Browse Tag

sundhedsstyrelse

Udeladte studier kommer i spil

/

Fem studier, som er udeladt fra officielle vejledninger om behandling med SSRI, kommer nu i spil. Lægernes videnskabelige selskab, DSAM, vil medtage studierne i deres arbejde med en ny vejledning, hvor praktiserende læger kan søge faglig opdatering.

Af Gitte Rebsdorf

Praktiserende læger får måske mere viden om de alvorlige symptomer, der kan opstå ved ophør med SSRI, også kendt som lykkepiller.

Det sker efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan fem forskningsstudier er udeladt fra de nationale kliniske retningslinjer, Patienthåndbogen og promedicin, som mange læger anvender, når de skal tage stilling til en behandling.

Men de udeladte studier vil nu blive inddraget i arbejdet med en ny klinisk vejledning om angst, depression og stress, som lægernes videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, står bag.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Kejserens nye klæder og den skadelige psykofarmaka

/

Bivirkningerne ved psykofarmaka er forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, man risikerer af få, skriver professor Jørgen Brandt, der har mærket konsekvenserne på egen krop.

 

I debatten om psykiatriens udvikling, mangler det at blive belyst, hvor meget skade den omfattende brug af psykofarmaka forvolder.

Udgangspunktet er tilsyneladende, at mennesker skal behandles med medicin, når de får reaktioner på livet som stress og deraf følgende angst/depression. Der kan være mennesker, der er så syge, at medicin kan være nødvendig, men når omkring 10% af befolkningen får psykofarmaka af den ene eller anden slags, bør alarmklokkerne ringe.

Jeg har selv tidligere har været stressramt og har i den forbindelse mærket konsekvenserne af psykofarmaka på min egen krop.

Når man bliver sygemeldt med stress, angst eller depression, tilbyder lægen typisk antidepressiv medicin, og hvis man er ”heldig”, får man også benzodiazepiner (eller tilsvarende agonister), fx mod søvnløshed. Baggrunden er en hypotese om, at sygdommen skyldes en ubalance i signalstofferne i hjernen (fx serotonin), og at denne ubalance kan helbredes med medicin. Problemet er bare, at denne hypotese er blevet endeligt afvist1.

Psykisk lidelse fra stress, overbelastning, og heraf følgende angst og depression, skyldes ikke en ubalance i hjernen. Tværtimod skaber medicinen, i sig selv, en ubalance i hjernen, som kan være invaliderende. Der er stor risiko for, at blive endnu mere syg, når man begynder på psykofarmaka. Bivirkningerne kan være forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, som man risikerer at få, når man stopper med medicinen.

Ifølge forskning får op mod 25% af dem, der ophører med antidepressiva og benzodiazepiner, svære og langvarige ophørssymptomer, som kan vare i årevis2,3. For dem er symptomerne typisk langt værre end den tilstand, som de oprindeligt blev behandlet for. Den lange liste over de mulige ophørssymptomer er nogenlunde den samme, uanset om man ophører med fx antidepressiver, benzodiazepiner eller antipsykotisk medicin, selvom det er forskellige signalstoffer og receptorer i hjernen, de påvirker4. Pointen er, at disse lægemidler har forstyrret den meget fine balance, der i forvejen var i hjernen. Når man tager medicinen, indstiller hjernen sig på, at nu kommer nogle af stofferne udefra, og når man så fjerner medicinen igen, kan hjernen have svært ved at genskabe den naturlige balance imellem signalstofferne og receptorerne. Det påvirker hele nervesystemet og derved mange funktioner i kroppen.

Resultatet kan være både psykiske og fysiske senfølger, i form af kemisk induceret angst, depression eller endog psykoser, samt et utal af fysiske symptomer i form af træthed, hovedpine, svimmelhed, influenzafølelse, invaliderende smerter i kroppen, maveproblemer, søvnløshed, ødelagt sexliv, tinnitus, ”brain zaps” (stød i hovedet) og meget mere. Ofte ender folk med at få en diagnose, som fx fibromyalgi, irritabel tyktarm, funktionel lidelse, eller endog nye psykiatriske diagnoser, som man ikke umiddelbart forbinder til ophør af medicinen.

