Browse Tag

Psykiatri - Page 2

Regioner har kendt til problemer i 16 år

Personalet i psykiatrien har ikke de rette kompetencer. Det fremgår af en rapport fra 2002. Her 16 år senere eksisterer problemerne stadig, selv om der er bevilget ekstra milliarder til at opkvalificere personalet og bringe tvangen i psykiatrien ned. Formanden for regionernes psykiatriudvalg erkender, at det ikke er godt nok.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Sundhedsstyrelsen for nylig skrev i en årsrapport, at der er brug for kompetenceudvikling af personalet for at kunne nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, var der tale om en gammelkendt problemstilling.

Regionerne har kendt til kompetenceproblemerne i 16 år. Det viser en tilbageholdt rapport fra 2002, som PsykiatriAvisen er kommet i besiddelse af. Personalet i psykiatrien har hverken de rette personlige eller faglige kvalifikationer, fremgår det af rapporten, Efter– og videreuddannelse på psykiatriområdet. Her står der på side 6:

Arbejdsgruppen skal anbefale, at amter og kommuner målrettet arbejder med, hvordan personalets personlige kvalifikationer kan styrkes og udvikles, og at der iværksættes en bred indsats med kompetenceudvikling i relation til personalets personlige kvalifikationer.

Ikke godt nok

Men her mere end 15 år efter at rapporten er skrevet, eksisterer problemet stadig. Det er ikke acceptabelt erkender formanden for regionernes psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Tvangs tal er reelt højere

 

Tvangen fortsætter med at stige i psykiatrien. I 2017 blev 838 personer tvangsmedicineret. Det er en stigning på 171 personer i forhold til 2011. Men det reelle tal er højere, for den skjulte tvang tæller ikke med i statistikkerne.

 

Af Gitte Rebsdorf

Tvangen i psykiatrien fortsætter med at stige, selv om regeringen i 2014 indgik en aftale med regionerne om, at tvangen skulle bringes ned.

Sundhedsstyrelsens årsrapport, der netop er blevet offentliggjort viser, at der fortsat er en stor stigning i næsten alle former for tvang. Det betegner styrelsen selv som bekymrende. Men i virkeligheden er tvangen værre end det, som tallene i rapporten viser.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Ph.d. og psykolog Agnes Ringer fra Roskilde Universitet, RUC, som blandt andet forsker i brugerinddragelse i psykiatrien, siger, at der intet belæg er for, at psykiske diagnoser er egentlige sygdomme på lige fod med fysiske. Depression, angst, skizofreni og manio- depressivitet er alle blot beskrivelser af en række symptomer, som intet forklarer om årsagen til disse tilstande. Diagnoserne siger intet om ætiologi. Agnes Ringer henviser til, at dette også fremgår af verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 liste. I den internationale manual fraråder forfatterne til ICD-10 netop brugen af begrebet sygdom.

– Det står meget klart, at forfatterne mener, at det er problematisk at bruge begrebet sygdom om psykiske lidelser. Der er ikke tale om reelle sygdomme som vi kender dem fra somatikken, men snarere om kategorier, som en gruppe forskere og praktikere er blevet enige som en rimelig måde at klassificere en række symptomer på. Men det siger intet om, hvorfra disse symptomer kommer. Årsagen er ukendt, siger hun.

Kan man tale om en antipædiatri?

Men Agnes Ringer går videre end det. Hun taler også om, at den videnskab, som psykiatrien hviler på, er i krise. Agnes Ringer er via en række forskningsnetværk, der har fokus på human- og samfundsvidenskabelig forskning i psykiatri, dybt forankret i det teoretiske arbejde, men hun har også praktisk erfaring fra både socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, hvor hun har arbejdet siden 2010.

– Psykiatrien har altid mødt en vis modstand fra befolkningen, fra pårørende og fra patienter, sådan som vi også kender det fra antipsykiatribevægelsen. Samme modstand ser man ikke hos andre lægelige specialer. Som de to britiske psykiatere Patrick Bracken og Phil Thomas har pointeret, så er det svært at forestille sig, at der ville opstå en antipædiatri eller kritisk anæstesiologi. Det giver ikke mening.

– Psykiatrien har altid adskilt sig fra de andre lægelige specialer, fordi der ikke er konsensus om, hvordan psykiske lidelser skal forstås. I de sidste 10-15 år har der været meget fokus på dette i de videnskabelige tidsskrifter, og der er flere der taler om, at der er en legitimitetskrise, og at selve videnskaben er i krise. Det er måske også derfor, at reaktionerne bliver stærke, når der er kritik af psykiatrien. Det er fordi, der bliver stillet spørgsmål ved psykiatriens legitimitet.

– At flere forskere stiller spørgsmålstegn ved den grundlæggende forståelse, skal også ses i lyset af, at man nu meget længe har forsket intensivt i dette område, uden at man er blevet så meget klogere på, hvad psykisk lidelse er, fastslår Agnes Ringer.

Lidelse er et grundvilkår

Psykolog Peter Damgaard-Hansen har arbejdet som privatpraktiserende psykolog i 40 år herhjemme og i USA, og han er enig i, at der er brug for andre forståelsesrammer i psykiatrien. Depression eller andre psykiske diagnoser er i hans optik ikke egentlige sygdomme, men derimod eksistentielle problemer, som kræver både vores egen og vore medmenneskers engagement og stillingtagen.

