Browse Tag

åben dialog

Vil flere senge løse psykiatriens problemer?

Dansk Psykiatrisk Selskab vil have 500 flere senge i psykiatrien, og har hyret et kommunikationsbureau til at sikre sig maksimal indflydelse på den kommende 10-års plan. Men psykiatriens problemer skyldes ikke mangel på senge. Det er selve behandlingen, den er gal med, mener kritikere.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrien har det skidt. Omkring hver femte patient bliver genindlagt, dødeligheden er betydeligt højere end hos resten af befolkningen, tvangstallene er høje, og flere børn og unge får diagnoser. Det er nogen af de udfordringer, som venter på at blive løst.

Men der er ikke enighed om kuren.

Mens Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, kræver at få 500 flere sengepladser – og dermed også flere midler, så peger kritikere på, at det er selve behandlingen i psykiatrien, den er gal med. Psykiatrien skaber kroniske patienter.

Sådan er fronterne trukket op, når en række aktører med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen i disse måneder arbejder på at udmønte en 10 års plan for psykiatrien.

Men muligheden for at få indflydelse på planen er ikke ligeligt fordelt.

Maksimal indflydelse

Dansk Psykiatrisk Selskab har hyret kommunikationsbureauet,  Geelmuyden Kiese, GK, til at hjælpe sig med at få maksimal indflydelse på planen.

Det fremgår af selskabets årsrapport fra 2019, hvor der står:

Vi har som aftalt på generalforsamlingen 2019 fået hjælp af et kommunikationsbureau. De skulle kunne hjælpe os med at få maksimal indflydelse på planen.

Psykiaterne gør i det hele taget meget for at fremstå godt i offentligheden, og for at få deres synspunkter igennem. Det sker blandt andet ved et målrettet arbejde med dansk presse, som de er godt tilfredse med, fremgår det af en årsrapport fra 2017. Her står der:

Vi har i dag et godt netværk af journalister, der kender DPS’ synspunkter og de udfordringer, som danske psykiatere møder, herunder de faglige og økonomiske rammebetingelser for dansk psykiatri. Det har gjort det lettere for os at komme til orde

Ifølge SFs psykiatriordfører, Trine Torp er der intet bemærkelsesværdigt i, at Dansk Psykiatrisk Selskab køber sig til indflydelse ved at hyre et kommunikationsbureau.

– Alle større organisationer køber hjælp til deres kommunikation, men det er klart, at det er en politisk opgave ikke kun at lytte til dem, der er store og har råd til at købe sig til hjælp fra et kommunikationsbureau, siger hun.

Ulige indflydelse

En af de mindre aktører, som må klare sig uden hjælp er Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Her frygter formanden Mogens Seider, at penge og magt frem for faglighed kan komme til at bestemme udfaldet af psykiatriplanen.

–  Vi er et lille selskab, som holder en årlig konference, og som udsender fire nyhedsbreve. Vi har ikke penge til at få hjælp fra et kommunikationsbureau. Desuden fylder det sundhedsmæssige og regionale niveau forholdsvis meget i arbejdet med 10-års planen, siger han.

Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering arbejder for et paradigmeskifte i psykiatrien, men de er kun repræsenteret med ét medlem i én enkelt arbejdsgruppe. Psykiaterne derimod er med over hele linjen, fremgår det af et notat fra Sundheds-og Ældreministeriet, som PsykiatriAvisen har søgt aktindsigt i.

Herudover medvirker repræsentanter fra regioner, kommuner, fagforeninger, patientforeninger- og pårørendeforeninger som Sind og Bedre Psykiatri.

Men dem, der ønsker at nytænke psykiatrien er alt for dårligt repræsenteret i arbejdet med 10-års planen, mener Mette Askov, der er sygeplejerske og tidligere patient i psykiatrien.

– Jeg føler mig ikke repræsenteret af Sind og Bedre Psykiatri. De har ikke fokus på det, der er problemet i psykiatrien, og de ligger alt for tæt op ad Dansk Psykiatrisk Selskab, siger Mette Askov, der også er kendt fra filmen, Mettes Stemme af Katrine Borre.

Psykiatere mangler evidens

Målet for psykiaterne er, at få 500 flere senge i psykiatrien, og det krav begrunder de med, at antallet af patienter er steget med 37 procent i løbet af 10 år.

Men det stigende antal patienter skyldes selve behandlingen i psykiatrien. Den er forfejlet, og den skaber kroniske patienter, påpeger den prisvindende amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker, der har skrevet bøgerne Mad in America og  Anatomy of an Epidemic.

–  Da det første antipsykotiske lægemiddel kom på markedet i 1954, troede man, at folk kunne forlade hospitalerne og leve ude i samfundet. Men det er en myte. Da man begyndte at medicinere, kom patienterne tilbage til hospitalerne. Før 1954 kunne 60 procent af patienterne klare at leve uden for hospitalerne. De nyeste tal for mennesker med diagnosen skizofreni er, at kun 6 procent kommer sig så meget, at de er i stand til at leve liv uden for hospitalet. Så psykiatrien skaber kroniske patienter, siger Robert Whitaker, der også driver siden Mad in America.

Formanden for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering er enig.

– Der er ikke evidens for nogen steder, at flere senge vil hjælpe. Der er ikke nogen, der bliver raske af at blive lagt i seng i psykiatrien, siger Mogens Seider.

Mette Askov har selv prøvet at være patient i psykiatrien, og hun oplevede på egen krop, hvordan den medicinske behandling invaliderede hende.

– Man sover hele tiden, og orker ikke at bevæge sig. Samtidig bliver man helt ude af stand til at tænke eller handle selv, fordi man er så dopet, at man ikke overkommer det, siger hun.

Fejltolkninger til grund for diagnoser og behandling

Det er nu mere end otte år siden, at Mette Askov forlod psykiatrien og begyndte at trappe ud af den medicinske behandling.

– Der er nogen, som kan lide at være indlagt. Men de fleste bryder sig ikke om det. Inklusiv mig selv. Man kommer ind i en patientrolle, hvor man skal underlægge sig andres holdninger og meninger.

– Jeg prøvede også at blive tvangsindlagt. Det var jeg vred over, og i arrigskab travede jeg op og ned ad gangen og mumlede for mig selv, at det var som at befinde sig i en kafkask roman. Det blev hørt af en medarbejder, som tolkede det, som om jeg var psykotisk. Jeg var ikke en skid psykotisk, men i min journal blev der skrevet, patienten taler om at være i en roman. Sådan bliver man fejltolket. Det sker hele tiden, og det ligger til grund for både diagnoser og behandling, understreger Mette Askov, der er ved at færdiggøre en femårig uddannelse som narrativ psykoterapeut.

At såkaldte antipsykotiske lægemidler er farlige, bliver bekræftet af kritiske psykiatere. Læs også interviewet med professor David Healy.

Men selv om psykofarmaka er omdrejningspunktet i psykiatrien, er det ikke nævnt med et eneste ord i den plan, som Dansk Psykiatrisk Selskab med hjælp fra kommunikationsbureauet har fået udarbejdet.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt formanden for DPS, Gitte Ahle, hvorfor de alvorlige bivirkninger ikke er nævnt.

Avisen ville også gerne have haft svar på, hvilken evidens psykiaterne har for, at flere senge skulle løse psykiatriens problemer.

Men det har ikke været muligt med et interview.

Psykiatere får hjælp fra Danmarks Radio

Dansk Psykiatrisk Selskabs krav om flere senge i psykiatrien er ikke nyt. Det blev med stor gennemslagskraft italesat, da Danmarks Radio i foråret 2019 midt i valgkampen offentliggjorde en spørgeskemaundersøgelse, som var udarbejdet i samarbejde med selskabets medlemmer.

Ifølge undersøgelsen må psykiatere udskrive patienter, som ikke er færdigbehandlede. Herefter lå det lige for at rulle bolden videre, og kræve flere penge til området. Det havde det magtfulde selskab held med. Som selskabet skriver i årsrapporten fra 2019, så stod Folketingets partier nærmest i kø for at bevilge flere penge til området, og pressen hjalp velvilligt med:

Op til og under valgkampen kontaktede de forskellige partiers ordførere os, for at høre vores mening om, hvordan psykiatrien skulle være, og de begyndte at overbyde hinanden mht. hvor mange penge de ville sætte af. Journalisterne var også interesserede i vores holdning til psykiatriens fremtid og økonomi, og de ville selvfølgelig også høre vores holdning til de forskellige partiers økonomiske forslag.

Herefter blev der på finansloven bevilget 600 millioner kroner ekstra om året til psykiatrien.

Bevillingen blev bevilget med baggrund i, at 58 procent af psykiaterne i undersøgelsen siger, at de dagligt eller ugentligt må udskrive patienter for tidligt.

