Psykiatrisk Center Amager vil give Vivian Warrad en frisk start i psykiatrien og overflytter hende til en åben afdeling efter forsøg på tvangsmedicinering. Vivian ved ikke helt om hun tør være glad.
Af Gitte Rebsdorf
Ledende psykiatere på Psykiatrisk Center Amager har efter kritik besluttet, at Vivian Warrad skal overflyttes til en åben afdeling uden antipsykotisk medicin, og at hendes diagnose vil blive vurderet på ny.
Det sker efter flere politianmeldelser og efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan de ledende psykiatere, René Sjælland, Nina Foli-Andersen og Jesper Riise har villet tvangsmedicinere Vivian Warrad, fordi hun er uenig med psykiatere.
”Jeg er glad og lettet, for jeg er ikke skizofren, som de påstår, og jeg kan heller ikke tåle antipsykotisk medicin. Jeg har prøvet at være på fire forskellige præparater, og jeg blev psykotisk af medicinen og kunne ingenting, så jeg vil ikke have den,” siger Vivian Warrad.
Hun fik beskeden i mandags den 23. marts, hvor psykiater Jesper Riise oplyste hende om, at hun ville få en frisk start med en ny psykiater og specialpsykolog. Det fremgår af lydoptagelser, som Vivian Warrad har foretaget. I journalen kan man læse følgende:
Patienten informeres om at der ikke ind til videre påbegyndes antipsykotisk medicinsk behandling da der på afsnit A2 vil være fokus på samtale med overlæge og specialpsykolog med fokus på nuværende psykosediagnose.
Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen har den 43-årige kvinde opdaget, at journalnotater udgør en magtfaktor i psykiatrien. Hun mener, at de ofte er subjektive fremfor faglige og korrekte, og at de har til formål at legitimere psykiatriens handlinger fremfor at hjælpe hende. Når hun råber eller hæver stemmen og taler meget, fordi hun er vred over det, der sker, bliver det i journalen beskrevet som, at hun er; Læderet i kontakten.
Vivian Warrads indvendinger mod journalskrivningen fremgår den 3. oktober:
Patienten siger, at hun er uenig i de notater, som FACT har skrevet om hende, og hun mener, at samtalerne ofte bliver formuleret, som om hun fejler noget. Patienten oplever, at notaterne giver et forkert billede af hende.
Med den erfaring ved hun ikke helt, om hun tør være glad og tro på, at psykiatrien reelt vil give hende en frisk begyndelse.
”Jeg kan være bekymret og urolig for det, for jeg kender dem, og har mistet tilliden til, at de vil mig det godt. Men nu vil jeg lade det komme an på en prøve og forsøge at indgå i et positivt samarbejde med den nye psykiater og psykolog,” fortæller Vivian Warrad.
Læs også artiklen om hvordan det er at være på en lukket afdeling
Meget interessant- min umiddelbare tanke er, at jeres samarbejde og offentliggørelsen af Vivians historie har haft indflydelse på den ændrede behandlingstrategi.
Tænk hvis alle, som oplever sig fejldiagnosticeret og fejlbehandlet gives en mulighed som denne, da vil der måske alligevel ske vigtige forandringer i magtforholdet mellem psykiateren og borgeren.
Psykiatrien er kendt for at lukke sig om sig selv, og de menneskelige omkostninger ved tvangsmedicinering, overgreb og sygeliggørelse er enorme for den enkelte.
I mange tilfælde udskammes og pacificeres folk, helt uden mulighed for, og overskud til at søge hjælp udenfor systemet. Også skamfølelse over at være påtvunget dybt ydmygende og umyndiggørende overgreb kan være så voldsom, at man ikke tør kontakte f.eks. en journalist.
Desuden er der en berøringsangst hos medierne i.f.t. psykiatriens mørke side, som ofte kommer til udtryk i yderligere nedgørelse om negativ omtale af ofrene for tvang og overgreb.
Uden at kende baggrunden for sagens begyndelse, vil jeg mene, at de involverede her har gjort et godt stykke arbejde.
Politikerne, som tillader tvang og fejlbehandlinger, overgreb og sygeliggørelse i Psykiatrien SKAL efter min mening bidrage til en ændring af lovgivningen, så kun reelt farlige mennesker må pacificeres medicinsk.
Vi skal ikke affinde os i den autoritetstro ” falden på halen” for psykiaterne, vågn dog op politikere og lyt til befolkningen, også de mange som siger NEJ til psykofarmaka og overgreb. Faktum er jo, at mange bliver syge af psykofarmaka, og at tvangsbehandling kan medføre livslange traumer og handicap.