To ledende psykiatere fra Psykiatrisk Center Amager er blevet politianmeldt for en række ulovlige test og kropsvisiteringer.
Af Gitte Rebsdorf
De to ledende psykiatere Nina Foli-Andersen og Jesper Riise er blevet politianmeldt for, at der er blevet foretaget en række ulovlige urinprøver og kropsvisiteringer af Vivian Warrad, som er tvangsindlagt på Psykiatrisk Center Amager.
”Psykiatriloven er meget klar på det her område. Det er ikke lovligt rutinemæssigt at foretage hverken urintest eller kropsvisiteringer,” fastslår advokat Kaaveh Piroz fra advokatfirmaet Piroz.
Hans klient Vivian Warrad har sidste år skullet aflægge urinprøver op til tre gange ugentligt i en periode på mindst seks måneder, både under og efter tvangsindlæggelse på Psykiatrisk Center Amager. Det kan dokumenteres i Vivian Warrads sag, hvor det også fremgår, at prøverne har været negative.
”Problemet med de ulovlige urinprøver viser sig allerede i en mail fra marts sidste år, og af den fremgår det, at det er Nina Foli-Andersen, der foranlediger prøverne,” siger Kaaveh Piroz.
Af mailen, som PsykiatriAvisen er i besiddelse af, fremgår det videre, at urinprøverne bliver taget for at teste om patienten er påvirket af euforiserende stoffer, og at prøverne er en belastning for Vivian Warrad.
”Hun bliver mødt med mistro og udsat for en nedværdigende behandling,” står der i mailen fra socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Psykiatri med egne regler
Ifølge Kaaveh Piroz er der et generelt problem i psykiatrien med, at reglerne ikke bliver overholdt, og at man også i nogle tilfælde opfinder regler til lejligheden.
”I psykiatrien agerer man nogle gange som, at man befinder sig i et vakuum i forhold til resten af samfundet, og det er bekymrende, da det ikke er alle patienter, som har mulighed for at have en advokat,” siger han.
Patienter kan blive udsat for at skulle efterleve regler, som ikke findes i resten af samfundet, som når en ansat i retspsykiatrien fortæller en patient, at han ikke må gå med solbriller indendøre, sådan som det fremgår af et You Tube klip
Problemet med psykiatriens egne regler er beskrevet i en rapport fra Ombudsmanden, som udkom i 2020. Rapporten, Tvivlsom hjemmel til indgreb på psykiatriske afdelinger beskriver, hvordan mange afdelinger foretager rutinemæssige kropsvisiteringer, og at de har deres egne husordener, som tillader, at patienterne får frataget deres mobiltelefoner eller computere.
”Men det er ikke en rapport, der for alvor har løst problemet,” mener advokaten med speciale i psykiatriret.
Visiteret uden begrundelse
I Vivian Warrads sag er også den ledende psykiater Jesper Riise blevet politianmeldt. Det er sket i februar i år, og fordi Vivian Warrad har været udsat for kropsvisiteringer, som der ifølge advokat Kaaveh Piroz ikke er hjemmel til i psykiatriloven.
”Vi har optagelser, der viser, at psykiateren er klar over, at rutinemæssige prøver ikke er lovlige,” fortæller advokaten.
Kropsvisiteringerne sker for at forhindre at der kommer stoffer på afdelingen. Ifølge Vivian Warrad er der en udbredt brug af stoffer i psykiatrien, og det hænger sammen med, at folk har det skidt.
”De bivirkninger og den uro, folk oplever ved at være indlagt og ved at blive medicineret, forsøger mange at dæmpe ved at bruge stoffer. Men stofferne behøver ikke komme ind med patienterne. De kan vel også komme ind med en ansat,” mener hun.
Hun blev senest kropsviseret den 15. februar, da hun kom tilbage fra udgang. Ifølge VivianWarrad skete det uden nogen begrundelse.
”Fire medarbejdere stod klar med handsker på, og der var gjort et rum klar til at undersøge mig. Jeg fik besked om, at jeg skulle tjekkes og blev bedt om at tømme mine lommer og aflevere mine ejendele. Jeg blev kropsvisiteret, og det var alt sammen meget ubehageligt,” siger hun.
Straffen for at foretage ulovlige urinprøver eller kropsvisiteringer vil typisk være en bøde, oplyser advokat Kaaveh Piroz.
”Det er ikke et område, som der er særlig megen fokus på. Tilgangen er lidt, at der er tale om syge mennesker, som skal blive raske.”
Presseafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at man ikke har nogen kommentarer i sagen.
Du kan læse mere om Vivian Warrads sag i psykiatrien her
Journalistik er ikke gratis, og hvis du synes denne artikel er vigtig og interessant, kan du støtte arbejdet på PsykiatriAvisen her
I næste udgave af PsykiatriAvisen kan du læse om, hvordan det er at være på en lukket psykiatrisk afdeling.
Jeg kan ikke lade være at tænke, at det udefra set, virker som om, at advokaten her, vel foranlediget af hans klient, forsøger at finde et ” musehul” at krybe igennem, for at skabe blot lidt retfærdighed i et system, som mange i dag erkender begår overgreb på overgreb mod tvangsindlagte i psykiatrien!?
Det lyder jo på mange måder som sund fornuft, at sørge for at der ikke kommer stoffer ind i psykiatrien, men på den anden side virker det paradoksalt, for findes der nogetsted i DK, hvor stoffer er mere udbredt!? I psykiatrisk regi kaldes de anvendte stoffer typisk psykofarmaka, men kan ikke desto mindre både tage livet af folk, smadre hjernefunktioner og resultere i dybe traumer og livslange handicap!.
Naturligvis skal der ikke findes farlige stoffer i sundhedsvæsenet- og jeg ser for mig et fremtidigt sundhedsvæsen hellere skal være et fristed, et rekreations og opholdssted, hvor mennesker i livskrise frivilligt kan bede om hjælp, søge viden, omsorg, og støtte til at håndtere tilværelsens udfordringer. Og der mener jeg ikke, at udefra kommende stoffer må være en del af forløbet, ikke mindst fordi stoffer frarøver mennesker deres sunde fornuft og hjernekapacitet, og blot er en flugt fra virkeligheden.
Nu fremgår det ikke hvorfor klienten har fået en behandlingsdom, hvilket jeg faktisk finder kan have relevans for sagen!? Derfor er det svært som læser at forholde sig til sagen.
Vil ønske at fokus i stedet kan være på de gennemgående problemer med tvang og magtmisbrug i psykiatrien, samt behovet for udvikling af reel indsigt i det enkelte individs udfordringer og muligheder.
Sandheden er jo at der i DK ER et behov for at ændre praksis i behandlingen af mennesker med psykiske udfordringer/ livskriser, og at de ansatte i psykiatrien i vid udstrækning bidrager til at nedbryde mere end de opbygger. Jeg siger ikke at dette gælder i alle tilfælde, for jeg kender også mennesker som har udtrykt at de har oplevet sig hjulpet.
Personligt stiller jeg dog spørgsmålstegn ved, om ikke også flertalket af de i længden vil have større gavn af et forløb uden brug af psykofarmaka.
Det kommer alt for ofte til at handle om jura end virkeligheden, fordi “vores” politikere ikke har evnet at skabe sunde, menneskeværdige rammer i alle dele af sundhedsvæsenet.
Der er vildt meget at arbejde med for den kommende regering, også på dette område.
Men også for hver af os som borgere i dette land, for vi kan jo vælge at leve og udvikle større bevidsthed egne og hinandens udfordringer og evner. Det kræver selvindsigt, dyb reflektion, mod og rummelighed af os hver især, men samtidig kan vi altså ikke bare forvente at der altid står nogen og venter med åbne arme og fjerner hver en skyld, hvert et problem vi har på vores livsvej. Vi må selv tage ansvaret for egne handlinger og være villige til at udvikle os og lære hele livet, samt lære at skabe hvile i os selv.