Andre skriver

 Presseklip søndag d. 6. januar, 2019

Diagnoser er vor tids største sygdom

Dagbladet Information, d.4. januar, 2019

Antallet af personer med sindslidelser eksploderer. I sin nye bog ’Our Psychiatric Future’ problematiserer Nikolas Rose psykiatrien og dens diagnosticeringspraksis, der har ført til en kæmpe vækst i antallet af personer med psykiske lidelser

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/diagnoser-tids-stoerste-sygdom

 

Depression hos piger kædes sammen med større forbrug af sociale medier

The Guardian, d. 4. januar, 2019

De væsentligt højere depressionsrater hos piger er tæt koblet sammen med deres højere tidsforbrug på sociale medier. Online mobning og dårlig søvn er de største årsager til deres dårlige humør, viser ny forskning.

Tre fjerdedele af 14-årige piger, som lider af depression, har også dårlig selvtillid, er kede af deres udseende og sover mindre end syv timer om natten, fandt studiet.

Studiet er baseret på interview med næsten 11.000 14-årige som deltager i ‘Milennium Cohort Study’

https://www.theguardian.com/society/2019/jan/04/depression-in-girls-linked-to-higher-use-of-social-media

 

Bliver truet af patienter: Ansatte vil have efternavne fjernet fra nettet

Dagbladet Jyllands-Posten, d. 3. januar, 2019

Ansatte i psykiatrien oplever at få digitale trusler og blive opsøgt på hjemmeadressen af utilfredse patienter, for når sundhedspersonalet skriver notater om en patient i det digitale journalsystem, Sundhedsplatformen, kan patienterne læse med på nettet – og få den ansattes fulde navn.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11104510/bliver-truet-af-patienter-ansatte-vil-have-efternavne-fjernet-fra-nettet/

 

 Erfaren leder bliver lægefaglig direktør i Region Midtjylland

Dagbladet Jyllands-Posten, d. 3. januar, 2019

Phuong Le Reisinia er ansat som ny lægefaglig direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Hun har stor erfaring med forandringsledelse samt flere års ansættelse i psykiatrien i Region Midtjylland. Senest som afdelingslæge på Klinik for unge med skizofreni på det psykiatriske hospital i Risskov. På CV’et står også et tidligere lederjob som klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup og en ekspertuddannelse i retspsykiatri.

https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE11103347/erfaren-leder-bliver-laegefaglig-direktoer-i-regionens-psykiatri-og-social/

 

For at opdage depression: Smartphone App kunne overvåge teenagere

The New York Times, d. 3. januar, 2019

Stigende depressions- og selvmordsrater hos teenagere og unge voksne i USA har fået forskere til at stille et provokerende spørgsmål: Kan de samme apparater, som nogle beskylder for at være med til at skabe angst i den elektroniske tidsalder, også være med til at opdage angsten?

Ideen har ledt til et kapløb om at udvikle apps, der kan advare om at en psykisk krise er overhængende.

Der er muligvis så mange som 1000 smartphone ‘biomarkører’ for depression, siger Thomas Insel, tidligere leder af National Institute of Mental Health.

https://www.nytimes.com/aponline/2019/01/03/health/ap-us-med-growing-up-digital-smartphone-psychiatry.html