– Lidelsen eller smerten er en grundvilkår ved det at være menneske. Hvis lidelsen bliver uudholdelig lukker vi af, og så bliver alt ligegyldigt og mørkt. Så kan vi føle os som levende døde.

– Depression er i virkeligheden et tab af vores evne til at rumme lidelsen. Men det at lukke af vil blot resultere i en skæbnesvanger fremmedgørelse overfor vores egen eksistens. Og på grundlag af en sådan fremmedgørelse kan man kun få det dårligere. Og så kan man lukke endnu mere af med depressionsmedicin, som fjerner individet endnu mere fra smerten og dermed fra sig selv. Så er fremmedgørelsen total, under den illusion, at man har løst problemet.

– Depression er ikke en sygdom. Men mange, herunder lægemiddelindustrien, har en interesse i at gøre den til en sygdom, for så kan man behandle med medicin.

– For det enkelte menneske kan det virke tillokkende at få en diagnose, for så har man en forklaring, og så kan man i princippet ikke gøre for det. Men faren ved at påtage sig en diagnose er netop, at man ikke får gjort noget ved det, der er problemet, siger Peter Damgaard-Hansen, der som vi skal se, også har et bud på, hvordan vi håndterer lidelse og depression.

 

Patienter bliver koloniseret

Depression er altså ifølge Peter Damgaard-Hansen en tilstand, hvor individet lukker af for sig selv og bliver fremmedgjort. Stort set samme observation har Agnes Ringer gjort, da hun i 2013 skrev ph.d. om sproget i psykiatrien. Her bemærkede hun, at de psykiatriske kategorier gjorde det svært for mange patienter at få øje på, hvem de selv er, altså en form for fremmedgørelse. Mange oplever, at det i begyndelsen kan være en lettelse at få en diagnose, men på sigt kan det betyde, at man bliver ved med at lede efter noget sygt hos sig selv. Denne fremmedgørelse kan blive værre, hvis patienterne oplever, at de ikke bliver forstået, mener Agnes Ringer.

– Hvis patienternes egne forståelser for deres lidelser afviger for meget fra det, som personalet mener, så kan de blive betragtet, som usamarbejdsvillige eller som om, de mangler sygdomsindsigt. Dette bygger på en ide om, at der kun er en rigtig måde at forstå sin lidelse eller sygdom på. Denne tilgang kan medføre, at mange patienter for at klare sig i det psykiatriske system nøje overvejer, hvordan de skal agere og tale til personalet. Mange patienter tager de psykiatriske forståelser til sig, og begynder at tale om lidelsen, som noget, der lever sit eget liv uafhængigt af dem selv, som en biologisk, psykologisk eller teknisk fejlmekanisme. Det kan vise sig i form af udsagn som;

det er på grund af min manglende mentalisering.

Eller;

det er  på grund af min diagnose.

– Normalt forstår vi ellers vores reaktioner ud fra de situationer, vi er i. Altså, jeg blev meget vred eller ked af det, fordi sådan og sådan …. men der er en tendens til, at når noget bliver defineret som psykiatrisk, så opfattes det nærmest som noget, der bor inde i personen uafhængigt af de sammenhænge, man er i, siger Agnes Ringer.

Selv om personalet måske ønsker at inddrage og lytte til patienterne, så bliver det vanskeliggjort af de gængse sygdomsbegreber i psykiatrien. Det kan virke paradoksalt fordi der er et nedskrevet ønske om, at inddrage patienterne noget mere.

– Selv om der er et ønske om at være åbne overfor patienternes fortællinger, er det et stort dilemma, for det er to vidt forskellige måder at forstå mennesket på, og begge dele kan ikke være til stede samtidig, fastslår Agnes Ringer.

Værst at være alene

Løsningen for psykiatrien og for mennesker med depression og andre psykiske lidelser er ifølge Agnes Ringer og Peter Damgaard- Hansen hverken dyr eller vanskelig. Tværtimod er den lige til for. Det, man ved hjælper, er relationer til andre mennesker.

– Det er grundlæggende for hele menneskelivet, at vi er afhængige af andre mennesker, og at det værste for os er at være alene og isolerede. Men i vores samfund er der mange mennesker, som er alene. Problemet er ikke smerten i sig selv, men oplevelsen af at være alene med den. Derfor kan depression også beskrives som en relationel lidelse. En oplevelse af, at der ikke er nogen, der forstår, hvordan man dybest set har det. Den lidende kan kun hjælpes, hvis der er en hjælper, der som udgangspunkt er villig til at favne lidelsen sammen med ham eller hende gennem dyb empati og gennem dyb erfaring med egen livssmerte. Det må være rygraden i enhver behandlingstilgang, siger Peter Damgaard-Hansen.

 

Videnskabeligt og forskningsmæssigt bør man være åben overfor flere forskellige tilgange til forståelsen af psykiske lidelser, mener Agnes Ringer. For at komme videre og udvikle psykiatrien vil det være gavnligt at videnskabsteori får lov at spille en større rolle, og at socialvidenskaberne kommer mere på banen, mener Agnes Ringer.

