Sidste år mistede 115 mennesker livet i psykiatrien som følge af selvmord uden stor offentlig bevågenhed. Men på afsnit C i Randers er en psykiater med en anderledes tilgang til psykiatri blevet fyret og eksponeret efter at være anklaget for at have begået alvorlige behandlingsfejl med selvmord til følge. Men ifølge en aktindsigt og flere kilder i sagen, var der slet ikke noget selvmord blandt 12 patientsager.
Af Gitte Rebsdorf
Da en psykiater fra Randers sidste efterår blev fyret for at have begået alvorlige behandlingsfejl og senere politianmeldt af Region Midtjylland, var der ikke sparet på dramatikken.
Et blodigt spor af anklager følger psykiater og tidligere ledende overlæge xxxxx. I skrivende stund bliver mindst 12 patientforløb dissekeret på skrivebordene ved sundhedsvæsenets betroede vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed. Blandt sagerne er et selvmord og to drabsforsøg. Det bekræfter Region Midtjylland i en mail til Frihedsbrevet.
Sådan skrev onlinemediet Frihedsbrevet den 5. september sidste år og flere medier, herunder DR, fulgte efter med historier om, at anklagerne mod psykiateren, KKS, havde ført til, at 1500 journaler skulle gennemgås for fejl. Sagen kulminerede i november, hvor KKS, der er kendt for en anderledes tilgang til psykiatri, blev politianmeldt og eksponeret i stort set alle medier.
Men her et år efter falder historien fra hinanden på flere områder. I de mange dokumenter, som PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, har det ikke været muligt at identificere noget selvmord blandt de 12 sager, som Frihedsbrevet omtalte den 5. september sidste år. Det bliver bekræftet af flere kilder i sagen.
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at stille op til interview, men når de bliver spurgt, om de kan bekræfte, at der var selvmord blandt de 12 sager, er svaret nej.
”Det kan vi ikke bekræfte,” skriver styrelsen i et mailsvar.
Randers psykiateren, KKS, ønsker heller ikke at stille op til interview, men han afviser også, at der skulle være selvmord blandt de 12 patientsager, og skriver i et skriftligt svar.
”og jeg er heller ikke blevet partshørt om selvmord.”
Sagen kort
• Skandalesagen fra Randers handler om en psykiater, som har forsøgt at gå nye veje og som offentligt har udtalt, at psykiatrien ikke har brug for flere penge og senge.
• At anonyme kolleger igennem flere år har været modstandere af psykiaterens anderledes tilgang, og at de har skrevet anonyme bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed
• At Styrelsen for Patientsikkerhed allerede i 2019 tilbageviste bekymringshenvendelser over KKS
• At Region Midtjylland har bakket op om KKS modstandere og har iværksat en granskning af omkring 150 af hans patientjournaler
• At Region Midtjylland har bedt en række auditører, som er kritiseret for ikke at være uvildige, om at være dommere i sagen mod KKS
• At Region Midtjylland i november sidste år politianmeldte psykiateren og at psykiateren endte som tophistorie på mange medier
• At statsadvokaten i september 2025 stoppede efterforskningen i sagen efter at Styrelsen for Patientsikkerhed havde udtalt, at de ikke ville have politianmeldt psykiateren
• At psykiaterens arbejde er blevet kædet sammen med vold og selvmord uden dokumentation og uden perspektiver om, at der er masser af vold og selvmord i psykiatrien.
• At Frihedsbrevet har skrevet, at der var selvmord blandt 12 patientsager hos Styrelsen for Patientsikkerhed, selv om det ikke var tilfældet.
• At det ikke er første gang, at folk der forsøger at få et nyt perspektiv på psykiatri, bliver mødt med voldsom modstand
+
PsykiatriAvisen har forgæves forsøgt at få et interview med Frihedsbrevet for at få svar på, hvor dokumentationen er for, at der blandt 12 sager hos Styrelsen for Patientsikkerhed skulle have været selvmord. Først efter offentliggørelse er onlinemediet vendt tilbage med et krav om, at få et skriftlig svar medtaget. De mener PsykiatriAvisens præmis er forkert og skriver:
”Der var et selvmord blandt de patientforløb, der blev sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed efter den første whistleblowerhenvendelse. Det kan Frihedsbrevet dokumentere, fordi vi har fået henvendelsen udleveret i sin helhed. I henvendelsen var der 12 patientforløb med CPR-numre og et 13. forløb, der kun var forsynet med en kvindes for- og efternavn. Kvinden begik selvmord i 2021.”
Frihedsbrevets svar er i strid med, at Styrelsen for Patientsikkerhed har afvist, at der var selvmord blandt disse sager, hvilket bliver bekræftet af andre kilder i sagen.
Statsadvokaten har da også for nylig stoppet efterforskningen i sagen mod Randers psykiateren, sådan som PsykiatriAvisen har beskrevet det. Det er sket efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt, at de ikke ville have politianmeldt ham.
”Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået et meget stort journalmateriale og har fremsendt en udtalelse, hvor det blandt andet fremgår, at de ikke særskilt ville have politianmeldt overlægen, og på den baggrund vurderer vi, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen,” sådan sagde specialanklager hos statsadvokaten, Johnnie Nymann til PsykiatriAvisen den 9. september i år.
Styrelsen for Patientsikkerhed har alene givet den fyrede psykiater et fagligt påbud og sat ham under skærpet tilsyn på baggrund af mangelfuld journalføring og behandlingsplaner.
Med til beskyldningerne om selvmord, hører at selvmord langt fra er en sjældenhed i psykiatrien. Mindst 115 mennesker mistede sidste år livet i psykiatrien som følge af selvmord. Det fremgår af Dansk Patientsikkerhedsdatabases årsberetning fra 2024. Men hvad er det for et selvmord, som Randers psykiateren skulle være årsag til? Og hvorfor er dette selvmord så alvorligt, at det medfører fyring og eksponering i alle medier, mens de andre 114 selvmord ikke gør det?
Det ville PsykiatriAvisen gerne have spurgt formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, (S) om. Men han ønsker ikke at stille op til interview.
Kollegial uenighed
Sagen mod KKS handler om, at han igennem flere år er blevet mødt med modstand for sin anderledes tilgang, og sagen mod ham er blevet til, efter at en række anonyme kolleger har sået tvivl om hans faglige virke i psykiatrien, og skrevet en række bekymringshenvendelser om ham. De er, som det fremgår af dokumenter i sagen, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i oprørte over, at han har en anderledes tilgang til behandlingen:
”Overordnet set er indtrykket, at KKS har en meget atypisk tilgang, som ikke er kendetegnende for en psykiatrisk afdeling. Der er indtryk af, at der er en meget åben dør, hvor selv farlige patienter må forlade afdelingen efter kort tids indlæggelse.”
”Der er ingen medicinsk behandling i form af antipsykotika”
Men som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, er det ikke en faglig fejl at bruge lidt eller ingen medicin. Folketinget har tilmed i flere omgange besluttet at indføre forsøg med medicinfri behandling i psykiatrien efter årelange ønsker fra patienter. Desuden fremgår det af såvel forskning som vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, at psykofarmaka ikke altid gavner og har effekt.
Som det er set tidligere, slår psykiatrien ofte hårdt ned på dem, der udfordrer psykiatriens definitionsret og speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen, har tidligere udtalt til PsykiatriAvisen, at det ikke falder i god jord at udtale offentligt, at psykiatrien ikke har brug for flere penge og senge, sådan som KKS har gjort det.
Mangler faglighed
Sagen mod KKS bliver kritiseret for manglende faglighed og gennemsigtighed. Kritikken kommer fra Foreningen af Speciallæger, FAS, som har repræsenteret KKS i sagen. Det fremgår af et høringssvar, som indgår i et dokument, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i:
”at der ikke er tilvejebragt et retvisende faktuelt grundlag eller har været en proces, der berettiger den ansættelsesretlige sanktion, som Psykiatrien i Region Midtjylland påtænker.
Den kritik KKS kolleger fremsætter er da også følelsesladet fremfor faktuel, som når en af de auditører, Region Midtjylland har ansat til at vurdere KKS arbejde i et dokument, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, udtaler:
”Jeg kan næsten ikke holde ud at være vidne til, at han ikke stoppes. Når styrelsen ikke kan finde ud af at gøre deres arbejde, kan man så ikke melde ham til politiet? Eller bede retslægerådet vurdere hans arbejde? ”
Det har i sig selv været et anliggende, hvem man kunne få til at vurdere KKS arbejde, fremgår det af dokumenter i sagen, PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, og de auditører, som Region Midtjylland har hyret til at vurdere KKS arbejde, er, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen ikke uvildige og upartiske.
Det viser en liste over auditører, som PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i, og som er blevet forelagt speciallæge i psykiatri Asker Stig Nielsen
”Det er systemets mænd, der har fået opgaven, og det er næsten givet på forhånd, at de vil finde fejl. Men hvad mon der ville være sket, hvis de selv var blevet kigget efter i sømmene? Eller hvis andre områder i psykiatrien var blevet undersøgt. Det her har jo næsten et kafkask niveau,” sådan sagde Asker Stig Nielsen til PsykiatriAvisen den 5. september i år.
Kritikken af KKS går så vidt, at hans arbejde i Frihedsbrevets artikel fra den 5. september bliver kædet sammen med selvmord:
Frihedsbrevet er bekendt med patientens identitet, der to år efter klagen begik selvmord. Frem til selvmordet var patienten i behandling hos Kristian Kærup Sloth.
Men hvorfor og hvordan KKS arbejde skulle være årsag til selvmord og være ringere end i resten af psykiatrien fremgår ikke, og er heller ikke dokumenteret.
Frihedsbrevet skrev alene, at Region Midtjylland bekræfter, at der blandt de 12 patientsager er et selvmord, og at de kendte til denne patients identitet.
PsykiatriAvisen kender også denne patients identitet, men hverken skriftlige eller mundtlige kilder kan bekræfte, at patientens død skulle være et selvmord eller forbundet med KKS arbejde. Når der sker selvmord i psykiatrien, vil det typisk blive indberettet som en utilsigtet hændelse, UTH. Spørgsmålet er, om der foreligger en sådan indberetning.
24 selvmord i Randers
I Regionspsykiatrien i Randers er der sammenlagt indberettet 24 selvmord på de tre afsnit, B, C og D i løbet af en fireårig periode fra 2020 til 2024. Det fremgår af en aktindsigt fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Instituttet har dog afvist at udspecificere tallene på de enkelte afsnit med en begrundelsen om, at det så ville blive for personfølsomt, så det dermed er umuligt at få svar på om der har været selvmord på afsnit C, hvor KKS arbejdede.
”Vi kan oplyse, at der er så få indberettede utilsigtede hændelser på flere af de specifikke enheder, at data bliver identificerbar,” skriver Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i et skriftligt svar på, hvorfor de har sammenlagt tallene på afsnit B C og D så det ikke er muligt at se, om der overhovedet har været selvmord på afsnit C, hvor KKS var overlæge. Han afviser, at dette skulle have været tilfældet.
Hvis det er sandt, har der altså i en fireårig periode fra 2020 til 2024 været 24 selvmord på afsnit B og D, hvor KKS kolleger var ansat, uden at det har givet anledning til debat eller kritik af nogen art.
Tallene giver ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange selvmord, der rent faktisk er i psykiatrien, for der kan være tilfælde, hvor personalet ikke har indberettet de utilsigtede hændelser, fremgår det af årsrapporten.
Danmark indførte i 2004 en lov om patientsikkerhed, som betyder at sundhedspersoner har pligt til at rapportere, når der sker utilsigtede hændelser, UTH, i sundhedsvæsenet. Målet med loven er som det fremgår af årsrapporten at forhindre nye tilfælde af fejl i sundhedsvæsenet.
I 2024 blev der indberettet 892 utilsigtede hændelser, UTH, med selvmord eller selvskade, heraf var var 115 med dødelig udgang.
Mange år i psykiatrien
Den patient, som ifølge Frihedsbrevet endte med at dø eller begå selvmord, mens patienten var i behandling hos Kristian Kærup Sloth, havde været patient i psykiatrien igennem flere årtier, og havde også været på mange andre psykiatriske afdelinger end afsnit C i Randers. Men deres rolle indgår ikke i sagen, som den er fremstillet i Frihedsbrevet.
Det var en kollega til KKS, som sendte en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, og Frihedsbrevet beskriver sagen således:
”Allerede i 2019 kom den første advarsel om overlægens kontroversielle og i værste fald farlige tilgang til at behandle psykiatriske patienter. En ansat på Afsnit C slog alarm i en sag, der drejede sig om liv og død.”
Den dramatiske beskrivelse står i skærende kontrast til, at Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende frikendte KKS. Det fremgår af en afgørelse fra december 2019, hvor styrelsen skriver:
Styrelsen vurderer på baggrund af sagens oplysninger, at den ikke giver anledning til nogen som helst form for bekymring for patientsikkerheden for dine patienter og heller ikke for den faglige standard i øvrigt på din afdeling.
I den anonyme bekymringshenvendelse fra 2019 skriver KKS kollega:
”Patienten er efter oprettelse af afsnit C skiftet over til os. Overlægen her – xxxxx, er meget medicinmodstander. Han har derfor trappet hende ud af medicinsk behandling, og stoppet hendes ECT behandlinger, som hun har fået i årevis og været velbehandlet på.”
KKS ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at han ikke er enig:
”Jeg vil ikke udtale mig om specifikke patientforløb. Til gengæld kan jeg sige, at anonyme udtalelser kan være lodrette løgne eller afspejle sandheden – eller alt andet derimellem. Det udsagn som jeg her præsenteres for, afspejler ikke sandheden.”
Skandalesagen fra Randers efterlader mange vigtige og ubesvarede spørgsmål: Hvorfor er patienten, som døde – måske som følge af selvmord – ikke for længst blevet rask? Hvorfor har årtiers behandling i psykiatrien ikke virket?
Tilbage er også et helt overordnet anliggende; nemlig hvilken behandlingstilgang, er bedst; den som den nu fyrede Randers psykiater forsøgte at få implementeret? Eller den gængse behandling i psykiatrien?
Men som speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen har udtalt, så har skandalesagen ikke gjort os klogere:
”Det er svært at se perspektivet med sagen, der har karakter af en skueproces. Det er i hvert fald ikke på den måde psykiatrien bliver forbedret. Man kunne i stedet have taget alvorligt, hvad der er i spil, når nogen med kritisk sans går andre veje.”
Tak for opfølgning på ” sagen fra Randers”.
Din artikel virker super grundig, jeg vil Personligt henvise alle jeg kender, som har fulgt ” sagen”, tjekke ind på Psykiatri avisen og læse med.
Desværre har patienter i psykiatrien sjældent et frit valg, mellem forskellige behandlere og disses forskellige menneskesyn, evner og behandlings strategier, tænk om vi i Dk, i det mindste ku’ nå dertil.
Mit store ønske for danskerne, er at mange flere fagfolk, fra Psykologer til Kropsterapeuter, Zoneterapeuter, Natur kyndige, kunstnere o.s.v. inddrages i behandlings tilbud i Sundhedsvæsenet, og at psykiaterne fratages deres forældede enevældige magt til at fylde livsfarlig kemi i borgerne, uden disses accept.