Et nyt og meget omtalt studie viser, at psykiatriens diagnoser savner objektivt grundlag. Det bør føre til selvransagelse, for hvordan kan man påtvinge folk diagnoser, som er videnskabeligt usikre, spørger psykolog og forfatter Erik Platz.
I et nyt studie fra Københavns Universitet bliver 1.038 psykiatere fra 19 forskellige lande præsenteret for 9 forskellige patientcases og bedt om at vælge en diagnose.
Kun i gennemsnit 55% af tilfældene kommer to af hinanden uafhængige psykiatere frem til samme diagnose.
Dykkes der ned i tallene, viser der sig ret stor overensstemmelse mellem to psykiatere, når det drejer sig om diagnoserne bipolar lidelse og OCD (94% og 92%).
Det modsvares af en iøjnefaldende lille overensstemmelse ved diagnoserne skizofreni og skizotypisk lidelse på under 50%.
Sagt på en anden måde: Mere end 50% af skizofrenidiagnoserne er forkerte. Det er diagnoser som bruges som begrundelse for tvangsmedicinering og tvangstilbageholdelse.
Når mere end 50% af skizofrenidiagnoserne er forkerte, og når diagnoserne samtidig ligger til grund for diverse tvangsindgreb og for beslutninger i patientklager over tvang til Det Psykiatriske Patientklagenævn, burde det måske give anledning til en ransagelse af området. Kun omkring 15 procent af de patienter, der klager til Patientklagenævnet får medhold i deres klage, fremgår det af nævnets årsrapport fra 2025.
Ud af 100 diagnosticeret skizofrene vil mere end 50 altså have fået en forkert diagnose og dermed heller ikke korrekt behandling sygdomsmæssigt og retsligt. 
I den danske lærebog i psykiatri: ”Grundbog i psykiatri” erklæres, at vi sådan set ikke ved, hvad skizofreni er. Således skriver to af vores fremmeste eksperter i skizofreni, Nordentoft og Vandberg:
”Det er ikke afklaret, om det, vi diagnosticerer som skizofreni, er en sand klinisk sygdomsenhed. Symptomatologi og prognose er forskellig, ætiologien er ikke fastlagt, og man har ikke paraklinisk test, der kan verificere sygdommen. Det er muligt, at det vi diagnosticerer som skizofreni, omfatter flere sygdomme eller er et led i en endnu større sygdomsenhed.”
Psykiaterne har altså ingen markør, sådan som der er ved somatiske sygdomme som f.eks. sukkersyge. Med den viden er der grund til at antage at sindslidelser i stedet har sine rødder et andet sted end i vores hjerne, nemlig i sindet – vores bevidsthed – hvor vi hver især opbygger vores fortælling om, hvem vi er, og hvordan vi bedst begår os i verden.
En fortælling som nogle gange midt i den enkeltes livsproblemer kan tage en helt skæv retning ind i skyggerne.
Hele præmissen om, at vi står med en somatisk frem for en sindslig sygdom/lidelse er jo forkert. Og hele grundlaget for den biokemiske/somatiske forståelse af mennesket og dets sindslidelser er forkert. Og så vil praksis også fejle. Hvad den jo gør.
Som helt almindeligt menneske virker det skræmmende, at en skizofrenidiagnose uden objektivt indhold danner grundlag for dispositioner, som i mange tilfælde fratager den raske ”skizofrene” grundliggende rettigheder, så som selv at bestemme, om vedkommende skal behandles med psykofarmaka eller være tvangstilbageholdt.
Tilbage står et foruroligende spørgsmål:
Hvad skal den raske ”skizofrene” gøre, når psykiateren fastholder sin forkerte diagnose og bruger det argument, at manglende sygdomserkendelse er et af kendetegnene ved sindssygdom? Give psykiateren ret og dermed ”indrømme” at være syg? – Sige psykiateren imod og derved fremvise et tydeligt symptom på at være syg?
Læs også artiklen om det britiske studie, som allerede I 2019 viste, at psykiatriske diagnose er videnskabeligt meningsløse.
https://www.psykiatriavisen.dk/2019/10/04/psykiatriske-diagnoser-er-meningsloese/
“Hvad skal den raske ”skizofrene” gøre, når psykiateren fastholder sin forkerte diagnose og bruger det argument, at manglende sygdomserkendelse er et af kendetegnene ved sindssygdom? Give psykiateren ret og dermed ”indrømme” at være syg? – Sige psykiateren imod og derved fremvise et tydeligt symptom på at være syg?”
– spørger du.
Mit umiddelbare råd til alle, der spørger mig: “hold jer væk fra psykiatrien. Langt væk. Prøv alle andre alternative muligheder først. Hvis de ikke virker, så prøv igen, og igen, og igen, men aldrig mere psykiatri.”
Og du har ret i, at psykiatrien; du snævrer det godt nok ind til “skizofreni”, bliver brugt som et “statsligt” magtmiddel.
Og da psykiatrien er et magtmiddel, så betyder det ikke så meget om psykiatrien er evident videnskabeligt, for det er i virkeligheden ikke det, der er det vigtige; det er selve muligheden for magtanvendelse. Psykiatriens “videnskabelige” indpakning i form af diagnosemanualen, er hermed bare et røgslør sat i verden for at narre befolkningen.
Og det viser sig også nu, at når befolkningen ikke kan narres længere, så falder psykiatrien også fra hinanden, for ellers har de ansvarlige politikere et ganske seriøst forklaringsproblem, og den tid nærmer vi os nu; heldigvis.
Tak Erik. Det at det enkelte menneskes bevidsthed undertrykkes og negligeres ER et statsligt overgreb, men jeg tror faktisk ikke at psykiaterne generelt er sig dette bevidst. De er uvidende, og uden evner eller vilje til at udvikle dybere personlig og menneskelig indsigt. De følger ” bogen”, hierakiet, blinde og døve for den viden og visdom det enkelte menneske rummer. Det resulterer i systematiserede , umenneskelige behandlingsformer, i form af tvangsmedicinering og frihedsberøvelse m.v., som for det bevidste individ ER ren og skær magtmisbrug og tillige dybt traumatiserende og fører til smadrede liv og livsmuligheder.
At politikerne bakker op om tvang og diagnoser, er for mig at se ligeledes et spørgsmål om uvidenhed og manglende personlig menneskelig indsigt.
Men når alle de der har magtpositioner i samfundet, nægter at lytte til borgernes vidnesbyrd og respektere disses sande behov og frihedsrettigheder, da er uvidenhed ikke længere en undskyldning.
At staten – politikerne og de ansatte i psykiatrien – vælger at se bort fra det faktum, at menneskerettighederne kontinuerligt, gennem mange årtier, er blevet overtrådt i psykiatrien, fortæller mig, at de ikke er værdige til deres embeder!
Der SKAL ske en forandring, jeg kræver en undskyldning, på vegne af alle fejlbehandlede og ofre for magtmisbrug, tvang og overgreb!