Browse Tag

ritalin

SST klar med omstridt retningslinje

/

Langtidseffekten af ADHD medicin er ukendt, men alligevel anbefaler sundhedsmyndighederne de amfetaminlignende stoffer til børn og unge i en opdateret retningslinje. Kritiker roser dog styrelsen for at være i bevægelse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Efter en turbulent tilblivelse er Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for behandlingen af børn og unge med diagnosen ADHD. Men turbulensen fortsætter.

Styrelsen anbefaler i den nye retningslinje, at børn og unge med diagnosen ADHD bliver behandlet med forskellige typer amfetaminlignende stoffer. Anbefalingen gælder for børn og unge, som har væsentlige funktionsnedsættelser, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt. Men ADHD medicinen, som bliver solgt som Ritalin, Elvanse og Concerta er ikke undersøgt i langtidsforsøg. Derfor bør sundhedsmyndighederne ikke give disse stoffer en stærk anbefaling, siger psykolog og adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Nogle af stofferne er kun undersøgt i ganske få måneder. Derfor burde de have en svag anbefaling. Der er ikke dokumentation for at give en stærk anbefaling, siger Ole Jakob Storebø.

Han var fra begyndelsen med i den arbejdsgruppe, der skulle revidere ADHD retningslinjen. Men han forlod arbejdet i utide, fordi han ikke kunne stå inde for den videnskabelige standard.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Modsiger sig selv

Da retningslinjen efterfølgende blev sendt i høring kritiserede flere børnepsykiatere retningslinjen.

En af kritikerne er privatpraktiserende børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. Han mener den nye retningslinje er problematisk, fordi den anbefaler farmakologisk behandling til børn og unge med diagnosen ADHD. Herudover mener han, at den nye retningslinje er selvmodsigende.

– Sundhedsstyrelsen skriver, at langtidseffekterne af medicinen er ukendt, og at man ikke kender skadevirkningerne tilstrækkeligt. Men alligevel anbefaler styrelsen, at børn med væsentlige funktionsnedsættelser bliver behandlet med ADHD medicin. Det er et paradoks, der træder meget klart frem, siger Søren Hertz.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Britta Tendal afviser dog, at den nye retningslinje er selvmodsigende. Den anbefaler på den ene side brugen af medicin, og på den anden side advarer den om, at medicinen ikke er undersøgt i langtidsforsøg, og at skadevirkningerne er ukendte. Derfor skal virkningen af medicinen følges og overvåges, siger Britta Tendal.

– Det fremgår af retningslinjen, at det er vigtigt at monitorere brugen af den medicinske behandling. Det har Sundhedsstyrelsen skrevet, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. Men vi ved, at der er god effekt af medicinen på kort sigt. Det viser de forsøg, der er udarbejdet, siger hun.

Fejlvurderer forsøg

Men en Cochrane gennemgang fra 2015 af 185 randomiserede forsøg, viser, at er det er usikkert, om der er en effekt. Det samme gør en anden Cochrane gennemgang fra 2016 af 23 randomiserede forsøg.

Netop derfor er det fejlagtigt, når den nye retningslinje vurderer, at der er en tydelig effekt, påpeger Ole Jakob Storebø, som har stået i spidsen for den store gennemgang af de 185 studier.

– Retningslinjen fejlvurderer kvaliteten af de forsøg, som danner evidensgrundlag for de farmakologiske behandlinger. De burde alle have været vurderet til lav eller vældig lav, siger han.

Han roser dog arbejdsgruppen for at have forbedret retningslinjen i forhold til hørings versionen ved mere tydeligt at definere, hvad der menes med funktionsniveau og ved en bedre beskrivelse af diagnosen ADHD. Desuden forklarer retningslinjen nu mere tydeligt, hvorfor man anbefaler, at ikke farmakologiske behandlinger bør afprøves, før man begynder at give medicin til børn og unge.

– Det er et skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at der er bevægelse i tingene, siger han.

Børnepsykiater Søren Hertz er knap så optimistisk. Han frygter, at medicinsk behandling fortsat vil komme i første række, blandt andet fordi der ikke er udviklet nye behandlingstilbud.

– Det fremgår af retningslinjen, at behandlingen skal bygges på et helhedsperspektiv, men i praksis vil medicinen blive førstevalg. Derfor må der stilles krav om helt anderledes behandlingstilbud, der rækker ud over symptombehandling, siger Søren Hertz.

You might be interested in

Ny ADHD medicin koster dyrt

Udgifter til ny ADHD medicin er på to år mere end fordoblet. Men medicinen er ikke bedre end andre af de amfetaminlignende stoffer, der bliver brugt i behandlingen af børn. Kvaliteten er lav, og børnepsykiater mener, at der er brug for at udvikle nye behandlingstilbud.

