NASA 3502396

Mest ECT i Danmark

11. september 2026

Et nyt studie viser, at der er store forskelle på, hvor meget de Europæiske lande bruger ECT. Danmark er det Europæiske land som bruger mest ECT per indbygger. Fagfolk er uenige om behandlingen.

Af Gitte Rebsdorf

Er Danmark et foregangsland og fremme i bussen, når vi er det land i Europa, der bruger mest elektrochok, ECT per indbygger? Eller er vi derimod det land, som skader mennesker med mentale problemer mest?

Det spørgsmål er der forskellige svar på, alt efter hvem man spørger.

Ifølge et nyt studie med professor Richard Braithwaite fra institut for Klinisk Neurovidenskab ved University of Sussex i spidsen, kommer Danmark ind på en klar førsteplads, når det gælder om at bruge ECT til behandling af primært depression.

Underbehandling eller overbehandling

Men den store forskel i brugen af ECT bliver tolket forskelligt af de faglige eksperter.

Det nye studie, hvor i alt 15 lande indgår, konkluderer, at der er tale om underbehandling i de Europæiske lande, der bruger mindst ECT, fremgår det af studiet:

Although the optimal rate of use is unknown, widely differing rates across European nations suggest ECT is underused in some high-income countries, depriving patients of vital medical care.

Men professor John Read fra University of East London er uenig.

”Danmark overbehandler befolkningen med ECT. Hvis man bor i Danmark, er sandsynligheden for, at man får ECT 11 gange højere, end hvis man boede i England og 143 gange højere, end hvis man boede i Italien,” påpeger John Read.

De store forskelle i brugen af ECT i de Europæiske lande kan ifølge Braithwaite og hans kolleger skyldes, at der mangler forståelse for alvorlig psykisk sygdom i befolkningen, og at det kan føre til skepsis overfor biologiske behandlinger, fremgår det af studiet.

Men professor John Read er uenig og peger på, at det ikke er muligt at måle psykiske lidelser, hverken de alvorlige eller mindre alvorlige.

”Ingen af diagnoserne i DSM (red: et diagnosesystem) har en biologisk markør. Så idéen om, at der findes to typer psykiske problemer, alvorlige problemer med et biologisk grundlag og mindre alvorlige problemer med situationsbestemte årsager, er blevet fremført i årtier og er fuldstændig falsk,” siger han.

Skader eller sikker behandling

Uenigheden om overbehandling versus underbehandling bunder i, hvordan forskerne ser på ECT som behandling, for mens Braithwaite studiet beskriver ECT som en effektiv og sikker behandling, mener John Read og hans kolleger, at ECT- behandling bør suspenderes, indtil der er mere sikker vide om den, sådan som PsykiatriAvisen har beskrevet det tidligere.

En stor spørgeskemaundersøgelse, som blev offentliggjort sidste år, og som blev omtalt i såvel engelske som amerikanske medier, konkluderer, at der er betydelige skadevirkninger ved ECT.

Op til 84 procent havde hukommelsesproblemer i omkring tre år, cirka en fjerdedel fortalte om hjerteproblemer og mere end halvdelen oplyste, at de havde problemer med hovedpine, viser undersøgelsen med deltagelse fra 37 lande, 747 ECT patienter og 201 pårørende.

Ringe forskning

Men hvad er forklaringen på, at nogle forskere konkluderer, at ECT er sikker og effektiv, mens andre mener det modsatte?

Ifølge John Read hænger det sammen med, at de mennesker som har fået ECT sjældent selv får mulighed for at berette om behandlingen, og at de kun bliver spurgt til bivirkninger lige umiddelbart efter, at ECT er givet.

”Der bliver sjældent fulgt op efter behandlingens afslutning. Psykiatere undlader ofte at overvåge kognitive bivirkninger såsom hukommelsestab, og når de gør det, anvender de utilstrækkelige målemetoder,” siger han.

Da PsykiatriAvisen i 2023 foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet, svarede en af deltagerne således:

”De absurd mange ECT-behandlinger har gjort, at jeg har glemt alt, hvad jeg har lært på min uddannelse, og derfor har jeg måttet afbryde den, lige før den afsluttende eksamen. Jeg er ikke længere i stand til at gå på en uddannelse på grund af hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, og jeg kan heller ikke varetage et arbejde, hvorfor jeg nu som 31-årig søger førtidspension”.

Alle 17 deltagere i undersøgelsen berettede om alvorlige hukommelsesproblemer.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt psykiater og forsker Anders Jørgensen fra Psykiatrisk Center København, som er medforfatter på Braithwaite studiet, hvorfor man mener, at de lande som bruger lidt ECT underbehandler. Men Anders Jørgensen har ikke svaret på henvendelsen.

Er skader sygdom eller behandling

Ifølge Braithwaite undersøgelsenfik 2300 personer ECT i Danmark i 2022. 80 procent af behandlingerne var bilateral ECT. Det er ECT, hvor folk får strøm i begge sider af hjernen. Til sammenligning fik 792 personer i Belgien ECT i 2023.

Herhjemme har psykiater og professor Poul Videbech for nylig udtalt til Depressionsforeningen, at det er muligt at give ECT på en mere skånsom måde med færre bivirkninger ved at benytte unilateral behandling fremfor bilateral. Og at de hukommelsesproblemer, folk oplever efter ECT, også kan skyldes depressionen fremfor behandlingen.

Men ifølge professor John Read er det ikke korrekt.

”Mange studier viser, at der er hukommelsesproblemer uafhængigt af depression,” siger han og tilføjer:

”Unilateral ECT, som placerer elektroderne på den ene side af hovedet, blev introduceret allerede i 1960erne, så det er ikke nogen ny opdagelse, sådan som professor Videbech giver indtryk af det i artiklen,” siger han.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft en kommentar, men Poul Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Læs også artiklen om Leif Sørensen, der fik så mange bivirkninger af psykofarmaka, at han selv bad om ECT.

5 Comments

  1. Jeg er en af de heldige der har fået slettet min hukommelse totalt og ligeledes kognetive funktioner….. Og endnu mere ekstrem hovedpine…. Og har stadig…. Om Psykiatrien/psykiateren der gav mig det er ligeglad på bagkant? …. JA…. Havde det en effekt på den hovedpine jeg klagede over i forvejen ?? NEJ… (no shit)