– Vi ved fra psykoterapien, at relationer betyder meget. Hvis en person føler sig jaget af dæmoner, kan man i stedet for at korrigere dette, gå med personen og forsøge at følge og finde mening i det, der i første omgang virker som meningsløst. Altså en måde, hvor man sammen undersøger noget uden at tage stilling til, om man tror på det eller ej, en såkaldt agnostisk tilgang, siger hun.

 

Agnes Ringer håber, at den etablerede psykiatri vil vise større åbenhed og give mere plads til forskellige måder at forstå psykiske lidelser på.

– Første skridt handler om, at man anerkender, at psykiatrien er omstridt, og at man i virkeligheden ved meget lidt om hvad psykiske lidelser kan være.

[/content_protector]

 

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

/

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S.  Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien.  Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

 

 

 

Råd sætter spot på retspsykiatri

De fire humører

Flere psykisk syge ender som retspsykiatriske patienter, og det sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på ved en konference i dag.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af psykisk syge, der bliver dømt for kriminalitet er steget markant i de senere år. Siden 2001 er der sket en næsten tredobling i antallet af mennesker, der er dømt for kriminalitet og i dag mandag den 27. september sætter Rådet for Socialt Udsatte spot på denne udvikling. I 2001 fik cirka 315 personer en behandlingsdom, mens tallet i 2014 var steget til knap 800.

En stor del af dommene er givet for vold eller trusler om vold mod en offentlig ansat – de såkaldt paragraf 119 domme – fastslår konsulent i Rådet for Socialt Udsatte, Karl Bach Jensen.

– Det er velkendt, at tolerencetærsklen hos sosu assistenter, sygeplejersker og andet personale, der er ansat i psykiatrien, er skærpet de senere år. Der er udviklet en nultolerence, og i dag bliver flere hændelser end hidtil anmeldt.

Retspsykiatriske patienter er mennesker, der har fået en dom til behandling i stedet for en straf. Men ifølge Karl Bach Jensen, så får psykisk syge ofte en hårdere dom for deres forteelser end i det almindelige retssystem.

– Det, vi ser, er, at overtrædelser som for eksempel trusler for vold bliver straffet hårdere i retspsykiatrien, end det gør i det almindelige retssystem. Her ville straffen for et spark mod en offentlig ansat måske være en bøde eller betinget dom, mens psykisk syge bliver dømt hårdere, mindst fem år.

Der findes grundlæggende tre typer psykiatriske foranstaltningsdomme. Dom til ambulant behandling, dom til indlæggelse og dom til anbringelse på en sikret institution.

Konferencen foregår på Hotel Scandic i København og blandt talerne er Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Psykisk sundhed og sygdom til forhandling – et historisk perspektiv

Af Anne Kjær, cand.psych. (a.kjaer@hotmail.com) &
Susanne Lip, cand.psych. (susannelip@gmail.com)

Forståelsen af psykisk sygdom har helt tilbage til Middelalderen været et emne, der har optaget mange i flere forskellige sammenhænge. Psykisk sygdom har gennem tiden været forbundet med mange forskellige bagvedliggende årsager. I Middelalderen var det eksempelvis anset som forårsaget af synd overfor Gud, og havde derved en religiøs årsag. Efterfølgende blev psykisk sygdom romantiseret som noget, der skulle efterstræbes, mens der igennem 1600-tallet blev bygget anstalter over hele Europa, der kom til at rumme alle de, der ikke passede ind i samfundets moralske orden. Her blev eksempelvis tiggere og prostituerede indespærret og set på som psykisk syge 1,2,3. Igennem 1800-tallet vandt den medicinske sygdomsopfattelse indpas, som stadig forekommer at være dominerende på det psykiatriske felt i dag 2,3,5. Der er siden udgivelsen af den første DSM-manual i 1952, og frem til udgivelsen af DSM-5 i 2013, sket en løbende forøgelse i antallet af diagnoser. Eksempelvis var der i den første udgave af manualen 60 diagnoser, mens dette antal steg til 230 i den tredje udgave, og dette antal er siden øget yderligere 7,13. Samfaldende med denne stigning i diagnoser kan desuden ses en aktuel forståelse af psykisk sygdom, der er præget af sygeliggørelse af livsomstændigheder, der hidtil har været accepteret som et vilkår i tilværelsen 4. Dette er nogle af de indikatorer, der aktuelt findes, på en stigende sensitivitet overfor, hvad der kan ses på som værende indenfor normen, når det kommer til grænserne for psykisk sygdom og normalitet.

Forståelsen af psykisk sygdom i et historisk perspektiv

Tilbage i Middelalderen blev psykisk sygdom anset som individets straf og noget, der ”besatte” de, der ikke levede op til kirkens og Guds krav om en passende og syndfri adfærd. Der var en overnaturlig og næsten magisk opfattelse af psykisk sygdom, der blev betegnet som galskab, og årsagerne bag blev forbundet med specifikke kropslige væsker. Behandlingen af de såkaldt gale bestod derfor dengang bl.a. af tapning af kropsvæsker. Denne fascination af psykisk sygdom fortsatte med tiden, særligt gennem 1400-tallet, hvor der nærmest skete en hyldest af de daværende psykiske sygdomme, altså galskaben, i samfund og kultur. Heriblandt vidner bl.a. Shakespeare og Cervantes, ved Renæssancens afslutning, om den store opmærksomhed, galskaben blev tildelt, gennem eksempelvis en romantisering af denne i litteraturen [i],[ii],[iii].

