I psykiatrien taler man om, at patienter skal være velbehandlede, men samtidig siger toneangivende psykiatere og forskere, at medicinen ikke virker, men skader. Selvmodsigelser og forrykt tale kendetegner en profession, der burde være ophørt for længst.
Af Gitte Rebsdorf
I midten af juni bragte dagbladet Information en opsigtsvækkende artikel, som samlet set handler om, at psykiatrien er i krise. Den medicinske behandling virker ikke men skader, og i bund og grund ved man meget lidt om, hvad psykiske lidelser er.
Det er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, for den viden har været tilgængelig meget længe. Nej, det opsigtsvækkende er, at Information, der profilerer sig som Danmarks kritiske og intellektuelle avis, undlader at stille et helt centralt spørgsmål;
Når medicinen ikke virker, men skader, hvorfor bruger man den så?
Information har interviewet professor i neuropsykofarmakologi, David J. Nutt fra Imperial College London, som udtaler, at 50 års forskning i at finde medicin, der kan afhjælpe psykiske lidelser, er fejlslagen.
Lyver eller mangler viden
Men hvordan hænger det sammen med, at toneangivende psykiatere den ene gang efter den anden fortæller offentligheden, at behandlingen er nødvendig og kan hjælpe.
Det gjorde bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, i april 2024 i et debatindlæg på Altinget.
”Vi taler om patienter, som er så alvorligt syge, at de må indlægges med tvang. Patienter, som sjældent kan overskue konsekvenserne af at modsætte sig den behandling, som kan hjælpe dem.”
Behandling som kan hjælpe dem? Det kræver et svar. Der har meget længe været viden tilgængelig, som viser, at behandlingen i psykiatrien ikke virker, så hvordan hænger det sammen. Der er to muligheder:
Enten er de førende psykiatere i DPS ikke i besiddelse af den nødvendige viden om deres eget fag, eller også manipulerer og lyver de for offentligheden og politikerne.
Svaret kender de kun selv, men offentligheden og i særdeleshed de mange patienter i psykiatrien har krav på et svar på denne forrykte tale. Det venter vi på Merete Nordentoft, Mikkel R.V. Rasmussen, Christian Legind m.fl.
Disse førende psykiatere skriver i deres debatindlæg om, at det er nødvendigt at øge mulighederne for at tvinge patienter til at tage medicin, som de ikke selv ved de har brug for. De vil have ændret lovgivningen, så psykiatrien får endnu mere magt.
”Vi foreslår blandt andet, at det bliver lovligt at igangsætte behandling med tvang, straks efter en patient er blevet tvangsindlagt,” skriver psykiaterne i debatindlægget på Altinget.
Men med hvilken ret kan man tvinge folk til at tage stoffer, som ikke virker men skader. Måske Merete Nordentoft, der tilmed er medlem af Etisk Råd kan svare på det?
Kampagne for flere senge
Da der var Folketingsvalg i 2019 kørte Dansk Psykiatrisk Selskab i samarbejde med DR en kampagne for at få flere ressourcer til psykiatrien med den begrundelse, at de er nødt til at udskrive patienter, som ikke er færdigbehandlede, og DR skrev:
”En til flere gange om ugen bliver psykiatere nødt til at udskrive psykisk syge patienter, selvom patienterne ikke er behandlet færdigt. Det svarer 60 psykiatere i en rundspørge foretaget af DR i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab.”
Præmissen er falsk og forrykt, for når behandlingen ikke virker, vil folk jo aldrig blive færdigbehandlede, og uanset hvor mange penge, der bliver postet i systemet, vil der altid være brug for flere, for psykiatrien skaber sygdomme i stedet for at hjælpe. Det kan måles på mange måder, som når antallet af førtidspensioner stiger, selv om folk er medicinerede.
Men som vi husker, førte kampagnen på public service-mediet til, at politikerne endnu engang bevilgede flere penge til psykiatrien.
At psykiatriens frontfigurer er så forelskede i deres profession og psykofarmaka, at de modsiger sig selv og kommer med udtalelser, der mangler logik og sammenhæng ses også ved, at psykiaterne offentligt kommer til at italesætte, at behandlingen ikke virker. Det gjorde Gitte Ahle i oktober 2021, da hun blev interviewet til KLs magasin Momentum, mens hun var formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
»Det havde været godt, hvis det skyldtes, vi havde fået noget fantastisk medicin eller behandling, der virker mod skizofreni. Men det har vi jo ikke. Så det betyder simpelthen, at de ikke får den behandling, de skal have.
