Viden, analyse og udvikling

Flere dødsfald i psykiatrien

Inden for de seneste fem år er mindst otte mennesker døde samtidig med, at de har været i behandling med psykofarmaka. De nye dødsfald kommer efter en lang række andre medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien. Risikoen for dødsfald stiger ved overmedicinering, men myndighederne har intet overblik over problemets omfang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Dødsfaldene i psykiatrien fortsætter. Lægemiddelstyrelsen har inden for de seneste fem år modtaget otte indberetninger om mennesker, der er døde som følge af bivirkninger ved psykofarmaka. I tre bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som blodpropper i lungen eller hjernen. I fem bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som pludselig hjertedød. Herudover har styrelsen modtaget yderligere to indberetninger, hvor det er usikkert, om der er tale om pludselig død.

Tallene fra styrelsen viser kun de indberetninger, der er foretaget, men antallet af døde i psykiatrien er reelt højere, vurderer både eksperter, foreninger og politikere.

 

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

– Otte dødsfald er otte for mange. Men hvad med de tilfælde, som ikke bliver indberettet, fordi man ikke umiddelbart vurderer, at der er en sammenhæng til brugen af psykofarmaka? Og alle dem, hvor der er tale om en langvarig tilstand, hvor organerne bliver påvirkede, og patienten ender med at miste livet. Der er et mørke tal, og der er brug for, at vi kommer til bunds i og får styr på de meget alvorlige bivirkninger, psykofarmaka har, siger SFs psykiatriordfører Trine Torp.

Hun har bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyse om dødsfaldene efter, at den norske dokumentar ”Cause of Death Unknown” igen har kastet lys på den alvorlige problematik med bivirkninger og dødsfald ved brug af psykofarmaka. Den norske dokumentar handler om, hvordan en yngre kvinde pludselig dør uden kendt årsag, efter at have været i behandling med fire forskellige antipsykotiske midler og et benzodiazepin.

Formand for foreningen Død i Psykiatrien, Dorrit Cato Christensen er enig i, at der er et stort mørketal.

– Vi ved, at det kun er et fåtal af sagerne, der bliver indberettet. Det kan jeg høre, når jeg taler med pårørende, der kontakter mig, efter at deres familiemedlemmer er døde i psykiatrien. De fortæller ofte om voldsom medicinering, men desværre vil de fleste være anonyme, og de ønsker som regel at lægge sagen bag sig og komme videre. Psykiatrien er et området, som de færreste kan holde ud at beskæftige sig med i længere tid, og det gør det endnu sværere at komme de alvorlige problemer til livs.

Slemt at det fortsætter

Dødsfaldene i psykiatrien er et problem, der har været kendt næsten lige siden, man begyndte at bruge psykofarmaka i 1950erne. Herhjemme har problemet været beskrevet indgående i blandt andet store dele af dansk presse. I november 1987 skrev Peter Øvig Knudsen i månedsbladet Press om, hvordan 100.000 danskere hvert år bliver behandlet med livsfarlig medicin, og at mellem 50 og 100 af dem ender med at dø af behandlingen. Politiken skrev i maj 2009 om, at psykofarmaka måske har slået 46 mennesker ihjel. Dengang viste tal fra Lægemiddelstyrelsen, at der de seneste 12 år havde været 46 indberetninger, hvor læger mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde.

Da Dorrit Cato Christensens datter, Luise Hjerming Christensen, i 2005 døde efter at have fået store mængder psykofarmaka, førte det også til megen omtale i store dele af pressen. Fra mange sider var der et krav om forandring og opstramning på området. Også fra daværende kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons. Hun udtalte til Dagens Medicin den 27. januar 2006, at vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skulle følges. Men alligevel fortsætter overmedicineringen og dødsfaldene i psykiatrien, og anbefalingerne bliver ofte ikke holdt, siger Dorrit Cato Christensen.

– Det er slemt at se på, at dette fortsætter. Der var mange dengang, som stod klar ved håndvasken og lovede bod og bedring. Dødsfaldene sker typisk, hvor der er tale om overmedicinering og polyfarmaci. Sådan var det også i Luises tilfælde. Hun fik seks til syv forskellige slags psykofarmaka i meget høje doser. Jeg advarede psykiaterne om, at Luise ikke kunne tåle medicinen, og at hun var i livsfare. Men det lyttede de ikke til.  Nogen gange fik jeg at vide, at jeg skulle lade være at blande mig, og alene tage mig af omsorgen. Så skulle de nok tage sig af behandlingen.

Risikoen stiger ved overmedicinering

Professor på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Jytte Banner, forsker i hvordan psykofarmaka påvirker kroppen, og hun bekræfter, at risikoen for at dø af psykofarmaka stiger, jo højere doser, der bliver brugt, og jo flere præparater der anvendes.

