Forældre har mistet voksne børn i psykiatrien efter medicinering med psykofarmaka, uden at det fik konsekvenser. Men i Randers er en psykiater med en anderledes tilgang til psykiatri blevet fyret for at have trappet en patient ud af medicin. Psykiatrien beskytter sine egne faginteresser fremfor patienternes, mener kritiker.
Af Gitte Rebsdorf
Mens en psykiater fra Randers er blevet fyret for at trappe en en patient ud af Leponex og have begået andre behandlingsfejl, er andre psykiatere gået fri, selv om patienter er døde efter at være blevet medicineret med psykofarmaka.
Da Dorrit Cato Christensen i 2005 mistede sin datter i psykiatrien, skete det uden, at der blev placeret et ansvar.
”Alle blev frikendt, og det hed sig, at deres arbejde var indenfor god faglig standard. Jeg klagede og klagede, og jeg mener, at særligt en psykiater var ansvarlig for min datters død. Men jeg kunne intet stille op, og fik at vide at min datter havde brug for medicinen, men det var den, hun døde af,” siger Dorrit Cato Christensen, der efterfølgende har skrevet bogen, ”Kære Luise”.
Dorrit Cato Christensens datter døde den 15. juli 2005, 32 år gammel, efter, at hun havde fået en cocktail af flere forskellige typer psykofarmaka. Efterfølgende udtalte en førende ekspert, at den unge kvinde døde af medicineringen:
”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun fik de kramper, som hun døde af, fordi hun fik flere forskellige slags medicin mod sin sindssygdom,” udtalte professor og farmakolog Kim Brøsen, til Nyhedsavisen.
Men hvorfor skal en psykiater, der har trappet en patient ud af det potente neuroleptika, Leponex, fyres, mens psykiatere, der har ordineret store mængder psykofarmaka gå fri?
Det ville vi gerne have spurgt formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft om. Men Merete Nordentoft er ikke vendt tilbage.
Formanden for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Else Søjmark (S) har heller ikke ønsket at stille op til interview. Hun skriver i et mailsvar, at kvaliteteten i behandlingen er i top.
“Regionen udfører behandling af høj lægefaglig standard på baggrund af Sundhedstyrelsens retningslinjer. Så hvis en læge ikke lever op til disse retningslinjer, skal ledelsen naturligvis reagere.”

Else Søjmark (S) mener der er en høj faglig standard i psykiatrien
Foto Niels Åge Skovbo
En profession der beskytter sig selv fremfor patienterne
Fyringen af psykiateren, KKS, som er kendt for at have en anderledes tilgang til sit fag, er som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen blevet kritiseret fra flere sider. Dorrit Cato Christensen er enig i kritikken.
”Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han har været en torn i øjet på psykiatrien, at han har været én, de ikke kunne lide. Ellers ville de ikke have angrebet ham men have beskyttet ham,” siger hun.
Også den amerikanske videnskabsjournalist, Robert Whitaker, som står bag madinamarica.com. rejser kritik af psykiatrien.
”Det triste ved psykiatriens praksis er, at den sætter sit eget narrativ og egne faginteresser højere, end patienternes interesser. Det ser også ud til at være tilfældet med sagen fra Danmark, hvor en psykiater havde en anderledes behandlingstilgang, og hvor hans kolleger opfattede det som en trussel og udstødte ham, endda ved at politianmelde ham,” siger Robert Whitaker.
Speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen, er enig og mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at sagen mod den fyrede psykiater, KKS, er forfejlet og ærgerlig.
”Det kan godt være, at han er for skødesløs i sit arbejde med journalføring og behandlingsplaner, men han sætter fingeren på noget vigtigt; nemlig om vi bruger ressourcerne godt nok. Det er svært at se perspektivet med sagen, der har karakter af en skueproces. Det er i hvert fald ikke på den måde psykiatrien bliver forbedret. Man kunne i stedet have taget alvorligt, hvad der er på spil, når nogen med kritisk sans går andre veje.”
Sagen mod Randers psykiateren begyndte for et år siden, efter at Frihedsbrevet havde skrevet en historie om, at han stod bag behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien i Randers, og at der i disse 12 sager skulle have været patientforløb, med selvmord, drabsforsøg og voldelige overfald.
Men som flere kilder har udtalt til PsykiatriAvisen, kan sagen mod den fyrede psykiater hænge sammen med, at han har en anderledes tilgang til psykiatri. Han har offentligt udtalt, at der ikke er brug for flere penge og senge, og sådanne udtalelser falder ikke i god jord hos den herskende psykiatri, der længe har forklaret psykiatriens problemer med manglende ressourcer.
Død i psykiatrien
Dorrit Cato Christensen er ikke den eneste forælder, som har mistet sin datter i psykiatrien. Det gjorde Helene Duelund Mortensen også, og begge sager har været beskrevet indgående i flere medier.
Datteren, Julie Duelund Mortensen havnede i psykiatrien, fordi hun var deprimeret, men det, der begyndte som en lidelse i den milde ende, blev hurtigt værre, efter at hun kom i psykiatrien, husker hendes mor.
”I begyndelsen fik vores datter samtaler hos en psykolog, men herefter blev hun henvist til OPUS, og der kom hurtigt meget medicin ind i billedet,” fortæller Helene Duelund Mortensen.
I 2008 døde Julie Duelund Mortensen efter at have været medicineret med Serdolect, kun 34 år gammel.
Neuroleptika påvirker hjertet, og det var også tilfældet da Julie Duelund Mortensen mistede livet:
”Jeg er tidligere sygeplejerske og kunne se på de EKG, der var taget, at der var noget helt galt. Vi politianmeldte sagen og klagede også til Patientklagenævnet, men det førte ikke noget med sig. Sagen blev afgjort den 16. november 2011 efter at have været behandlet af Sundhedsvæsenets af Disciplinærnævn. Psykiaterne slap med en reprimande,” fortæller Helene Duelund Mortensen.
Helene Duelund Mortensen har tidligere arbejdet aktivt på at gøre opmærksom på psykiatriens problemer og har sammen med en række andre aktører haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Hun var sammen med Dorrit Cato Christensen med til at stifte foreningen, Død i Psykiatrien. Men Helene Duelund Mortensen er helt ophørt med dette arbejde.
”Det er trist at opleve, at der ingen forbedringer er sket. At det i stedet er gået den modsatte vej, og efter det vi har været igennem, er jeg desværre blevet træt af at beskæftige mig med psykiatri,” siger hun.
Sagen mod den fyrede psykiater, der ønskede at gå nye veje, begyndte for et år siden. Frihedsbrevet skrev dengang, at mindst 12 patientforløb herunder et selvmord og to drabsforsøg blev vurderet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Men det har ikke været muligt at få et svar på, hvad status er på styrelsens gennemgang.
Senest har statsadvokaten droppet at rejse tiltale med psykiateren, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed efter en gennemgang af et stort journalmateriale har udtalt at de ikke særskilt ville have politianmeldt overlægen. På den baggrund har statsadvokaten vurderet, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen.







Det er desværre så sandt, som Helene Duelund er citeret for, at mennesker, som har været trukket gennem psykiatriens helvede, og efterfølgende har arbejdet hårdt både for selv at hele og bidrage til at skabe ændringer i psykiatrien, bliver trætte, fordi der INTET SKER.
Som offer for overgreb og fejlbehandling kæmper man i årevis dels for at overleve og blive fri for systemets skarpe kløer, dels for at hele sig selv og sin familie p.g.a. dybt traumatiske oplevelser, livstruende behandling og
påtvungen medicinering, og de fysiske handicap disse fejlbehandlinger har medført.
Man kæmper mod nogle autoritære systemer, lovgivningen, psykiaterne, politikerne, en stor del af befolkningen og medicinalindustrien for sine basale menneskerettigheder. Naturligvis bliver man træt i den situation, og naturligvis bliver de pårørende også trætte.
Jeg føler med de der ikke lykkedes med at komme fri af det psykiatriske systems ” faglige standarder” og dybt forældede tilgang til levende mennesker, de døde, de pårørende, og alle de der ender i et medicinsk morads, hvor de ikke længere kan mærke hvor deres grænser går, hvem de er, men langsomt nedbrydes fysisk, psykisk og åndeligt.
Psykofarmaka kan for den enkelte være livsfarligt, medføre livslange handicap, utallige fysiske og mentale symptomer, og selve tvangen, overgrebene generere dybe livslange traumer, på nøjagtig samme måde, som mennesker der under andre omstændigheder har været udsatte for fysiske, psykiske, verbale og kemiske overgreb!
Men i psykiatrien kaldes dette ” god faglig standard” !!
Jamen for h…… da, kan det siges tydeligere? Hvad skal der til før I kan forstå det, alle I som udøver, støtter og bidrager til disse overgreb ?
– og så var der praktiserende læge i
Fredericia
Stig Gerdes , der blev ruineret ved forgæves forsøg på at redde sin autorisation. Denne var han blevet frataget efter egenmægtigt at have
ændret en psykiatrisk medicinering,
hvorved patientens liv blev reddet –