En 43-årig kvinde er blevet udsat for trusler om tvangsmedicinering, diagnoser hun er uenig i og tvangsindlæggelse. SF vil nu undersøge mulighed for second opinion. Men partiet har tillid til de psykiatriske eksperter og mener, problemer i psykiatrien skal løses med flere penge.
Af Gitte Rebsdorf
Skal en psykiater have mulighed for at tvangsmedicinere en patient, fordi hun er uenig med psykiatrien? Det spørgsmål har været aktuelt i 43-årige Vivian Warrads liv.
Tvangsmedicineringen blev dog aldrig til noget, efter at psykiatriavisen. dk havde skrevet om sagen, som rejser spørgsmål om patienters retssikkerhed.
SFs psykiatriordfører, Charlotte Broman Mølbæk mener ikke, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved fagligheden i psykiatrien, men medgiver, at der kan ske fejl.
”Derfor vil jeg undersøge, om vi i højere grad kan sikre, at de rette beslutninger bliver truffet i situationer med tvang for eksempel ved, at patienter får en mulighed for en second opinion. Det må være grænseoverskridende at blive udsat for at en enkelt psykiater, kan afgøre så vigtige forhold i ens liv, og der vil altid kunne ske menneskelige fejl,” siger hun.
Vivian Warrad har, som tidligere beskrevet i psykiatriavisen.dk, været tvangsindlagt på Psykiatrisk Center Amager siden oktober 2025, og har i den mere end otte måneder lange indlæggelse været udsat for diverse tvangsindgreb.
Tvangen i psykiatrien fortsætter da også med at stige, selv om politikerne i mere end ti år har forsøgt at bringe den ned ved at give ekstra bevillinger til området.
”Vi skal hurtigst muligt i gang med tvangsområdet. Det er vigtigt at få brugen af tvang bragt ned. Hvis ikke tingene begynder at virke, må vi tage yderligere initiativer i brug,” siger SFs psykiatriordfører.
Men målet om, at tvangen skulle være halveret inden 2020, er ikke nået. I stedet er tvangen steget, også selv om I har bevilget flere penge?
”Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra ministeren. Men det tager tid før pengene begynder at virke. Psykiatrien har været underprioriteret i mange år,” siger Charlotte Broman Mølbæk.
Hvis man hører patienterne, så opstår tvang, fordi psykiatrien selv skaber et pres, der får situationer til at eskalere?
”Jeg er utrolig ked af, at hun (red: Vivian Warrad) har haft den oplevelse, og vi skal have fulgt op på de indsatser, vi har prioriteret i psykiatriplanen og sørge for, at de bliver leveret. I SF mener vi, at der er brug for nonfarmakologisk behandling i psykiatrien, og det skal være en mulighed at få samtaleterapi og musikterapi. Vi har nogle alvorlige problemer med psykiatrien, men det hænger sammen med det voldsomme pres der er, og vi er nødt til at have tillid til systemet.”
Er en patient psykotisk /sindssyg fordi en psykiater, mener, at hun er kværulerende?
”Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg er ikke uddannet til det, og jeg har generelt tillid til fagligheden ude på afdelingerne. Hvis ikke vi kan stole på psykiaterne, så ved jeg ikke, hvor vi er henne. Der er jo heller ikke nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad en kræftlæge siger, siger Charlotte Broman Mølbæk.”
PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med Liberal Alliances psykiatriordfører, Freja Brandhøj og Venstres psykiatriordfører Christoffer Aagaard Melson, men enten har de ikke ønsket at give interview eller også er de ikke vendt tilbage.
Søg på internettet psykiatrien bør ændres radikaldt danmark skal have tvangsfrie hospitaler læst det og søg igen på internettet skriv psykolog psykisk syge har brug for teapi ikke medcin læst det
Jeg og flere patienter er blive stemplet og den psykiater finder på sin egen historie hvad der er forgået et sundhedsvæsnet der ikke fungere
” Hvis ikke vi kan stole på psykiaterne, ved jeg ikke hvor vi er henne” er Charlotte citeret for at sige.
Netop de ord understreger for mig, selve problemets kerne.
Charlotte – og det meste af Danmarks politikere og øvrige befolkning, vælger at holde fast i troen på psykiaterne som autoriteter, frem for al den fakta, som i al den tid faget psykiatri har eksisteret er blevet fremført, nedskrevet, fortalt igen og igen og igen, af selve de mennesker, som i eget levet liv, på krop, sind og sjæl har oplevet virkningen af denne autoritetstro.
Politikerne er bange, befolkningen er bange, for at give slip på troen ” for hvor er vi så henne!??”.
Tjaa ” kære” politikere, kære befolkning, så er vi der henne, hvor vi rent faktisk kan skabe nødvendig forandring – LIVSNØDVENDIG forandring – af et systematisk overgreb mod utallige borgere, dine og mine medmennesker!
Jeg kan betro Charlotte og alle andre politikere, ja alle ” troende”, at INGEN er mere bange end de mennesker, som på egen krop lige nu, udsættes for eller har oplevet overgreb, tvangsmedicinering, ufrivillig frihedsverøvelse, fejlbehandling o.s.v. på landets psykiatriske afdelinger!
LYT til os der virkelig har en viden, os der lever med traumerne, overgrebene, virkningen af, mod vores vilje og udtrykkelige sande behov lever med livslange handicap. F eks. beskrevet af Gitte Rebsdorf i Psykiatriavisens seneste debatindlæg. Et debat indlæg, som får det til at risle koldt ned ad ryggen, ord som vækker dyb medfølelse, river op i personlige smertefulde oplevelser, som vækker frygten til live. Men også ord, som bør fremkalde dyb undren, og få enhver til at stille spørgsmålstegn ved et sundhedssystem, ved psykiatrisk praksis, og ved” troen”, den blinde tro, som i årtier har gjort det ubærlige muligt!.
Læs Gittes debatindlæg, og GØR oprør, stil spørgsmål, læs andre ofres udsagn og tekster, og lad os sammen finde modet til at miste fodfæste for at skabe menneskeværdige livsvilkår, og bevidsthed om emnet…
Ja, psykiatrien er blevet en syltekrukke, hvor utallige borgere er blevet “lagt i lage” – en lage bestående af syntetiske stoffer og politikeres ” tro på systemet” – et system de vel at mærke selv har bestemt skal fungere som det gør i dag, men også KAN ændre, hvis de holder op med blindt at tro, og i stedet forholder sig til virkeligheden – hver eneste involveredes virkelighed.
For sandheden er, at det menneske som i 2,4, 15 eller 30 år har oplevet at være underlagt det psykiatriske system, som jo består af mennesker, som har foretaget det valg ikke at respektere det enkelte individ, og vil jeg sige har misbrugt befolkningens uvidenhed og politikernes tro, EJER sandheden om sit eget liv, sin egen bevidsthed og er de eneste, som dybest set ved hvad de er behov for.
Det er dig og mig, og alle vi møder på vores vej, som hver især rummer hver vores sandhed om os selv, ikke en tilfældig psykiater, uanset hvor mange års uddannelse og joberfaring vedkommende har i rygsækken.
Du, som ikke har erfaring på egen hånd, kan ikke begribe hvor voldsomme og destruktive de overgreb og fejlbehandlinger som sker i psykiatrien er, men du har ører, øjne, en indre stemme, en bevidsthed som du kan arbejde med, og du har ytringsfrihed – deter mere end mange tvangs medicinerede kan siges at have. For i det øjeblik et menneske afskæres sin bevægelsesfrihed, sin familie, sin mulighed for klare tanker og kontakten til sit eget inderste, og “marineres” i tvang, overgreb og syntetiske stoffer, vokser frygten og mennesket går ofte i selvforsvar – det er alene, selv hvis det er i en situation hvor en pårørende forsvarer det, som vi hører Gitte gøre for sin søster.
Uanset om vi er pårørende eller direkte ofre for de forbrydelser, som staten i årtier har begået mod danske borgere, I deres ” tro på systemet”, tak Gitte for at anvende netop det ord. Et ord jeg aldrig før haf brugt selv, men ledt efter i 25 år, ja længere faktisk. Nemlig helt tilbage til dengang jeg for næsten 30 år siden blev opsøgt af en kvinde, som kunne have været din søster.
En kvinde som var så smadret af mange års tvang og overgreb, men med et håb om at blive mødt med en smule respekt. Aldrig før havde jeg følt mig så magtesløs overfor en klient, og aldrig før har jeg oplevet et mere taknemmeligt menneske end hun, da hun takkede for den smule jeg syntes jeg kunne give.
Jeg kunne lytte, møde hende med et åbent sind, med min kærlighed for mennesker, med min tro på, at vi alle uden undtagelse, i os rummer viden og kraft til at udvikle os igennem, til at blive mere hele mennesker, mere hele os, mere hele dig, mere hele mig ❤️.
Spørgsmålet er hvordan vi skaber et samfund, bygget på sådan et fundament, så længe de der laver lovene og de der er ansat til at ” hjælpe de psykisk syge” ikke evner eller har overskud til at se og vægte mennesket og dets resurser, fremfor at sygeliggøre og gennemtvinge deres egen tro og mistillid til medmenneskers åndsevner og identitet.
“Hvad gør vi nu lille du”?
Vi kan i.h.f. tage ansvar for egne ord og handlinger og tage medansvar for alle de relationer vi indgår I, og vi kan lytte og gøre en anstændig indsats, afhængig af hvilken position, hvilken viden og indsigt vi rummer og hvor stort vores overskud er.
( Det blev lidt langt, men håber inderligt at nogen vil kunne bruge mine ord.)
Tak for dig ❤️
2. opinion skal fremsættes af relevante
humanister udenfor det psykiatriske
system og formuleres i udtryk, der
er egnede til diskussion blandt
lægfolk og i retsvæsen / forvaltnings-
domstol.
Nye psykiatrinævn betyder mere
bureaukrati –