Konsekvensen af at forstyrre hjernens balance med psykofarmaka kan være enorm, med tab af arbejdsevne, indtægt og manglende evne til at leve et socialt liv.

Forskning viser også, at antidepressiv medicin (fx SSRI og SNRI) ikke virker meget bedre (og sandsynligvis værre) end placebo5,6. Forsøgene med antidepressiv medicin er typisk meget korte (6-12 uger). De foregår typisk ved at man tager halvdelen af en gruppe, der tager antidepressiv medicin og erstatter medicinen med placebo. Hvis denne gruppe får det værre, konkluderes det, at medicinen virker. Problemerne med forsøgene er at:

  • forsøgene er meget kortvarige så langtidseffekter ikke studeres,
  • abstinenser fra antidepressiv medicin ikke er anerkendte og derved forveksles med tilbagevenden af de oprindelige symptomer
  • omkring halvdelen af forsøgene, som viste et negativt udfald (at medicinen ikke virker) er ikke blevet publiceret7 og indgår derved ikke i den samlede vægtning af resultaterne. Effekten er derved yderst diskutabel, mens risikoen for bivirkninger og langvarige ophørssymptomer er store.

Benzodiazepiner virker til gengæld særdeles godt beroligende. Udfordringen er bare, at de er stærkt afhængighedsskabende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun må udstede benzodiazepiner i få uger. Ellers risikerer man at blive afhængig og udvikle tolerance, og så skal man have større og større doser for, at få en virkning. Desuden risikerer man, at få abstinenser imellem doserne. I løbet af kort tid holder pillerne altså op med at virke, men man tager benzodiazepiner for at dæmpe abstinenserne fra selvsamme piller. De mulige langvarige abstinenser fra benzodiazepiner er stærkt undervurderet. Det er på ingen måde holdbart.

Der er åbenbart ikke den store interesse i psykiatrien eller i Sundhedsstyrelsen for denne forskning, der er udkommet i de senere år omkring langtidsvirkningerne fra udtrapning af psykofarmaka, samt manglende evidens for at antidepressiva virker efter hensigten.

De praktiserende læger har næppe tid til at sætte sig ind i den nyere forskning, selvom de udskriver langt størstedelen af psykofarmaka, uden egentligt at vide hvilke risici, som de udsætter patienterne for.

Når ens tilstand forværres pga. af ophør med medicinen, er budskabet ofte, at det er “den underliggende sygdom”  der vender tilbage, og at man derfor skal have endnu mere medicin og højere doser. I værste tilfælde ender nogle mennesker med at få adskillige præparater – bare fordi de er blevet syge af stress.

I stedet burde lægerne for det første spørge, om medicinen er risikoen værd i forhold til den, i bedste fald, lille virkning fra antidepressiva og den store risiko for hurtig afhængighed fra benzodiazepiner. For det andet bør man spørge patienterne, om de er villige til at tage den op mod 25%2 store risiko for, at de ender med at blive invalideret pga. langvarige og invaliderende ophørssymptomer.

Der mangler en helt basal anerkendelse af, at psykofarmaka kan gøre mere skade end gavn, og at antidepressiva virker tvivlsomt ud over placeboeffekten. Samt at bivirkningerne for mange er store, og at risikoen for svære og langvarige ophørssymptomer kan være endnu større, når man stopper med medicinen igen – specielt hvis man ikke trapper meget langsomt ud. Udtrapning af medicinen skal ikke ske lineært med fx halvering af dosis hver anden uge, men i mindre og mindre reduktioner over måneder og måske endda år, pga. den stærkt ikke-lineære sammenhæng mellem koncentrationen (mætningen) af signalstofferne i hjernens receptorer og dosering af medicinen8, fx med 5-10% af tidligere dosis, hvert 4-6 uge.

