Psykiater kritiseres for at ville tvangsmedicinere patient til tavshed
Leder i retspsykiatrien forsøgte ifølge kilder at tvangsmedicinere en kritisk patient, for at stoppe hans aktiviteter i Danmarks første retspsykiatriske patientforening. Psykiateren blev senere underkendt af patientklagenævnet. Af Andreas Abildlund Vi er på rundtur omkring de mure, som han i årevis var tvunget til at leve bag. Glenn Borgen Hansson og jeg. Undervejs knytter han kommentarer til hvert hjørne af det prægtige, gods-lignende kompleks med træer og vand til alle sider. Han fortæller, at kirkegården, der ligger ved siden af kapellet i skoven, hedder De hjerneløses kirkegård, fordi personerne, der ligger under de tilgroede gravsten, fik fjernet deres hjerner, før