Browse Tag

medicinfri behandling

Unge skizofrene kan undvære medicin, viser studie

/

Et australsk studie fra 2020 viser, at unge med diagnosen skizofreni, som får terapi, klarer sig lige godt om de får antipsykotisk medicin eller ej. Men forsøget er ikke overbevisende, og det er problematisk, at sammenligne to behandlinger med hinanden, mener britisk professor i psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Unge mennesker med diagnosen skizofreni har måske ikke brug for antipsykotisk medicin. Det er konklusionen i et australsk studie, hvor 90 unge i alderen 15-25 år har deltaget i et forsøg, hvor den ene halvdel af gruppen har fået antipsykotisk medicin og terapi, mens den anden gruppe alene har fået terapi og placebo.

”Antipsykotisk medicin er meget potent medicin, og der er nogen, som mener, at der er meget alvorlige bivirkninger, og at det bedste ville være, hvis patienterne kunne komme sig uden medicin. Det har vi ønsket at undersøge i dette studie,” fortæller en af hovedforfatterne på studiet, klinisk psykolog Shona Francey fra forskningsinstituttet og virksomheden, Orygen, der er specialiseret i hjælpe unge med mentale problemer.

De 90 deltagere, som for første gang var diagnosticeret med skizofreni, blev inddelt med 46 personer, som fik placebo plus kognitiv terapi, og 44 som fik antipsykotisk medicin plus terapi.

Ingen forskel

Efter seks måneder, hvor disse to behandlinger blev sammenlignet, viste det sig, at der ikke var forskel på, hvordan de unge klarede sig i forhold til en række på forhånd definerede kriterier i det såkaldte SOFAS program, Social and Occupational Functioning Scale.

Herefter konkluderer forskerne i det australske studie fra 2020, at unge mennesker med skizofreni måske ikke har brug for antipsykotisk medicin.

Men studiet, der er et såkaldt randomized noninferiority clinical trial, er ikke overbevisende, og det er problematisk, at sammenligne en behandling med en anden, sådan som det sker i studiet, mener den britiske professor i psykiatri David Healy fra McMaster University i Canada.

”Studiet er godt at have, men det er ikke overbevisende. Man ved ikke fra dette studie, om den medicin folk får er god, og om den virker, og hvis ikke terapien virker bedre end medicinen, hvis man hverken får det bedre eller dårligere end af stofferne, så er det måske ikke så overbevisende, siger han og uddyber:

”Mange, som læser dette studie, vil måske sige, at selvfølgelig virker medicinen. Og hvis ikke terapien var værre end medicinen, så må den også virke. Men med et mere kritisk syn på studiet er der ikke evidens for, at hverken medicin eller terapi virker,” fastslår David Healy.

Ingen spørgsmålstegn ved medicin

Den australske forsker medgiver, at det er en præmis i studiet, at antispykotisk medicin er en god behandling. Det bliver taget for givet, forklarer hun:

”Antipsykotisk medicin er den anbefalede behandling, og der er megen evidens for, at den virker særligt overfor de positive symptomer. Men vi har ønsket at teste om en ny behandling er lige så god som den, man anvender,” siger Shona Francey.

Det australske studie er et såkaldt RCT studie, randomized controlled trial. RCT studier er lodtrækningsforsøg, hvor man tester, om en ny behandling virker ved at måle den op mod en sammenlignelig gruppe, der ikke får behandlingen.

”RCT studier er gode, hvis man sammenligner med placebo, men i dette studie sammenligner man med en anden behandling. Det er næsten umuligt, og det er ikke godt. Man sammenligner heller ikke to forskellige antipsykotiske præparater med hinanden,” siger David Healy.

Og selv om psykofarmaka er den gængse behandling i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at stofferne er gode, eller at de virker,” påpeger han:

”I begyndelsen blev disse stoffer slet ikke set som en kur, der skulle hjælpe folk. Der er endvidere mange korttidsstudier, som viser, at der ingen effekt er. Men mange af disse stoffer gør folk rolige, og det kan være hjælpsomt i en akut situation, hvis folk er meget agiterede eller urolige. Men sådan skal det ikke være for hele livet, for det påvirker deres muligheder for at få et job, venner og familie. Det er ikke lægemidler, man skal være på permanent, siger David Healy.