Denne idealisering af de gale fik dog en brat afslutning i midten af 1600-tallet. Indenfor en kort tidsperiode blev der i hele Europa bygget anstalter for de gale og andre, der ikke passede ind i datidens samfundsnormer. Dette medførte, at alle de, der ikke levede op til samfundets moral og fornuft blev sat bag lås og slå. Således blev ikke kun de med psykiske lidelser placeret på en anstalt, men også eksempelvis tiggere, prostituerede og folk med kønssygdomme. Samtidig med, at de psykiske lidelser blev gjort til et mere moralsk anliggende, begyndte særligt den katolske kirke at afvise den tankegang, der tidligere herskede, om at psykisk lidelse havde religiøse baggrundsårsager. Galskaben blev nu inddelt i specifikke tilstande, og de gale placeret i forskellige former for anstalter. Dette skete uden nogen umiddelbare former for medicinsk behandling, men i højere grad, fordi de gale ikke længere måtte eller kunne være en del af samfundet 2,[iv].

På denne tid fik psykisk lidelse således for første gang et lille strejf af nogle af de forhold, vi i dag forbinder med psykisk sygdom, da der kom fokus på den enkeltes indre dimensioner samt personlige utilstrækkelighed, og samtidig opstod behandlerrollen. Datidens behandling var dog langt fra den, der praktiseres i dag, og var stadig meget fokuseret på moralske værdier så de, der var i behandling blev udsat for bl.a. straf for deres sygdom 2,3.

Objektive diagnoser og videnskabelig psykiatri

I midten af 1600-tallet blev den moralske tilgang til psykisk sygdom dermed udfordret, og i stedet blev en mere objektiv og videnskabelig tilgang dominerende. Særligt den tyske læge, Emil Kreaplin, var med til at grundlægge den videnskabelige psykiatri, som vi kender i dag, med sin store interesse i at studere og beskrive psykiske sygdommes forløb, forskellige former og generelle lovmæssigheder. Takket være Kreaplin opstod der en medicinsk-videnskabelig tilgang til forståelse af psykisk sygdom som gjorde, at den empiriske metode blev indført i psykiatrien. Psykiske sygdomme blev i stigende grad sidestillet med somatiske sygdomme, og der kom en tilbageholdenhed i forhold til at fortolke de psykisk lidendes tilstande, da alle kriterier nu bestod af ydre, objektive og iagttagelige karakteristika. Hermed blev grundlaget lagt for en form for psykiatrisk praksis, som stadig i høj grad er dominerende den dag i dag.

Samtidig skabte Kreaplin også grundlaget for selve det diagnostiske system, der anvendes aktuelt. Der opstod således flere nuanceringer af de psykiske lidelser og meget mere varierende sygdomsdefinitioner, som bl.a. medførte en stor stigning i antallet af hospitaler, klinikker, anstalter og asyler til psykisk syge i hele Europa. Kreaplin repræsenterer dermed en revolutionerende tankegang indenfor området for forståelse og klassifikation af psykiske lidelser. Han var med til at lægge kimen for den nutidige biomedicinske sygdomsforståelse, og med ham skete der en drastisk ændring i sygdomsforståelsen, der nu ikke længere fokuserede på moralske og fornuftige aspekter, men i højere grad på faktiske symptomer og deres sammenhænge 1,2,3,[v].

De første danske diagnoser

I en dansk sammenhæng kan det kort indskydes, at det første bevarede sygdomsregister med psykiske sygdomme kan spores tilbage til 1772 og stammer fra Sankt Hans Hospital i København. Der var i registeret ikke tale om diagnoser, men symptomer som indlæggelsesgrunde, så eksempelvis krøblinge og blinde kunne blive indlagt på lige fod med psykisk syge. Under indlæggelsen kunne årsagen hertil ændre sig, da betegnelserne for patienternes sygdomme skiftede undervejs. Det var nemlig den øjeblikkelige tilstand, der bestemte, hvilken form for behandling, der skulle udøves. Denne behandling kunne eksempelvis bestå af indelukkelse i et kammer eller en såkaldt dårekiste, som bedst kan beskrives som en slags nutidig fængselscelle. Der fandtes i 1772 altså ikke en egentlig dansk psykiatrisk diagnostisk sygdomsklassifikation, men i stedet beskrivelser af afvigende adfærd. Disse beskrivelser havde et medicinsk formål, men også et økonomisk aspekt, da eksempelvis familie og magtpersoner på denne tid kunne få en person indlagt mod betaling [vi].