Der bør i langt højere grad fokuseres på lægernes udskrivning af psykofarmaka, så vi ikke bare ender med mere medicin. Pga. den store risiko for invaliderende senfølger er det vigtigt, at sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver overholdt. Det drejer sig fx om, at benzodiazepiner kun må udskrives i få uger. At antidepressiva kun skal gives i de sværeste tilfælde af depression og måske ikke engang dér, da virkningen er særdeles tvivlsom (i bedste fald ca. 2 point på Hamilton skalaen ud af 52 mulige)4,6.

Mange mennesker føler sig fortabte i det etablerede system, da langvarige abstinenser, ophørssymptomer og senfølger ikke er anerkendte. I stedet tyer de til støttegrupper og internetfora, hvor de søger information. Desuden risikerer man, at blive stigmatiseret af systemet, da man typisk får at vide, at man lider af angst/depression, mens man selv kan mærke, at symptomerne er helt anderledes. Der findes fx viden og erfaring hos MedicinRådgivningen (smr.dk), der rådgiver om udtrapning af psykofarmaka, som bør inddrages i udviklingen af psykiatrien, sådan at vi kan sikre, at folk ikke bliver mere syge af medicinen, end de var i forvejen.

Da mange mennesker bliver mere syge af at få psykofarmaka, end de var i forvejen, må målet være, at få reduceret den omfattende brug af psykofarmaka væsentligt og tilbyde bedre behandlingsformer, fx metakognitiv terapi, som har vist langt bedre resultater mod angst og depression end medicin. Der er brug for meget klare retningslinjer og en udvikling i retning af, at langvarig psykisk og fysisk lidelse ikke starter med, at man går til lægen og får en recept på psykofarmaka.

Referencer
1Moncrieff, J., Cooper, R.E., Stockmann, T. et al. The serotonin theory of depression: a systematic umbrella review of the evidence. Mol Psychiatry, 2022. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01661-0
2Davies, J. and J. Read, 2019. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based? Addictive Behaviors. Volume 97, October 2019, 111-121. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30292574/

3Finlayson, A. J. R., J. Macoubrie, C. Huff, D. E. Foster, and P. R. Martin, 2022. Experiences with benzodiazepine use, tapering, and discontinuation: an Internet survey. Therapeutic Advances in Psychopharmacology 12, 1-10.https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/20451253221082386

4Hengartner, M. P., 2017. Methodological flaws, conflicts of interest, and scientific fallacies: Implications for the evaluation of antidepressants’ efficacy and harm. Frontiers in Psychiatry, 8(275). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5725408/
5Nielsen, M., E. H. Hansen, and P. C. Gøtzsche, 2011. What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors. Addiction 107. 900-908. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21992148/ 
6Horowitz M and A. Wilcock, 2022. Newer generation antidepressants and withdrawal effects: reconsidering the role of antidepressants and helping patients to stop. Drug and Therapeutics Bulletin 2022;60:7-12. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34930807/
7Erick H. Turner, Annette M. Matthews, Eftihia Linardatos, Robert A. Tell, L.C.S.W., and Robert Rosenthal, 2008. Selective Publication of Antidepressant Trials and Its Influence on Apparent Efficacy. N Engl J Med 2008; 358:252-260. https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa065779
8Sørensen,A.,H. G. Ruhé, and K. Munkholm, 2022. The relationship between dose and serotonin transporter occupancy of antidepressants—a systematic review. Molecular Psychiatry volume 27, 192–201. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34548628/
 
 


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        Politikere vil have stoppet farlig medicinering
    


            
            


    
        
    
    


        //
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                
Psykiatriske patienter bliver stadig behandlet med flere typer antipsykotisk medicin, selv om det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Flere politikere vil have sundhedsministeren til at gribe ind.




Af Gitte Rebsdorf


 


Mindst 12.000 psykiatriske patienter bliver årligt behandlet i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som er kommet frem efter, at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan reglerne for medicinering bliver omgået.


Det får flere folketingspolitikere til at kræve, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer på banen. Fejlbehandlingen sker ved, at psykiatriske patienter fortsat bliver behandlet med flere typer antipsykotisk medicin samtidigt. Det kaldes i fagsprog for polyfarmaci. Men det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning.


– Psykiatere skal som alle andre i det danske sundhedsvæsen overholde gældende regler. Vi ved, at netop fejlmedicinering kan have fatale følger. Jeg vil tage sagen op med sundhedsministeren og har bedt ministeren om, at forholde sig til problemstillingen, skriver formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Jane Heitmann (V) i et mail svar til PsykiatriAvisen.


Også SFs medlem af udvalget, Trine Torp mener, at den praksis, der hersker, er uacceptabel.


– Hensigten med Sundhedsstyrelsens arbejde er netop, at de skal udstikke retningslinjer for, hvad der er god behandling, og det kan den enkelte læge ikke være hævet over. Derfor bør reglerne følges, siger hun.


Flere kilder har, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, oplyst, hvordan Sundhedsstyrelsens regler bliver omgået. Reglerne blev skærpet i 2014 efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci.


Herefter har styrelsen skærpet vejledningen både i forhold til polyfarmaci og til samtidig behandling med benzodiazepiner og antipsykotiske lægemidler, fordi denne form for medicinering er skadelig og livsfarlig. I vejledningen står der:


    

  • Lægen skal undgå samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner udover den akutte fase (1-2 uger), da behandlingen medfører øget risiko for død. 
    • 

  • Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler (polyfarmaci) med‐ fører bedre effekt. Derimod ser det ud til, at polyfarmaci medfører flere bivirkninger. 
    • 



Polyfarmaci fortsætter


Men disse anvisninger bliver ikke overholdt.  Medicineringen med polyfarmaci fortsætter i psykiatrien.


Omkring 12.000 personer var i 2018 i behandling med lavdosis Quetiapin også kendt som Seroquel samtidig med, at de fik mindst et andet antipsykotisk lægemiddel.  Behandlingen med lavdosis Quetiapin og mindst et andet antipsykotika er næsten fordoblet i perioden fra 2008-2018 fra 6.700 personer i 2008 til cirka 12.000 personer i 2018, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.


Hertil kommer, at 5461 personer i 2018 var i samtidig behandling med det gamle antipsykotiske middel Chlorprothixen også kendt som Truxal


Informationerne fremgår af et udvalgssvar, som Trine Torp har fået fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).


– Tallene viser, at vi bør have mere fokus på dette område. I dag er der ingen systematisk overvågning af området, og det vil jeg tage op med ministeren. Vi ved heller ikke, hvordan det er gået med patienterne. Har de fået det bedre eller dårligere af behandlingen, siger Trine Torp.


Problemer med polyfarmaci, overmedicinering og dødsfald i psykiatrien er et tilbagevendende problem, og det har flere gange været beskrevet i pressen. Efter den såkaldte Glostrup sag, hvor det kom frem, at patienter fik store doser medicin langt over de anbefalede doser, udtalte tidligere sundhedsminister Astrid Kragh (S) i en artikel i Politiken i 2012, at hun agtede at indføre systematisk overvågning af medicineringen.


Men her otte år senere er der fortsat intet overblik over, hvordan den medicinske behandling af psykiatriske patienter foregår. Det fremgår af et andet udvalgssvar, hvor ministeren er blevet bedt om at oplyse, hvor mange patienter der i særlige tilfælde er i behandling med antipsykotisk medicin.


I Sundhedsstyrelsens vejledning står der, at man ikke må behandle med antipsykotisk polyfarmaci undtagen i særlige tilfælde. Hvor mange det udgør, kan sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke svare på, for tallene er ifølge Sundhedsdatastyrelsen ikke tilgængelige.


Men det er en fejl, at myndighederne ikke ved, hvordan psykiatriske patienter bliver behandlet, mener Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt:


– Jeg mener bestemt, at det er noget som myndighederne skal holde øje med, og jeg vil spørge ministeren, om det er noget, de er opmærksomme på, samt høre hvad de vil gøre, siger hun.


Er voldsom medicinering nødvendig


Men hvorfor bliver psykiatriske patienter overhovedet udsat for denne voldsomme medicinering, hvor de bliver behandlet med doser, der er mange gange højere end det anbefalede, og hvor de bliver behandlet med mange forskellige typer antipsykotisk medicin på én gang.


Årsagen er ifølge farmakolog Gesche Jürgens fra Region Sjælland, at psykiaterne efterspørger denne form for medicinering. De vil gerne kunne sedere patienterne, som hun siger.


Så da Sundhedsstyrelsen i 2014 skærpede reglerne, førte det ikke til et mindre forbrug, men blot til, at forbruget flyttede sig, sådan som det er beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen. Ganske vist er forbruget af benzodiazepiner faldet, men til gengæld er flere personer i behandling med Quetiapin. Se tabel.


Dette lægemiddel bliver ifølge farmakologen lagt oven i den antipsykotiske behandling blot i lave doser.


– Der er store forskelle på, hvordan man behandler, når man ikke må bruge benzodiazepiner mere. Nogle afdelinger bruger antihistaminer for at sedere patienterne, mens andre bruger Quetiapin, som er et sløvende antipsykotikum, blot i lave doser, sagde Gesche Jürgens til PsykiatriAvisen.


Men selv om medicinen bliver givet i lave doser, tæller det fortsat som polyfarmaci, fastslår sundhedsministeren i et udvalgssvar:


I henhold til vores vejledning er samtidig brug af quetiapin (uanset dosis) med et andet antipsykotisk præparat at betragte som polyfarmaci, står der i svaret.


Psykiatere fejlbehandler


Den voldsomme medicinering af psykiatriske patienter kan også hænge sammen med, at psykiatere fejlbehandler patienterne. Det mener flere kritiske psykiatere og læger, hvoraf flere er organiseret i Critical Psychiatry Network.


Den britiske psykiater, professor David Healy fra Bangor University, i Wales, mener, at psykofarmaka bliver brugt helt forkert. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så bør disse lægemidler ifølge Healy kun bruges i små doser og i en kort periode.


Neuroleptika virker i mange tilfælde slet ikke, og netop derfor er der en tendens til at eksperimentere med dem, påpeger Healy.


– Der er en tendens til at ordinere høje doser ud fra den logik, at hvis en lav dosis virker, så vil en høj virke bedre. Eller hvis en lav dosis ikke virker, så vil en høj dosis virke. Men det er forkert. Hvis patienten udvikler bivirkninger, vil der ofte blot blive givet nogle nye piller mod disse bivirkninger. Men hvis jeg forgifter dig, så er der ingen anden behandling, der kan afhjælpe det, sagde David Healy i et interview med PsykiatriAvisen i efteråret 2019.


Samme vurdering har professor Peter Gøtzsche, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. I januar 2014 skrev han i en kronik i Politiken, at psykofarmaka burde fjernes, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem. Herefter blev han udsat for voldsom kritik ikke mindst fra toneangivende psykiatere.


Men har Peter Gøtzsche og David Healy ret, når de siger, at psykofarmaka bliver brugt forkert.  Hvad mener du. Deltag i debatten på PsykiatriAvisen og læs gerne retningslinjerne .


 


Psykofarmaka er en fælles betegnelse for lægemidler, der bliver anvendt til behandling af psykiatriske patienter. Der er tale om lægemidler med invaliderende og også livsfarlige bivirkninger såsom akatisi, dyskinesier, parkinsonisme, svimmelhed, øget appetit, kraftesløshed, og døsighed.


Den fælles betegnelse dækker over tre grupper medicin:


Antipsykotisk medicin eller neuroleptika, som påvirker dopamin og som bruges til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger primært hos psykotiske patienter.


Antidepressiv medicin, som påvirker serotonin og som bruges til behandling af depression


Beroligende lægemidler også kaldet benzodiazepiner


 


Hent som pdf til udskrift


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        Psykiatere omgår regler
    


            
            


    
        
    
    


        
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                
I 2014 strammede Sundhedsstyrelsen reglerne for brugen af psykofarmaka. Men reglerne bliver omgået, så der nu i stedet bliver brugt antipsykotiske midler i små doser eller antihistaminer som erstatning for, at der ikke længere må bruges benzodiazepiner og polyfarmaci.


 


Af Gitte Rebsdorf


Da Sundhedsstyrelsen i 2014 strammede reglerne for brugen af psykofarmaka, skete det efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci. Polyfarmaci er samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler.


Men de skærpede regler har blot flyttet forbruget af psykofarmaka, så der nu i stedet bliver brugt flere gamle og nye antipsykotiske lægemidler som Truxal og Quetiapin også kendt som Seroquel. Eller antihistimaniner som Atarex. Også epilepsimedicinen Pregabalin, der bliver solgt som Lyrica, er i stigning.


Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her



    

        
Protected Area

        
This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

        

            
            
            
            
            
            

        

    




            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        Fagfolk er uenige om ECT
    


            
            


    
        
    
    


        /
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                


Er elektrochok behandling med til at øge livskvaliteten og forlænge livet for mennesker? Eller er behandlingen derimod hjerneskadende og livsfarlig? Fagfolk står langt fra hinanden, når det gælder den omstridte behandling


Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder eller læs mere under donationer og abonnement


 


Af Gitte Rebsdorf


– Livsfarlig? Nej, der er da ingen, der dør af elektrochok.



    

        
Protected Area

        
This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

        

            
            
            
            
            
            

        

    




 


 


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        SST klar med omstridt retningslinje
    


            
            


    
        
    
    


        /
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                
Langtidseffekten af ADHD medicin er ukendt, men alligevel anbefaler sundhedsmyndighederne de amfetaminlignende stoffer til børn og unge i en opdateret retningslinje. Kritiker roser dog styrelsen for at være i bevægelse.


 


Af Gitte Rebsdorf


Efter en turbulent tilblivelse er Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for behandlingen af børn og unge med diagnosen ADHD. Men turbulensen fortsætter.


Styrelsen anbefaler i den nye retningslinje, at børn og unge med diagnosen ADHD bliver behandlet med forskellige typer amfetaminlignende stoffer. Anbefalingen gælder for børn og unge, som har væsentlige funktionsnedsættelser, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt. Men ADHD medicinen, som bliver solgt som Ritalin, Elvanse og Concerta er ikke undersøgt i langtidsforsøg. Derfor bør sundhedsmyndighederne ikke give disse stoffer en stærk anbefaling, siger psykolog og adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.


– Nogle af stofferne er kun undersøgt i ganske få måneder. Derfor burde de have en svag anbefaling. Der er ikke dokumentation for at give en stærk anbefaling, siger Ole Jakob Storebø.


Han var fra begyndelsen med i den arbejdsgruppe, der skulle revidere ADHD retningslinjen. Men han forlod arbejdet i utide, fordi han ikke kunne stå inde for den videnskabelige standard.


Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin


Modsiger sig selv


Da retningslinjen efterfølgende blev sendt i høring kritiserede flere børnepsykiatere retningslinjen.


En af kritikerne er privatpraktiserende børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. Han mener den nye retningslinje er problematisk, fordi den anbefaler farmakologisk behandling til børn og unge med diagnosen ADHD. Herudover mener han, at den nye retningslinje er selvmodsigende.


– Sundhedsstyrelsen skriver, at langtidseffekterne af medicinen er ukendt, og at man ikke kender skadevirkningerne tilstrækkeligt. Men alligevel anbefaler styrelsen, at børn med væsentlige funktionsnedsættelser bliver behandlet med ADHD medicin. Det er et paradoks, der træder meget klart frem, siger Søren Hertz.


Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Britta Tendal afviser dog, at den nye retningslinje er selvmodsigende. Den anbefaler på den ene side brugen af medicin, og på den anden side advarer den om, at medicinen ikke er undersøgt i langtidsforsøg, og at skadevirkningerne er ukendte. Derfor skal virkningen af medicinen følges og overvåges, siger Britta Tendal.


– Det fremgår af retningslinjen, at det er vigtigt at monitorere brugen af den medicinske behandling. Det har Sundhedsstyrelsen skrevet, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. Men vi ved, at der er god effekt af medicinen på kort sigt. Det viser de forsøg, der er udarbejdet, siger hun.


Fejlvurderer forsøg


Men en Cochrane gennemgang fra 2015 af 185 randomiserede forsøg, viser, at er det er usikkert, om der er en effekt. Det samme gør en anden Cochrane gennemgang fra 2016 af 23 randomiserede forsøg.


Netop derfor er det fejlagtigt, når den nye retningslinje vurderer, at der er en tydelig effekt, påpeger Ole Jakob Storebø, som har stået i spidsen for den store gennemgang af de 185 studier.


– Retningslinjen fejlvurderer kvaliteten af de forsøg, som danner evidensgrundlag for de farmakologiske behandlinger. De burde alle have været vurderet til lav eller vældig lav, siger han.


Han roser dog arbejdsgruppen for at have forbedret retningslinjen i forhold til hørings versionen ved mere tydeligt at definere, hvad der menes med funktionsniveau og ved en bedre beskrivelse af diagnosen ADHD. Desuden forklarer retningslinjen nu mere tydeligt, hvorfor man anbefaler, at ikke farmakologiske behandlinger bør afprøves, før man begynder at give medicin til børn og unge.


– Det er et skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at der er bevægelse i tingene, siger han.


Børnepsykiater Søren Hertz er knap så optimistisk. Han frygter, at medicinsk behandling fortsat vil komme i første række, blandt andet fordi der ikke er udviklet nye behandlingstilbud.


– Det fremgår af retningslinjen, at behandlingen skal bygges på et helhedsperspektiv, men i praksis vil medicinen blive førstevalg. Derfor må der stilles krav om helt anderledes behandlingstilbud, der rækker ud over symptombehandling, siger Søren Hertz.


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        Tvangs tal er reelt højere
    


            
            


    
        
    
    


        
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                
 


Tvangen fortsætter med at stige i psykiatrien. I 2017 blev 838 personer tvangsmedicineret. Det er en stigning på 171 personer i forhold til 2011. Men det reelle tal er højere, for den skjulte tvang tæller ikke med i statistikkerne.


 


Af Gitte Rebsdorf


Tvangen i psykiatrien fortsætter med at stige, selv om regeringen i 2014 indgik en aftale med regionerne om, at tvangen skulle bringes ned.


Sundhedsstyrelsens årsrapport, der netop er blevet offentliggjort viser, at der fortsat er en stor stigning i næsten alle former for tvang. Det betegner styrelsen selv som bekymrende. Men i virkeligheden er tvangen værre end det, som tallene i rapporten viser.



    

        
Protected Area

        
This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

        

            
            
            
            
            
            

        

    




 


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in
            


            

                
                
                    


                
                    


                
                    


                
                


                

                


            


        


        
    







    


    


        


            


            
        Psykiater også kendt for overmedicinering
    


            
            


    
        
    
    


        /
    


                    




            
        


                    


    
    

    
                
        
            
        
            


                
            


            
            
                    
        
        
                
    

    
    




        


                
            


                
Overlæge og psykiater, der bliver kritiseret for magtmisbrug, er også kendt for voldsom overmedicinering af retspsykiatriske patienter. SFs psykiatriordfører kræver redegørelse for medicinforbrug og tvang.


 


Af Gitte Rebsdorf


Overlæge og psykiater i Region Sjælland, Susanne Møller Madsen, er ikke alene kendt for en sag om muligt magtmisbrug, sådan som det kom frem i sidste udgave af PsykiatriAvisen.


For nogle år siden var hun også ansvarlig for en sag om overmedicinering af patienter på Sikringsafdelingen i Region Sjælland. Det kom frem, at patienterne fik psykofarmaka i doser, der overskrider de anbefalede og forsvarlige doser. Det fremgår af et notat fra 2013 til Folketingets paragraf 71-tilsyn. Tilsynet skal blandt andet holde øje med, hvordan tvangstilbageholdte borgere behandles.