Erkendt viden.

I det australske studie er det undersøgt, om unge skizofrene har brug for antipsykotisk medicin. Men det ved man allerede en del om i forvejen.

Tal, der går mere end 100 år tilbage i tiden viser, at mennesker klarer sig bedre uden antipsykotiske lægemidler, fremgår det af et studie fra 2012.

”Der er enighed om i psykiatrien, at folk med psykiske lidelser lever kortere end resten af befolkning, og at skizofrene gennemsnitligt mister 20 år sammenlignet med resten af befolkningen. Men vi har data, der går mere end 100 år tilbage, og de tal viser, at sådan har det ikke altid været. Før psykofarmaka kom i brug, var der den samme forventning til livslængde som hos resten af befolkningen, siger David Healy og uddyber:

” Der er meget få sygdomme, hvor folk har et værre udkomme nu, end de havde for 100 år siden.”

 

 

 

Årelang modstand mod Åben Dialog

Regeringen har netop bevilget 600 millioner ekstra om året til hospitalspsykiatrien.  Det sker samtidig med, at førende psykiatere i årevis har raset mod andre tilgange, der ellers reducerer hospitalsindlæggelser med omkring 70 procent.

 

Af Gitte Rebsdorf

Flere toneangivende psykiatere var vrede i november 2006.

Politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn havde været på studietur til den nordlige del af Finland for at se, hvordan man hjælper mennesker med psykiske lidelser. Da de kom tilbage, var de så begejstrede og fyldt af ideer, at de skrev et indlæg til Dagens Medicin, hvor de gav udtryk for, at de ville revolutionere psykiatrien i Danmark.

I Vestlapland bruger man Åben Dialog, og denne tilgang holder ikke alene patienterne væk fra hospitalerne. Den får også antallet af skizofrenitilfælde til at falde.  På ti år var den faldet fra 35 per 100.000 til 7, skrev de  fem politikere, Inge-Lene Ebdrup (V), Karen J. Klint (S) Tina Pedersen (DF) Elsebeth Gerne Nielsen (Rad) og Anne Baastrup (SF) i deres debatindlæg den 16. november 2006.

Men reaktionen fra psykiaterne var voldsom, husker Anne Baastrup (SF), der var med til at skrive indlægget.

– De var vrede. De mente, at vi havde misforstået det hele, og pegede på, at vi var lægfolk, og at vi derfor ikke kunne udtale os, som vi gjorde, siger hun 13 år efter.

Men hvorfor dog denne vrede? Burde psykiaterne ikke også være begejstrede, når nu der findes en måde at hjælpe mennesker med sindslidelser?

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen, så er resultaterne i Åben Dialog bemærkelsesværdige. Tilgangen, som anvender ingen eller helt lave doser psykofarmaka i kort tid, betyder, at 85 procent af patienterne kommer i arbejde, og at 80 procent lever uden at være psykotiske.

Forstemte psykiatere

Men flere toneangivende psykiatere mener, at psykiske lidelser har sin årsag i neurologiske og genetiske forhold, og derfor finder de, at det er helt usandsynligt, at dialog skal kunne virke.

Uenigheden handler basalt set om retten til at definere, hvad psykiske lidelser er.

”Man bliver forstemt, når man læser, at man skal tale sig ind i og oftest også ud af sygdommen”, skrev daværende næstformand i Foreningen af Yngre Psykiatere, Jeanett Bauer  – på vegne af ledelsesgruppen i et debatindlæg den 23. november.

Hun var ikke den eneste, der var forstemt. Mindst syv psykiatere svarede tilbage med vrede debatindlæg, hvor de gav udtryk for, at politikerne i Folketingets paragraf 71-tilsyn var helt galt afmarcheret, og at de skulle afholde sig fra at have visioner for psykiatrien. Med den begrundelse, at psykiatere er eksperter og politikere lægfolk.