Her vedgår Gitte Ahle, at psykiatrien ikke har en behandling, som virker.
Men til trods for det advokerede hun ved folketingsvalget i 2019 for flere sengepladser:
”Vi er nødt til at svinge pendulet tilbage og sige, at vi har behov for nogle flere sengepladser for at få ro på og stabiliseret systemet,” udtalte hun til DR.
Man kan undre sig over, hvor Gitte Ahles integritet er. Hun medvirker desuden til, at folk bliver tvunget til den farlige medicin, som hun vedgår ikke virker. Det sker, når hun deltager i klagesager hos Patientklagenævnet, og i et dokument fra december 2024, som jeg er i besiddelse af, fremgår det, at hun blåstempler tvangsmedicinering med høje doser neuroleptika, selv om der er alvorlige bivirkninger.
Mangler viden
Information har også interviewet Harvard professor Steven Hyman, som for mere end ti år siden pegede på, at udviklingen af medicin mod psykiske lidelser var i krise.
”Problemet bunder til dels i, at vores videnskab på et grundlæggende plan ikke er der, hvor den skal være,” udtaler han til Information.
Nej, man ved ikke, hvad psykiske lidelser er. Der er ingen ætiologi, og det ved psykiaterne godt, så hvorfor fortsætter de med at agere som om psykiatri er et speciale på lige fod med onkologi eller pædiatri? Og hvorfor tillader vores folkevalgte politikere, at dette bedrag kan fortsætte?
Og med hvilken ret kan man tvinge mennesker til at tage stoffer, som ikke virker men skader?
Information har været vidt omkring blandt forskere, og har også interviewet danske Mikkel Højlund, der er lektor i psykiatri ved Syddansk Universitet, og når han skal fortælle om, at psykofarmaka skader mere end det gavner, sådan som den ikke industrifinansierede forskning viser, er det med uld i mund, og lyder sådan her:
”God medicin skal jo helst virke mere, end den bivirker. Og nogle gange kan det være svært at finde den balance, så man ikke giver folk et nyt problem oven i den sygdom, de har i forvejen,” siger Højlund.
Den sygdom de har i forvejen? Hvordan hænger det sammen med, at man i artiklen kan læse om, at videnskaben i psykiatrien ikke er på plads? Hvad er det for sygdomme Mikkel Højlund taler om? Hvor i hjernen kan de måles? Og hvad er det for sygdomme folk har?
Som Harvard professor Steven Hyman udtaler i Informations artikel, findes der ikke biologisk målbare tegn på, at en sygdom er til stede, sådan som man kender det fra de blodprøver, der bruges til at spotte kræft eller hjertekarsygdomme.
Psykiatrien har i mere end 50 år forsøgt at forklare og dokumentere psykiske lidelser ud fra en bio-kemisk forståelsesramme, men til trods for de mange milliarder, der er postet i området, har man ikke fundet noget, og derfor trækker flere medicinalfirmaer ifølge artiklen sig fra området. Tak for det. Lad os håbe, at psykiaterne følger efter.
For når forskerne i mere end 50 år og med milliarder i ryggen har ledt uden at finde noget, burde man så ikke overveje, om man leder det rigtige sted? Mange forhold peger på, at psykiske lidelser ikke har hjemme i hjernen men i samfundet og det liv, vi lever med hinanden, og vi ved fra forskningen, at størstedelen af dem, der havner i psykiatrien, kommer der på grund af traumer eller sociale problemer.
Men de spørgsmål stiller Informations journalist, Niklas Hessel, ikke. I stedet køber han ind på psykiatriens præmisser om, at håbet nu er til de psykedeliske stoffer. Helledusse da – hvordan kan man tage dette alvorligt;
De stoffer, psykiatrien allerede bruger, er på mange måder nært beslægtet med narkotiske stoffer, så hvordan kan man sætte sin lid til, at psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin skulle være løsningen på psykiatriens krise?
Psykiatriens raison d´etre er at bestemme, hvem der er skør/syg og at kurere disse sygdomme, som altså ikke er somatiske sygdomme, og som ikke kan kureres med psykofarmaka.
Måske er det psykiatrien selv, der har brug for behandling, for rationalet er jo forrykt/sindssygt.
Det må også være tid at rette fokus mod dem, det hele drejer sig om, nemlig de patienter som kommer i psykiatrien som regel helt uvidende om, hvad de går ind til.
For hvad er konsekvensen af, at mennesker bliver tvunget til at tage stoffer, som ikke virker men skader. Det beskæftiger Informations artikel sig ikke med, heller ikke i opfølgende artikler, men det er naturligvis afgørende vigtigt.
For hvordan kan man på den ene side tale om, at patienter skal være velbehandlede eller færdigbehandlede, når man i årtier har vidst, at den medicinske behandling i mange tilfælde ikke virker men skader?
Neuroleptika eller antipsykotisk medicin, som det også bliver kaldt, gør at folk intet kan foretage sig og på sigt mister de helt sig selv enten ved at de bliver invaliderede eller dør. Forskningen viser, at folk, som ikke får psykofarmaka, klarer sig bedre end dem, der gør.
Mange bliver også afhængige af stofferne og kan ikke stoppe igen.
Det værste i den sammenhæng er, at psykiatrien med opbakning fra lovgivningen kan tvinge folk til at tage disse farlige og uvirksomme stoffer.
I en sag om tvangsmedicinering, som jeg har aktindsigt i fremgår det, at Patientklagenævnet i juni i år godkender tvangsmedicinering med afsæt i at den ansvarlige psykiater udtaler, at patienten ville blive dårligere, hvis ikke der bliver tvangsmedicineret.
Begrundelse iht. §12 og §13 Udsigt til væsentlig forringelse af helbredet
Det vil være uforsvarligt ikke at motivere og behandle da bedring af tilstanden ellers vil være væsentligt forringet.
Patienter kan altså blive tvunget til neuroleptika, som ikke virker, men skader alene fordi en psykiater i modstrid med den viden, der er tilgængelig udtaler, at patientens helbred ville blive forværret.
At der mangler sammenhæng i psykiatriens tale, kan desuden læses i; Grundbog i psykiatri, hvor eksperter i depression skriver således om antidepressiv medicin:
”Det er vigtigt at informere patienten om, at behandlingen ikke skaber afhængighed.” (s. 661).
Men på side 660 i samme bog skriver de samme eksperter om netop abstinenssymptomer:
”En for pludselig seponering (ophør) af SSRI-præparater kan udløse SSRI-seponeringssyndrom, typisk indenfor fire-fem dage, med øget angst, svedudbrud, tremor (rysten), følelse af ”elektriske stød”, svimmelhed, kvalme, træthed, hovedpine, søvnløshed og diarré.”
Det peger alt sammen i retning af, at psykiatrien bør fratages den magt, den har over andre mennesker. Det bør være en menneskeret at kunne sige nej til medicinering med psykofarmaka.
Tak, Gitte, for artiklen. Psykiatrien ER en illusion; narreværk og gætværk, men for at forstå, hvorfor den støttes politisk og hvorfor politikere kæmper så meget for psykiatrien, så skal man ikke modargumentere med argumenter fra videnskaben, for psykiatrien er ikke en videnskab; “videnskab” er bare psykiatriens “forklædning” for at få folkelig opbakning.
Hvordan vinder man legitimitet for psykiatrien? Jo, ansætte nogle “eksperter” i hvide kitler, der kan postulere og plædere for psykiatrien, og befolkningen æder det råt.
Nej, psykiatriens virkelige raison d’etre; dens virkelige eksistensgrundlag og virkelige funktion, er at isolere folk, der lider eller ikke er optimalt arbejdsduelige, som kan koste staten penge på den lange bane. Med psykiatrien har man så “opfundet” en videnskab, der kan producere nogle stoffer, der kan holde disse folk nede, sedere dem så meget, at de ikke laver “ballade”, samtidig skaber stofferne arbejdspladser; et helt produktionsapparat, der kan generere indtægter i form af salg og skat; en sand drøm for en magtpolitiker.
Så derfor ses psykiatrien som nødvendig for POLITIKERNE, men nok ikke så meget for de stakkels mennesker, der kommer ind i psykiatrien, uvidende om deres fremtid.