Viden, analyse og udvikling

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Overlæge Janus Christian Jakobsen, der har ledet CTU undersøgelsen påpeger, at studier viser, at man skal langt over en score på 0.50 for at kunne begynde at tale om en effekt. Dette er tidligere fremgået af hjemmesiden for the National Health Service, NICE, som fastsætter retningslinjer for sundhedsvæsenet i Storbritannien. Janus Christian Jakobsen undrer sig over, hvordan Cipriani undersøgelsen kan konkludere, som den gør.

– De rå data i vores undersøgelse og den nye undersøgelse viser det samme, og metodikken i det nye studie er overordnet i orden, men deres fortolkning af data er bemærkelsesværdig og fejlagtig. Det er absurd at konkludere, at medicinen virker på baggrund af de data, der er i undersøgelsen, siger han.

Samler alle undersøgelser.
En metaanalyse er en undersøgelse af den sundheds-videnskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger.

Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England er enig. Kirsch stod i 2008 i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin, som kom frem til en effekt på 0,32 på Hamiltonskalaen. Altså samme resultat som Cipriani er kommet frem til. Men i modsætning til Cipriani så fik dette resultat ikke Kirsch og hans kolleger til at konkludere, at medicinen virker.

– I vores undersøgelse fandt vi en effekt på 0.32 helt identisk med den effekt som Cipriani og hans kolleger har fundet. Denne effekt er meget beskeden og klinisk ubetydelig. For at sætte det i perspektiv, så har NICE brugt en grænse på 0.50 for klinisk betydning, og undersøgelser viser, at man skal op på en effekt på 0.875 for at kunne tale om blot en minimal forbedring, siger Irving Kirsch til PsykiatriAvisen.

Pressen skyld i fejlfortolkning

Professor i statistik og medicin ved Stanford Universitet, John Ioannidis, der er medforfatter på 2018 undersøgelsen, medgiver at en effekt på 0.30 er beskeden.

– Det er mere end 0, men ikke stort på nogen måde. Og så er der tale om en gennemsnitlig effekt, så det er sandsynligt, at nogle mennesker vil have mere gavn af medicinen, mens andre vil have mindre gavn, siger Ioannidis i et mailsvar.

Da PsykiatriAvisen uddybende spørger, om en effekt på 0.30 på Hamilton skalaen er tilstrækkelig til at konkludere, at medicinen virker, svarer John Ioannidis, at udsagnet om at medicinen virker, er en fortolkning, der stammer fra pressen.

– Nogle nyhedsmedier har skrevet, at medicinen virker. Men det er en forsimpling, som afviger både fra undersøgelsen og fra de pressemeddelelser, som forfatterne lavede. I gennemsnit virker medicinen beskedent. Den kan godt fungere mere for nogle mennesker, men virker ikke for de mange, når det kommer til klinisk betydning.

Ingen sikkerhed

De godt 400.000 danskere, der bliver behandlet med SSRI eller SNRI, kan altså ikke ånde lettet op, som Politiken skrev. Men er det medierne eller forskerne, der fejlfortolker data i undersøgelsen?

I Cipriani undersøgelsen står der, at al depressionsmedicin er mere effektivt end placebo.

All antidepressants were more efficacious than placebo in adults with major depressive disorder. 

Samtidig har undersøgelsens hovedforfatter, Andrea Cipriani udtalt til BBC, at undersøgelsen endelig lægger låg på en lang strid om, hvorvidt depressionsmedicin virker eller ej. Cipriani sagde til BBC:

This study is the final answer to a long-standing controversy about whether anti-depressants work for depression.

We found the most commonly prescribed anti-depressants work for moderate to severe depression and I think this is very good news for patients and clinicians.

 

Misinformation fra både forskere og medier

Overlæge Janus Christian Jakobsen fra CTU er chokeret over fortolkningen af den nye undersøgelse.  Han mener, at vildledningen også stammer fra forskerne selv og ikke kun fra medierne.

– Data i undersøgelsen giver intet belæg for at konkludere, at depressionsmedicin virker. Men alligevel konkluderer undersøgelsens forskere dette. Det er misinformation af patienterne. Som læge og psykiater skal man fremlægge fakta om medicinen, både når det gælder virkning og bivirkning. På baggrund af denne information er det patienterne selv, der må beslutte, om de vil tage medicinen.

Professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche er enig i, at fortolkningen af data i det nye studie er fejlagtig.

Cipriani og hans kolleger skriver i undersøgelsen:

Our primary outcomes were efficacy (response rate measured by the total number of patients who had a reduction of ≥50% of the total score on a standardised observer-rating scale for depression) 

Det har fået professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup til at sige følgende om undersøgelsen til dagbladet Politiken:

Lidt poppet sagt får patienter, der tager medicin, op til halveret deres depressionssymptomer. Det er altså virkelig meget værd,når man er syg.

Men en sådan fortolkning af data holder ikke, mener Peter Gøtzsche:

– Det er velbeskrevet af statistikere, at det er en vildledende måde at analysere data på. I virkeligheden er reduktionen i symptomer så lille, at den ikke har nogen betydning. Det fremgår i øvrigt også af Lancet artiklen, siger Peter Gøtzsche.

 

Glade psykiatere

Da CTU sidste år kom med deres undersøgelse blev den mødt med voldsom modstand fra danske psykiatere. Læs også

Anderledes er det med den nye undersøgelse fra Cipriani og hans kolleger. Den er blevet modtaget med glæde og mange superlativer blandt psykiatere. Professor i depression Poul Videbech, som er en af de ypperste eksperter på området, udtalte videre til Politiken:

Det er en gigantisk metaanalyse, det største og bedste studie, der nogensinde er lavet på mit område. Det opsummerer de enorme mængder erfaringer og studier, som forskerne har frembragt gennem årene. Så nu har vi det mest solide grundlag nogensinde til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva, og vi kan endda adskille de enkelte stoffers effekt og bivirkningsprofil. Det er meget vigtigt.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Poul Videbech, om det er et fortrin i sig selv, at undersøgelsen er stor og inkluderer 21 lægemidler? Og hvordan han kan konkludere, at medicinen virker, når resultatet viser en score på 0.30 på Hamiltonskalaen. Men Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Alvorlige bivirkninger

Cipriani og hans kolleger har i deres undersøgelse medtaget 21 forskellige typer depressionsmedicin, men det gør ikke undersøgelsen bedre, at alle præparater er medtaget, siger Janus Christian Jakobsen.

– Kvaliteten af undersøgelsen bliver ikke bedre, fordi forskerne medtager alle lægemidler. Tværtimod bliver det svært, måske umuligt, at undersøge ordentligt for bivirkninger af de forskellige stoffer. Cipriani har ikke undersøgt systematisk for de skadelige virkninger af disse stoffer, og det er udtalt problematisk.

Hos Cipriani er de mennesker, som er droppet ud på grund af bivirkninger udtaget af undersøgelsen, og det er ikke udtømmende, påpeger Janus Christian Jakobsen.

– Der kan sagtens være patienter, der er blevet i undersøgelsen, selv om de har haft bivirkninger. Et af de store problemer med denne undersøgelse er, at den ikke har en ordentlig gennemgang af bivirkninger. Når man skal retfærdiggøre, om en behandling skal bruges, skal der være balance mellem gavnlige og skadelige virkninger.

CTU undersøgelsen viste, at der var alvorlige bivirkninger såsom hospitalsindlæggelse og risiko for selvmord.

Sådan måles depression. Der findes ingen eksakte metoder til at måle depression. Graden af depressive symptomer bliver ofte målt ved hjælp af forskellige spørge-skemaer. I det såkaldte Hamilton interview får patienten en række spørgsmål om søvn, tristhed, appetit, koncentration og selvmords-tanker. Patienten får forskellige svarmuligheder for eksempel: Jeg vågner flere gange hver nat, eller jeg vågner en til to gange. Ud af sådanne svar fremkommer der et tal, som viser noget om graden af depression

 Professor Peter Gøtzsche, der har skrevet to kritiske bøger om psykiatrien, er enig i, at Ciprianis undersøgelse er problematisk i forhold til bivirkninger. Han peger videre på, at undersøgelsen alene kigger på resultaterne efter 8 ugers brug af depressionsmedicin. Det er ufuldstændigt, fordi mange mennesker tager SSRI i årevis.

– Vi mangler ordentlige studier af, hvordan depressionsmedicin virker. Der findes meget få langtidsstudier, men de få studier der er, viser et meget ringe resultat.

 

Cipriani 2018 CTU 2017
Effekt på depression Gennemsnitlig effekt er 0.30 på Hamilton skala. NICE Gennemsnitlig effekt er 0.20 på Hamilton skala
Bivirkninger ved medicinen

 

Studiet rapporterer alene om mennesker der er droppet ud på grund af bivirkninger

 

Systematisk gennemgang af bivirkninger, som er rapporteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[/content_protector]

1 Comment

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen