Hvad er den gode behandling i psykiatrien?

Psykiatrien forklarer den ene gang efter den anden sine problemer med manglende ressourcer. Men selv om der igen og igen er bevilget flere milliarder til psykiatrien, fortsætter problemerne. Det sker uden, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvad den gode behandling i psykiatrien er.

Kommentar af Gitte Rebsdorf

Psykiatrien har vokseværk. Flere og flere danskere får stillet psykiatriske diagnoser, og politikerne bevilger flere og flere milliarder til området. Senest har regeringen som led i 10-års planen for psykiatrien øget bevillingerne med 35 procent fra 13 milliarder i 2019 til 18 milliarder i 2030.

Men hvis det skal give mening, forudsætter det, at behandlingen i psykiatrien virker. Det anliggende er der ikke så mange med magt, der beskæftiger sig med.

Der er der ellers god grund til. Flere forhold peger på, at den medicinske behandling ikke virker. Siden psykofarmaka kom på markedet, er problemerne på flere parametre vokset:

• hver fjerde patient må genindlægges inden 30 dage
• Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant efter psykofarmaka er kommet på markedet
• Antallet af førtidspensioner blandt mennesker med mentale lidelser er steget markant efter psykofarmaka er kommet på markedet
• Øget tvang, selv om der er bevilget ekstra millioner til at få den
• Flere episoder med mord og dødsfald som episoden fra Fields-skyderiet, hvor en psykiatrisk patient skød og dræbte tre personer

I psykiatrien forklarer man disse problemer med manglende ressourcer, og med at folk ikke er færdigbehandlede, når de bliver udskrevet. Det har man gjort den ene gang efter den anden, uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved det. I stedet har politikerne blindt accepteret præmissen og bevilget mange ekstra milliarder til psykiatrien.

”Når sengepladserne er så få, som de er, så må apparatet køre desto hurtigere. Og man er nødt til at udskrive de mindst dårlige patienter, fordi der hele tiden kommer nye patienter,” sagde en af psykiatriens frontfigurer, professor Poul Videbech til KLs analysemagasin Momentum i august 2024.

Hvordan måler man om behandlingen virker?

Lægeforeningen udarbejdede ifølge Poul Videbech en undersøgelse i 2018, der viste, at 78 procent af speciallægerne i psykiatri mente, at der var for få sengepladser, og at halvdelen af lægerne oplevede, at de dagligt eller ugentligt måtte udskrive patienter på grund af mangel på sengepladser.

Men hvor er dokumentationen for, at længere indlæggelser virker? Hvad vil det overhovedet sige at være færdigbehandlet i psykiatrien? Behandlingen i psykiatrien kan som udgangspunkt ikke måles på samme måde, som man kan det indenfor somatikken.

Samme fortælling kunne vi høre op til folketingsvalget i juni 2019. Her kørte psykiatrien med god hjælp fra Danmarks Radio en stor kampagne om, at psykiatere må udskrive patienter, før de er færdigbehandlede.

”Vi må udskrive dem, fordi der står nogen og banker på ude i skadestuen. Vi udskriver ikke nogen, hvor det er uforsvarligt. Men vi udskriver nogen, hvor de ikke er helt klar,” sagde overlæge Susanne Feierskov på Psykiatrisk Center Amager til DR i maj 2019.

Men hvis det udsagn skal give mening, forudsætter det, at behandlingen i psykiatrien virker.

Ifølge en af psykiatriens frontfigurer, professor Poul Videbech, er god behandling, at folk får den rigtige medicinske behandling:

”Man er nødt til at være sikker på, at patienten får den rigtige dosis medicin. Det kan tage nogle uger at finde ud af, sagde Poul Videbech til 21 Søndag i februar 2012.

Men der  er mange eksempler på, at patienter, der har været indlagt længere tid end to uger, ja i halve eller hele år, ikke får det bedre.

Poul Videbech forudsætter, at medicin virker. Det gør psykofarmaka som udgangspunkt ikke, hvilket også kan dokumenteres i den mere lødige del af forskningen. Medicinen har primært en sederende effekt.

Aktuelt kører der en verserende sag mod en fyret psykiater fra afsnit C i Randers. Han er kendt for at have en kritisk tilgang til psykiatrien, og bliver nu beskyldt for at have begået behandlingsfejl.

Men for at kunne afgøre om behandlingen i psykiatrien er en fejl, må man nødvendigvis have defineret, hvad den gode behandling i psykiatrien er. Det mangler vi at se.

Mangler legitimitet.

I offentligheden er der en fortælling om, at psykiske lidelser er egentlige sygdomme på lige fod med somatiske sygdomme som brækkede ben og sukkersyge. Men det er en falsk fortælling, som psykiatriens spydspidser konstant giver næring til, og som politikerne accepterer, fordi psykiatere per definition er eksperter på området.

Der er er dog ikke sikker videnskabeligt belæg for, at psykiske lidelser skulle være egentlige sygdomme på lige fod med somatiske. Psykiatrien og medicinalindustrien har i mange år fortalt befolkningen, at mennesker med psykiske lidelser har en ubalance i hjernen, der skal behandles med medicin. Men det er aldrig dokumenteret, at sindslidende har en ubalance i hjernen, og i 2022 tilbageviste britiske forskere denne teori.

De fleste psykiatere ved godt, at psykiatrien har et legitimitetsproblem, men de undlader som regel at italesætte det. En undtagelse er dog, da psykiater og professor Tom Bolwig tilbage i november 2008 skrev, ”at psykiatrien ingen ætiologi har, og at specialet ”trænger til et videnskabeligt gennembrud af de helt store.” Det kan læses i Ugeskrift for Læger.

Samtidig med at psykiatrien udskriver folk, som måske blot har fået det værre af at være indlagt, diagnosticerer man også flere og flere mennesker med psykiatriske diagnoser. Det fremgår af en analyse fra Sundhedsstyrelsen 2022

Når det gælder børn og unge, så har der i 10-årig perioden fra 2012 til 2021 været en stigning på 37 procent.

Psykiatrien og medicinalindustrien formår at skaffe kunder i butikken. Man diagnosticerer flere, og når behandlingen ikke virker, forklarer psykiatrien det med, at folk bliver udskrevet for tidligt.

Alarmklokkerne burde have ringet for længst for kritiske og uafhængige forskere som professor David Healy og professor Peter Gøtzsche samt den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker, har længe oplyst om, at psykofarmaka skader mere end det gavner. Men maskinen med misinformation buldrer derudaf med næring fra den pengestærke medicinalindustri og journalister, der holder mikrofonen for dem, der har magt og penge.

At psykiatrien ikke virker, men skader, ses også ved, at kommunerne klager over, at psykiatriske patienter ikke kan fungere efter udskrivelse, og at psykiatrien ikke løfter sin opgave. Formanden for KLs Socialudvalg Ulrik Wilbek betegner situationen således:

”Borgerne, der bliver udskrevet for tidligt, er ofte så dårlige, at de stadig har et psykiatrisk behandlingsbehov, men kommunerne kan og skal ikke yde psykiatrisk behandling. Der har vi brug for, at psykiatrien løfter deres del af opgaven, sagde han til Momentum i august 2024.

Åben Dialog med masser af medicin

Det mest absurde er, at der findes dokumentation for, hvad god behandling er. Men den viden og tilgang får ikke lov at komme i spil i psykiatrien.

Der er særdeles gode resultater med metoden Åben Dialog, som stammer fra Finland og som anvender ingen eller meget lidt medicin i kort tid. 85 procent af patienterne kommer i arbejde og 80 procent lever uden at være psykotiske. Men psykiatriens spydspidser har den ene gang efter den anden forhindret at denne tilgang kommer i spil i Danmark.

Psykiaterne vil sikkert forsvare sig og henvise til, at metoden nu er indført mange steder i Danmark. Ja, men det er i en forvansket udgave. Det er Åben Dialog med masser af medicin.

Psykiaterne tåler ikke behandling uden psykofarmaka. Så når Folketinget har vedtaget, at der skal indføres medicinfri behandling i psykiatrien, har modstanden været stor og folketingsbeslutningerne er blevet imødegået af psykiatrien. Det er sket den ene gang efter den anden.

Sådan var det også da Folketinget i 2016 bevilgede godt 10 millioner til forsøg med medicinfri behandling. Kun to steder i landet var psykiatrien interesseret i at byde ind på opgaven, og da forsøget var afsluttet, blev det glemt. Også selv om evalueringen viser, at der er rigtig gode resultater med at trappe folk ned eller ud af psykofarmaka.

Samlet set er den herskende psykiatri altså slet ikke interesseret i at bruge metoder, som rent faktisk kan hjælpe lidende mennesker. I stedet bruger man ressourcerne på at vedligeholde den meningsløse og skadelige behandling samtidig med, at man forsøger at eliminere folk, der prøver at sætte spørgsmålstegn ved psykiatriens legitimitet.

Derfor bør psykiatrien grundlæggende ændres, så den er i overensstemmelse med den viden, der er tilgængelig på området.