Browse Tag

Sundhedsstyrelsen

SST afviser at forholde sig til viden

/

To forskere peger på, at forandringer i psykiatrien udebliver, selv om WHO har løftet pegefingeren. Det afviser Sundhedsstyrelsen, at forholde sig til, og henviser til en udtalelse fra ombudsmanden, som ingen kan finde. Det møder kritik.

 

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Danmark halter bagefter, når det gælder om at indføre forandringer i psykiatrien, og indsatsen fra myndighedernes side er halvhjertet. Sådan lyder kritikken i et ni-sider langt indlæg fra to forskere, Jeppe Oute & Susan McPherson, som PsykiatriAvisen offentliggjorde den 5. september.

Men Sundhedsstyrelsen, sst, kigger den anden vej, og afviser at forholde sig til den viden, som de to forskere fremlægger, og har afvist at stille op til interview.

Magtfuldkommenhed

Det overrasker ikke ph.d. Jeppe Oute, der er lektor i psykisk helsearbejde ved Universitet- Sørøst, i Norge. Han betegner sundhedsmyndighedernes manglende reaktion som en form for magtfuldkommenhed.

”Det minder om det, vi i vores forskningsverden betegner som strategisk ignorance. Det er et begreb, som dækker over, at man ignorerer forstyrrende forhold eller elementer strategisk for at kunne bevare sin egen stemmes autoritet og gyldighed.Myndighederne kan jo til en vis grad selv bestemme hvilke typer af forskning, de er interesseret i, og de kan selv vælge, hvad de anerkender, og uanset hvor kritisabelt det måtte være, kan de udelukke kritiske perspektiver”, siger Jeppe Oute.

Konsekvenserne er alvorlige, fastslår han:

” Risikoen er, at en påtrængt udvikling udebliver, for hvis dem, der har definitionsretten lader være med at lytte, og løser et problem med mere af det samme, så får man intet forandret”, siger Jeppe Oute.

I det ni sider lange kritiske indlæg fra Jeppe Oute & Susan McPherson henviser de til, at såvel FN som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, længe har peget på, at der er brug for en revolution i psykiatrien, så tvang og krænkelser af menneskerettigheder kan minimeres.

Problemer med tvang uløst trods milliardinvestering

Men den kritik vil Sundhedsstyrelsen ikke svare på. I stedet har presseafdelingen sendt et mailsvar fra enhedschef i sundhedsstyrelsen, Charlotte Hosbond. Det skriftlige svar forholder sig dog alene til brugen af tvang i psykiatrien. Som bekendt er det ikke lykkedes at mindske den  trods milliardinvesteringer siden 2014. I det skriftlige svar fra sundhedsstyrelsen står der:

”Selvom der gennem en lang årrække har været målrettet og vedvarende fokus på at nedbringe brugen af tvang, er det fortsat ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Jf. Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse af monitorering af tvang i psykiatrien, der udkom i maj 2021, ses det, at det i løbet af partnerskabsperioden er lykkedes at nedbringe antallet af personer, der bæltefikseres, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af personer, der fastholdes, får akut beroligende medicin, tvangsindlægges, tvangstilbageholdes og tvangsbehandles. Det er afgørende, at den udvikling vendes”, står der i svaret fra Charlotte Hosbond.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt, om den mislykkede indsats kan hænge sammen med, at indsatserne er halvhjertede eller fejlbehæftede, som de to forskere netop skriver i deres indlæg.

Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Sundhedsstyrelsen kan sikre høj kvalitet i behandlingen, sådan som den har til opgave, når man ikke vil forholde sig til viden, der vedrører deres område.

Men Sundhedsstyrelsen vil ikke svare på disse spørgsmål.

Udtalelse som ingen kan finde

Ifølge juraprofessor på Syddansk Universitet, SDU, Steen Schaumburg-Müller, kan Sundhedsstyrelsen på sin vis nøjes med at sende et skriftligt svar:

”En forvaltningsmyndighed har ingen generel pligt til at stille op til interview og svare på spørgsmål. Men omvendt er der en forpligtelse til at udvise åbenhed og saglighed”, fastslår Steen Schaumburg-Müller

I sit svar til PsykiatriAvisen gør Sundhedsstyrelsens presseafdeling da også opmærksom på, at de ikke har pligt til at stille op til interview, og samtidig sender de et link til en udtalelse,  som de skriver, er fra ombudsmanden sammen med denne tekst:

2.1. Frihed til ikke at udtale sig Det er en saglig – og vigtig – opgave for en forvaltningsmyndighed at infor[1]mere offentligheden om sit arbejde, jf. også offentlighedslovens § 17 om ak[1]tiv information. Imidlertid pålægger hverken offentlighedsloven eller lovgiv[1]ningen i øvrigt en myndighed, dens politiske ledelse eller dens ansatte at stille op til interviews eller på anden måde indgå i en dialog med et medie.  I sin yderste konsekvens kan en minister og dennes medarbejdere derfor uden komme i konflikt med de forvaltningsretlige rammer nægte at stille op over for pressen og alene kommunikere envejs gennem f.eks. pressemeddelelser og facebookopslag.

Men linket, som Sundhedsstyrelsen har sendt, virker ikke, og det er tvivlsomt om den vedhæftede tekst overhovedet stammer fra ombudsmanden, vurderer juraprofessor på Syddansk Universitet, SDU, Steen Schaumburg-Müller.

” Efter min vurdering kan det ikke komme fra ombudsmanden. Det er noget med sprogbrugen. En forvaltningsmyndighed kan sagtens henvise til et link og en tekst, men hvis det viser sig, at kildehenvisningen ikke findes og ikke er korrekt, bør myndigheden rede trådene ud, og finde ud af hvor teksten stammer fra. Alt andet er kritisabelt”, mener Steen Schaumburg-Müller.

 

Millioner ramt af udtrapningsproblemer

//

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with

SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Sundhedsstyrelsen lægger i en ny vejledning op til, at brugen af ADHD medicin skal bruges med større forsigtighed. Men styrelsen er ikke forsigtig nok, mener forsker. En forskningsgennemgang fra maj i år viser, at bivirkninger ved ADHD medicin er værre end hidtil antaget.

 

Af Gitte Rebsdorf

Medicin bør kun sjældent være første valg, når børn med diagnosen ADHD skal hjælpes. Det fremgår af en ny vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD, som Sundhedsstyrelsen, SST, netop har sendt i høring.

Det er en skærpelse i forhold til den gamle vejledning fra 2014. Her hersker der ingen tvivl om, at medicin er det bedste valg. I vejledningen fra 2014 står der:

Arbejdsgruppen har vurderet, at der allerede samlet foreligger dokumentation for, at både methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Sundhedsstyrelsen begrunder den mere forsigtige praksis med, at der er kommet ny viden om, hvilke behandlingstiltag, der har god effekt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skader værre end hidtil antaget

Et systematisk Cochrane review af 260 studier viste da også tidligere på året, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer, som bliver brugt i behandlingen af børn med ADHD, er værre end hidtil antaget. Bivirkninger ved ADHD medicin er typisk søvnbesvær, angst og dårlig appetit.

I forskningsgennemgangen af de 260 studier fandt forskerne med Ole Jakob Storebø i spidsen, at 18,4 procent af de børn, der bliver behandlet med ADHD medicin, får problemer med angst. Det er flere end tidligere, hvor man mente, at mellem 1-10 procent af børnene fik disse problemer. Og mens man tidligere mente at 1-10 procent af børnene får problemer med appetitten, så fandt forskerne i det nye studie fra maj i år frem til, at 31,1 procent af børnene får nedsat appetit.

I 2015 viste en anden stor undersøgelse, at effekten af methylphenidate er usikker overfor børn med diagnosen ADHD. Et forskerhold – også med Ole Jakob Storebø i spidsen – foretog en systematisk gennemgang af 185 randomiserede forsøg med i alt 12245 børn og voksne. De fleste af forsøgene sammenlignede effekten af methylphenidate med snydepiller, også kendt som placebo. Konklusionen på forskningsgennemgangen var, at der intet belæg er for at sige, hvor stor effekten af medicinen er.

40 procent af de randomiserede forsøg, der blev gennemgået, var sponsoreret af industrien, og under halvdelen af alle de 185 forsøg havde forholdt sig til bivirkninger ved medicinen.

Forlod arbejdsgruppe

Det er blandt andet med denne nye viden, at Sundhedsstyrelsen nu lægger op til en større forsigtighed ved brug af medicin til børn. Men det er ikke godt nok, mener seniorforsker ved psykiatrien i Region Sjælland, Ole Jakob Storebø. Han har deltaget i den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde de nye retningslinier, men han forlod arbejdet i utide.

– Jeg kunne ikke stå inde for det arbejde, der blev udført, og jeg ville ikke sætte mit navn på de anbefalinger, man nåede frem til. Derfor trak jeg mig, siger Ole Jakob Storebø, der også er adjungeret professor på Syddansk Universitet, SDU.

Storebøs grundlæggende indvending er, at det videnskabelige grundlag for anbefalingerne, ikke er i orden.

Sundhedsstyrelsen inddeler sine anbefalinger i vejledningen i forskellige kategorier, som svag, moderat eller stærk anbefaling.

I den reviderede vejledning, som blandt andet tager afsæt i de to Cochrane review fra henholdsvis maj2018 og november 2015, anbefaler Sundhedsstyrelsen stærkt, at børn med alvorlige funktionsnedsættelser bør have medicin efter, at der er prøvet med psykologiske og pædagogiske tiltag. Når det gælder børn med milde funktionsnedsættelser, så giver Sundhedsstyrelsen kun en svag anbefaling.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, mener Ole Jakob Storebø.

– Det er ikke undersøgt, om methylphenidate virker bedre overfor børn med alvorlige funktionsnedsættelser end dem, der ikke har alvorlige funktionsnedsættelser. Derfor er der ikke evidens for at give en stærk anbefaling. Jeg mener, at anbefalingen bør være svag. Det har vi beskrevet i vores Cochrane review fra 2015 samt i en række internationale artikler om emnet, siger Storebø og fortsætter.

– Der er heller ikke belæg for at sige, at psykologisk intervention virker. Det ville jeg personligt ønske, der var. Men det er der ikke.

Tredobling af antallet af diagnoser

Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, er steget kraftigt de seneste årtier. Alene fra 2006 og frem til 2016 er der sket en tredobling i antallet af diagnoser, oplyser Sundhedsstyrelsen. Brugen af Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer til børn er samtidig steget voldsomt siden årtusindeskiftet.

Men til trods for det, så findes der stort set ingen viden om, hvordan medicinen påvirker børn på langt sigt. De undersøgelser, der findes er typisk under 6 måneder. Mange er kun få uger.

– Alle er enige om, at vi mangler store langvarige randomiserede forsøg, der viser hvordan medicinen påvirker børn på lang sigt. De studier, der findes, er behæftet med stor usikkerhed, der er problemer med blinding, og der er høj risiko for bias, siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:

– Men i og med at Sundhedsstyrelsen lægger op til en mere forsigtig brug af disse midler, er der bevægelse på området. Det er positivt, siger han.

Den nye vejledning er i høring ind til den 28. september

Minister skal redegøre for skader efter SSRI

/

Et ukendt antal danskere har svært ved at stoppe med SSRI, og kan ikke få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, hvor lang tid danskere gennemsnitligt tager SSRI og andre såkaldte antidepressive midler. Som beskrevet i PsykiatriAvisen får titusindvis af mennesker alvorlige bivirkninger, efter de er begyndt at tage SSRI eller SNRI, og mange har svært ved at stoppe med medicinen igen.

– Det er ikke meningen, at SSRI skal bruges i flere år. Derfor er det vigtigt, at vi får et reelt indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er. Det har jeg bedt sundhedsministeren oplyse, siger socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Problemet med langtidsbrugere bliver berørt i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2012. Tallene derfra viser, at det samlede antal brugere af depressionsmedicin er steget samtidig med, at der ikke kommer flere nye brugere til. Dette indikerer, at en stor del fortsætter med pillerne i flere år.

Spørgsmålet er, om SSRI og SNRI skaber afhængighed, og om medicinen kan forvolde uoprettelige skader. PsykiatriAvisen har tidligere beskrevet, hvordan mennesker er endt på førtidspension efter at have fået SSRI og SNRI.

Flere undersøgelser peger, på at medicinen ikke alene er virkningsløs, men også at den kan være farlig.  Et forskerhold fra CTU dokumenterede i februar i år, at SSRI stort set ikke virker og at der er øget risiko ved at bruge medicinen. Samtidig viser en engelsk undersøgelse, der er foretaget af The Royal College of Psychiatrists, at mange har svært ved at stoppe med medicinen igen. 63 procent af de adspurgte svarer, at de har problemer med at stoppe.
De engelske psykiatere spurgte i alt 817 brugere af SSRI, SNRI og andre lægemidler mod depression om deres erfaringer med at trappe ud af medicinen. Undersøgelsen viste videre, at nogle præparater gav værre symptomer end andre. Venlafaxine var det præparat, der klart gav værst gener så som angst, elektriske stød og svimmelhed.

Men selv om der er disse alvorlige gener ved SSRI og SNRI så findes der ingen offentlige behandlingssteder, hvor folk kan få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan har derfor bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) opgøre, hvor mange brugere af SSRI, der får en udtrapningsplan.

– Det er ikke rimeligt, at folk selv skal stå med problemer med at trappe ud. Der bør være hjælp af få, og vi skal se på om hjælpen er god nok, siger hun.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Flere voksne får medicin mod ADHD

//

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.