En anden psykiater, som svarede igen på paragraf 71 tilsynets debatindlæg var professor Raben Rosenberg, der er klinikchef i centerledelsen ved Region Hovedstadens Psykiatri .

Under overskriften ”Revolutionen er sket i neurovidenskaben” skrev Raben Rosenberg, at Åben Dialog intet kunne ændre for patienterne, for problemet var i generne og hjernerne på de psykisk syge.

”Det er også højst usandsynligt, at en sygdom med sådanne genetiske funktionelle og strukturelle karakteristika skulle kunne helbredes med enkle samtaler eller bedring af sociale forhold.

Ved hjernescanning er fundet at svækkede kognitive funktioner afspejler nedsat aktivitet i den forreste del af hjernen

Forskning har de seneste 30 år ført til afgørende ny viden om de neurobiologiske og neuropsykologiske forhold ved en lang række psykiske lidelser” skrev Raben Rosenberg i Dagens Medicin den 7. december.

Politikere trak i land

Efter psykiaternes voldsomme reaktion trak politikerne i land, og det mønstersystem, som de havde ønsket at skabe, blev aldrig til noget.

Psykiaterne og embedsmændene i regionerne fortsatte ved styrepinden. Med psykofarmaka som omdrejningspunkt i behandlingen. Samtidig fortsatte og voksede problemerne i psykiatrien.

  • Antallet af behandlingsdomme og retspsykiatriske patienter steg med 204 procent i perioden fra 2001 og frem til 2014.
  • Patienterne blev ikke raske, men gik ind og ud ad hospitalsdørene. Hver femte patient må genindlægges inden for en måned efter udskrivelsen.
  • Tvang i psykiatrien er et uløst problem. Det er ikke lykkedes at halvere den samlede brug af tvang inden 2020, sådan som målet har været.
  • Mange sindslidende er uden for arbejdsmarkedet. I 2008 fik 7.500 personer tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er en stigning på 60 procent siden 2001.
  • Patienter bliver invalideret, og i Danmark dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter hvert år i forbindelse med, at de får psykofarmaka.
  • Psykiske lidelser er det område i sundhedsvæsenet, som koster samfundet flest penge.  55 milliarder om året koster dette område det danske samfund.

Ekstra 600 millioner om året

Nu har psykiatrien fået 600 millioner kroner ekstra om året, som primært skal gå til hospitalspsykiatrien. Pengene er bevilget efter et langvarigt pres fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Med til den historie hører, at hospitalssengene netop blev nedlagt, fordi man indførte behandling med psykofarmaka, og fordi der var en fortælling om, at nu kunne patienterne klare sig ude i samfundet. Den fortælling har vist sig at være falsk. Psykofarmaka gjorde det ikke muligt for patienterne at leve almindelige liv ude i samfundet.

Så spørgsmålet er om flere penge vil løse psykiatriens problemer.

Hvis de skal gøre dette, forudsætter det, at den medicinske behandling i psykiatrien virker. Det er der ikke sikkert videnskabeligt belæg for.

Professor Raben Rosenberg skriver i sit indlæg, at der er sket en revolution i psykiatrien, og at der er kommet afgørende ny viden.

Raben Rosenberg har ikke ønsket, at give interview til PsykiatriAvisen og forklare, hvad det er for landvindinger, han taler om. Heller ikke Jeanett Bauer har haft tid til et interview.

Men der er ikke enighed om Raben Rosenbergs og Jeanett Bauers udtalelser.

Ideen om, at vi er lige på trapperne til at finde en biokemisk forklaring på psykiske lidelser, har ikke hold i virkeligheden.

Ifølge den nu pensionerede psykiater Jytte Villadsen er psykiatrien fyldt med illusioner. Vi ved vi ikke, hvad psykiske lidelser skyldes. Og man ved mindre om psykiatri, end man gør om kræft.

Også den amerikanske psykolog fra Harvard Medical School, Amitai  Abramovitch peger på, at der er lang vej:

Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning”

Magtfulde psykiatere hindrer udvikling

Da førende psykiatere i 2006 fik politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn til at trække deres ideer om behandling efter principperne i Åben Dialog tilbage, var det ikke første gang, at noget sådan skete.

Psykiatrien er som en betonklods, der er svær at flytte.

Da et flertal i Folketinget tilbage i 2001 besluttede at indføre tilbud om medicinfri behandling i psykiatrien blev det efterfølgende syltet af psykiaterne. Medicinfri behandling blev aldrig til noget.

Psykiaternes modstand mod medicinfri behandling viste sig igen i 2017, da regionerne fik mulighed for at søge en pujle på 10,2 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling.

Interessen for forsøget var så ringe, at Sundhedsstyrelsen måtte genopslå puljen. Kravene i projektet om medicinfri behandling var ikke opfyldt.

Læs mere her

Patienter kæmper selv for at komme ud af psykiatrien

Førende psykiaterne har således meget længe og vedholdende hindret medicinfri behandling i Danmark. Ganske vist er Åben Dialog ved at brede sig, men det sker med skepsis fra psykiaternes side. Som psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen siger andet sted i denne avis, så har Åben Dialog aldrig været mainstream indenfor psykiatrien.

Men til trods for at nye behandlingsmetoder er en mangelvare i psykiatrien, så lykkes det nogen patienter på egen hånd at finde deres egne veje ud af psykiatrien.

Det gælder for Pernille Steen Madsen, som under Psykiatridebatugen i Thisted fortalte om, hvordan hun er trappet ud af psykofarmaka, og langsomt har fået sit liv tilbage efter 16 år i psykiatrien.

Hun har fået at vide, at hun var psykisk syg, og at hun altid skulle have psykofarmaka. Men det kom ikke til at holde. Pernille Steen Madsen er ikke længere psykiatrisk patient. Dermed sparer hun også samfundet for en del penge.

Sådanne beretninger er der efterhånden en del af i psykiatrien.

De 600 millioner kroner, som regeringen netop har bevilget med opbakning fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet går ikke til at hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka.

Først i de nye år går arbejdet med en psykiatrihandlingsplan i gang.

 

Artiklen er baseret på interview med politikere, forskere, psykiatere, psykologer samt på undersøgelser og rapporter: Tal til Psyken, analyse fra Psykiatrifonden. Aftale om finanslov 2. december 2019. SST kortlægning af retspsykiatrien, december 2015 . SFI, Danmark venter stadig på sin psykiatrireform, 2011.

 

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Du kan læse mere her:

 

 

Stor forskel på Åben Dialog

/

Åben Dialog er ved at brede sig i Danmark. Men resultaterne i Danmark er ikke lige så gode som I Finland, viser forskning. Det kan hænge sammen med kvaliteten i brugen af metoden, mener professor Jaakko Seikkula.

Af Gitte Rebsdorf

Vestlapland er kendt verden over for sin succes med at hjælpe psykiatriske patienter.

Omkring 80 procent af de patienter, som får Åben Dialog, kommer i arbejde, og er fri for psykotiske symptomer. Samtidig falder behovet for indlæggelse på psykiatriske hospitaler betydeligt.

Så gode resultater opnår vi ikke herhjemme, viser et forskningsstudie, som blev omtalt i sidste udgave af PsykiatriAvisen.  Her er der intet fald i hospitalsindlæggelser.  Dog viser det danske studie, at Åben Dialog havde god effekt i forhold til arbejde og i forhold til behov for akut psykiatrisk behandling.

Kvalitet skal være i orden

Forklaringen på denne forskel kan ifølge professor og psykolog Jaakko Seikkula, der har udviklet Åben Dialog være, at Åben Dialog ikke bliver anvendt korrekt.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

Personale hindrer medicinfri behandling

/

SFs forslag om at indføre medicinfri behandling i hele landet fik kun beskeden politisk opbakning. Men det er heller ikke praktisk muligt at gennemføre forslaget, for det psykiatriske personale er imod, siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

 

Af Gitte Rebsdorf

SFs forslag om at udvide behandlingen i psykiatrien, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin, har kun fået ringe opbakning i Folketinget.

Formanden for Folketingets sundheds- og ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), peger på, at det heller ikke er praktisk muligt at gennemføre et forslag om medicinfri behandling i hele landet, fordi det psykiatriske personale er imod.

– Psykiaterne vil ikke have det, og vi kan ikke gennemføre det, hvis personalet er imod. Da vi sidste år indførte medicinfri behandling i en enkelt region, var det op ad bakke. Der var ingen ansøgere, og vi måtte ud i en anden runde. Vi har banket en dør ind, og nu må vi se, hvad der kommer ud af det forsøg, vi har sat i gang, siger hun.

Det forsøg Liselott Blixt henviser til foregår på Psykiatrisk Center Glostrup og er finansieret af satspuljemidlerne.

Da SFs forslag blev diskuteret i Folketinget  forleden, var der alene opbakning fra Alternativet og Enhedslisten. Venstres ordfører på området Jane Heitmann mener ikke, at der er behov for andre behandlingsmuligheder, end dem der er i dag.

– Jeg har en grundlæggende tillid til det danske sundhedsvæsen, at det er effektivt og så lidt indgribende som mulig, siger Jane Heitmann og fortsætter:

– Vi har erfaret, at der har været problemer med at finde kvalificerede ansøgere til det forsøg, vi har sat i gang med satspuljemidlerne. Først når vi kender erfaringerne derfra, bør vi diskutere, om vi skal gå videre.

Som beskrevet tidligere i PsyiatriAvisen havde SF i sit forslag peget på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Folketinget har tidligere vedtaget at indføre medicinfri behandling i psykiatrien. Det skete i 2001 med daværende sundhedsminister Arne Rolighed i spidsen (S). Men også dengang var der modstand fra psykiatere. Medicinfri behandling endte med aldrig at blive til noget.

 

 

Medicinfri i hele landet

/

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

 

Af Gitte Rebsdorf

Behandlingen i psykiatrien skal udvides, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin.  Det fremgår af et beslutningsforslag fra SF, som peger på, at det i dag kan være svært at få behandling uden medicin. Det er absurd, når undersøgelser samtidig viser, at effekten af andre behandlingsformer er effektive, mener partiets psykiatriordfører:

– Psykofarmaka bør ikke være førstevalg, sådan som det er tilfældet i dag. Borgerne bør inddrages i behandlingen, og den bør tage udgangspunkt i folks individuelle behov. Mange oplever, at medicinen ikke virker, og at der er mange bivirkninger ved den. Disse mennesker skal også have mulighed for at få hjælp, siger Trine Torp.

Behandlingen i psykiatrien er centreret omkring medicin. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 var cirka 50.000 mennesker, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i det offentlige psykiatriske sygehusvæsen. Tallene omfatter både børne- og voksenpsykiatri, og opgørelsen viser samtidig, at der er store regionale forskelle på, hvor meget psykofarmaka der bliver brugt i de forskellige regioner.  Region Midt ligger i top med 43 procent, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i voksenpsykiatrien. Når det gælder børne- og ungdomspsykiatrien topper Region Sjælland med en andel på 53 procent.

– Jeg er optaget af, at mennesker i hele landet får mulighed for behandling uden psykofarmaka. Det skal ikke være afhængigt af, hvor man bor. Ansatte i psykiatrien skal også have bedre muligheder for at byde ind med nye behandlingsmetoder. Der er mange engagerede medarbejdere, som gerne vil være med til at skabe nyt, men jeg tror, at de mangler muligheder for at iværksætte en ny behandlingskultur.