  2. Af og til er der en politiker, som giver udtryk for, at det der foregår i psykiatrien vækker bekymring, ikke må ske og at der skal ske forandringer – og så hører vi faktisk ikke mere om emnet. Og selv når “psykiatrien skal have et løft” og der afsættes flere penge, ændrer det tilsyneladende ingenting!?
    Jeg har i årevis været dybt bekymret, følt mig afmægtig, vred og sorgfuld over, at uanset hvilke politikere der fylder stolene i Folketinget ud, så har de tilsyneladende ikke det fjerneste begreb om hvor destruktiv psykiatrisk behandling er for mange af de selv samme borgere, som har givet netop dem mandat til at tale på deres vegne.
    Det er som om psykiaterne lever deres eget skjulte liv bag de tykke mure og låste døre, som psykiatrien i en vis udstrækning består af. De har nøglerne, og bruger meget bekvemt lovgivningen, som argumenter for denne eller hin ret eller ligefrem ” pligt” til at begå hvad jeg kun kan kalde overgreb mod ” deres” medmennesker.
    Da det i 20.. og “grønhvidkål” blev besluttet at nedbringe omfanget af tvang, steg antallet af tvangsbehandlinger!. Når der tales om mere psykoterapi, og mindre medicin, træder de mest magtfulde psykiatere frem og taler imod det og skamroser deres egne syge behandlingsmetoder.
    Politikerne aner reelt ikke hvadder foregår, de kender ikke det enkelte menneskes behov og reaktioner på de behandlingsformer de udsættes for.
    Hvordan oplyser vi politikerne, så vi kan få ændret den lovgivning, som i dag bliver misbrugt af psykiaterne ( af grunde den enkelte psykiater dybest set kun selv kan afklare!)?
    I et land, som bryster sig af en høj grad af frihed, ytringsfrihed og demokrati, retten til at bestemme over egen krop o.s.v. er det psykiatriske system, så tilbagestående, at vi lige så godt kunne befinde os i en anden tidsalder.
    Jeg er dødtræt af folk som Højnicke og den enormt lange række af inkompetente sundhedsministre, som på skift har vist at de intet bredere begreb har om hvad sundhed er. Og de mest toneangivende psykiatere kører bare om hjørner med dem, og de efterhånden mange, mange mennesker, som har været udsatte for psykiaternes magtdemonstrationer og bedrevidenhed, nåh ja .. ” de er jo meget psykisk syge, og er ikke i stand til at vurdere hvad der er bedst for dem selv”, vel?
    Det er den holdning, som jeg er bange for, ligger til grund for politikernes, og ja også den brede befolknings laden stå til i.f.t. at sige fra og gribe ind overfor et “sundheds”systems syge udvikling.
    Jeg har iagttaget og spekuleret meget over, hvilke menneskelige værdier systemet er bygget på, og hvilke værdier de enkelte politikere repræsenterer, og finder det svært at gennemskue hvorfor vi ikke har en lovgivning på området, som tilgodeser den enkelte borgers virkelige behov!?
    Min foreløbige konklusion er, at der er en grundlæggende ide om, at man ” i et demokrati gør det som man mener er bedst for flertallet” også selvom det betyder, at en gruppe individer ofres. De/vi bliver/ er blevet udsat for overgreb, tvangsmedicinering, ECT, frihedsverøvelse, sygeliggørelse, påtvungne og fejlagtige diagnoser o.s.v., som har voldsom indvirkning på deres/ vores – og deres/ vores familiers liv!. Nogle dør, begår selvmord, andre lever med livslange traumer og handicap, i frygt, afmagt, sorg, vrede og smerte, uden nogensinde at modtage en undskyldning fra de der har ansvaret for disse overgreb!.
    Fordi mange nok IKKE tager deres ord for sandfærdige, og alene den måde at blive mødt på af ens medmennesker, er i sig selv medvirkende til at mange er bange for at sige sandheden, lever tilbagetrukne liv, og tænker jeg også, måske ” vælger” at leve et liv på medicin, som de i virkeligheden slet ikke havde brug for fra begyndelsen.
    Hvis du er en af dem, som har resigneret og blot følger autoriterne, men inderst inde ved at de tager fejl, skal du vide, at det er muligt at finde en sund vej ud. Ingen har retten til at smadre andres liv, udsætte dem for overgreb, magtmisbrug eller p.g.a. uvidenhed påtvinge andre livsomstændigheder, som fratager dem muligheden for at leve EGET liv (vel at mærke i respekt for ens medmennesker), uanset hvilken lovgivning disse autoriteter betror sig til.
    Men vi skal også tale selvindsigt, selvreflektion og være ærlige, uanset hvem vi er. Det er klart, at vi ikke kan lade mennesker som reelt er til fare for deres medmennesker gå rundt og gøre skade. ( Dette uanset om man er “autoriteten” eller ” patienten” eller ingen af delene. )

    • Ja, Susanne Svendsen, og alle andre, Danmark har vist ALTID befundet sig i en uetisk zone, psykiatrimæssigt. Mon ikke psykiatri over hele verdenen gør det ? Danmark har et særligt slemt rygte. Nu er Danmark det land der uddeler flest elektroshok. Før var Danmark berygtet for at give flest ” Hvide Snit ” ( Lobotomier ……………….. dog, så vidt vi ved, er der ikke foretaget ” Hvide Snit ” i Danmark siden 1984 ).

      ” Sølvryggene ” bestemmer. Og industrien spiller vist også en ret stor rolle.
      ( ” Sølvryggene ” er Peter Gøtzsches benævnelse af de mange danske psykiatere der er er – ja – meget ” dansk – korrekt – psykiatriske ” i deres form, holdninger og handlinger ).

      Jeg var selv psykiatrisk patient – i uhyggeligt mange år.
      Og har været vidne til en hel del skidt og møj.
      Da jeg, i 2015, med egne øjne så, hvormange af patienterne på en psykiatrisk afdeling, der fik ETC fik jeg et chok. Og besluttede at nu ville jeg ikke længere benytte psykiatrien.
      Det var stort set alle patienterne på den afdeling, der modtog ETC.
      Jeg møder stadig en af mine medpatienter fra den indlæggelse. Vi er stadig chokerede.

      Jeg tror at der er en meget dunkel årsagssammenhæng bag den danske psykiatri. Jeg har skrevet om dette mange gange. Årsagen, tror jeg, er, at her, her i Danmark, er en enorm mængde ” Pille og Væske – Fabrikanter “. Vi har en meget stor såkaldt LægeMiddelIndustri. Den har været meget stor siden 2014.
      Siden 2018 er antallet af ansatte i den danske ” PillePark ” vokset med mere end 10.000 personer ( Kilde : Socialmonitor )
      Dertil er der det danske ” Patient – Data – System “, som blev særlig vild efter 1. februar 2014. PatientData opstår bla.a via alle de tal de måler når vi er til læge, eller er indlagte. PatienrData samles og bruges til diverse formål, eksempelvis til forskning. ( Bemærk hvor ofte de gerne vil tappe vort blod ).

      Forleden hørte vi i Nyhederne, at ” Lægemiddel-Industrien ” igen har et stort økonomisk overskud her i Danmark. Og det er ikke kun NOVO vi taler om.

      Vi er nødt til at se i øjnene, at LægeMiddelIndustrien spiller en stor rolle, også i forhold til hvordan psykiatriske patienter behandles.
      ………… Mon vi nogensinde får stoppet dette ganske forfærdelige ?

  3. Jeg ved grunden til det hele det er i 1080 bliv deres diagnose system lave om man skulle ikke lytte til patienten og patientens historie og der er heller ikke nogle beviser for deres diagnoser i form af blodprøver eller scaninger

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

PsykiatriAvisen har brug for din støtte

…så hvis du synes vores journalistik er vigtig, beder vi dig købe et abonnement

Læs mere

Er psykiatriske diagnoser magt fremfor behandling?

Læs med på debatten.

Se det seneste indlæg

Foredrag

Vil du bestille et foredrag om psykiatri så læs mere

Forrige opslag

En dyr samtale om hvem der er sindssyg

Næste opslag

PCA udskriver Vivian

Seneste fra Artikler

PCA udskriver Vivian

Vivian Warrad er udskrevet fra Psykiatrisk Center Amager til ambulant behandling. Hun er glad, men en ting aktiverer hendes alarmberedskab. Af Gitte

Vær med til at forandre psykiatrien

PsykiatriAvisen S/I er en forening, der arbejder for at forandre psykiatrien. Psykiatriens mange problemer med tvang, overmedicinering, selvmord og dødsfald skyldes ikke mangel på ressourcer men en fejlslagen behandling.

Mentale lidelser har ikke sit ophav i en fejl i hjernen, som kan afhjælpes med medicin, sådan som psykiatrien ynder at fortælle det.

Fakta om psykiatri

Vi har brug for dig for at arbejdet med at forandre psykiatrien kan lykkes. Nogen kan bidrage meget, andre mindre, men det vigtige er, at du er med.

Læs mere

Gå tilToppen

Don't miss