigende medikalisering, dvs. en stigende udskrivning af psykofarmaka, og en patologisering, dvs. en sygeliggørelse af normale tilstande og forskellige livsomstændigheder. Desuden kan der siden velfærdssamfundet opstod i 1970’erne i Danmark ses et stigende fokus på, hvorvidt psykisk sygdom er individets egen skyld og ansvar, i særligt behandlingssammenhænge 4,8,[xii],[xiii].

Aktuelt er den biomedicinske forståelse af psykiske sygdomme som afgrænsede enheder, med neurologiske årsager i hjernen, i høj grad stadig dominerende i mange psykiatriske sammenhænge. Dermed kan flere årsager til psykiske lidelser tillægges ydre omstændigheder i individet, som eksempelvis kemisk ubalance i hjernen. Der synes dog samtidig at kunne ses en stigende offentlig kritik af denne forståelse, der bl.a. fremhæver, at mange psykiske lidelser aldrig er påvist i hjernen. Desuden ses i nogle sammenhænge argumenter for, at den psykiatriske praksis på nogle punkter måske bør gå tilbage til nogle af fortidens diagnostiske praksisser og således eksempelvis atter fokusere mere på patientens livshistorie og aktuelle livsomstændigheder og mindre på de aktuelle og afgrænsede symptomer [xiv].

Afsluttende kommentar

Både forståelse og behandling af psykiske sygdomme kan forekomme at være foranderlig og forankret i kulturelle og historiske forandringer i samfundet. Det medicinske fagområde har længe været den førende autoritet på området, og haft en afgørende indflydelse, men dette synes at have ændret sig gennem de seneste 20-30 år. I nyere tid forsøger staten således at anfægte de medicinske autoriteter gennem eksempelvis politiske initiativer som behandlingsgaranti, og patient- og pårørendeforeninger, der er med til at skabe samfundsdebat rettet mod psykiatriområdet. Sygdom og sundhed er blevet centrale diskussionstemaer, der i stigende grad er blevet ”allemandseje”, og der kan aktuelt ses en interessant udvikling på området, da der er visse tendenser der peger i retning af, at den biomedicinske sygdomsforståelse, der har hersket i flere årtier, anfægtes. Dette kan bl.a. ses ved, at psykisk sundhed og sygdom i dag er til debat i den offentlige sfære, hvilket historisk set synes at skabe nye muligheder for at skabe forståelser af psykisk sygdom, der i højere grad er uafhængige af eksempelvis læger og andre fagautoriteter, og i stedet præget af eksempelvis offentlige initiativer.

 


[i] Conrad, P. & Schneider, J. W. (1992). Deviance And Medicalization – From Badness To Sickness.Philadelphia: Temple University Press.

[ii] Foucault, M. (2005). Sindssygdom og psykologi. København.: Hans Reitzels Forlag.

[iii] Brinkmann, S. (2010). Det diagnosticerede liv – Sygdom uden grænser. Århus:

[iv] Andersen, R. S., Bro, F. & Brinkmann, S. (2014). Diagnostisk praksis og lægesøgningsadfærd. Samtidens patientudfordring. Bibliotek for læger, 206.

[v] Østergaard, L. (1992). Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi. København:

[vi] Zalewski, B. (2008). Sct. Hans Hospital i København 1612-1808. I: Kragh, J. V. (Ed.). Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag.

[vii] Lunn, S. (2006). Psykoanalysens betydning for psykiatrien og den kliniske psykologi. Psyke & Logos, 27.

[viii] Horwitz, A. (2002). Creating Mental Illness. Chicago, USA: The University of Chicago.

[ix]Andersen, R. S., Bro, F. & Brinkmann, S. (2014). Diagnostisk praksis og lægesøgningsadfærd. Samtidens patientudfordring. Bibliotek for læger, 206.

[x] Foucault, M. (1973). The Birth of the Clinic. London: Routledge.

[xi] Mayes, R. & Horwitz, A. V. (2005). DSM-III and the Revolution in the Classification of Mental Illness.Journal of the History of the Behavioral Sciences, 41

[xii] Jensen, U. J. (2010). Patologisering og kampen om sygdomsbegrebet. I: Brinkmann, S. (Ed.). Det diagnosticerede liv – Sygdom uden grænser. Århus: Klim.

[xiii] Rosenberg, R. (2016). Psykiatriens Grundlag – historie, filosofi og videnskab. Århus Universitetsforlag.

[xiv] From, H. P. (2007). Forståelsen af psykisk sygdom. Psykolog Nyt. Nr. 21.

