Browse Tag

Liselott Blixt

Bliver man rask af at være i psykiatrien?

Omkring 300.000 danskere er diagnosticeret med depression, og nu skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange af disse som kommer i arbejde, og hvor mange som ender på førtidspension.

 

Af Gitte Rebsdorf

I 1950erne varede en depression typisk omkring et halvt år, og derefter gik den over af sig selv. Det fremgår af en lærebog for medicinstuderende, skrevet af nu afdøde psykiater og professor i psykiatri, Erik Strømgren.

I dag er omkring 300.000 danskere ifølge PsykiatriFonden diagnosticeret med depression, og spørgsmålet er, hvor mange af dem, som er friske igen efter et halvt år. Det vil medlem af sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) nu have svar på, og hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange der kommer i arbejde efter et halvt år, og hvor mange som ender på førtidspension.

”Jeg mener, at det er vigtigt og interessant at finde ud af, om den hjælp, vi yder, nu også virker. Jeg kender selv flere som er gået ned med stress, har fået depression og førtidspension. Mange føler sig ikke godt nok hjulpet, og er i systemet i alt for lang tid, og kan ikke komme sig igen,” siger Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt.

 

Virker behandlingen

Den nu pensionerede læge Herluf Dalhof, som har beskæftiget sig med psykiatri i mange år, undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke har noget overblik over, hvor effektiv behandlingen er.

”Jeg har spurgt styrelsen flere gange. Første gang var i 2013, men jeg har ikke kunnet få svar på disse banale men helt centrale spørgsmål, som kan afklare behandlingens effektivitet. Hvis behandlingen virker, vil disse mennesker jo blive raske igen,” siger han.

Mere end 400.000 danskere er ifølge sundhedsdatastyrelsen i behandling med depressionsmedicin, som også bliver brugt ved andre lidelser end depression.

 

Fordobling på 13 år

Tal, som PsykiatriAvisen tidligere har offentliggjort tyder dog på, at effekten af psykiatrisk behandling er tvivlsom. I hvert fald hvis effekten måles i forhold til et liv uden førtidspension.

Mange flere mennesker med sindslidelser ender på førtidspension. I 1999 var 3550 mennesker med mentale lidelser på førtidspension, og 13 år senere i 2012 var det tal steget til 7 164 mennesker, altså mere end en fordobling på 13 år. Tallene er indhentet hos Ankestyrelsen og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. STAR.

Du kan læse om det i artiklen, Psykofarmaka bliver brugt forkert.

Den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker har dokumenteret samme tendens i sine bøger, Mad in America og Anatomy of an Epidemic.

 

10 år på depressionsmedicin

Samtidig er der forskning, som viser, at  mange mennesker har svært ved at stoppe med at tage depressionsmedicin, og at mange ofte bruger medicinen i årevis. En tidligere patient har fortalt til PsykiatriAvisen, at hun anvendte medicinen i 10 år.

Læs også artiklen: Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader

Så hvordan kan det være at en lidelse, som tidligere gik over af sig selv efter et halvt år, pludselig bliver en kronisk lidelse, spørger Herluf Dalhof.

”I 1958 skrev Erik Strømgren, at en depression varer et halvt år, og at man derefter typisk bliver rask af sig selv. Det var før psykofarmaka for alvor begyndte at blive brugt i behandlingen. Det er derfor vigtigt at vide, hvor mange som efter et halvt år med depression er i arbejde, eller hvor mange, der er på førtidspension, for det vil fortælle os noget om hvor effektiv behandlingen er,” mener han.

Liselott Blixt er enig i, at der er brug for at have fokus på området.

”Når man har kendskab til, at der er mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, er det vigtigt, at vi gør noget, ellers bliver det bare dyrere,” siger hun.

Antallet af unge mennesker i alderen 15- 19 år, som bliver diagnosticeret med depression, er tredoblet i en treårig periode, viser et studie fra Rigshospitalet.

 

 

 

Psykiater får penge fra medicinalindustrien

/

Psykiater Jimmi Nielsen skal stå i spidsen for medicinfri forsøg i psykiatrien. Men psykiateren er samtidig på lønningslisten hos flere medicinalvirksomheder, og er betaget af lægemidlet clozapin.

 

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Når det første medicinfrie forsøg herhjemme går i luften 1. januar 2018, så bliver det med en psykiater i spidsen, der har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup er på lønningslisten hos mindst tre medicinalvirksomheder, Lundbeck Pharma A/S, Servier Danmark A/S og Leo Pharma A/S.  Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger og andet sundhedspersonales tilknytning til industrien.

Medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma A/S fremstiller og sælger flere typer psykofarmaka.

10 millioner til medicinfri forsøg

Folketinget har via satspuljemidlerne bevilget 10,2 millioner kroner til forsøget med medicinfri behandling, men spørgsmålet er, om pengene er givet godt ud. Psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er ikke tilfreds med den måde, midlerne bliver anvendt. Hun mener, at der er tale om interessesammenblanding.