 

Af Gitte Rebsdorf

Den globale lægemiddelvirksomhed, Shire, har øget sin omsætning betragteligt siden ADHD medicinen, Elvanse, kom på markedet i Danmark i 2013. Dengang blev der solgt medicin for godt to millioner kroner til børn og unge under 19 år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2014 var omsætningen steget til godt 11 millioner kroner, og to år senere i 2016 var produktet blevet så populært, at omsætningen alene til børn og unge var steget til næsten 25 millioner kroner. Altså mere end en fordobling på blot to år.

Men mens den irsk baserede virksomhed kan glæde sig over den øgede indtjening, så har børn og unge, der får medicinen ikke grund til samme begejstring. Den nye dyre medicin er nemlig ikke bedre end de gamle præparater.  Det viser et Cochrane review fra 2016, som har sammenlignet de forskellige typer ADHD medicin. Konklusionen er, at der intet videnskabeligt grundlag er for, at det ene præparat skulle være bedre end det andet, påpeger adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Elvanse er ikke bedre. Der er den samme lave kvalitet som ved de andre ADHD præparater, og der er et stort antal bivirkninger ved medicinen så som søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Samtidig er medicinen meget dyr, og koster omkring 900 kroner for en pakke med 30 stykker. Der er typisk til 14 dages forbrug, siger Ole Jakob Storebø.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, og du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Det øgede salg af lisdexamfetamindimesylat, der bliver solgt under navnet Elvanse, er sket samtidig med, at der har været et fald i omsætningen af det mere kendte stof methylphenidat, som bliver solgt som Ritalin og Concerta. I 2014 blev der solgt methylphenidat til børn og unge under 19 år for godt 97 millioner kroner. I 2016 var salget faldet til godt 75 millioner kroner. Forbruget har flyttet sig fra billig til dyr medicin. Se tabellerne i bunden af artiklen.

Industrien styrer markedet

Grunden til at nye psykiatriske lægemidler kan opnå så stor popularitet, hænger sammen med, at præparaterne generelt ikke er særligt hjælpsomme, påpeger speciallæge Mats Lindberg, der beskæftiger sig med medicinalindustriens måde at arbejde på.

– Præparaterne er ikke særligt effektive, og en stor del af den oplevede virkning er placebo, altså en selvopfyldende forventning om bedring. Placeboeffekten aftager efter en tid, og herefter bliver det nærliggende at skifte til et nyt præparat. Desuden vil mange specialister altid bruge det sidste nye præparat for at vise, at de er med på noderne, siger Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler da også, at Elvanse bør bruges, hvis ikke der er effekt af methylphenidat:

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat) er et CNS stimulerende lægemiddel indiceret til behandling af ADHD patienter fra seks år og derover når responset på methylphenidat har været klinisk utilstrækkeligt, står der i anmeldelsen fra 2013

Den anbefaling er blevet fulgt at mange, fremgår det af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år, som har fået methylphenidate er faldet fra 16.543 børn i 2012 til 14.084 børn i 2016. Men samtidig er der sket en stigning i brugen af Elvanse fra 594 børn i 2013, hvor det nye produkt blev taget i brug, til 2998 børn i 2016, altså næsten en femdobling fra 2013 til 2016. I en toårig periode fra 2014 til 2016 er antallet af børn der får Elvanse steget med godt 600 til fra 2364 børn til 2998 børn.

Medicinalindustrien har et stærkt incitament til at udvikle ny medicin, fordi prisen er høj så længe patentet løber. Når patentet er udløbet, og der kommer konkurrence kan prisen falde drastisk, påpeger Mats Lindberg.

– Det så vi i rækken af nye antidepressiva, som mistede deres patentbeskyttelse. Her faldt prisen med 90 procent fra cirka 12-15 kroner dagligt til cirka 1-1,5 kroner dagligt på lægemidlerne Fontex, Seroxat, Cipramil, Zoloft og Cipralex, siger han og uddyber:

– Når det gælder psykiatriske lægemidler er det forholdsvis nemt for industrien at styre markedet, fordi industrien sætter dagsorden. Effekten af lægemidlerne bliver målt med komplicerede skalaer, som er svære at gennemskue. Der findes altid frustrerede og ulykkelige patienter, som lægen forsøger at hjælpe med de lægemidler, industrien stiller til rådighed. Men ofte viser det sig senere, at præparaterne ikke rigtig har en effekt, eller at der er ubehagelige bivirkninger, som man ikke havde kendskab til i starten.

Fortsætter trods usikkerhed

Antallet af børn, der får ADHD medicin, har samlet set ligget nogenlunde stabilt i løbet af en fireårig periode fra 2012 og frem til 2016, viser tal som PsykiatriAvisen har indhentet hos Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen har endnu ikke tal for 2017. Men denne vedholdende medicinering af omkring 18. 000 børn under 19 år sker, selv om en Cochrane gennemgang af 185 randomiserede forsøg allerede i 2015 viste, at der ingen garanti er for, at disse midler virker. Dette paradoks har adjungeret professor Ole Jakob Storebø, ikke nogen forklaring på.

– Det kan godt være, at der er nogen som oplever, at medicinen virker. Men den videnskabelige gennemgang viser, at det er usikkert, om der er en effekt.

Størstedelen af de 185 randomisede forsøg,som Storebø og hans kolleger gennemgik, sammenlignede ADHD medicin med placebo, og konklusionen af Cochrane gennemgangen var altså, at der ikke er nogen sikker effekt ved ADHD medicin.  Når det så alligevel kan opleves af nogen, som om der er en effekt, kan det skyldes mange andre forhold, mener privatpraktiserende børne- og ungepsykiater, Søren Hertz.

– Der er mange børn, forældre og fagpersoner, der fortæller, at der er en effekt. Det er interessant, hvordan det skal forstås. I de oprindelige amerikanske MTA-studier fremgår det, at det ikke er muligt at afgøre, om effekten af behandling med methylphenidat skyldes en kemisk effekt, eller om det er kontakten og den medfølgende forventning om gavnlig effekt, der kunne måles.

Brug for nye behandlingstilbud

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at opdatere sin vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene.

Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske syge-husvæsen er steget med 72 procent fra 2009 til 2017. At så mange børn og unge har psykiske problemer bekymrer, børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som mener, at der er brug for at opdyrke nye behandlingsmuligheder.

– Vi må kigge på den meget reducerede måde, som mange børn bliver beskrevet på. De bliver beskrevet, men ikke tilstrækkeligt forstået. Børn er ikke problemet. De viser problemet.  Vi risikerer at betragte disse børn, som nogen der er bagud på point, som nogen, der er født med vanskeligheder. Men diagnoser er udelukkende beskrivelser, ikke forklaringer. Vi må møde dem som mennesker i konstant udvikling. Vi må være optaget af børnenes historie, deres invitationer til omgivelserne. Det er meget mere komplekst end noget statisk i barnet iboende. Det er derfor, der er behov for helt anderledes undersøgelses- og behandlingstilbud, siger han.

 

 

Tabeller for omsætning af lisdexamfetamin og methylphenidats:

ATC kode: N06BA12 (Lisdexamfetamin)

2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
– 99% >99% >99% >99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år – – – – –
5 – 9 år – 358 1.974 3.006 3.373
10 – 14 år – 907 4.981 8.811 11.480
15 – 19 år – 822 4.870 8.153 9.865

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætningen for Lisdexamfetamin til børn under 19 år. I 2014 blev der samlet omsat for 11.845,000. I 2016 lå omsætningen på 24.718,000. I 2013 2.087 000

 

  • ATC kode: N06BA04 (Methylphenidat)
2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% 99% 99% 99% 99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år 130 48 43 25 33
5 – 9 år 20.032 15.036 12.905 10.768 10.266
10 – 14 år 55.577 45.814 45.459 38.656 34.069
15 – 19 år 46.635 38.366 38.913 35.491 31.068

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætning af methylphenidat for børn og unge under 19 år. I 2016 blev der samlet omsat for 75.436,000. I 2014 for 97.320,000

 

 

You might be interested in

SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Sundhedsstyrelsen lægger i en ny vejledning op til, at brugen af ADHD medicin skal bruges med større forsigtighed. Men styrelsen er ikke forsigtig nok, mener forsker. En forskningsgennemgang fra maj i år viser, at bivirkninger ved ADHD medicin er værre end hidtil antaget.

 

Af Gitte Rebsdorf

Medicin bør kun sjældent være første valg, når børn med diagnosen ADHD skal hjælpes. Det fremgår af en ny vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD, som Sundhedsstyrelsen, SST, netop har sendt i høring.

Det er en skærpelse i forhold til den gamle vejledning fra 2014. Her hersker der ingen tvivl om, at medicin er det bedste valg. I vejledningen fra 2014 står der:

Arbejdsgruppen har vurderet, at der allerede samlet foreligger dokumentation for, at både methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Sundhedsstyrelsen begrunder den mere forsigtige praksis med, at der er kommet ny viden om, hvilke behandlingstiltag, der har god effekt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skader værre end hidtil antaget

Et systematisk Cochrane review af 260 studier viste da også tidligere på året, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer, som bliver brugt i behandlingen af børn med ADHD, er værre end hidtil antaget. Bivirkninger ved ADHD medicin er typisk søvnbesvær, angst og dårlig appetit.

