Psykiatriske patienter bliver stadig behandlet med flere typer antipsykotisk medicin, selv om det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Flere politikere vil have sundhedsministeren til at gribe ind.
Af Gitte Rebsdorf
Mindst 12.000 psykiatriske patienter bliver årligt behandlet i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som er kommet frem efter, at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan reglerne for medicinering bliver omgået.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger er INGEN sikkerhed for at mennesker ikke fejlbehandles i psykiatrien.
Psykofarmaka indeholder livsfarlige syntetiske stoffer, som ikke virker helbredende, men direkte skadende.
Når dødsfald og livstruende bivirkninger af psykofarmaka, betegnes som ” et problem” er det en HÅN mod alle, som har været udsat for psykiateren dødsensfarlige leg med danske borgere.
Psykiske problemer kan IKKE helbredes med gifigttvirkende stoffer.
Politikerne, psykiaterne og forskerne skal afkræves undskyldninger, for al den lidelse, som de i deres uintelligente leg med følsomme menneskers liv og helbred, har påført menneskeheden.
INGEN ord er dækkende for den smerte og lidelse, tvangsbehandling og tvangsmedicinering er, for et intelligent og følsomt individ.
Ingen ord er for hårde, i min kritik af de danske psykiatere og sundhedsmyndigheders håndtering og misbrug af deres embede.
Danmark er IKKE et land, hvor borgerne kan stole på hverken sundhedsmyndighederne, politikerne, psykiatriens ansatte eller for den sags skyld, medicinalvirksomhederne.
De er i årevis sluppet afsted med magtmisbrug og fejlbehandlinger, fordi flertallet af danskerne ikke er sig bevidste, hvad der virkelig foregår bag psykiatriens mure, låste døre og nedrullede gardiner.
Den brede befolkning, har en latterlig naiv tro på, at når de der har med området at gøre, gør deres bedste, så er det godt nok.
Men når et menneske, som har behov for kærlighed, respekt og forståelse, bliver spændt fast til en sygeseng og tvangsmedicineret i årevis, frataget retten til at bestemme over din egen krop, sine tanker og følelser, og vedkommende fratages sin familie, da er det VOLD, OVERGREB, JUSTITSMORD, nogle gange med døden til følge. I mange tilfælde medførende livslange traumer, angst og talrige fysiske handicaps.
Hvis ikke DU og JEG som borgere i dette land, KRÆVER at vores menneskerettigheder bliver overholdt, i den danske lovgivning, opnår vi ikke den tryghed, som et liv i harmoni bør være.
Selve den magt, psykiatrien er bygget på, er et symptom på de psykisk uintelligente metoder, som anvendes.
Det er mig ubegribeligt at noget levende menneske kan forestille sig, at vold og overgreb, disrespekt og nedgørelse skulle kunne helbrede nogen form for krise i et følsomt, intelligent menneskes liv.
Tvangsmedicinering m.v. er i sig selv et udtryk for den sygdom psykiatere lider af.
Jeg er bruger af psykiatrisk medicin og har været det i rigtig mange år det er jo ikke en situation jeg har sat mig selv i på nogen nogen måde.
Jeg har været syg siden jeg var 10 år de mener også jeg har været det længe før det blev opdaget. depressionen har fulgt mig lige siden og den slipper jeg måske aldrig af med men det er først mange mange år senere jeg kom i behandling med antidepressive medicin.
Jeg har været igennem et hav af forskellige diagnoser og i 2013 fandt de den diagnose som passede på mig.
De mente i mange år jeg var meget skizofren hvilket jeg også var på det tidspunkt fordi jeg blandt andet så og hørte ting der ikke var realistisk og jeg blev så medicineret at jeg gik rundt som en zombie hele tiden i en rus og hvor jeg sov rigtigt meget pga. Behandlingen med alt for mange slags psykofarmaka på en og samme tid. Som jeg ser det legede de og spøgte de med mit helbred noget så groft det føltes virkelig bare som om at medicin var lykken i mit liv og det er det på ingen måde i min verden. Sådan levede jeg faktisk i mange mange år og jeg synes på ingen måde at psykiatrien så mig som et menneske men mere som en belastning for hele samfundet. I forhold til medicinen prøvede de alt muligt af på mig og fyldte virkelig på mig så jeg intet andet sansede. Jeg mærkede ikke mine egne behov og slet ikke følelserne. I 2004 havde jeg et helt år med mani hver dag i et år fik jeg lov til at være i en uden nogen gjorde det mindste så jeg optog bl.a forbrugslån i lange baner jeg måtte selv efter et år i maniens verden råbe op om noget var rivende galt. Det har resulteret i at jeg idag har en gæld på 3-400000 som jeg ikke kan se mig ud af pga. De ikke tog deres ansvar alvorligt som jeg ser det har de misbrugt deres ansvar for min psykiske tilstand ved absolut ikke at gøre noget. De har i min verden virkelig misbrugt deres embede så groft som det kan blive.
I 2013 da jeg var indlagt sidst fik jeg diagnosen bipolar affektiv lidelse og der må jeg sige at der er ramt 100% rigtigt jeg svingede på det tidspunkt mellem maniske og depressive perioder. Jeg kom igen i kontakt med mig selv og jeg kunne igen mærke følelserne det blev rigtigt skræmmende i starten. Min depression har nu snart varet i tre år og jeg har ikke haft en mani i flere år. Det er helt klart depressionen der fylder mest i mit liv.
Jeg har i mange år været behandlet med flere slags psykofarmaka på en og samme tid og for 8 måneder siden vælger pskykiatrien så at åbne øjnene for at jeg får for meget medicin og det er derfor mig der kommer til at lide under denne udtrapning men de vil ikke høre på mig og tager ikke det jeg siger alvorligt. Jeg sagde til dem i laver fejlene med 4 forskellige præparater på en og samme tid men det er okay for jer jeg skal bøde for det. Jeg har sagt til dem at fejlen er deres fordi de bare har fyldt nye præparater på uden at trappe mig ud af det der ikke virker.
Jeg har nu i 8 måneder siden udtrapningen begyndte kastet voldsomt op i forbindelse med indtagelsen af mad og jeg har gjort dem opmærksomme på jeg tror min anoreksi er kommet tilbage. Jeg har bedt dem om at tage mig alvorligt nu og der sker bare ingenting overhovedet hun skulle fra psykiatrien kontakte mig forige fredag men har stadig ikke gjort det. Hvor alvorlig er man så blevet taget? Ja jeg spørger bare. Jeg har i udtrapningen været trappet ind i anafranil og er trappet ud igen pga. Opkastningerne.
Nu er jeg på umenneskelig måde trappet ud af tre præparater og anafranil så jeg kun får Quetiapin som er antipsykotisk det behandler jo på ingen måde den depression jeg er i.
Jeg forstår slet ikke den behandling jeg har fået og den jeg får nu. Synes det er så groft og kritisk de behandler andre så umenneskeligt for det gør de jo. Vi har jo ikke selv valgt at blive psykisk syge.
Ser det som et voldsomt svigt af mig som person og som et umenneskeligt forløb og derfor har jeg også sendt en klage over min behandling jeg vil ikke finde mig i mere nu.
Hilsen den frustrerede