– Det er ikke i orden at være på lønningslisten hos medicinalvirksomheder, når man skal være leder af en medicinfri afdeling. Der er tale om interessesammenblanding, siger Liselott Blixt, (DF).

Psykiatriordfører for SF, Trine Torp, er enig i at en psykiater, der skal stå i spidsen for medicinfri behandling ikke samtidig kan være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

– Det er en uheldig sammenblanding, og generelt må man sige, at der er alt for tætte forbindelser mellem industrien og psykiaterne. Det er ikke bare et problem i Danmark men i hele EU.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvis interesser han tjener; lægemiddelindustriens eller patienternes. Men trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få et interview.

Burde ikke være lovligt

Overlæge og psykiater Jimmi Nielsen er langt fra den eneste psykiater, som har tætte forbindelser til industrien. Det har en lang række andre psykiatere også. Læs om CTU kritikere der får penge fra industrien.

Sundhedspsykolog og ph.d. Peter la Cour er mangeårig kritiker af medicinalindustriens indflydelse på behandlingen i psykiatrien, og han mener, at det er uacceptabelt, at psykiatere kan være på lønningslisten hos den industri, der lever af at sælge psykofarmaka.

– Jeg forstår ikke, at det er tilladt. Det har været et problem i mange år, men det fortsætter med omfattende lobbyvirksomhed på mange områder.

Noget kunne tyde på at lægemiddelindustrien har held med denne lobbyvirksomhed. For mange psykiatere udtaler sig positivt om de lægemidler, som industrien fremstiller. Det gælder også overlæge og psykiater Jimmi Nielsen.

Roser medicin

Han sagde for nylig i et interview med PsykiatriAvisen, at han er betaget af clozapin. Clozapin er et neuroleptika, som har været forbundet med dødsfald, og som har været forbudt i såvel USA som Danmark.

Jimmi Nielsen sagde til PsykiatriAvisen:

Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm.

Clozapin har farlige skadevirkninger

Men et omfattende cochrane review viser, at disse udtalelser næppe kan holde til et faktatjek. Cochrane gennemgangen viser, at der intet belæg er for, at clozapin skulle være bedre end andre neuroleptika.

Et cochrane review er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger en given behandling, og i dette tilfælde viser gennemgangen, at lægemidlet hverken i forhold til effekt eller bivirkninger er bedre end andre neurolpetika.

– Jeg har ikke set overbevisende evidens for, at clozapin er bedre end andre stoffer. Tværtimod ser det ud til at være dårligere. Der indgik 27 forsøg med i alt 3099 patienter i Cohrane-oversigten, og clozapin var ikke bedre end andre stoffer.Tværtimod havde det flere farlige skadevirkninger. Efter min opfattelse bør man slet ikke bruge dette stof, siger professor og direktør i det Nordiske Cochrane Institut, Peter Gøtzsche.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Jimmi Nielsen, hvad det er for undersøgelser, der viser, at nogen har en meget favorabel af lægemidlet clozapin, også kendt som Leponex. Men Jimmi Nielsen har oplyst, at han ikke har tid til et interview.

Professor emeritus, Heine Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der netop har udgivet bogen Forskningsfrihed, Ideal og Virkelighed, vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger, at det generelt set ville være det ideelle, hvis ikke der var penge fra lægemiddelindustrien.

– Det er vigtigt, at der er en uafhængighed af dem, som har en interesse i at fremme et bestemt salg af lægemidler. Netop når det gælder lægemidler, har forbrugerne ikke selv mulighed for at kontrollere, at det, de får ordineret, nu også er i orden, sådan som man kan, når man for eksempel køber en cykel.

Syltet igen?

Ønsket om medicinfri behandling i psykiatrien går flere årtier tilbage, og stammer fra de mennesker, som er havnet i psykiatrien.  Et folketingsflertal havde tilbage i 2001 besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling. Men det blev efterfølgende aldrig gennemført på grund af modstand fra førende psykiatere.

Konsulent i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen, har været med helt fra begyndelsen, og han er ikke begejstret over forløbet.

– Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu indfører forsøg med medicinfri behandling. Men medicinfri behandling bliver der ikke tale om. Vi havde gerne set, at medicinfri behandling var en ret og ikke et forsøg. De mennesker, der frivilligt vil tage disse lægemidler, bør naturligvis gøre det. Men at tvinge mennesker til at tage dem, kan vi kun tage afstand fra.

Fra politisk hold er man heller ikke tilfreds med forløbet om medicinfri behandling.

– Vi havde helst set, at man kunne etablere en afdeling helt uden medicin, men nu bliver det et forsøg, hvor man i stedet forsøger at trappe patienterne ud og give lidt medicin. Det har været op ad bakke med regionerne og psykiaterne, siger psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt.