Browse Tag

vejledning

Politikere vil have stoppet farlig medicinering

//

Psykiatriske patienter bliver stadig behandlet med flere typer antipsykotisk medicin, selv om det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Flere politikere vil have sundhedsministeren til at gribe ind.

Af Gitte Rebsdorf

 

Mindst 12.000 psykiatriske patienter bliver årligt behandlet i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som er kommet frem efter, at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan reglerne for medicinering bliver omgået.

Det får flere folketingspolitikere til at kræve, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer på banen. Fejlbehandlingen sker ved, at psykiatriske patienter fortsat bliver behandlet med flere typer antipsykotisk medicin samtidigt. Det kaldes i fagsprog for polyfarmaci. Men det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning.

– Psykiatere skal som alle andre i det danske sundhedsvæsen overholde gældende regler. Vi ved, at netop fejlmedicinering kan have fatale følger. Jeg vil tage sagen op med sundhedsministeren og har bedt ministeren om, at forholde sig til problemstillingen, skriver formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Jane Heitmann (V) i et mail svar til PsykiatriAvisen.

Også SFs medlem af udvalget, Trine Torp mener, at den praksis, der hersker, er uacceptabel.

– Hensigten med Sundhedsstyrelsens arbejde er netop, at de skal udstikke retningslinjer for, hvad der er god behandling, og det kan den enkelte læge ikke være hævet over. Derfor bør reglerne følges, siger hun.

Flere kilder har, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, oplyst, hvordan Sundhedsstyrelsens regler bliver omgået. Reglerne blev skærpet i 2014 efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci.

Herefter har styrelsen skærpet vejledningen både i forhold til polyfarmaci og til samtidig behandling med benzodiazepiner og antipsykotiske lægemidler, fordi denne form for medicinering er skadelig og livsfarlig. I vejledningen står der:

  • Lægen skal undgå samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner udover den akutte fase (1-2 uger), da behandlingen medfører øget risiko for død.
  • Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler (polyfarmaci) med‐ fører bedre effekt. Derimod ser det ud til, at polyfarmaci medfører flere bivirkninger.

Polyfarmaci fortsætter

Men disse anvisninger bliver ikke overholdt.  Medicineringen med polyfarmaci fortsætter i psykiatrien.

Omkring 12.000 personer var i 2018 i behandling med lavdosis Quetiapin også kendt som Seroquel samtidig med, at de fik mindst et andet antipsykotisk lægemiddel.  Behandlingen med lavdosis Quetiapin og mindst et andet antipsykotika er næsten fordoblet i perioden fra 2008-2018 fra 6.700 personer i 2008 til cirka 12.000 personer i 2018, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Hertil kommer, at 5461 personer i 2018 var i samtidig behandling med det gamle antipsykotiske middel Chlorprothixen også kendt som Truxal

Informationerne fremgår af et udvalgssvar, som Trine Torp har fået fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

– Tallene viser, at vi bør have mere fokus på dette område. I dag er der ingen systematisk overvågning af området, og det vil jeg tage op med ministeren. Vi ved heller ikke, hvordan det er gået med patienterne. Har de fået det bedre eller dårligere af behandlingen, siger Trine Torp.

Problemer med polyfarmaci, overmedicinering og dødsfald i psykiatrien er et tilbagevendende problem, og det har flere gange været beskrevet i pressen. Efter den såkaldte Glostrup sag, hvor det kom frem, at patienter fik store doser medicin langt over de anbefalede doser, udtalte tidligere sundhedsminister Astrid Kragh (S) i en artikel i Politiken i 2012, at hun agtede at indføre systematisk overvågning af medicineringen.

Men her otte år senere er der fortsat intet overblik over, hvordan den medicinske behandling af psykiatriske patienter foregår. Det fremgår af et andet udvalgssvar, hvor ministeren er blevet bedt om at oplyse, hvor mange patienter der i særlige tilfælde er i behandling med antipsykotisk medicin.

I Sundhedsstyrelsens vejledning står der, at man ikke må behandle med antipsykotisk polyfarmaci undtagen i særlige tilfælde. Hvor mange det udgør, kan sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke svare på, for tallene er ifølge Sundhedsdatastyrelsen ikke tilgængelige.

Men det er en fejl, at myndighederne ikke ved, hvordan psykiatriske patienter bliver behandlet, mener Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt:

– Jeg mener bestemt, at det er noget som myndighederne skal holde øje med, og jeg vil spørge ministeren, om det er noget, de er opmærksomme på, samt høre hvad de vil gøre, siger hun.

Er voldsom medicinering nødvendig

Men hvorfor bliver psykiatriske patienter overhovedet udsat for denne voldsomme medicinering, hvor de bliver behandlet med doser, der er mange gange højere end det anbefalede, og hvor de bliver behandlet med mange forskellige typer antipsykotisk medicin på én gang.

Årsagen er ifølge farmakolog Gesche Jürgens fra Region Sjælland, at psykiaterne efterspørger denne form for medicinering. De vil gerne kunne sedere patienterne, som hun siger.

Så da Sundhedsstyrelsen i 2014 skærpede reglerne, førte det ikke til et mindre forbrug, men blot til, at forbruget flyttede sig, sådan som det er beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen. Ganske vist er forbruget af benzodiazepiner faldet, men til gengæld er flere personer i behandling med Quetiapin. Se tabel.

Dette lægemiddel bliver ifølge farmakologen lagt oven i den antipsykotiske behandling blot i lave doser.

– Der er store forskelle på, hvordan man behandler, når man ikke må bruge benzodiazepiner mere. Nogle afdelinger bruger antihistaminer for at sedere patienterne, mens andre bruger Quetiapin, som er et sløvende antipsykotikum, blot i lave doser, sagde Gesche Jürgens til PsykiatriAvisen.

Men selv om medicinen bliver givet i lave doser, tæller det fortsat som polyfarmaci, fastslår sundhedsministeren i et udvalgssvar:

I henhold til vores vejledning er samtidig brug af quetiapin (uanset dosis) med et andet antipsykotisk præparat at betragte som polyfarmaci, står der i svaret.

Psykiatere fejlbehandler

Den voldsomme medicinering af psykiatriske patienter kan også hænge sammen med, at psykiatere fejlbehandler patienterne. Det mener flere kritiske psykiatere og læger, hvoraf flere er organiseret i Critical Psychiatry Network.

Den britiske psykiater, professor David Healy fra Bangor University, i Wales, mener, at psykofarmaka bliver brugt helt forkert. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så bør disse lægemidler ifølge Healy kun bruges i små doser og i en kort periode.

Neuroleptika virker i mange tilfælde slet ikke, og netop derfor er der en tendens til at eksperimentere med dem, påpeger Healy.

– Der er en tendens til at ordinere høje doser ud fra den logik, at hvis en lav dosis virker, så vil en høj virke bedre. Eller hvis en lav dosis ikke virker, så vil en høj dosis virke. Men det er forkert. Hvis patienten udvikler bivirkninger, vil der ofte blot blive givet nogle nye piller mod disse bivirkninger. Men hvis jeg forgifter dig, så er der ingen anden behandling, der kan afhjælpe det, sagde David Healy i et interview med PsykiatriAvisen i efteråret 2019.

Samme vurdering har professor Peter Gøtzsche, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. I januar 2014 skrev han i en kronik i Politiken, at psykofarmaka burde fjernes, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem. Herefter blev han udsat for voldsom kritik ikke mindst fra toneangivende psykiatere.

Men har Peter Gøtzsche og David Healy ret, når de siger, at psykofarmaka bliver brugt forkert.  Hvad mener du. Deltag i debatten på PsykiatriAvisen og læs gerne retningslinjerne .

 

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for lægemidler, der bliver anvendt til behandling af psykiatriske patienter. Der er tale om lægemidler med invaliderende og også livsfarlige bivirkninger såsom akatisi, dyskinesier, parkinsonisme, svimmelhed, øget appetit, kraftesløshed, og døsighed.

Den fælles betegnelse dækker over tre grupper medicin:

Antipsykotisk medicin eller neuroleptika, som påvirker dopamin og som bruges til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger primært hos psykotiske patienter.

Antidepressiv medicin, som påvirker serotonin og som bruges til behandling af depression

Beroligende lægemidler også kaldet benzodiazepiner

 

Hent som pdf til udskrift

Psykiatere omgår regler

I 2014 strammede Sundhedsstyrelsen reglerne for brugen af psykofarmaka. Men reglerne bliver omgået, så der nu i stedet bliver brugt antipsykotiske midler i små doser eller antihistaminer som erstatning for, at der ikke længere må bruges benzodiazepiner og polyfarmaci.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Sundhedsstyrelsen i 2014 strammede reglerne for brugen af psykofarmaka, skete det efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci. Polyfarmaci er samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler.

Men de skærpede regler har blot flyttet forbruget af psykofarmaka, så der nu i stedet bliver brugt flere gamle og nye antipsykotiske lægemidler som Truxal og Quetiapin også kendt som Seroquel. Eller antihistimaniner som Atarex. Også epilepsimedicinen Pregabalin, der bliver solgt som Lyrica, er i stigning.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Psykiatrisk forskning er ensidig, mener kritikere

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.