Men hvad betyder det, når psykiaterne siger, at de må udskrive patienter for tidligt? Det er ikke defineret.

Længere tid på hospitalet vil dog ikke gøre patienterne mere raske, mener Robert Whitaker.

– Argumentet holder ikke. Problemet er, at behandlingen er baseret på medicin, men det hjælper ikke folk med at komme sig, siger den amerikanske videnskabsjournalist.

Det er ikke første gang, at der er bevilget ekstra penge til psykiatrien. Også i 2014 da en anden psykiatriplan var til forhandling, blev der bevilget flere penge. Dengang blev der øremærket 2,2 milliarder til fordeling over fire år.

Psykiatriordfører Liselott Blixt, DF, mener ikke, at Folketinget har været for rundhåndede med at dele midler ud.

– Det er regionernes ansvar, at pengene bliver brugt godt. Jeg har talt med en psykiater i dag, og han siger, at patienterne bliver udskrevet for hurtigt, og at man skal være sikker på, at medicinen virker, før man udskriver dem. I øjeblikket behandler vi patienterne halvt, og så bliver de udskrevet, mens de stadig er psykotiske, siger hun.

SFs psykiatriordfører Trine Torp er uenig.

– Der er brug for, at vi begynder at tænke lidt anderledes, så flere penge ikke bare bruges på mere af det samme. Der er brug for forandringer, og der er ikke mindst brug for at bruge flere ressourcer på den psykosociale indsats udenfor psykiatrien, siger hun.

Forbedringer udeblev trods flere milliarder

De ekstra milliarder i 2014 skulle ifølge en pressemeddelelse fra sundhedsministeriet give psykiatrien et markant løft, således at kapaciteten kunne udbygges med bedre faciliteter på sygehusene, mindre tvang og mere forebyggelse.

Men her seks år efter er forbedringerne udeblevet, og brugen af tvang i psykiatrien er fortsat høj.

Samtidig fortsætter psykiaterne med at kræve flere penge til psykiatrien. De ekstra 600 millioner, der er aktuelt er afsat i faste midler hvert år på finansloven, er ikke nok. Psykiaterne vil have flere midler til udmøntning af den kommende 10-års plan.

Det fremgår af Dansk Psykiatrisk Selskabs politiske handlingsplan, som de har fået hjælp til at kommunikationsbureauet  Geelmuyden Kiese, GK. Her står der:

Finansloven 2020 er et tydeligt skridt i den rigtige retning mod et varigt løft af den psykiatriske behandling. Men der er behov for flere og mere omfattende løsninger på både kort og lang sigt.

Den forkerte kur

Men det er ikke så underligt at psykiatrien bliver ved med at mangle ressourcer, for kuren er forkert, mener  Robert Whitaker.

– Flere senge vil ikke løse psykiatriens problemer. Hvorfor skulle de det? Problemet er, at vi har en behandling, hvor psykofarmaka er omdrejningspunktet. Psykofarmaka er vanedannende, og på lang sigt invaliderende, så det vi skaber er kroniske patienter, og derfor får psykiatrien brug for flere senge, siger Robert Whitaker og henviser til en række studier på området. De viser, at patienter, der er fri for antipsykotiske lægemidler, klarer sig bedre.

Også dødeligheden er højere hos patienter, der får psykofarmaka.

Minister vil nytænke

Sundhedsminister Magnus Heunicke lægger i en pressemeddelelse fra juni 2020 op til, at der gerne må ske nytænkning inden for psykiatrien.

– Vi skal ikke være bange for at gå nye veje, siger han.

Men førende psykiatere er ikke begejstrede for nytænkning, og har længe modarbejdet, at metoden Åben Dialog blev mere udbredt.

Samtidig er kritikere, som ønsker at gå nye veje og reformere psykiatrien, kun sparsomt repræsenteret i arbejdet med 10-års-planen, påpeger formanden for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Mogens Seider.

– Der er alt for lidt fokus på, at der skal noget nyt til. Når folk havner i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at de er syge. Vi er nødt til at begynde at se på folks livssituationer og tale om, hvad der er sket for folk i stedet for at fokusere på, at der er noget genetisk galt med dem.

– Og hvis ikke man begynder at tale med og lytte til nogen andre end de aktører, man er vant til at lytte til, så sker der ingen forandringer.

– Det er vigtigt, at alle sider bliver hørt, og at myndighederne også lægger øret ned til græsset, og hører, hvad de mennesker, der er tættest på, har at sige, mener han.

Mette Askov er enig.

– Hvis vi satte ind tidligere, kunne vi spare mange henvendelser til psykiatrien. Folk har ingen steder at gå hen uden brugerbetaling. Der er ingen centre eller steder, hvor man kan få hjælp. Det er muligt at få 10 gange psykologhjælp, men der er en stor egenbetaling, og det har de færreste råd til, siger hun.

 

 

 

 

 

 

 

Årelang modstand mod Åben Dialog

Regeringen har netop bevilget 600 millioner ekstra om året til hospitalspsykiatrien.  Det sker samtidig med, at førende psykiatere i årevis har raset mod andre tilgange, der ellers reducerer hospitalsindlæggelser med omkring 70 procent.

 

Af Gitte Rebsdorf

Flere toneangivende psykiatere var vrede i november 2006.

Politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn havde været på studietur til den nordlige del af Finland for at se, hvordan man hjælper mennesker med psykiske lidelser. Da de kom tilbage, var de så begejstrede og fyldt af ideer, at de skrev et indlæg til Dagens Medicin, hvor de gav udtryk for, at de ville revolutionere psykiatrien i Danmark.

I Vestlapland bruger man Åben Dialog, og denne tilgang holder ikke alene patienterne væk fra hospitalerne. Den får også antallet af skizofrenitilfælde til at falde.  På ti år var den faldet fra 35 per 100.000 til 7, skrev de  fem politikere, Inge-Lene Ebdrup (V), Karen J. Klint (S) Tina Pedersen (DF) Elsebeth Gerne Nielsen (Rad) og Anne Baastrup (SF) i deres debatindlæg den 16. november 2006.

Men reaktionen fra psykiaterne var voldsom, husker Anne Baastrup (SF), der var med til at skrive indlægget.

– De var vrede. De mente, at vi havde misforstået det hele, og pegede på, at vi var lægfolk, og at vi derfor ikke kunne udtale os, som vi gjorde, siger hun 13 år efter.

Men hvorfor dog denne vrede? Burde psykiaterne ikke også være begejstrede, når nu der findes en måde at hjælpe mennesker med sindslidelser?

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen, så er resultaterne i Åben Dialog bemærkelsesværdige. Tilgangen, som anvender ingen eller helt lave doser psykofarmaka i kort tid, betyder, at 85 procent af patienterne kommer i arbejde, og at 80 procent lever uden at være psykotiske.

Forstemte psykiatere

Men flere toneangivende psykiatere mener, at psykiske lidelser har sin årsag i neurologiske og genetiske forhold, og derfor finder de, at det er helt usandsynligt, at dialog skal kunne virke.

Uenigheden handler basalt set om retten til at definere, hvad psykiske lidelser er.

”Man bliver forstemt, når man læser, at man skal tale sig ind i og oftest også ud af sygdommen”, skrev daværende næstformand i Foreningen af Yngre Psykiatere, Jeanett Bauer  – på vegne af ledelsesgruppen i et debatindlæg den 23. november.

Hun var ikke den eneste, der var forstemt. Mindst syv psykiatere svarede tilbage med vrede debatindlæg, hvor de gav udtryk for, at politikerne i Folketingets paragraf 71-tilsyn var helt galt afmarcheret, og at de skulle afholde sig fra at have visioner for psykiatrien. Med den begrundelse, at psykiatere er eksperter og politikere lægfolk.

En anden psykiater, som svarede igen på paragraf 71 tilsynets debatindlæg var professor Raben Rosenberg, der er klinikchef i centerledelsen ved Region Hovedstadens Psykiatri .

Under overskriften ”Revolutionen er sket i neurovidenskaben” skrev Raben Rosenberg, at Åben Dialog intet kunne ændre for patienterne, for problemet var i generne og hjernerne på de psykisk syge.

”Det er også højst usandsynligt, at en sygdom med sådanne genetiske funktionelle og strukturelle karakteristika skulle kunne helbredes med enkle samtaler eller bedring af sociale forhold.

Ved hjernescanning er fundet at svækkede kognitive funktioner afspejler nedsat aktivitet i den forreste del af hjernen

Forskning har de seneste 30 år ført til afgørende ny viden om de neurobiologiske og neuropsykologiske forhold ved en lang række psykiske lidelser” skrev Raben Rosenberg i Dagens Medicin den 7. december.

Politikere trak i land

Efter psykiaternes voldsomme reaktion trak politikerne i land, og det mønstersystem, som de havde ønsket at skabe, blev aldrig til noget.

Psykiaterne og embedsmændene i regionerne fortsatte ved styrepinden. Med psykofarmaka som omdrejningspunkt i behandlingen. Samtidig fortsatte og voksede problemerne i psykiatrien.

  • Antallet af behandlingsdomme og retspsykiatriske patienter steg med 204 procent i perioden fra 2001 og frem til 2014.
  • Patienterne blev ikke raske, men gik ind og ud ad hospitalsdørene. Hver femte patient må genindlægges inden for en måned efter udskrivelsen.
  • Tvang i psykiatrien er et uløst problem. Det er ikke lykkedes at halvere den samlede brug af tvang inden 2020, sådan som målet har været.
  • Mange sindslidende er uden for arbejdsmarkedet. I 2008 fik 7.500 personer tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er en stigning på 60 procent siden 2001.
  • Patienter bliver invalideret, og i Danmark dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter hvert år i forbindelse med, at de får psykofarmaka.
  • Psykiske lidelser er det område i sundhedsvæsenet, som koster samfundet flest penge.  55 milliarder om året koster dette område det danske samfund.

Ekstra 600 millioner om året

Nu har psykiatrien fået 600 millioner kroner ekstra om året, som primært skal gå til hospitalspsykiatrien. Pengene er bevilget efter et langvarigt pres fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Med til den historie hører, at hospitalssengene netop blev nedlagt, fordi man indførte behandling med psykofarmaka, og fordi der var en fortælling om, at nu kunne patienterne klare sig ude i samfundet. Den fortælling har vist sig at være falsk. Psykofarmaka gjorde det ikke muligt for patienterne at leve almindelige liv ude i samfundet.

Så spørgsmålet er om flere penge vil løse psykiatriens problemer.

Hvis de skal gøre dette, forudsætter det, at den medicinske behandling i psykiatrien virker. Det er der ikke sikkert videnskabeligt belæg for.

Professor Raben Rosenberg skriver i sit indlæg, at der er sket en revolution i psykiatrien, og at der er kommet afgørende ny viden.

Raben Rosenberg har ikke ønsket, at give interview til PsykiatriAvisen og forklare, hvad det er for landvindinger, han taler om. Heller ikke Jeanett Bauer har haft tid til et interview.

Men der er ikke enighed om Raben Rosenbergs og Jeanett Bauers udtalelser.

Ideen om, at vi er lige på trapperne til at finde en biokemisk forklaring på psykiske lidelser, har ikke hold i virkeligheden.

Ifølge den nu pensionerede psykiater Jytte Villadsen er psykiatrien fyldt med illusioner. Vi ved vi ikke, hvad psykiske lidelser skyldes. Og man ved mindre om psykiatri, end man gør om kræft.

Også den amerikanske psykolog fra Harvard Medical School, Amitai  Abramovitch peger på, at der er lang vej:

Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning”

Magtfulde psykiatere hindrer udvikling

Da førende psykiatere i 2006 fik politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn til at trække deres ideer om behandling efter principperne i Åben Dialog tilbage, var det ikke første gang, at noget sådan skete.

Psykiatrien er som en betonklods, der er svær at flytte.

Da et flertal i Folketinget tilbage i 2001 besluttede at indføre tilbud om medicinfri behandling i psykiatrien blev det efterfølgende syltet af psykiaterne. Medicinfri behandling blev aldrig til noget.

Psykiaternes modstand mod medicinfri behandling viste sig igen i 2017, da regionerne fik mulighed for at søge en pujle på 10,2 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling.

Interessen for forsøget var så ringe, at Sundhedsstyrelsen måtte genopslå puljen. Kravene i projektet om medicinfri behandling var ikke opfyldt.

Læs mere her

Patienter kæmper selv for at komme ud af psykiatrien

Førende psykiaterne har således meget længe og vedholdende hindret medicinfri behandling i Danmark. Ganske vist er Åben Dialog ved at brede sig, men det sker med skepsis fra psykiaternes side. Som psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen siger andet sted i denne avis, så har Åben Dialog aldrig været mainstream indenfor psykiatrien.

Men til trods for at nye behandlingsmetoder er en mangelvare i psykiatrien, så lykkes det nogen patienter på egen hånd at finde deres egne veje ud af psykiatrien.

Det gælder for Pernille Steen Madsen, som under Psykiatridebatugen i Thisted fortalte om, hvordan hun er trappet ud af psykofarmaka, og langsomt har fået sit liv tilbage efter 16 år i psykiatrien.

Hun har fået at vide, at hun var psykisk syg, og at hun altid skulle have psykofarmaka. Men det kom ikke til at holde. Pernille Steen Madsen er ikke længere psykiatrisk patient. Dermed sparer hun også samfundet for en del penge.

Sådanne beretninger er der efterhånden en del af i psykiatrien.

De 600 millioner kroner, som regeringen netop har bevilget med opbakning fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet går ikke til at hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka.

Først i de nye år går arbejdet med en psykiatrihandlingsplan i gang.

 

Artiklen er baseret på interview med politikere, forskere, psykiatere, psykologer samt på undersøgelser og rapporter: Tal til Psyken, analyse fra Psykiatrifonden. Aftale om finanslov 2. december 2019. SST kortlægning af retspsykiatrien, december 2015 . SFI, Danmark venter stadig på sin psykiatrireform, 2011.

 

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Du kan læse mere her:

 

 

Stor forskel på Åben Dialog

/

Åben Dialog er ved at brede sig i Danmark. Men resultaterne i Danmark er ikke lige så gode som I Finland, viser forskning. Det kan hænge sammen med kvaliteten i brugen af metoden, mener professor Jaakko Seikkula.

Af Gitte Rebsdorf

Vestlapland er kendt verden over for sin succes med at hjælpe psykiatriske patienter.

Omkring 80 procent af de patienter, som får Åben Dialog, kommer i arbejde, og er fri for psykotiske symptomer. Samtidig falder behovet for indlæggelse på psykiatriske hospitaler betydeligt.

Så gode resultater opnår vi ikke herhjemme, viser et forskningsstudie, som blev omtalt i sidste udgave af PsykiatriAvisen.  Her er der intet fald i hospitalsindlæggelser.  Dog viser det danske studie, at Åben Dialog havde god effekt i forhold til arbejde og i forhold til behov for akut psykiatrisk behandling.

Kvalitet skal være i orden

Forklaringen på denne forskel kan ifølge professor og psykolog Jaakko Seikkula, der har udviklet Åben Dialog være, at Åben Dialog ikke bliver anvendt korrekt.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

Åben Dialog hjælper patienter væk fra psykiatrien

/

Åben Dialog hjælper psykiatriske patienter så godt, at de i stor stil undgår akut psykiatrisk behandling, og samtidig kommer flere tilbage til arbejdsmarkedet, viser et dansk studie. Metoden skal nu implementeres i yderligere 15 kommuner

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatriske patienter, der får hjælp fra metoden Åben Dialog, har mindre brug for akut psykiatrisk behandling end patienter, der ikke har fået denne behandlingsform.

Det viser et dansk studie, som har undersøgt, hvordan 503 børn og unge klarer sig over en tiårig periode sammenlignet med en tilsvarende gruppe af børn og unge, der får traditionel psykiatrisk behandling.

79 procent lavere

I den gruppe, der fik Åben Dialog, var risikoen for at få brug for akut psykiatrisk behandling 79 procent lavere end hos dem, der fik traditionel behandling. Samtidig var arbejdsløsheden blandt gruppen, der fik Åben Dialog, 26 procent lavere end hos kontrolgruppen.

Resultaterne overrasker en af undersøgelsens forfattere, psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen.

– Jeg havde ikke forventet så positive resultater. Metoden er meget anderledes end den måde, vi normalt arbejder på i psykiatrien, siger han.

Undersøgelsen er foretaget blandt 14-19-årige fra fire kommuner i Sønderjylland; Sønderborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå. Disse unge, som kæmpede med selvmord, angst, depression og psykoser er sammenlignet med en tilsvarende gruppe af unge, der ikke fik Åben Dialog.

For at måle effekten af Åben Dialog har forskerne undersøgt, hvordan patienterne klarer sig i forhold til arbejde og uddannelse samt undersøgt de unges brug af sundhedsydelser. På nogen områder har forskerne ikke fundet væsentlige ændringer. Men i forhold til arbejde og behov for akut psykiatrisk behandling klarer gruppen, der fik Åben Dialog, sig altså betydeligt bedre end dem, der fik traditionel behandling i psykiatrien.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

 

Medicinfri i hele landet

/

Paletten af behandlingstilbud i psykiatrien skal udvides, så alle får mulighed for behandling uden psykofarmaka, lyder det fra SF, som er klar med et beslutningsforslag.