Neuroleptika er forbundet med alvorlige og invaliderende bivirkninger, og de høje doser medicin øger risikoen for skader som for eksempel hjertestop og lammelser.


Kræver redegørelse


SFs psykiatriordfører, Trine Torp ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men hun er bekymret over udviklingen på det retspsykiatriske område, og kræver nu en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen om såvel udviklingen i tvang som for overmedicinering.


– Der er tale om nogen af vores allermest udsatte borgere, og fordi de er havnet i retspsykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at de ikke har rettigheder. Psykiatrien er der for at hjælpe og behandle. Den skal ikke være styret af magt, siger hun og fortsætter:


– Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for overmedicinering og for brugen af tvangsmedicinering, siger Trine Torp (SF).


Som et vigtigt led i at forbedre kvaliteten i psykiatrien indgik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2014 en aftale med regionerne om at nedbringe tvangen i psykiatrien. Men når det gælder tvangsmedicinering, er det gået den modsatte vej. Fra 2014-2016 er antallet af personer, der bliver tvangsmedicineret steget fra 720 til 810


Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen forsøgte overlæge og psykiater Susanne Møller Madsen at tvangsmedicinere en patient i retspsykiatrien, fordi han klagede og interesserede sig for patienternes rettigheder. Psykiateren blev kritiseret for at udøve magtmisbrug. Hendes forsøg på at tvangsmedicinere patienten, Glenn Borgen Hansson, blev efterfølgende underkendt af et enigt patientklagenævn.


Mental aflivning


Men overlæge Susanne Møller Madsen har også været ansvarlig for, at retspsykiatriske patienter har fået så høje doser psykofarmaka, at det er i strid med gældende retningslinjer.  Begge sager er foregået på Sikringsafdelingen. Opgørelsen over overmedicineringen viser, at knap halvdelen af patienterne har fået medicin i doser, der overskrider de anbefalede grænser i en periode fra 2010-2012. Det mest udbredte er, at patienterne har fået en dosis, der er op til 50 procent højere end anbefalet. Men der er også givet doser helt op til 100 procent højere.


Karl Bach Jensen har stiftet brugerorganisationen LAP, og han har i mange år kæmpet for at afskaffe retten til tvangsbehandling i psykiatrien, og han tøver ikke med at betegne overmedicinering som et menneskeligt overgreb.


– De mennesker, som bliver tvunget til at tage så store doser medicin, er udsat for medicinske forsøg. Når medicinen ikke virker bliver dosis typisk forhøjet og mikset med andre præparater. Jeg har selv prøvet at blive udsat for overmedicinering. Det er en form for mental aflivning, og hvis man får tilstrækkelig af det stads, er det muligt at blokere enhver aktivitet. Man kan intet. Det har intet med behandling at gøre, men er mishandling af mennesker.


Overlæge Susanne Møller Madsen forsvarede i februar 2013 overfor Politiken de høje doser medicin, der overskrider de anbefalede og forsvarlige grænser.


– Patienterne på Sikringen er de allermest syge, psykiatriske patienter i Danmark. Samtidig er de farlige. Inden de kommer her, har andre psykiatriske afdelinger prøvet med medicinsk behandling i almindelige anbefalede doser. Vi er nødt til at gøre noget ud over det sædvanlige. Vi er nødt til at komme videre med behandlingen for at se, om vi kan opnå en effekt, sagde Susanne Møller Madsen til Politiken.


Til trods for flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview med overlæge Susanne Møller Madsen om den kritik, der er af hende i forhold til magtmisbrug og overmedicinering. Af et automatisk mailsvar fremgår det samtidig, at Susanne Møller Madsen stopper som ledende overlæge for retspsykiatrien i Region Sjælland, og at hun senere skal være overlæge ved Distriktspsykiatri Roskilde.


            


        
        


        


                


            

                You might be interested in