Browse Tag

depressionsmedicin

Mangel på hjælp får facebook grupper til at vokse

Et stigende antal mennesker søger sammen i grupper på facebook, hvor de hjælper hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin. Grupperne er et resultat af ingen eller en fejlslagen hjælp, viser et britisk studie.

 

 

Af Gitte Rebsdorf

Titusindvis af mennesker har organiseret sig i grupper på facebook for at få hjælp til at komme ud af depressionsmedicin, viser et britisk studie.

I juni sidste år deltog 67.125 mennesker i sådanne grupper og antallet er stigende. I løbet af 13 måneder fra maj 2019 til juni 2020 er disse grupper vokset med 28 procent, viser det britiske studie, som bliver offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Therapeutic Advice in Psychopharmacology.

Mangel på hjælp

Årsagen er ifølge studiets hovedforfatter, biolog Edward White mangel på hjælp hos sundhedsmyndighederne og de klinikere, som oprindeligt har ordineret denne medicin.

”Når vi ser denne stigning, er det fordi, der mangler kvalificeret hjælp til de mennesker, som ønsker at komme af med deres medicin. Når man forsøger at få hjælp hos læger og psykiatere, får man ofte at vide, at man skal halvere dosis, og når man så herefter får det meget dårligt, fordi nedtrapningen sker alt for hurtigt, får man at vide, at det er fordi, man har brug for medicinen”, fortæller Edward White, der selv er i gang med at trappe ud af antidepressiv medicin.

De symptomer, der opstår ved udtrapning af depressionsmedicinen, bliver altså fejldiagnosticeret som et tilbagefald på sygdom, viser studiet, der er udarbejdet af Edward White, John Read og Sherry Julo

80-90 af medlemmerne i en af facebook grupperne søgte hjælp der, fordi det var umuligt at trappe sikkert ud af depressionsmedicinen med vejledning fra psykiatere.

Det får forskerne til at rejse spørgsmålet, om problemet med udtrapning af SSRI og SNRI er overset, og om hjælpen på dette område er tilstrækkeligt.

Toppen af isbjerget

Meget tyder på, at de voksende facebook grupper, kun viser en meget lille del af problemet.

I England får over 70 millioner mennesker depressionsmedicin, SSRI og SNRI. I Danmark er tallet omkring omkring 430.000 mennesker.

Men over halvdelen af de mennesker, som forsøger at komme af med medicinen igen, får alvorlige problemer, viser et andet britisk studie, som omtalt tidligere psykiatriavisen.dk

“Der er grund til at antage, at det vi ser med facebook grupperne, kun udgør toppen af isbjerget”, siger Edward White.

De problemer, der opstår ved udtrapning, er både fysiske og følelsesmæssige, og er ofte meget værre end de gener, som medicinen oprindeligt var udskrevet for. Symptomerne viser sig i måneder og endda år efter ophør med medicinen.

Edward White har erfaret dette på egen krop, da han i 2017 efter seks år med depressionsmidlet venlafaxin.

”Efter at jeg var stoppet, fik jeg forfærdelige symptomer, som jeg aldrig har haft før. Det var voldsom depression, angst og søvnproblemer. Det var som at komme i helvede, og da jeg herefter kom i psykiatrien, fik jeg blot mere medicin. Det hjalp ikke, og jeg var væk fra arbejde i fem måneder.

Først da jeg begyndte at tage det oprindelige stof, venlafaxin, i små doser begyndte det at hjælpe. Jeg forventer, at det vil tage mig to til tre år at trappe sikkert ud af medicinen”, siger han

16 facebook grupper er undersøgt

Det britiske studie har undersøgt i alt 16 facebook grupper, herunder grupperne Surviving Antidepressants og Cymbalta Hurts Worse. Størstedelen af disse grupper, nemlig 13, er private og de har som mål at støtte og hjælpe hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin, sådan som det fremgår af en grupperne her:

Welcome to our group. We come from all walks of life and share one thing in common; Our lives and/or the lives of friends or family, have been negatively affected by SSRI & SNRI medications. Every member’s contribution to this group is valuable and all opinions are welcomed. Members are encouraged to actively participate and to share freely, anything from a scientific journal excerpt, to a controversial/opinion-based essay, or even a light hearted comic picture. Please be mindful that this is a closed group, meaning that only members can see posts. Any written posts made within this group page are to stay here on the page, unless you gain permission of the original poster to share it, to help assure an environment of safety and confidentiality.

I de fleste af grupperne er medlemmerne vejledt til en forsigtig nedtrapning, således at de begynder nedtrapning med en reduktion på 10 procent per måned.

Studiet konkluderer, at der fremadrettet er brug for yderligere forskning, således at læger og psykiatere bliver i stand til at yde en kvalificeret hjælp til mennesker, der ønsker at trappe ud af antidepressiv medicin. Problemet er internationalt, og der er brug for støtte fra regeringer og sundhedsmyndigheder.

 

Læs også artiklen: Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

 

 

 

 

 

 

Er psykiatere troværdige eksperter?

/

Toneangivende psykiatere udtaler sig ofte misvisende om deres fag, som når de for eksempel siger, at psykiske lidelser skyldes en ubalance i dopamin- eller serotonin-reguleringen i hjernen. Eller når de hævder, at psykiatriske patienter begår drab, fordi de ikke har taget medicin. Når det samtidig er de færreste journalister, der tjekker om psykiaternes udtalelser holder, får vi en meget uheldig cocktail.

 

Dette blogindlæg er skrevet af journalist og redaktør på PsykiatriAvisen, Gitte Rebsdorf

 

Er man en troværdig ekspert, når man hævder, at psykisk syge begår drab, fordi de ikke har taget deres medicin?

Det gjorde psykiater Henrik Day Poulsen, da han i juli 2015 udtalte følgende til dagbladet, BT:

Når psykisk syge begår drab, så er det typisk, fordi de ikke har taget deres medicin. De hører stemmer, er paranoide og føler sig somme tider chikaneret, overvåget eller ligefrem truet af deres omgivelser. Det skyldes, at balancen i det stof, der hedder dopamin, er i ubalance. Medicinen er med til at regulere den balance.

For at kunne bevise, at psykisk syge begår drab, fordi de ikke har taget deres medicin, skulle man have gennemført såkaldte lodtrækningsforsøg. Men sådanne videnskabelige undersøgelser er af gode grunde ikke gennemført.

Henrik Day Poulsen udtaler videre, at psykiatriske patienter har en ubalance i det stof, der hedder dopamin. Men teorien om den kemiske ubalance er aldrig bevist.

Henrik Day Poulsens udtalelser er således ikke korrekte. Han er ikke den eneste psykiater, der udtaler sig misvisende om sit fag.

I april 2013 sammenlignede professor Poul Videbech i fagbladet Journalisten det at have en psykisk lidelse med at have en fysisk sygdom som sukkersyge.

Sammenligningen kom efter en række kritiske programmer på DR om depressionsmedicin. Men sådanne kritiske programmer burde slet ikke sendes, mener Videbech, for det svarer til, at journalister skulle lave programmer om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:

– Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede, sagde Poul Videbech til Journalisten.

Det er problematisk, at ligestille depression med en fysisk sygdom som diabetes. Og det kan ikke dokumenteres, at deprimerede mangler et bestemt stof, ligesom sukkersyge mangler insulin. Det er faktuelt forkert.

Det burde Poul Videbech som toneangivende ekspert vide. Men i stedet misinformerer han befolkningen godt hjulpet på vej af journalister, der ofte glemmer at være kritiske overfor eksperter.

Da Danmarks Radio i 2013 bragte en række kritiske udsendelser om depressionsmedicin, Pillens mørke skygge, fik DR efterfølgende omkring 180 klager.150 af dem fra læger og psykiatere. DR har mig bekendt aldrig siden bragt tilsvarende kritiske programmer.

Toneangivende psykiatere som Poul Videbech tåler ikke at blive sagt imod. Når dansk presse i særlige tilfælde har begået tilbundsgående journalistik om forholdene i psykiatrien, afstedkommer det voldsomme reaktioner fra psykiatere. Da TV2 sidste år bragte en historie om en ung kvinde, der var død i psykiatrien, reagerede Poul Videbech også voldsomt. Han udtalte til det medicinvenlige tidsskrift, Sundhedspolitisk Tidsskrift, at sådanne historier slet ikke burde fortælles.

Men hvorfor tåler psykiatrien ikke at blive kigget efter i sømmene? Hvis man har orden i sin butik, burde det ikke være noget problem. Men spørgsmålet er, om psykiatrien har det.