Kampen mellem psykoanalysen og den medicinske sygdomsforståelse

Den biomedicinske sygdomsforståelse, der takket være bl.a. Kreaplin vandt frem, blev dog udfordret i starten af 1900-tallet, da Freuds psykoanalyse blev hastigt udbredt i hele Europa. Selvom psykoanalysen til en vis grad kunne ses som en nuancering af den biomedicinske tilgang, så denne i højere grad psykiske sygdomme som resultatet af en udviklingsproces, der kunne gå galt og dermed sygeliggøre individet. Psykoanalysens diagnosticering af psykiske sygdomme stod i kontrast til den biomedicinske. Der var her fokus på hele patientens personlighed og indre psykiske konflikter, som i høj grad kunne forklares ud fra den enkeltes barndom og livshistorie. Synet på psykisk sygdom blev altså igen mere kvalitativt og kunne ud fra denne tankegang ikke reduceres til et øjebliksbillede med et bestemt antal symptomer 3,5,[vii].

Blandt andet psykoanalysen var med til, at den psykiatriske praksis på daværende tidspunkt blev mere centreret omkring psykiske sygdommes bagvedliggende årsager, dvs. deres ætiologi. Behandlerne brugte nu psykoanalysen som et teoretisk udgangspunkt til forståelse af patienternes lidelser, og den hidtil skarpe opdeling af sygdom og normalitet blev sløret. Psykiatrien undergik en markant udvikling, med et stigende antal diagnoser og et ændret syn på symptomer, der nu i højere grad blev set som mere symbolske og som et resultat af faktorer i hele personligheden. Psykisk sygdom, og behandlingen heraf, blev udbredt til den almene befolkning og dermed blev grundlaget lagt for nutidens terapeutiske kultur. Der kom en øget mængde af diagnoser samt en ekspansion af patientgruppen og perioden blev karakteriseret ved en større grad af systematisering og klassifikation af mulige sygdomme 3,[viii],[ix],[x].

De første officielle diagnosemanualer

Denne systematisering førte til, at den første officielle manual til klassifikation af psykiatriske lidelser udkom i 1918. Manualen bestod af 22 forskellige kategorier, hvoraf én af kategorierne dækkede over ikke-psykotiske lidelser, mens de resterende 21 kategorier beskrev forskellige typer af psykoser. I 1952 udkom den første udgave af den diagnosemanual, der stadig anvendes i særligt USA i dag, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), som blev efterfulgt af DSM-II i 1968. Begge udgaver bar præg af, at psykiatrien i første del af 1900-tallet lagde vægt på overordnede og uspecifikke diagnostiske kategorier, med et fåtal af klart afgrænsede og specifikke diagnoser og symptomer, som bl.a. blev anset som at være reaktioner på svære livsproblemer. Omkring 1970 blev denne diagnosetilgang dog i stigende grad hårdt udfordret af et øget krav i samfundet om en mere biomedicinsk tilgang, der skulle vægte stadigt mere afgrænsede og veldefinerede diagnoser. Dette førte til, at der med udgivelsen af DSM-III i 1980 skete et revolutionerende skift i forståelsen af selve måden, hvorpå psykiatriske diagnoser blev skabt og anvendt. Med udgivelsen af DSM-III skete desuden en voldsom stigning i antallet af diagnoser, der fra den første til den tredje udgave voksede fra 60 til 230 diagnoser 3,7,8.

Denne nye måde at anskue psykiske lidelser på kan stadig i høj grad ses i nutidens forståelse heraf. Denne sygdomsforståelse er bl.a. præget af, at den tidligere ætiologiske tankegang er forkastet til fordel for et entydigt fokus på patientens symptomer indenfor en specifik tidsperiode. Med indførelsen af DSM-III skete der således et skift i forståelsen af årsagerne bag psykiske sygdomme, som stadig kan ses i nutidens psykiatriske praksis. Dette skift skyldes bl.a., at der gennem 1980’erne, særligt i USA, skete en øget regeringsinvolvering indenfor forskning om mental sundhed, et stigende pres fra sygeforsikringer på psykiatere, om at demonstrere effektiviteten af deres praksis, samt nødvendigheden for de farmaceutiske virksomheder af at markedsføre deres produkter til behandling af visse psykiske lidelser, som påvirkede den psykiatriske praksis globalt 3,7,[xi].

Sygdomsforståelse aktuelt

Udgivelsen af DSM-manualerne, og den sygdomsforståelse der fulgte i kølvandet på dem, skyldtes bl.a., at de imødekom de skiftende krav fra samfundet og psykiatriens interne krav. Manualernes forståelse af psykisk sygdom har frem til i dag bredt sig til mange aspekter af det psykiatriske felt. Forståelsen af psykisk sygdom vil sandsynligvis altid være præget af samfund og samtid, men alligevel taler forskere i dag om, at der er sket en øget sensitivitet overfor, hvad der kan ses som hhv. normalt og sygeligt, som bl.a. er opstået som følge af en konstant udvidelse af de diagnostiske kategorier. Flere forskere mener således, at den aktuelle forståelse af psykisk sygdom er præget af en stigende medikalisering, dvs. en stigende udskrivning af psykofarmaka, og en patologisering, dvs. en sygeliggørelse af normale tilstande og forskellige livsomstændigheder. Desuden kan der siden velfærdssamfundet opstod i 1970’erne i Danmark ses et stigende fokus på, hvorvidt psykisk sygdom er individets egen skyld og ansvar, i særligt behandlingssammenhænge 4,8,[xii],[xiii].

Aktuelt er den biomedicinske forståelse af psykiske sygdomme som afgrænsede enheder, med neurologiske årsager i hjernen, i høj grad stadig dominerende i mange psykiatriske sammenhænge. Dermed kan flere årsager til psykiske lidelser tillægges ydre omstændigheder i individet, som eksempelvis kemisk ubalance i hjernen. Der synes dog samtidig at kunne ses en stigende offentlig kritik af denne forståelse, der bl.a. fremhæver, at mange psykiske lidelser aldrig er påvist i hjernen. Desuden ses i nogle sammenhænge argumenter for, at den psykiatriske praksis på nogle punkter måske bør gå tilbage til nogle af fortidens diagnostiske praksisser og således eksempelvis atter fokusere mere på patientens livshistorie og aktuelle livsomstændigheder og mindre på de aktuelle og afgrænsede symptomer [xiv].

Afsluttende kommentar

Både forståelse og behandling af psykiske sygdomme kan forekomme at være foranderlig og forankret i kulturelle og historiske forandringer i samfundet. Det medicinske fagområde har længe været den førende autoritet på området, og haft en afgørende indflydelse, men dette synes at have ændret sig gennem de seneste 20-30 år. I nyere tid forsøger staten således at anfægte de medicinske autoriteter gennem eksempelvis politiske initiativer som behandlingsgaranti, og patient- og pårørendeforeninger, der er med til at skabe samfundsdebat rettet mod psykiatriområdet. Sygdom og sundhed er blevet centrale diskussionstemaer, der i stigende grad er blevet ”allemandseje”, og der kan aktuelt ses en interessant udvikling på området, da der er visse tendenser der peger i retning af, at den biomedicinske sygdomsforståelse, der har hersket i flere årtier, anfægtes. Dette kan bl.a. ses ved, at psykisk sundhed og sygdom i dag er til debat i den offentlige sfære, hvilket historisk set synes at skabe nye muligheder for at skabe forståelser af psykisk sygdom, der i højere grad er uafhængige af eksempelvis læger og andre fagautoriteter, og i stedet præget af eksempelvis offentlige initiativer.

 

[i] Conrad, P. & Schneider, J. W. (1992). Deviance And Medicalization – From Badness To Sickness.Philadelphia: Temple University Press.

[ii] Foucault, M. (2005). Sindssygdom og psykologi. København.: Hans Reitzels Forlag.

[iii] Brinkmann, S. (2010). Det diagnosticerede liv – Sygdom uden grænser. Århus:

[iv] Andersen, R. S., Bro, F. & Brinkmann, S. (2014). Diagnostisk praksis og lægesøgningsadfærd. Samtidens patientudfordring. Bibliotek for læger, 206.

[v] Østergaard, L. (1992). Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi. København:

[vi] Zalewski, B. (2008). Sct. Hans Hospital i København 1612-1808. I: Kragh, J. V. (Ed.). Psykiatriens historie i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag.

[vii] Lunn, S. (2006). Psykoanalysens betydning for psykiatrien og den kliniske psykologi. Psyke & Logos, 27.

[viii] Horwitz, A. (2002). Creating Mental Illness. Chicago, USA: The University of Chicago.

[ix]Andersen, R. S., Bro, F. & Brinkmann, S. (2014). Diagnostisk praksis og lægesøgningsadfærd. Samtidens patientudfordring. Bibliotek for læger, 206.

[x] Foucault, M. (1973). The Birth of the Clinic. London: Routledge.

[xi] Mayes, R. & Horwitz, A. V. (2005). DSM-III and the Revolution in the Classification of Mental Illness.Journal of the History of the Behavioral Sciences, 41

[xii] Jensen, U. J. (2010). Patologisering og kampen om sygdomsbegrebet. I: Brinkmann, S. (Ed.). Det diagnosticerede liv – Sygdom uden grænser. Århus: Klim.

[xiii] Rosenberg, R. (2016). Psykiatriens Grundlag – historie, filosofi og videnskab. Århus Universitetsforlag.

[xiv] From, H. P. (2007). Forståelsen af psykisk sygdom. Psykolog Nyt. Nr. 21.

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

/
Profilbillede af Charlotte Josefsen

Kulturen i psykiatrien skal ændres, før det kan lade sig gøre at bringe medicinforbruget ned, mener sygehusdirektør i Region SydDanmark. Regionen bejler om at få del i 10 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling. Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Bedre relationer mellem personale og patient. Udskrivningshilsner. Idrætshaller og sansestimulering. Det er nogle af de ingredienser, der indgår i Region Syddanmarks planer for at komme i betragtning til de cirka 10 millioner kroner, der er sat af via satspuljemidlerne til et toårigt forsøg med medicinfri behandling.

Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om. I hvert fald ikke i første omgang, fastslår sygehusdirektør, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

– Det vi skal i gang med er en kulturforandring. Vi vil ansætte sygeplejersker, som kan stå i spidsen for denne forandring i afdelingen, og som kan være ambassadører for den nye måde at tænke på. De vil have opbakning fra lægelig side.

Fakta. Med satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat i alt 10,2 millioner kroner, som regionerne har kunnet søge til at oprette medicinfri afsnit i psykiatrien. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har søgt om midlerne.

– Vi er inspireret af safeward tilgangen, som er kendt fra England. Metoden handler om at undgå konflikter på afdelinger, og om at deeskalere situationer frem for at eskalere dem, og om at patienterne kan skrive udskrivningshilsner til nye patienter for at give dem håb om, at det kan blive bedre.

– Vi vil løbende holde os orienteret om andre og nye metoder til at bringe medicinforbruget ned og i særdeleshed skele til Norge, hvorfra inspirationen til dette forsøg er hentet. Det er væsentligt, at personalet får deres kompetencer udviklet, så de har nye metoder at byde ind med. Derfor har vi brug for efteruddannelse.

– Den afdeling, som skal indgå i forsøget er i forvejen interesseret og nysgerrig efter at undersøge, hvor langt ned det kan lykkes at bringe medicineringen. Dette engagement har stor betydning for, om projektet lykkes.

Hvilke andre metoder skal anvendes?

– Motion kommer til at spille en vigtig rolle. Vi er blevet mere opmærksomme på bivirkninger ved medicinen, og at det kan være svært at motionere. Men det arbejder vi allerede med i dag på flere fronter. Motion kan være gåture eller motion i idrætshaller eller blot på en motionscykel.

Vi har en helt palette af tiltag, vi vil bringe i spil. Vi kommer til at bruge sansestimuli i form af kugledyner, lys og musik. Det kan være beroligende og på den måde være med til at nedsætte brugen af medicin.

Hvilke patienter er behandlingen tiltænkt?

– Alle typer af patienter kan indgå i behandlingen. Det kan være patienter med psykoser eller med affektive lidelser. Eller misbrugspatienter. Vi gør det på denne måde, fordi vi ønsker at se, om der er bestemte grupper, behandlingen virker bedre på end andre.

– Nye faggrupper som pædagoger og fysioterapeuter kommer til at indgå i behandlingen.

Intet mål

I skriver intet om, hvor meget I vil reducere den medicinske behandling?

– Nej, vi skriver bare at det skal reduceres. Vi vil helst ikke sætte tal på, men ønsker at komme så langt ned som muligt.

Fakta. Region Syddanmark vil etablere det medicinfrie afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Safewards modellen handler om at undgå konflikter på psykiatriske afdelinger. Modellen indeholder 10 redskaber til at undgå dette.

I skriver videre, at I har et mål om at reducere den ekstra medicin, der gives efter behov med mellem 15-30 procent. Er det ambitiøst?

– Man kan altid diskutere, hvor ambitiøst det er. Men det skal også være realistisk. Vi har ikke prøvet det før, og vi skal kunne være sikre på, at det kan lade sig gøre. Det her sigter på den lange bane, og vi kunne godt drømme om at få det længere ned, men kulturforandringer tager tid.

Det lyder næsten som om, medicin er et gode, som er svær at undvære. Men der er forskning der viser, at det ikke virker og at det skader?

– Det ved jeg ikke så meget om. Jeg er ikke læge, men jeg kan henvise dig til vores ledende overlæge Agnete Larsen i vores afdeling i Esbjerg.

Kan man kalde projektet for medicinfri behandling?

Nej, det kan man ikke. Det gør vi heller ikke. Det er medicinreducerende behandling. Og vi er i skarp konkurrence med Region Hovedstaden.

PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få oplysninger fra Region Hovedstaden, som er den anden af to regioner der har søgt om at få del i satspujlemidlerne.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Flere spørgsmål til minister

/
Ellen Trane Nørby ved Christiansborg

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på flere spørgsmål om lykkepiller

Enhedslisten vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at svare på flere spørgsmål om lykkepiller.

Det sker efter, at ministeren i et samråd i tirsdags afviste, at der er grund til at ændre på brugen af medicinen. Ministeren læner sig op af en gruppe fra lægemiddelstyrelsen, som har frikendt lykkepiller, også kendt som SSRI. Men psykiatriordfører i enhedslisten Stine Brix mener, at der er grund til at se på, om der er habilitetsproblemer i gruppen.

– Vi vil have belyst, hvordan man har sammensat den gruppe i lægemiddelstyrelsen, som skulle analysere undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit, siger Stine Brix.

Forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet offentliggjorde i februar en metaanalyse, der viser, at der er øget risiko for skadevirkninger i form af selvmord, død eller hospitalsindlæggelse ved brug af lykkepiller. Det medførte megen debat.

Det er overlæge Eskild Colding-Jørgensen, overlæge Doris Stenver og speciallæge i psykiatri, Anders Frøkjær Thomsen der har analyseret forskernes resultater. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen var ind til 2015 ansat i en lederstilling i medicinalvirksomheden, Lundbeck. Den anden person i gruppen, Anders Frøkjær Thomsen, havde offentligt udtalt sig kritisk om undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit og på forhånd afvist resultaterne.

Enhedslisten stiller nu en række udvalgsspørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Læs også artiklen: Voldsom strid om lykkepiller.

Om ordet psykiatri

Spørgsmålstegn skrevet med kridt på tavle

Ordet har længe været brugt om behandlingen af psykiske sygdomme. Men hvad betyder ordet egentlig og hvordan opstod begrebet? Det vil vi kort redegøre for her.