SF vil i første omgang afsætte 50 millioner kroner årligt til at sikre et bredere spektrum af behandlingsmuligheder i psykiatrien. Partiet foreslår, at pengene hentes fra besparelser på dyr sygehusmedicin.

– Hvis der er noget der slår bunden ud af budgetterne i disse år, så er det de stigende medicinudgifter, og vi arbejder nationalt og på europæisk plan på at skabe gennemsigtighed på medicinpriserne. Men forslaget om mindre psykofarmaka ventes på sigt at kunne finansiere sig selv, hvis patienterne bliver bedre hjulpet af anden behandling, siger Trine Torp.

SF peger i sit forslag videre på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform.

En undersøgelse fra 2014, der blev publiceret i det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet viste, at kognitiv terapi reducerer psykiatriske symptomer hos patienter med en skizofrenidiagnose. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har også gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Set i det lys foreslår SF, at behandlingen i psykiatrien bliver udvidet med medicinfrie tilbud i hele landet. De konkrete tilbud kan være psykoterapi og musikterapi, og så bør Danmark skele til Norge, hvor alle patienter siden 1. juni 2016 har haft mulighed for at medicinfri behandling.

– Vi foreslår samtidig, at der bliver etableret behandling til de mennesker, der ønsker at trappe ud af medicinen, ligesom man har gjort det i Norge.

Folketinget har afsat 10,2 millioner kroner med satspuljeaftalen for 2017-2020 til medicinfri behandling i en region. Projektet måtte genopslås, fordi der ikke var tilstrækkelig relevant interesse for forsøget.  Men Trine Torp forventer, at regionerne er mere interesserede, når der er tale om varige midler.

– Satspuljen kan være god til udvikling og forsøg, men det er vigtigt, at regionerne tager ejerskab og er med til at udvikle de nye behandlingsmetoder.

Ordningen med ret til medicinfri behandling bør være på plads senest 1. januar 2019, foreslår SF.

Folketinget skal diskutere forslaget den 15. marts

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

/

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S.  Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien.  Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

 

 

 

Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling

/

Psykiatrisk Center Glostrup skal stå i spidsen for det første forsøg herhjemme med medicinfri behandling i psykiatrien. Lederen af projektet mener dog, at skizofrene har en sygdom i hjernen, som kræver medicin.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Region Hovedstaden kommer til at være først herhjemme med at etablere medicinfri behandling i psykiatrien.

To regioner, nemlig Region Syddanmark og Region Hovedstaden, har søgt om at komme i betragtning til de 10,2 millioner kroner, der er afsat til forsøget via de såkaldte satspuljemidler. Sundhedsstyrelsen har nu afgjort, at midlerne går til Psykiatrisk Center Glostrup, der vil fokusere på at trappe skizofrene patienter ud af psykofarmaka.

Psykofarmaka har en lang række alvorlige og livstruende bivirkninger, og det er på den baggrund, at den medicinfri behandling nu bliver en realitet. Det var brugerorganisationen, LAP, der allerede sidste i 1990erne bragte behovet på bane.

Medicin ikke for sjov

Her næsten 20 år senere skal Psykiatrisk Center Glostrup med overlæge og psykiater Jimmi Nielsen i spidsen forsøge at udvikle en behandling, der gør det muligt at trappe skizofrene patienter ud af den medicinske behandling.  Men det er en svær og kompliceret opgave, siger Jimmi Nielsen.

– Vi ved ikke så meget om udtrapning af psykofarmaka. Der er mange patienter, der bare stopper med medicinen og bliver dårlige. I dette forsøg foregår udtrapningen langsomt og under kontrol. Vi følger patienterne nøje for at se, hvem der tåler at blive trappet ud, og hvem der ikke gør. Nogen vil måske begynde at udvikle symptomer – det er risikoen – de har jo fået medicinen, fordi de har været syge. Der er ikke nogen, der har givet medicinen for sjov.

Hvordan hjælper medicinen?

– Medicinen dæmper deres symptomer. Ikke så de bliver raske, men så de får færre symptomer.

