biomedicin

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.