Ophavsmanden til begrebet psykiatri er den tyske læge Johann Christian Reil (f. 1759), der i 1808 skrev et 118 siders indlæg ved navn ”Über den Begriff der Medizin und ihre Verzweigungen, besonders in Beziehung auf die Berichtigung der Topik in der Psychiaterie” (Om begrebet medicin og dets grene, især i forhold til berigtigelsen af emnet i psykiatrien) i en journal omhandlende psykisk helbredelse (1). Ordet der blev brugt var i første omgang ”Psychiaterie”, men Reil ændrede det et par år senere til det vi kender i dag, ”Psychiatrie”.

Reil ønskede at understrege sammenspillet mellem psykiske og fysiske faktorer i forhold til sygdom og mente derfor også, at psykiatri skulle være en del af lægevidenskaben. Reil fremhævede psykoterapi som en vigtig, lægevidenskabelig behandlingsform og advokerede generelt for human behandling og reduktion af stigma. Foruden at være ophavsmand til begrebet, anser flere historikere ham også til at være grundlægger af selve faget psykiatri som medicinsk speciale.

Valget af et begreb for dette fagområde faldt på psykiatri, da selve ordet psykiatri er en sammensætningen af ordet ”psyche”, som betyder sjæl eller sind, og iatrea, som betyder helbredelse eller heling på græsk. Iatros betyder læge. Endelsen ”iatri” var vigtig for Reil, da det demonstrerede at psykiatri var en del af lægevidenskaben og ikke et filosofisk eller teologisk anliggende. Så det tætteste man kommer på en bogstavelig oversættelse af ordet i dets antikke betydning er nok ”helbredelse/heling af sjælen/sindet”. Denne oversættelse bruger f.eks. Encyclopedia Britannica i deres artikel om begrebet (2).

I moderne brug associeres psykiatri ofte med en medicinsk behandling psykiske sygdomme og derfor kan man også se, at flere sider angiver oversættelsen af psykiatri til at være noget i dur med ”medicinsk behandling af sjælen”, som det f.eks. ses på det danske og engelske wikipedia opslag (3). Dette er en stramning af ordets oprindelige betydning, men eftersom det er hvad ordet betyder i en moderne kontekst, så kan det anses som korrekt i den forstand. Bemærk ydermere, at ”medicinsk” i al almindelighed både kan betyde ”som har med lægevidenskab at gøre” og ”som bruger el. vedrører brugen af medicin til behandling af sygdomme” (4). Psykiatri kan således også oversættes til ”lægevidenskabelig behandling af sjælen/psyken”.

(1) The British Journal of Psychiatry Jun 2008, 193 (1) 1-3)

http://bjp.rcpsych.org/content/193/1/1

(2) https://global.britannica.com/topic/psychiatry

(3) https://da.wikipedia.org/wiki/Psykiatri

(4) http://sproget.dk/lookup?SearchableText=medicinsk

Ny avis vil i dybden med psykiatri

De fire humører

PsykiatriAvisen er et nyt specialmedie på nettet. Ambitionen er komme i dybden med dette område. Vi vil levere unikke artikler om psykiatri, som overrasker og giver ny viden og erkendelse. Det er der brug for i en tid, hvor flere og flere mennesker får psykiske lidelser, og hvor der samtidig er strid om behandlingen. Mange aktører i psykiatrien har økonomiske interesser på spil. Det gør det svært for det enkelte menneske at gennemskue, hvad der foregår. PsykiatriAvisen har som sit mål at komme så tæt på sandheden som muligt. Når der kommer ny forskning eller nye undersøgelser, nøjes vi ikke med at informere om dette. Vi undersøger også, hvordan forskning og undersøgelser er blevet til, og hvem der har finansieret dem, ligesom vi forholder os kritisk til vores kilders interesser i området.

Medicinalindustrien står for en del af forskningen inden for psykiatri. Der findes dog ingen opgørelser over, hvor stor en andel industrien finansierer. I 2014 fik professor Birte Glenthøj for eksempel 30 millioner kroner af Lundbeckfonden til forskning i skizofreni.

Som noget nyt inden for journalistikken er det et mål for os at være med til at udvikle og forbedre det område, vi beskæftiger os med, altså den psykiatriske behandling. Det skal ske til gavn for de mennesker, der havner i psykiatrien og til gavn for samfundet. Vi nøjes altså ikke alene med at belyse, hvad der ikke fungerer. Det er vores ambition gennem journalistik at pege på nye løsninger.

PsykiatriAvisen bliver til uden offentlig støtte af nogen art. Derfor er vi glade for enhver opbakning, også økonomisk med donationer eller abonnementer.

Vi begynder i det små, men håber løbende at kunne forbedre avisen. Den første artikel er et interview med en af de mere markante skikkelser indenfor psykiatrien, den nu 88-årige Jytte Willadsen. Hun siger, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at man har lavet et skønmaleri af den medicinske behandling. Den har mange bivirkninger og kan føre til døden. Alligevel mener hun, at det er nødvendigt at bruge medicin.

God læselyst

1 2 3