Viden, analyse og udvikling

Tvangs tal er reelt højere

 

Tvangen fortsætter med at stige i psykiatrien. I 2017 blev 838 personer tvangsmedicineret. Det er en stigning på 171 personer i forhold til 2011. Men det reelle tal er højere, for den skjulte tvang tæller ikke med i statistikkerne.

 

Af Gitte Rebsdorf

Tvangen i psykiatrien fortsætter med at stige, selv om regeringen i 2014 indgik en aftale med regionerne om, at tvangen skulle bringes ned.

Sundhedsstyrelsens årsrapport, der netop er blevet offentliggjort viser, at der fortsat er en stor stigning i næsten alle former for tvang. Det betegner styrelsen selv som bekymrende. Men i virkeligheden er tvangen værre end det, som tallene i rapporten viser.

Den viser, at færre bliver bæltefikseret men samtidig bliver flere mennesker tvangsmedicineret, flere mennesker får beroligende medicin mod deres vilje, og flere mennesker bliver tvangsindlagt. I 2011 blev 2972 mennesker indlagt på et psykiatrisk hospital, selv om de ikke ville. Tallet var sidste år steget til 3327.

Skjult tvang

Men tvangen i psykiatrien har mange former, og det er ikke dem alle, der tæller med i statistikkerne.  Det kan være patienter, som i første omgang nægter at tage psykofarmaka, men som ender med at acceptere det, efter pres og måske efter at deres cigaretter eller deres udgang er blevet taget fra dem.

Skjult tvang foregår på de psykiatriske hospitaler, men ingen har et overblik over, hvor udbredt det er. Formanden for patientrådgivere i Danmark, Erik Dahlgaard, vurderer, at den skjulte tvang er mest udbredt på de dårligst fungerende afdelinger.

– Det er særligt på de dårlige afdelinger, vi støder på det. Hvis en patient nægter at tage psykofarmaka, kan personalet vurdere, at patienten ikke kan få udgang eller ikke må gå omkring på afdelingen. Det handler om at personalet vil bestemme, og det kan udmønte sig i magtmisbrug.

Den skjulte tvang kan også vise sig ved, at patienterne får at vide, at de skal have en bestemt påklædning på eller skal se ud på en bestemt måde. Det oplevede forfatteren Jacob Skyggebjerg, da han igennem en årrække var indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger.

– På et tidspunkt under en af mine indlæggelser fik jeg besøg af en bekendt, som havde farvet sit hår skrig rødt. Hun fik at vide, at det ikke var normalt at farve sit hår på den måde. På den retspsykiatriske afdeling i Viborg havde man et forbud om at gå med hængerøvsbukser. Sådan noget er kutyme i psykiatrien. Behandlingen er tvang, og man bliver skolet til at være, som de ønsker man skal være. Man må ikke stikke ud, men skal fremstå neutral og være normal borger på den helt firkantede måde, siger Jacob Skyggebjerg, der selv havnede i psykiatrien efter en bytur, hvor han endte med at få en dom for vold mod tjenestemand i funktion.

Svært at registrere skjult tvang

Etisk Råd har tidligere foreslået, at skjulte tvangsformer skulle registreres, så patienterne automatisk får en rådgiver og mulighed for at klage over indgrebene. Men enhedschef i sundhedsstyrelsen Janet Marie Samuel mener det vil være svært at håndtere i praksis.

– Hvis der med skjult tvang menes de tilfælde, hvor en patient for eksempel føler sig presset til en bestemt behandling, så er det noget, vi vil have svært ved at monitorere. Men det, vi håber, er, at der bliver en bedre dialog og inddragelse af patienten, når det lykkes at få ændret kulturen i psykiatrien, siger Janet Marie Samuel, der har en baggrund i Danske Regioner.

Hun mener, at der skal en gennemgribende kulturændring til for at nedbringe brugen af tvang.

– Tvang bliver ikke brugt, fordi personalet er onde mennesker. Det er ikke rart at skulle lægge mennesker i bælter og remme. Men det har været det redskab, man har grebet til, men som man nu forsøger at ændre. En af de metoder, man arbejder med, er konceptet Safewards, som blandt andet handler om at møde patienterne positivt og at se på den enkelte patient.

Syg kultur og forråelse

Formanden for patientrådgivere i Danmark, Erik Dahlgaard, peger  på, at brugen af tvang hænger sammen med, at der nogle steder i psykiatrien kan herske en uhensigtsmæssig og syg kultur.

– Tvang kan være nødvendig. Det handler om, at den bliver brugt på den rigtige måde. Men det kræver gode menneskelige og faglige kompetencer at arbejde i psykiatrien, og det er ikke alle medarbejdere, der har det. Og så ser vi, at der på nogen afdelinger opstår en forråelse, som ingen i virkeligheden kan holde ud. Medarbejderne flygter sådan som vi har set det i Risskov og patienterne bliver ladt i stikken.

– Alle former for tvang er et dårligt udgangspunkt for behandling. For det er meget svært at opnå gode relationer, når der er tvang med i billedet, og så kommer man i stedet til at se hinanden som modspillere i stedet for medspillere, mener Erik Dahlgaard, der selv er uddannet som socialpædagog.

Tvangen i psykiatrien sker som udgangspunkt uden, at offentligheden kan følge med i, hvad der foregår. Men Jacob Skyggebjerg har i sin bog, Hjælp, givet et indblik i dette univers. Han betegner det, der foregår i psykiatrien, som noget der ikke giver mening og som et afsindigt cirkus.

Et eksempel herpå sker under en af hans indlæggelser, hvor han opdager, at de ellers sikrede vinduer på hans stue, slet ikke er så sikre. De kan forholdsvis nemt skrues af, og da han ser det, kontakter han personalet, som herefter ifølge Jacob Skyggebjerg reagerer meget voldsomt.

-Der bliver trykket på alarmen, og så går alt pludselig meget hurtigt. Der kommer flere plejere til, og jeg bliver overmandet og lagt i bælte, og får en injektion. Jeg kunne intet stille op. Og man skal ikke sætte sig op imod personalet, som kan være meget magtsyge.

– Det er altid op til den enkelte medarbejder at vurdere situationen, og når først der er trykket på alarmen, så ruller lavinen. I det her tilfælde troede medarbejderen åbenbart, at jeg ville flygte. Det er sort. Jeg havde blot fortalt dem, at jeg havde fundet ud af, at vinduerne kunne åbnes.

Jacob Skyggebjerg husker en anden episode, hvor han ikke havde flere cigaretter, og havde fået lov at låne en cigaret af en anden patient.

– Men personalet blandede sig og mente, at jeg manipulerede, og at den anden patient ikke kunne finde ud af at administrere dette, så jeg blev skærmet og smidt ind på min stue.

– I psykiatrien er der medarbejdere, som opfører sig ordentligt, og som ønsker at hjælpe dig. Men der er også medarbejdere, som er skruppelløse, og som har alle mulige tilbøjeligheder. Der kan være sadister og medarbejdere, som misbruger deres magt og straffer patienterne. Problemet er, at der ikke er nogen, der screener for, at de forkerte mennesker havner i psykiatrien.

De officielle tvangsformer er reguleret i psykiatriloven, men når det gælder den skjulte tvang er der ingen regulering. Den skjulte kan vise sig ved, at patienter ikke får lov at sende og modtage post eller ved at deres breve åbnes. De tvinges i bad eller må kun bruge telefon eller fjernsyn på bestemte tidspunkter. Ifølge enhedschef i sundhedsstyrelsen, Janet Marie Samuel så er der begyndt at være fokus på, at de særlige regler, der kan opstå i psykiatrien ikke altid er rimelige eller hensigtsmæssige.

– Der er en kompetenceudvikling af personalet i gang, og en anden tilgang til patienterne. Nogen steder er der opstået restriktive husordener, som betyder at tv’et skal været slukket på bestemte tidspunkter, og at frokosten skal spises på bestemte tider. Sådanne firkantede regler er man begyndt at få øjnene op for ikke er gode.

Regionerne skal ifølge den aftale der er indgået i 2014 med den daværende regering have halveret brugen af tvang inden 2020

Læs også artiklen om en leder i retspsykiatrien som ifølge flere kilder forsøgte at tvangsmedicinere en kritisk patient til tavshed.

Tvang ifølge psykiatriloven

Tvangsindlæggelse §§ 6 og 7 med flere. Hvis en læge iværksætter tvangsindlæggelse skal politiet efterfølgende sikre sig, at lovens betingelser og tidsfrister for tvangsindlæggelse er overholdt og ledsage patienten til en psykiatrisk afdeling. Ved ankomsten til afdelingen skal en overlæge afgøre, om tvangsindlæggelsen skal gennemføres.

Tvangstilbageholdelse § 10. En overlæge kan beslutte, at en patient ikke kan udskrives fra en psykiatrisk afdeling. Der gælder samme betingelser for en tvangstilbageholdelse som for en tvangsindlæggelse. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse betegnes under ét som frihedsberøvelse

Tvangsmedicinering § 12, stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger

Tvangsfiksering (omfatter ikke § 18 vedr. beskyttelsesfiksering ) § 14. Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker.

Fastholden § 17. I visse situationer er det tilladt for personalet at holde en patient fast og eventuelt føre vedkommende til et andet opholdssted på sygehuset

Personlig skærmning § 18 d. Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

1 Comment

  1. Når en over ti måneder lang fiksering kun tæller som én fiksering, så har jeg ingen respekt over for tallene.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen