Borgerne og ikke systemet bør være i centrum, mener LA-politiker, som vil have indført forvaltningsdomstole for at sikre borgernes retssikkerhed.
Af Gitte Rebsdorf
Borgere som er fanget på psykiatriske bosteder, hvor de ikke ønsker at være eller forældre, som har fået tvangsfjernet deres børn, kan måske se frem til bedre vilkår.
Et flertal uden om regeringen bestående af Alternativet, Liberal Alliance, DF og Konservative vil have undersøgt om såkaldte forvaltningsdomstole kan være med til at sikre borgernes retssikkerhed, når der bliver truffet afgørelse i kommuner og ankestyrelse.
”Det nuværende system fungerer ikke, og borgernes retssikkerhed er under pres. Der sker mange fejl og lovbrud, og borgerne venter alt for længe på at få afgørelser i deres sager,” siger Liberal Alliances social- og kulturordfører, Katrine Daugaard.
Forvaltningsdomstole er kendt i mange andre europæiske lande som Tyskland, Holland og Belgien, og en ekspertgruppe skal nu i gang med at undersøge, hvordan man kan implementere forvaltningsdomstole i Danmark.
Privatpraktiserende socialrådgiver møder Marianne Stein ser et tydeligt behov. Hun møder i sit arbejde mennesker med psykiatriske diagnoser, som er fanget i systemet.
”De fleste kommer til mig, når de har cyklet rundt i systemet i lang tid og når de ikke kan mere. Så træder deres familie eller andre måske til og betaler for, at de kan få hjælp. Men det jeg ser er, at folk får det værre af at være i systemet, nogen bliver syge af det og tør ikke engang læse breve fra myndighederne længere,” fortæller hun.
Systemet fremfor borgere
Ifølge Katrine Daugaard fra Liberal Alliance er der tale om et stort og overset problem. Hun peger på, at det i særlig grad er udsatte borgere, som er ramt af en forvaltningspraksis, som hidtil ikke er kendt i det danske samfund.
”Vi har stor fokus på, hvordan vilkårene er for de mennesker, som arbejder i systemet, men når det kommer til de mennesker, som det hele handler om, er der ofte ingen bevågenhed. Det ønsker vi at ændre, så borgerne og ikke systemet er i centrum. Der er ofte tale om mennesker, der ikke har så mange ressourcer og som ikke selv kan råbe op. Når man fortæller om, hvad der foregår, tror mange, at man lyver, ” siger hun.
Med opbakning fra Konservative er det lykkedes for de tre partier, der har fremsat beslutningsforslaget af få flertal for at en undersøgelse kan gå i gang
”Vi mener, at det er en god ide at få det undersøgt. Borgernes retssikkerhed vægter højt hos os, og vi ved, at der er problemer med ankestyrelsen og at arbejdet går for langsomt,” siger de konservatives socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen.
Socialrådgiver Marianne Stein peger på, at det er vigtigt, at forvaltningsdomstolene reelt også kommer til at være en forbedring for borgerne.
”Det er afgørende at forvaltningsdomstolene kan arbejde hurtigt, så folk ikke bare skal ud i en ny og langvarig proces, og at det bliver muligt at opnå fri proces til at føre sagerne,” siger hun.
Hvordan forvaltningsdomstole kan fungere i praksis, skal en ekspertgruppe nu i gang med at undersøge, herunder også hvilke fordele og ulemper der er. Ekspertgruppens mandat og kommissorium vil blive fastlagt af Social og Boligministeriet. Arbejdet skal være afsluttet inden midten af 2027.
Læs også artiklen om, hvordan magtbeføjelserne overfor svage borgere er blevet øget.
Det lyder meget ” teknisk” med en forvaltnings domstol, og dens praksis er, for mig at se, endnu et tiltag, som skal lappe EFTER at overgreb fra statens side ER sket!?
Enhver som har været i berøring med psykiatrien må have erfaret hvor meget “juristeri”, love og regler, og hvor lidt menneskelig indsigt, der ligger til grund for den måde mennesket bliver mødt af de ansatte mennesker, og hvordan lovgivningen tages til indtægt, når magtmidler tages i brug!
Mit hjerte græder når jeg hører mennesker med taletid i medierne udtale sig om følelseslivet, som om det er noget som skal pakkes væk, enten ved “hjælp” af psykofarmaka, og ” de svageste i vores samfund- de ” psykisk syge”” spærres inde på lukkede afdelinger, uden mulighed og ret til at leve EGET liv, underlagt livsbetingelser, som på INGEN måde nærer hverken hjerne, hjerte eller den enkeltes sundhedstilstand. Tværtimod forhindres livsudfoldelse, personlig udvikling, samt nærvær i de menneskelige relationer, som ellers kan rumme muligheden for reelle helende samtaler og samvær.
Et menneske trækkes ud af sin familie, det kan være en lillesøster, en partner, en mor eller et barnebarn. Det er et menneske, som ufrivilligt ender med at komme til at bære hele familiens, samfundets, systemets, verdens smerte, gennem dybe afsavn, udsat for et langt overgreb, fra et samfund, som finder det belejligt at se individet som repræsentant for ” det syge”, “det sindsyge”. Alt imens de som skaber en syg verden, dagligt får sprøjtet deres syge syn på mennesker og menneskers behov, ud i verdenspressens spalter.. Tjek selv hvilke emner og personer ( det gør du sandsynligvis allerede!?) der skrives om, alene i DK.
Jeg vil OPFORDRE alle politikere, til i stedet for at fokusere på lappe løsninger, reelt at skabe et rum, ikke et afgrænset et, som vi ser det bag psykiatriens mure, men helt ud i alle hjørner og cirkler af vores samfund, og helt ind i politikkernes eget ringhjørne, hvor VI ALLE gives mandat til at blive hørt. Vi skal give plads til ÆRLIGE ord, samtaler, men også til at vi alle kan være tavse, når vi ikke lige har noget at sige.
Jeg drømmer om gensidigt respektfulde rum, som kan rumme os alle, for jeg tror på – det er min personlige erfaring – at når vi føler os velkomne i verden, når vi giver hinanden plads til såvel reflektion og personlig udvikling, og at udtrykke os og til at lytte – med og uden ord, da VOKSER vi, da LÆRER vi, da MÆRKER vi at vi faktisk kan VÆRE her … og vi begynder at række ud, involvere os, bidrage med alt vi er.
For nogen kan det være, at det at vrikke med en storetå, sender en impuls til hjernen, som sætter gang i en række af genkendelige kropslige processer – helt banalt måske for en person, som i sit liv tror på sig selv og er med til at sætte rammer for alles liv, uden dybere forståelse for hvad der sker I krop, sind og sjæl på et dybere plan for at nå dertil.
Der er så mange aspekter af livet, som kun de af os, som giver plads og tager os tid til at mærke, sanse, føle, reflektere og forsøge at forstå, reelt tillægger betydning for hvordan vi fungerer og lever livet.
Vi er mange, som ikke kan præstere når vi tvinges, når vi er pressede, men vi er her, vi lever, vi har måske tilmed noget livsvigtigt at bidrage med. Men det kræver at vi bliver mødt med respekt, uden en masse forudbestemte dagsordener og agendaer.
Jeg tror, at alle mennesker ønsker at være dem vi hver især er, og i virkeligheden kan vi kun netop det.
Ps: Jeg øver mig selv i både at være den jeg er, og skabe rum for at andre også kan være dig selv – tror det er en livslang læreproces ❤️.