Hvor sidder sygdommen henne?

– Sygdommen sidder jo i hjernen. Det er en forstyrrelse i hjernen, som medicinen så dæmper, sådan at deres vrangforestillinger og hallucinationer aftager.

Vil halvere medicinforbrug

Psykiatrisk Center Glostrup var tilbage i 2012 centrum i en alvorlig sag om overmedicinering af patienter, så deres liv var i fare.

Nu cirka fem år senere har stedet ændret kurs. Psykiatrisk Center Glostrup skriver i sin ansøgning, at de har højt specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, og at de samtidig har indgået i det fælles nationale projekt, Sikker Psykiatri, hvor målet er at reducere uventede dødsfald og utilsigtede skader.

Målet for den medicinfrie behandling er imidlertid ikke at trappe patienterne helt ud af medicinen, men i stedet at reducere medicinforbruget. Det skal som minimum mindskes med 50 procent eller mere hos halvdelen af patienterne. Men hvorfor lige det mål?

– Vi har sat det mål, fordi det skal stå mål med, hvor meget interventionen koster. Det er et dyrt projekt, så det skal også kunne svare sig at gennemføre det, siger psykiater Jimmi Nielsen.

Recovery mentorer skal hjælpe på vej

I takt med at patienterne bliver trappet ud af medicinen, vil indsatsen for at hjælpe dem på anden vis blive intensiveret. De vil blandt andet modtage et uddannelsesforløb, som indeholder kostvejledning, fysisk træning og inddragelse af socialt netværk, oplyser Jimmi Nielsen.

– Vi har en bred tilgang til behandlingen, som vil blive individualiseret, og der vil være fokus på, at patienterne får ordentlig mad og motion. De vil også få hjælp til for eksempel at ordne kontanthjælp eller til deres familierelationer, hvis der er brug for det.

– Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem stress og psykotiske patienter, så hvis vi kan dæmpe deres stress, kan vi måske også dæmpe deres behov for medicin.

Hvordan vil personalesammensætningen være?

– Der er medarbejdere på tværs af flere faggrupper, og de vil, før projektet går i gang, gennemgå et uddannelsesforløb. Centeret har specialiserede kompetencer indenfor psykofarmakologi, som kan bidrage til dette. Der kommer til at indgå særlige recovery mentorer i projektet. Det er psykisk syge, som er kommet sig.

Altså folk som ikke længere får medicin?

– Det kan være mentorer, som ikke længere får medicin eller mentorer, som er kommet videre i deres liv, og har fået familie og job.

Hvor skal behandlingen foregå?

– Den skal foregå på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor der i forvejen er ekspertise i at behandle skizofrene. Det er her de mere komplicerede tilfælde, som er svære at behandle, er samlet. Psykiatrien samler også sin ekspertise på samme vis som når bestemte typer af operationer bliver samlet på et bestemt sygehus.

Hvilke og hvor mange patienter kan få behandlingen?

– Der kan indgå 150 patienter i forsøget, og de skal naturligvis være motiverede for at kunne deltage. Vi foretager altid en visitering, og der kan være patienter, vi ikke tør trappe ud. Men ellers er det først til mølle princippet.

Psykiatrisk Center Glostrup forventer, at projektet vil bidrage til, at der på sigt kan udarbejdes vejledning om, hvordan medicinudtrapning bedst kan foregå. Du kan læse projektbeskrivelsen her.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

/

Kulturen i psykiatrien skal ændres, før det kan lade sig gøre at bringe medicinforbruget ned, mener sygehusdirektør i Region SydDanmark. Regionen bejler om at få del i 10 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling. Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Bedre relationer mellem personale og patient. Udskrivningshilsner. Idrætshaller og sansestimulering. Det er nogle af de ingredienser, der indgår i Region Syddanmarks planer for at komme i betragtning til de cirka 10 millioner kroner, der er sat af via satspuljemidlerne til et toårigt forsøg med medicinfri behandling.

Medicinfri behandling bliver der dog ikke tale om. I hvert fald ikke i første omgang, fastslår sygehusdirektør, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

– Det vi skal i gang med er en kulturforandring. Vi vil ansætte sygeplejersker, som kan stå i spidsen for denne forandring i afdelingen, og som kan være ambassadører for den nye måde at tænke på. De vil have opbakning fra lægelig side.

FaktaMed satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat i alt 10,2 millioner kroner, som regionerne har kunnet søge til at oprette medicinfri afsnit i psykiatrien. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har søgt om midlerne.

– Vi er inspireret af safeward tilgangen, som er kendt fra England. Metoden handler om at undgå konflikter på afdelinger, og om at deeskalere situationer frem for at eskalere dem, og om at patienterne kan skrive udskrivningshilsner til nye patienter for at give dem håb om, at det kan blive bedre.

– Vi vil løbende holde os orienteret om andre og nye metoder til at bringe medicinforbruget ned og i særdeleshed skele til Norge, hvorfra inspirationen til dette forsøg er hentet. Det er væsentligt, at personalet får deres kompetencer udviklet, så de har nye metoder at byde ind med. Derfor har vi brug for efteruddannelse.

– Den afdeling, som skal indgå i forsøget er i forvejen interesseret og nysgerrig efter at undersøge, hvor langt ned det kan lykkes at bringe medicineringen. Dette engagement har stor betydning for, om projektet lykkes.

Hvilke andre metoder skal anvendes?

– Motion kommer til at spille en vigtig rolle. Vi er blevet mere opmærksomme på bivirkninger ved medicinen, og at det kan være svært at motionere. Men det arbejder vi allerede med i dag på flere fronter. Motion kan være gåture eller motion i idrætshaller eller blot på en motionscykel.

Vi har en helt palette af tiltag, vi vil bringe i spil. Vi kommer til at bruge sansestimuli i form af kugledyner, lys og musik. Det kan være beroligende og på den måde være med til at nedsætte brugen af medicin.

Hvilke patienter er behandlingen tiltænkt?

– Alle typer af patienter kan indgå i behandlingen. Det kan være patienter med psykoser eller med affektive lidelser. Eller misbrugspatienter. Vi gør det på denne måde, fordi vi ønsker at se, om der er bestemte grupper, behandlingen virker bedre på end andre.

– Nye faggrupper som pædagoger og fysioterapeuter kommer til at indgå i behandlingen.

Intet mål

I skriver intet om, hvor meget I vil reducere den medicinske behandling?

– Nej, vi skriver bare at det skal reduceres. Vi vil helst ikke sætte tal på, men ønsker at komme så langt ned som muligt.

FaktaRegion Syddanmark vil etablere det medicinfrie afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Safewards modellen handler om at undgå konflikter på psykiatriske afdelinger. Modellen indeholder 10 redskaber til at undgå dette.

I skriver videre, at I har et mål om at reducere den ekstra medicin, der gives efter behov med mellem 15-30 procent. Er det ambitiøst?

– Man kan altid diskutere, hvor ambitiøst det er. Men det skal også være realistisk. Vi har ikke prøvet det før, og vi skal kunne være sikre på, at det kan lade sig gøre. Det her sigter på den lange bane, og vi kunne godt drømme om at få det længere ned, men kulturforandringer tager tid.

Det lyder næsten som om, medicin er et gode, som er svær at undvære. Men der er forskning der viser, at det ikke virker og at det skader?

– Det ved jeg ikke så meget om. Jeg er ikke læge, men jeg kan henvise dig til vores ledende overlæge Agnete Larsen i vores afdeling i Esbjerg.

Kan man kalde projektet for medicinfri behandling?

Nej, det kan man ikke. Det gør vi heller ikke. Det er medicinreducerende behandling. Og vi er i skarp konkurrence med Region Hovedstaden.

PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få oplysninger fra Region Hovedstaden, som er den anden af to regioner der har søgt om at få del i satspujlemidlerne.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.