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

/

Kulturen i psykiatrien skal ændres, før det kan lade sig gøre at bringe medicinforbruget ned, mener sygehusdirektør i Region SydDanmark. Regionen bejler om at få del i 10 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling. Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Bedre relationer mellem personale og patient. Udskrivningshilsner. Idrætshaller og sansestimulering. Det er nogle af de ingredienser, der indgår i Region Syddanmarks planer for at komme i betragtning til de cirka 10 millioner kroner, der er sat af via satspuljemidlerne til et toårigt forsøg med medicinfri behandling.

Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om. I hvert fald ikke i første omgang, fastslår sygehusdirektør, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

– Det vi skal i gang med er en kulturforandring. Vi vil ansætte sygeplejersker, som kan stå i spidsen for denne forandring i afdelingen, og som kan være ambassadører for den nye måde at tænke på. De vil have opbakning fra lægelig side.

FaktaMed satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat i alt 10,2 millioner kroner, som regionerne har kunnet søge til at oprette medicinfri afsnit i psykiatrien. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har søgt om midlerne.

– Vi er inspireret af safeward tilgangen, som er kendt fra England. Metoden handler om at undgå konflikter på afdelinger, og om at deeskalere situationer frem for at eskalere dem, og om at patienterne kan skrive udskrivningshilsner til nye patienter for at give dem håb om, at det kan blive bedre.

– Vi vil løbende holde os orienteret om andre og nye metoder til at bringe medicinforbruget ned og i særdeleshed skele til Norge, hvorfra inspirationen til dette forsøg er hentet. Det er væsentligt, at personalet får deres kompetencer udviklet, så de har nye metoder at byde ind med. Derfor har vi brug for efteruddannelse.

– Den afdeling, som skal indgå i forsøget er i forvejen interesseret og nysgerrig efter at undersøge, hvor langt ned det kan lykkes at bringe medicineringen. Dette engagement har stor betydning for, om projektet lykkes.

Hvilke andre metoder skal anvendes?

– Motion kommer til at spille en vigtig rolle. Vi er blevet mere opmærksomme på bivirkninger ved medicinen, og at det kan være svært at motionere. Men det arbejder vi allerede med i dag på flere fronter. Motion kan være gåture eller motion i idrætshaller eller blot på en motionscykel.

Vi har en helt palette af tiltag, vi vil bringe i spil. Vi kommer til at bruge sansestimuli i form af kugledyner, lys og musik. Det kan være beroligende og på den måde være med til at nedsætte brugen af medicin.

Hvilke patienter er behandlingen tiltænkt?

– Alle typer af patienter kan indgå i behandlingen. Det kan være patienter med psykoser eller med affektive lidelser. Eller misbrugspatienter. Vi gør det på denne måde, fordi vi ønsker at se, om der er bestemte grupper, behandlingen virker bedre på end andre.

– Nye faggrupper som pædagoger og fysioterapeuter kommer til at indgå i behandlingen.

Intet mål

I skriver intet om, hvor meget I vil reducere den medicinske behandling?

– Nej, vi skriver bare at det skal reduceres. Vi vil helst ikke sætte tal på, men ønsker at komme så langt ned som muligt.

FaktaRegion Syddanmark vil etablere det medicinfrie afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Safewards modellen handler om at undgå konflikter på psykiatriske afdelinger. Modellen indeholder 10 redskaber til at undgå dette.

I skriver videre, at I har et mål om at reducere den ekstra medicin, der gives efter behov med mellem 15-30 procent. Er det ambitiøst?

– Man kan altid diskutere, hvor ambitiøst det er. Men det skal også være realistisk. Vi har ikke prøvet det før, og vi skal kunne være sikre på, at det kan lade sig gøre. Det her sigter på den lange bane, og vi kunne godt drømme om at få det længere ned, men kulturforandringer tager tid.

Det lyder næsten som om, medicin er et gode, som er svær at undvære. Men der er forskning der viser, at det ikke virker og at det skader?

– Det ved jeg ikke så meget om. Jeg er ikke læge, men jeg kan henvise dig til vores ledende overlæge Agnete Larsen i vores afdeling i Esbjerg.

Kan man kalde projektet for medicinfri behandling?

Nej, det kan man ikke. Det gør vi heller ikke. Det er medicinreducerende behandling. Og vi er i skarp konkurrence med Region Hovedstaden.

PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få oplysninger fra Region Hovedstaden, som er den anden af to regioner der har søgt om at få del i satspujlemidlerne.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.