Psykiatere nøjes ikke med at misinformere. De undlader også meget ofte at fortælle om de skadevirkninger, der er ved psykofarmaka. De fortæller ikke, at mellem 100 og 160 psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni eller affektiv lidelse, hvert år dør i forbindelse med, at de får medicin. De fortæller heller ikke, at psykofarmaka kan give uoprettelige og invaliderende skader.

Hvorfor ikke? En af forklaringerne på denne begejstring for medicin, kunne være, at de har tætte forbindelser til medicinalindustrien. Henrik Day Poulsen står for eksempel på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og fik alene de sidste to år 200.000 kroner fra den verdensomspændende medicinalvirksomhed, Eli Lilly for at holde foredrag.

Psykiatrien modsiger også sig selv. For samtidig med at Poul Videbech siger, at en psykisk lidelse er en sygdom på lige fod med en fysisk, så vedgår andre psykiatere ind i mellem, at de ikke ved, hvad psykiske lidelser skyldes.

Det gælder professor og psykiater Merete Nordentoft, der udtalte følgende til Kristeligt Dagblad den 1. november 2018:

– Psykiatriens allervigtigste udfordring er, at årsagsforhold og sygdomsmekanismer for mange af de forskellige psykiske lidelser ikke er afklaret.

10 år forinden udtalte professor i psykiatri Tom Bolwig stort set det samme. I en leder i Ugeskrift for Læger skrev han, at psykiatrien mangler et ætiologisk gennembrud.

Hvordan kan vi acceptere så alvorlig misinformation og så alvorlige modsigelser i et oplyst demokrati? Hvorfor får offentligt betalte psykiatere lov at husere på denne måde?

Når jeg har interviewet politikere, er der flere, der har givet udtryk for, at de er klar over, at der er noget galt i psykiatrien, og at mange patienter og pårørende ønsker en anden behandlingsform. Men politikerne siger samtidig, at sådanne ændringer møder voldsom modstand fra psykiaterne, som jo er de officielle eksperter på området.

Sådan var det også, da Folketinget i 2001 besluttede at indføre medicinfri behandling. Det blev efterfølgende syltet af førende psykiatere. Professor Raben Rosenberg udtalte til fagbladet Socialpædagogen i maj 2006, at det var godt, at det aldrig var blevet til noget:

– Vi er ikke interesserede i medicinfrie afdelinger. Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere, sagde Raben Rosenberg.

Men Raben Rosenberg misinformerer. Skizofreni, angst, depression og manio- depressivitet er ikke egentlige sygdomme, som man kender det fra somatikken men blot beskrivelser af en række symptomer, som intet forklarer om årsagen til disse tilstande. Det fremgår også af verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 liste. I den internationale manual fraråder forfatterne til ICD-10 netop brugen af begrebet sygdom.

Helt galt går det, når journalister glemmer at tale med de mennesker, det handler om. Eller når de glemmer at være kritiske overfor disse toneangivende psykiatere. Det viste sig også, da Politiken sidste år skrev en nyhedsanalyse den 21. september, efter at regeringen havde fremlagt sin psykiatriplan. I nyhedsanalysen stod der:

– De lider typisk af skizofreni, og tager ikke altid deres medicin.

For de fleste mennesker virker sætningen måske umiddelbart harmløs. Men det er den ikke.  Den er en del af en omsiggribende falsk fortælling om, hvad psykiske lidelser er.

Med dette udsagn får befolkningen at vide, at skizofreni er en lidelse, der kræver medicinsk behandling.

Men det er der ikke belæg for at konkludere. For det første kender man ikke årsagen til skizofreni. For det andet er der, så vidt jeg ved, aldrig foretaget undersøgelser, der viser, om såkaldt skizofrene får det bedre af at tage neuroleptika på lang sigt.

Sætningen i Politikens nyhedsanalyse indgår i et afsnit, der handler om, at psykiatrien er under pres, og at regeringen vil styrke indsatsen overfor de allermest syge, som ryger ind og ud af de psykiatriske hospitaler.

I Politikens analyse fremgår det videre, at hver femte patient bliver akut genindlagt efter en måned. Men hvorfor stiller journalister ikke spørgsmålstegn ved dette? Vidner det ikke om, at der er noget galt med selve behandlingen?

I stedet skriver journalisterne videre i deres analyse af de allermest syge patienter:

Disse borgere er også dem, der oftest udsættes for tvang. De indlægges mod deres vilje, fordi de er til fare for sig selv eller andre. De bliver spændt fast med bælte, fordi de er voldsomme over for personalet eller medpatienter. Og de får masser af medicin, selv om de ikke vil, da de under psykosen er overbevist om, at pillerne gør dem syge.

Det fremgår ikke, hvor disse oplysninger stammer fra. For mig, der har interviewet en del psykiatere, er det nemt at høre, hvorfra dette stammer.

Men der er igen tale om voldsom og meget skadelig misinformation.

Udsagnet er stærkt manipulerende og groft nedladende overfor de patienter, der tvinges til at tage neuroleptika.

Pillerne gør patienterne syge. Det er ikke noget patienterne tror, fordi de er psykotiske. Bivirkningerne ved denne medicin er voldsomme. Folk bliver invalideret, og folk dør i forbindelse med, at de får denne medicin. Disse bivirkninger fremgår også af den indlægsseddel, som følger med pillerne.

Har journalisterne mon spurgt deres kilder om, hvorfra de ved, at patienter ikke vil tage medicin, fordi de er psykotiske?

Er det mon videnskabeligt undersøgt? Næppe. Der er nok tale om gætværk som med så meget andet i psykiatrien.

Udsagnet er samtidig udtryk for, at man ikke tager sindslidende alvorligt. Man behandler dem som en slags galninge, der ikke har ret til at blive lyttet til. Det er et af psykiatriens største problemer. Og når vi som samfund accepterer noget sådant, er vi på vej mod et samfund, der risikerer at blive umenneskeligt. For hvis vi stopper med at respektere at ethvert menneskeliv er unikt og dyrebart, så er vi på gale veje.

Mennesker bliver sjældent psykotiske af ingenting. Det er som regel, fordi de har været på stoffer, eller fordi de bliver behandlet med neuroleptika, eller fordi de har været udsatte for forfærdelige hændelser.

Men det forholder psykiatrien sig ikke til, og derfor ender de fleste med at forlade psykiatrien mere syge, end da de kom der.

Psykiatrien bør tænkes helt forfra, og så bør man give plads til de dygtige fagfolk – herunder også psykiatere – der ønsker at skabe og udvikle en ny psykiatri. Dem er der ikke plads til i dag, fordi psykiatrien meget ensidigt fokuserer på medicin.

 

Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader

/

Sundhedsminister afviser, at der er brug for at stramme retningslinjerne for brug af depressionsmedicin. En britisk undersøgelse viser ellers, at omkring halvdelen af dem, der forsøger at stoppe med medicinen får alvorlige gener.

Af Gitte Rebsdorf

De tusindvis af danskere, som har fået skader efter at have fået lægeordineret depressionsmedcin, får ingen hjælp til at komme af med medicinen. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Sundhedsministeren henviser i sit svar til, at Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2014 foreskriver, at lægen skal informere patienterne om, at der kan opstå abstinenssymptomer, når den medicinske behandling ophører.

– Jeg synes derfor, at de danske retningslinjer på relevant vis allerede forholder sig til udfordringerne med abstinenssymptomer, skriver Ellen Trane Nørby i svaret.

Svaret kommer, efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan en ny britisk undersøgelse har vist, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får udtrapningsproblemer, og at halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer.

Læs også artiklen millioner ramt af udtrapningsproblemer

Men for de mennesker, som er ramt af gener i form af søvnløshed og elektriske stød, når de forsøger at trappe ud af depressionsmedicinen, virker Ellen Trane Nørbys svar som en hån.

– Jeg har taget depressionsmedicin i 10 år, og jeg er på intet tidspunkt blevet oplyst om, at det kan være forbundet med gener, når man vil stoppe igen. Det samme gælder for de mange andre mennesker, jeg er i berøring med. Ministeren burde sætte sig ordentlig ind i sagen. I hendes svar tager hun slet ikke bestik af, at der er kommet ny viden. Ministeren beskriver, at der er abstinenssymptomer, men jeg har fået skader af den, siger Karina Nissen fra Nordjylland, som er med til at administrere facebook gruppen, Cymbalta hurts worse med 17.500 medlemmer.

Karina Nissen er selv trappet ud af SNRI, og det har taget omkring tre år og har haft store omkostninger.

– Det har været tre år i helvede. Jeg har ikke kunnet arbejde. Det er først indenfor det seneste år at jeg har kunnet det. Og så har det kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har en forstående chef, siger hun.

Den britiske undersøgelse, der er udarbejdet af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, viser videre, at de alvorlige udtrapningsproblemer har ført til at et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.

 

Millioner ramt af udtrapningsproblemer

//

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with