 

Af Gitte Rebsdorf

Behandlingen i psykiatrien skal udvides, så det i højere grad end i dag bliver muligt at få behandling uden medicin.  Det fremgår af et beslutningsforslag fra SF, som peger på, at det i dag kan være svært at få behandling uden medicin. Det er absurd, når undersøgelser samtidig viser, at effekten af andre behandlingsformer er effektive, mener partiets psykiatriordfører:

– Psykofarmaka bør ikke være førstevalg, sådan som det er tilfældet i dag. Borgerne bør inddrages i behandlingen, og den bør tage udgangspunkt i folks individuelle behov. Mange oplever, at medicinen ikke virker, og at der er mange bivirkninger ved den. Disse mennesker skal også have mulighed for at få hjælp, siger Trine Torp.

Behandlingen i psykiatrien er centreret omkring medicin. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2016 var cirka 50.000 mennesker, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i det offentlige psykiatriske sygehusvæsen. Tallene omfatter både børne- og voksenpsykiatri, og opgørelsen viser samtidig, at der er store regionale forskelle på, hvor meget psykofarmaka der bliver brugt i de forskellige regioner.  Region Midt ligger i top med 43 procent, der fik psykofarmaka som led i deres behandling i voksenpsykiatrien. Når det gælder børne- og ungdomspsykiatrien topper Region Sjælland med en andel på 53 procent.

– Jeg er optaget af, at mennesker i hele landet får mulighed for behandling uden psykofarmaka. Det skal ikke være afhængigt af, hvor man bor. Ansatte i psykiatrien skal også have bedre muligheder for at byde ind med nye behandlingsmetoder. Der er mange engagerede medarbejdere, som gerne vil være med til at skabe nyt, men jeg tror, at de mangler muligheder for at iværksætte en ny behandlingskultur.

SF vil i første omgang afsætte 50 millioner kroner årligt til at sikre et bredere spektrum af behandlingsmuligheder i psykiatrien. Partiet foreslår, at pengene hentes fra besparelser på dyr sygehusmedicin.

– Hvis der er noget der slår bunden ud af budgetterne i disse år, så er det de stigende medicinudgifter, og vi arbejder nationalt og på europæisk plan på at skabe gennemsigtighed på medicinpriserne. Men forslaget om mindre psykofarmaka ventes på sigt at kunne finansiere sig selv, hvis patienterne bliver bedre hjulpet af anden behandling, siger Trine Torp.

SF peger i sit forslag videre på, at der findes såvel nationale som internationale undersøgelser, der dokumenterer, at psykofarmaka ikke er den mest optimale behandlingsform.

En undersøgelse fra 2014, der blev publiceret i det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet viste, at kognitiv terapi reducerer psykiatriske symptomer hos patienter med en skizofrenidiagnose. Åben Dialog-terapi, som er kendt fra Lapland, har også gode resultater med at behandle uden medicin. En undersøgelse derfra viser, at 80 procent af patienter med psykoser kom tilbage i skole eller arbejde, selv om to tredjedele af dem aldrig fik psykofarmaka.

Set i det lys foreslår SF, at behandlingen i psykiatrien bliver udvidet med medicinfrie tilbud i hele landet. De konkrete tilbud kan være psykoterapi og musikterapi, og så bør Danmark skele til Norge, hvor alle patienter siden 1. juni 2016 har haft mulighed for at medicinfri behandling.

– Vi foreslår samtidig, at der bliver etableret behandling til de mennesker, der ønsker at trappe ud af medicinen, ligesom man har gjort det i Norge.

Folketinget har afsat 10,2 millioner kroner med satspuljeaftalen for 2017-2020 til medicinfri behandling i en region. Projektet måtte genopslås, fordi der ikke var tilstrækkelig relevant interesse for forsøget.  Men Trine Torp forventer, at regionerne er mere interesserede, når der er tale om varige midler.

– Satspuljen kan være god til udvikling og forsøg, men det er vigtigt, at regionerne tager ejerskab og er med til at udvikle de nye behandlingsmetoder.

Ordningen med ret til medicinfri behandling bør være på plads senest 1. januar 2019, foreslår SF.

Folketinget skal diskutere forslaget den 15. marts