– Generelt kan man sige, at jo større doser og jo flere forskellige lægemidler, der bliver anvendt jo større bliver risikoen. Det er kendt, at en række af de antipsykotiske lægemidler påvirker hjertet og hjertets rytme. Det er også derfor, at der bliver taget blodprøver, og at hjerterytmen bliver tjekket, siger Jytte Banner.

Risikoen for at dø af psykofarmaka stiger altså ved overmedicinering, men myndighederne har intet overblik over, hvor udbredt et problem overmedicinering og polyfarmaci er. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til SFs psykiatriordfører, Trine Torp. Hun har bedt ministeren oplyse, hvor mange indberetninger, der har været om poly- og overmedicinering i de fem regioner. Men det ved myndighederne ikke, fremgår det af svaret.

– Det er jeg naturligvis ikke tilfreds med. Vi bør have et overblik over, hvor stort problemet med overmedicinering er, siger Trine Torp.

I 2012 kom det frem, at der foregik en voldsom overmedicinering på Psykiatrisk Center Glostrup. Dagbladet Politiken skrev dengang om, hvordan der var givet doser på op til 80 mg af lægemidlet Zyprexa, selv om den maksimale dosis er 20 mg.

Netop fordi det er kendt, at psykofarmaka kan give alvorlige bivirkninger, som kan medføre døden, så får patienterne taget blodprøver og målt hjerterytme. Men ny forskning viser, at det formentlig ikke er tilstrækkeligt.

Lagrer sig i hjertevævet

Forskningsprojektet Survive, som undersøger overdødeligheden blandt psykisk syge, viser, at stofferne kan lagre sig i hjertevævet. Det betyder at en blodprøve ikke er tilstrækkelig til at vise, om personen tåler medicinen, fordi den kan forekomme i lokalt toksiske doser. Forskerne med projektleder Jytte Banner i spidsen har undersøgt 500 psykisk syge, der er døde.

De foreløbige resultater af forskningsprojektet viser, at 200 af de 500 psykisk syge døde af forgiftninger. Heraf døde en tredjedel af forgiftninger som følge af illegale stoffer, mens en anden trediedel døde som følge af lægeordinerede stoffer. Forskerne kan se, at der er ordineret mange forskellige præparater. Den sidste tjediedel døde af forgiftninger som følge af metadon.

De resterende 300 af de 500 undersøgte er døde af blandt andet infektioner, mave-tarm sygdomme, selvmord eller hjerte-kar relaterede lidelser.

Overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling dr.med. Steen Pehrson har tidligere overfor Politiken kritiseret, at psykiatere ikke ved nok om psykofarmaka.  Neuroleptika også kendt som antispsykotisk medicin kan påvirke hjerterytmen, og det kan i værste fald føre til besvimelse og hjertestop.

– Psykiatere ved meget om psykiske lidelser og behandlingen. Problemet er, at de anvender lægemidler med bivirkninger, som det kan være vanskeligt for psykiatere helt at have styr på. Der er brug for bedre samarbejde mellem fagfolk, sagde Steen Pehrson til Politiken i maj 2009.

Krav om opstramning

For at blive klogere på, hvordan psykofarmaka virker, og hvor mange medicinrelaterede dødsfald, der reelt er, bør man obducere flere afdøde, mener Jytte Banner. Hun peger på at det langt fra er alle dødsfald, som bliver opfanget i det nuværende system. En sikker vurdering af dødsårsag opnås kun ved en obduktion, og Danmark er det land i Norden og Europa, der har den laveste obduktionsfrekvens.

– Det er kun få, som dør i psykiatrien, der bliver obduceret, og derfor har vi heller ikke tilstrækkelig viden om, hvorfor folk dør. Det er vigtigt, at vi får et sådant overblik, siger Jytte Banner.

Fra politisk hold er der også krav om at komme til bunds i de årelange problemer med dødsfald i psykiatrien.

– Området trænger i den grad til at blive undersøgt til bunds. Der bør være styr på bivirkninger og på langtidsbivirkninger af disse stoffer. Dette kendskab har vi ikke i tilstrækkelig grad i dag, så det vil jeg følge op på. Det er vigtigt, at vi får uvildig forskning, som kan give os et reelt indblik i, hvordan disse stoffer virker. Samtidig bør der være en udtrapnings-plan, sådan som SF har stillet forslag om. Det er ikke meningen, at disse lægemidler skal bruges altid, siger Trine Torp.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle.

[/content_protector]

 

4 Comments

  1. Jeg vil meget gerne være medlem af psykiatri avisen. Og hvis i er interesseret så har jeg en film jeg optog under en tvangstilbageholdelse på Rigshospitalet, det vil få alle normale til at sige at den psykiater der er psykotisk og hende hun tvangstilbageholder et den normale. Mit tlf. Nr er 31900620 hej fra Anni Hjorth
    Os. Jeg anede ikke at psykiatrisvisen eksisterede der skal da gøres reklame for jer. ?

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen