Patienter bliver tvangsmedicineret, selv om de har alvorlige bivirkninger. Magtbalancen mellem patient og psykiater er skæv, konkluderer en unik undersøgelse, som har været svær at komme igennem med.
Af Gitte Rebsdorf
Hvert år bliver omkring 800 mennesker tvunget til at tage psykofarmaka mod deres vilje. Men en forskningsgennemgang viser, at tvangsmedicinering sker uden skelen til, at der er alvorlige bivirkninger ved medicinen i form af hovedpine, uro, tics og bevægeforstyrrelser, som minder om Parkinsons syge.
Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så har tvangsmedicinering haft alvorlige konsekvenser i Trine Hessellunds liv.
Det er hun ikke alene om, viser forskningsprojektet af professor Peter Gøtzsche og psykolog og ph.d. Anders Sørensen. De har gennemgået 30 klagesager ved Patientklagenævnet, og resultatet heraf er, at psykiatere gennemtrumfer tvangsbehandling, selv om patienterne siger, at de har alvorlige bivirkninger, og at medicinen ikke gavner dem.
”Det er voldsomt at se sort på hvidt, at det patienterne siger ikke bliver taget alvorligt. Men det kom nok ikke bag på os”, siger Anders Sørensen, der netop har færdiggjort en ph.d. om udtrapning af psykofarmaka.
Forskningen, som er offentliggjort i Indian Journal of Medical Ethics i 2020, viser videre, at i 21 tilfælde, hvor psykiateren sagde, at der var god effekt af psykofarmaka, var patienterne ikke enige.
Skæv magtbalance og intet tilsyn
Når en psykiater skal vurdere, om en patient har brug for psykofarmaka, så kan han ikke afgøre dette ved at tage en prøve eller et røntgenbillede. Han må i stedet observere og lytte til patienterne. Men tvangsmedicineringen sker uden skelen til, hvad patienterne siger eller ønsker, og samtidig med, at patienterne er helt forsvarsløse. Magtbalancen mellem patient og psykiater er skæv, konkluderer undersøgelsen.
Men er det ikke helt efter bogen, at det er psykiateren, der har det sidste ord, da det er ham eller hende, der er ekspert?
”Det er jo det, der er ideen med psykiatri som medicinsk speciale, og hvis man spiller med på den præmis, så er der ikke noget at komme efter. Men problemet er, at der ved psykisk lidelse er tale om helt subjektive mål i forhold til, hvordan man har det og om en behandlingen virker eller ej, samt til hvad man overhovedet ønsker at opnå med behandlingen”.
“Når psykiateren siger, at der er god effekt af medicinen, så er der ingen markører eller videnskab at måle efter. Det er ikke muligt at tage en prøve for at se, om medicinen virker, og netop derfor er det afgørende, at man lytter til, hvad patienterne fortæller, ” forklarer Anders Sørensen.
På den måde adskiller psykiatrien sig fra somatikken, hvor det som udgangspunkt er muligt at måle, om en behandling virker.
Men hvorfor har psykiatere suveræn magt, når afgørelsen om behandlingen i bund og grund er subjektivt?
”Ja, det spørger jeg også mig selv om. Men det hænger nok sammen med, at der i systemet er ansat eksperter, altså psykiatere, som har patent på området. Andre faggrupper, herunder også politikere og jurister tør ikke blande sig. Det er jo eksperternes område, og på den måde får systemet således lov at vedligeholde sig selv,” siger Anders Sørensen
Han mener, at der er brug for kontrol og åbenhed på området:
“Transparens og uafhængige tilsyn er helt afgørende. Det er det, vi har forsøgt at vise med vores forskning. Der er jo tale om menneskers liv, som kan ødelægges med fejlbehandling med såkaldt antipsykotisk medicin,” siger Anders Sørensen.
Tvang i psykiatrien er et stort problem. I 2014 blev der indgået en aftale med regionerne om, at tvangen skulle være nedbragt med 50 procent inden 2020. Men selv om der er afsat trecifrede millionbeløb til opgaven, så er den samlede brug af tvang steget i perioden.
Frygter at dø
Bivirkningerne, som er beskrevet i de 30 klagesager, er alvorlige. En af patienterne i forskningsgennemgangen udtaler, at det er som hendes hjerne tørrer ud eller bliver fjernet, når hun bliver medicineret med psykofarmaka.
Fire andre patienter udtaler, at de frygter at dø af medicinen, og en af dem siger, at hun er bange for at personalet dræber hende.
I andre klagesager er der beretninger om bivirkninger i form af tics, ansigtsgrimasser og ufrivillige bevægelser også kendt som tardive dyskinesier.
Men til trods for disse alvorlige bivirkninger, så bliver medicineringen gennemtrumfet samtidig med, at patienterne er forsvarsløse, konkluderer forskningsgennemgangen.
Ifølge undersøgelsen så kan medicineringen med neuroleptika medføre alvorlige hjerneskader i form af tardiv dyskinesi, og i værste fald kan folk ende med at dø af medicineringen.
Dansk Psykiatrisk Selskab vil efter, at den årelange indsats har spillet fallit, have gjort det nemmere at tvangsbehandle med medicin og ECT.
Men er der evidens for, at tvang med medicin og ECT vil beskytte patienter og andre mod fare?
Hvad siger de mennesker, som selv har været udsat for tvang?
Hvad siger forskningen? Er der belæg for at mere tvang med medicin og ECT vil hjælpe? Det kan du – hvis der bliver ressourcer til det – læse om senere.
Modstand mod undersøgelse
At undersøgelsen om tvangsmedicinering overhovedet er blevet udført og offentliggjort, er i sig selv bemærkelsesværdigt, oplyser Anders Sørensen.
”Det tog os temmelig lang tid at få adgang til afgørelserne fra Patientklagenævnet, og da det lykkedes, var det med et forbehold om, at vi ikke kunne få dem tilsendt, men skulle møde på stedet og læse dem der. Det gjorde vi så hen over et par måneder,” fortæller Anders Sørensen.
Da undersøgelsen var færdig, var det svært at få den offentliggjort. Men til sidst lykkedes det med et mindre tidsskrift, som turde udgive noget om emnet.
”De store tidsskrifter vil som udgangspunkt ikke publicere forskning, der kritiserer og går imod det herskende paradigme. Hvis man får lov, er det som regel med et krav om, at man skal moderere sit budskab i en sådan grad, at det ændres markant fra det, man fandt. Jeg ved ikke, om man kan kalde det censur, for tidsskrifterne bestemmer selvfølgelig selv, hvad de vil udgive. Men det er vel en form for overordnet videnskabelig censur, at disse mekanismer findes og på sin vis styrer, hvad der bliver skrevet om,” siger Anders Sørensen.
Læs også artiklen: Trine smadrede en afdeling i afmagt og medicinrus
20 år efter tvangsmedicinering lider jeg stadig af virkningerne deraf.
I form af voldsomme mavesmerter, nedsat immunforsvar, 20 kg overvægt, tab af tænder, træthed, allergier og problemer med hukommelsen, for ” bare” at nævne nogle af problemerne. Og jeg har arbejdet lige siden på at rette op på de mange skader, i form af
Lige da jeg slap ud af det helvede psykiatere skabte, og endelig igen kunne fortsætte mit liv uden farlige medikamenter, oplevede jeg en nærmest ubeskrivelig tilstand, som jeg kun ønsker for menneskehedens største fjender at opleve.
Min hjernes normale funktioner var splittet i stumper og stykker, hvilket er logik når vi ved hvordan psykofarmaka virker, ved at forhindre hjernens livsnødvendige kommunikationsveje og processer.
Jeg kunne ikke styre tale.
Jeg kunne ikke forme ord med en blyant.
Jeg var dybt allergisk overfor alt med kemi i, f.eks. tandpasta.
Jeg oplevede elektriske stød i min hjerne.
Min hørelse var stærkt overfølsom, hvilket er en voldsom belastning i dagligdagen.
Jeg mistede 15 tænder.
Jeg havde natlige mareridt.
Jeg var dybt angst.
Jeg var dybt traumatiseret.
Jeg havde hjertesmerter,
Ledsmerter og muskelsmerter.
O.s.v.
Disse blot få ud af en lang række, til sammen livstruende symptomer.
Nøjagtigt som du, Gitte, beskriver i din artikel, var jeg selv bevidst om hvor farlige stoffer jeg blev påtvunget, og jeg husker endnu tydeligt det forfærdelige øjeblik INDEN den første tvangsmedicineri g, hvor jeg på baggrund af min faglige VIDEN og personlige indsigt, KLART og tydeligt sagde fra over for psykiateren, i det jeg fortalte ham (Knud Christensen, nu afdød) og de øvrige tilstedeværende, at jeg ikke tålte den form for medikamenter og at jeg ville blive alvorligt syg.
Jeg VIDSTE hvad de gjorde imod mig, men DE lyttede ikke, de respekterede ikke min viden og indsigt.
Jeg overlevede kun ved egen hjælp, deres overgreb, for overgreb er det i højeste grad når menneskers viden og indsigt og RET til selv at afgøre hvilken form for behandling vi vil lægge krop og psyke til totalt tilsidesættes med vold og magt .
Kun få danskere tør forholde sig kritisk til det der foregår, og jeg føler jeg taler og skriver for ” døve ører”, i mine bøger, i artikler, debatter og selv i private samtaler med mennesker jeg ellers elsker eller holder af.
Nogle gange tænker jeg, om de virkelig skal prøve det selv før de forstår hvad det gør ved et menneske, som er sig bevidst at det autoritære personer tror på og handler ud fra er forkert.
Det handler i høj grad om definitioner af ” psykisk sygdom”, ” behandling”, ” sindssyge” o.s.v.
Det er jo nemt at tro at folk som ser ud til ikke at have det godt, heller ikke kan klare dig selv, men kun få tænker over HVORFOR de ikke trives, og HVAD der skal til for at ændre vedkommendes livsbetingelser 🌼.
Jeg fik desværre ret, og må leve resten af mit liv med resultatet af psykiaternes og medicinalindustriens løgne og bedrag.
Jeg har holdt fast i mit liv, men dele af mig er ødelagt og kan aldrig hele.
Og jeg har aldrig vedkendt mig den påtvungne diagnoser, også der tog de fejl !.
Andre overlevede ikke !!!
Måske fordi de ikke havde min viden, min selvindsigt, mit mod og min livsvilje.
Jeg ved at jeg også er kærlighed og fortjener at være elsket og respekteret, men jeg erkender også når jeg begår fejl og retter op – det kan ansatte i psykiatrien lære noget af, faktisk SKAL de lære det, for de skal komme til at sige: undskyld” til de mange de i deres arrogance og uvidenhed har fejlbehandlet 🍀.
Tak for en fin artikel, Gitte.
Jeg kjenner igjen dette fra Norge.Har brukt store mengder psykofarmaka i 40 år. Har stått på cisordinol depot nesten like lenge. I journalene mine står d at det er bare cicordinol som holder meg frisk. Jeg har hver eneste
gang sagt at jeg ikke vil ha depotsprøytene fordi jeg blir syk, ja psykotisk til og med, men de hører ikke hva jeg sier. For et år siden var jeg ute av tvangen og Statsforvalteren sa at jeg var i min fulle rett til å si nei takk til sprøytene og jeg gjorde det. Jeg klarnet opp, men må innse at alle årene inn og ut av skjermingsrom har ødelagt så og si alt for meg.Bivirkningene av psykofarmaka er forferdelige,
Jeg har i årtier bl a slitt voldsomt m inkontinens og mye annet som har fratatt meg alt sosialt liv og all livskvalitet. Jeg forlanger et oppgjør m psykiatrien, ikke bare vedr over og feilmedisinering, men også massive overgrep og krenkelser som jeg aldri kommer over.Jeg søkte en gang om pasientskadeerstatning, etter 6 års saksbehandling fikk jeg en liten erstatning for noe jeg ikke hadde søkt erstatning for. Ellers fikk jeg avslag på alt. En gammel psykiater som aldri har snakket med meg mente at riktig diagnose var Underliggende funksjonell psykose, for tiden uten symptomer.Har også helt seriøst anmeldt staten flere ganger for brudd på norsk lov og menneskerettighetene. Da blir jeg tvangsinnlagt og tvangsmedisineringen fortsetter så fort jeg kommer inn i avd. Da fatter de vedtak om skjerming og rutinemessig tvangsmedisinering hver 14. dag.
Ja og jeg mener at psykiatrien burde lukke med de ulovligheder der er begået og også man har overmidicineret
Ja og jeg mener at psykiatrien burde lukke med de ulovligheder der er begået og også man har overmidicineret og stiller forkerte diagnoser og mener at patienter burde ha erstatning
Jeg er også rigtig glad for at have læst artiklen, tusinde tak for det! 🙏.
Jeg er selv læge (eller var før jeg mistede min autorisation pga en fejldiagnose) og jeg har oplevet at blive truet med netop tvangsmedicinering med uberettiget antipsykotisk medicin af selveste psykiater Gitte Ahle og i mindre grad psykiater Mette Brandt Christensen.
Det er veldokumenteret på bla.
https://bumppavejen.github.io/bumppavejen-github.io/
Det lykkedes mig med nød og næppe at undgå det livsfarlige og invaliderende overgreb, men jeg har stadig PTSD efter den psykiske vold førnævnte udsatte mig for.
Som straf for at de ikke kunne tvinge medicinen i mig, undlader de at berigtige fejldiagnosen (kronisk paranoid psykose) og derfor er jeg fem år efter stadig ruineret og bor i et telt som hjemløs.
Men som Gitte Ahle sagde til mig, så er der så mange, der er hjemløse, underforstået at det ikke er noget at beklage sig over 😄
umppavejen-github.io/bumpskaersilden.html
Det er utroligt. Andre læger beholder autorisation på trods af fejlbehandlinger, fejldiagnoser oma!
Derfor forkorter jeg sundhedsstyrelse SS!!!
Som jeg siger:
Forskellen på Gud og en overlæge er … Gud ved godt, han ikke er overlæge!