I forskningsgennemgangen af de 260 studier fandt forskerne med Ole Jakob Storebø i spidsen, at 18,4 procent af de børn, der bliver behandlet med ADHD medicin, får problemer med angst. Det er flere end tidligere, hvor man mente, at mellem 1-10 procent af børnene fik disse problemer. Og mens man tidligere mente at 1-10 procent af børnene får problemer med appetitten, så fandt forskerne i det nye studie fra maj i år frem til, at 31,1 procent af børnene får nedsat appetit.

I 2015 viste en anden stor undersøgelse, at effekten af methylphenidate er usikker overfor børn med diagnosen ADHD. Et forskerhold – også med Ole Jakob Storebø i spidsen – foretog en systematisk gennemgang af 185 randomiserede forsøg med i alt 12245 børn og voksne. De fleste af forsøgene sammenlignede effekten af methylphenidate med snydepiller, også kendt som placebo. Konklusionen på forskningsgennemgangen var, at der intet belæg er for at sige, hvor stor effekten af medicinen er.

40 procent af de randomiserede forsøg, der blev gennemgået, var sponsoreret af industrien, og under halvdelen af alle de 185 forsøg havde forholdt sig til bivirkninger ved medicinen.

Forlod arbejdsgruppe

Det er blandt andet med denne nye viden, at Sundhedsstyrelsen nu lægger op til en større forsigtighed ved brug af medicin til børn. Men det er ikke godt nok, mener seniorforsker ved psykiatrien i Region Sjælland, Ole Jakob Storebø. Han har deltaget i den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde de nye retningslinier, men han forlod arbejdet i utide.

– Jeg kunne ikke stå inde for det arbejde, der blev udført, og jeg ville ikke sætte mit navn på de anbefalinger, man nåede frem til. Derfor trak jeg mig, siger Ole Jakob Storebø, der også er adjungeret professor på Syddansk Universitet, SDU.

Storebøs grundlæggende indvending er, at det videnskabelige grundlag for anbefalingerne, ikke er i orden.

Sundhedsstyrelsen inddeler sine anbefalinger i vejledningen i forskellige kategorier, som svag, moderat eller stærk anbefaling.

I den reviderede vejledning, som blandt andet tager afsæt i de to Cochrane review fra henholdsvis maj2018 og november 2015, anbefaler Sundhedsstyrelsen stærkt, at børn med alvorlige funktionsnedsættelser bør have medicin efter, at der er prøvet med psykologiske og pædagogiske tiltag. Når det gælder børn med milde funktionsnedsættelser, så giver Sundhedsstyrelsen kun en svag anbefaling.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, mener Ole Jakob Storebø.

– Det er ikke undersøgt, om methylphenidate virker bedre overfor børn med alvorlige funktionsnedsættelser end dem, der ikke har alvorlige funktionsnedsættelser. Derfor er der ikke evidens for at give en stærk anbefaling. Jeg mener, at anbefalingen bør være svag. Det har vi beskrevet i vores Cochrane review fra 2015 samt i en række internationale artikler om emnet, siger Storebø og fortsætter.

– Der er heller ikke belæg for at sige, at psykologisk intervention virker. Det ville jeg personligt ønske, der var. Men det er der ikke.

Tredobling af antallet af diagnoser

Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, er steget kraftigt de seneste årtier. Alene fra 2006 og frem til 2016 er der sket en tredobling i antallet af diagnoser, oplyser Sundhedsstyrelsen. Brugen af Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer til børn er samtidig steget voldsomt siden årtusindeskiftet.

Men til trods for det, så findes der stort set ingen viden om, hvordan medicinen påvirker børn på langt sigt. De undersøgelser, der findes er typisk under 6 måneder. Mange er kun få uger.

– Alle er enige om, at vi mangler store langvarige randomiserede forsøg, der viser hvordan medicinen påvirker børn på lang sigt. De studier, der findes, er behæftet med stor usikkerhed, der er problemer med blinding, og der er høj risiko for bias, siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:

– Men i og med at Sundhedsstyrelsen lægger op til en mere forsigtig brug af disse midler, er der bevægelse på området. Det er positivt, siger han.

Den nye vejledning er i høring ind til den 28. september

You might be interested in

Flere voksne får medicin mod ADHD

//
Udsigt over flot, grønt landskab

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.

You might be interested in