Browse Tag

kemisk ubalance

Psykiater tav om falsk teori

En forskningsgennemgang har for nylig aflivet teorien om, at kemiske ubalancer i hjernen er årsag til depression. Den falske teori har kunnet overleve så længe, fordi eksperter har tiet eller misinformeret, mener kritiker.

Af Gitte Rebsdorf

Da Danmarks Radio første gang i 2017 bragte seks radioudsendelser om depression, kunne  tusindvis af lyttere høre om, hvordan mangel på serotonin er årsag til depression.

Men en forskningsgennemgang har, som beskrevet i PsykiatriAvisen i juli, aflivet teorien om, at kemiske ubalancer er årsag til depression.

Den falske teori har ifølge britiske forskere betydet, at mennesker i årtier er blevet forledt til at tro, at depression skyldes en mangel på serotonin.

I radioudsendelserne, “Ramt af mørket”,  fortæller journalist Anne Kjær om, hvordan det er at være deprimeret, og om at hun skal ”have styr på sin serotoninbalance”.

Men selv om psykiater og professor, Poul Videbech, der er kendt som en af Danmarks førende depressionsforskere medvirker, som ekspert i udsendelsen, gør han ikke journalisten opmærksom på, at det er en fejl.

”Jeg ved ikke, om han burde have fortalt mig det. Det har jeg ikke tænkt over. Men det var jo noget alle troede, og jeg ønsker ikke at fremstå, som én, der er i opposition til Poul Videbech,” siger Anne Kjær.

En foræring.
Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så hvis du har mulighed for det kan du støtte avisen. Læs mere under donationer og abonnement
http://www.psykiatriavisen.dk/donationer-og-abonnement/

 

I sine udsendelser giver hun lytteren et indblik i, hvordan det er at være deprimeret, og taler med andre deprimerede som Peter Øvig Knudsen og Anne Lise Marstrand Jørgensen. Det er i den anden af i alt seks udsendelser på P1, at Anne Kjær siger:

”Nu har jeg kun underskuddet af serotonin at slås med”

Men ifølge den amerikanske forfatter og videnskabsjournalist, Robert Whitaker, så har psykiatere som eksperter pligt til at oplyse befolkningen. Han undrer sig over, at psykiaterne har forholdt sig tavse.

 ”Psykiaterne har pligt til at oplyse om fakta, så befolkningen kan træffet informerede valg. Så hvorfor har de ikke gjort det?  Befolkningen har i stedet fået at vide, at lægemidler var effektive, og at de fixede den kemiske ubalance”, siger Robert Whitaker, der blandt andet har skrevet bogen, Mad in America.

Efter at det britiske studie blev offentliggjort, sagde Poul Videbech i et interview i  Weekendavisen i august i år, at han har kendt til den falske teori længe, og at han ikke selv har fremført den siden 2013.

Men da den falske teori blev fremført i udsendelsen på DR i 2017 undlod han altså at fortælle journalisten, at der ikke var dækning for dette udsagn. 

Fra tavshed til råberi

Mens Poul Videbech tav i journalist Anne Kjærs udsendelse, så råbte han derimod højt, da Danmarks Radio i 2013 bragte Poul-Erik Heilbuths dokumentar, ”Pillens mørke skygge”, hvor der blev kigget kritisk på brugen af lykkepiller, og hvor flere danskere fortalte om, hvordan de havde fået voldsomme bivirkninger efter brug af pillerne.

Poul Videbech kritiserede dokumentaren i flere medier, og kaldte udsendelserne på DR for: ”en skræmmekampagne, der kan koste folk livet”.

I en artikel i journalisternes fagblad, ”Journalisten” sammenlignede han kritikken af lykkepiller med, at journalister skulle lave programmer om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin.

“Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke på folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin,” sagde Poul Videbech til Journalisten i april 2013. 

Videbech vildleder

Sammenligningen er ifølge en af forfatterne til forskningsgennemgangen, psykiateren og forskeren Mark HoroWitz direkte vildledende.

”Især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens,” sagde han til PsykiatriAvisen i juli måned.

Også en af verdens førende eksperter i placebo og antidepressiv medicin, den amerikanske psykolog og Harvard forsker, Irving Kirsch, mener sammenligningen er forkert.

”Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem insulin og sukkersyge. Men det ser ikke ud som om, der er en sammenhæng mellem serotonin og depression,” siger han til PsykiatriAvisen.

Men Videbech fortsætter med at fortælle om ubalancer i hjernen. På netdoktor.dk skriver Poul Videbech følgende om depression:

”Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre.”

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Poul Videbech, hvorfor han fortsætter med at fremføre denne teori om ubalancer i hjernen.

Men det har ikke været muligt at få svar på disse spørgsmål, for Poul Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Rådgiver Sundhedsstyrelsen

Poul Videbech har stor indflydelse på behandlingen i psykiatrien. Som professor og forsker ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden er han ansvarlig for den videnskabelige forskning om depression. Han bliver desuden brugt som ekspert af mange medier, og Poul Videbech er fast rådgiver for Sundhedsstyrelsen i centrale spørgsmål om psykiatrien. Det oplyser Sundhedsstyrelsens pressetjeneste i et mailsvar til PsykiatriAvisen.

Professor emeritus på Københavns Universitet, Heine Andersen, beskæftiger sig med forskningsfrihed. Han ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, da psykiatri ikke hans område. Men han vil gerne udtale sig generelt.

”Som forsker og rådgiver for myndigheder er man forpligtet til at levere relevant og den nyeste viden til dem, man er rådgiver for. Det er ens opgave. Det er også forskernes pligt at gengive forskningen korrekt i offentligheden,” siger han.

Falsk teori om ubalance

Men også psykiater professor Lars Vedel Kessing bidrager til den falske teori om de kemiske ubalancer. På sundhed.dk kan man læse følgende tekst:

”Depression er ofte forbundet med ændringer i, hvordan hjernen fungerer. Og det giver mening, eftersom vore følelser, tanker, søvn, appetit og adfærd reguleres af nervebanerne i hjernen. Indenfor disse baner sendes signaler fra nerve til nerve ved hjælp af kemiske budbringere, som vi kalder neurotransmittere. Disse nervebaner fungerer ikke tilfredsstillende, når man er deprimeret. Nogle neurotransmittere, f.eks. noradrenalin og serotonin, er ude af balance i hjernen hos mennesker med depression.”

Ideen om de kemiske ubalancer bliver altså igen bragt til torvs af en professor og ekspert.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvorfor han skriver således.

Men Lars Kessing er aldrig vendt tilbage på PsykiatriAvisens henvendelser.

Heller ikke formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, har ønsket at kommentere eller forholde sig til det britiske studie om de kemiske ubalancer.

Fortsætter med at anbefale medicin

Ifølge den nye forskningsgennemgang så rokker tilbagevisningen af den falske teori samtidig ved brugen af depressionsmedicin.

For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn så de kan træffe et informeret valg, sagde han tidligere til PsykiatriAvisen.

Men Poul Videbech fortsætter med at anbefale depressionsmedicin. Det gør han både i Weekendavisen og på Facebook, hvor han fremfører, at der er evidens for, at medicinen virker.

»der er evidens for, at antidepressiv medicin har en mærkbar positiv effekt. Effekten gælder ikke for alle. Men jeg synes ikke, vi skal fratage dem, for hvem det kan have en effekt, at få den hjælp, som medicinen yder,« sagde han til Weekendavisen i august.

På Facebook skriver han:

”Når forfatterne til den nævnte analyse føler, at de underminerer begrundelsen for at anvende antidepressiv medicin, tager de dog fejl. Det er ellers et synspunkt der er blevet gentaget i forskellige internationale medier for nylig. Der er jo ingen læger, der ordinerer SSRI, fordi de mener deres patient mangler serotonin. Det gør de derimod, fordi kliniske studier har vist effekt og relativt beskedne bivirkninger ift. placebo gennemsnitligt set,” skriver Poul Videbech på Facebook.

Men professor Irving Kirsch er ikke enig i, at bivirkningerne er beskedne.

”Når en af bivirkningerne er selvmordsadfærd, kan man ikke sige, at de er beskedne. Der er også andre alvorlige bivirkninger, og desuden får mange problemer med at stoppe med medicinen igen efter at have taget den et stykke tid, og får alvorlige udtrapningssymptomer,” siger han.

Læs også: 20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år.

Mens Poul Videbech fremfører, at der er effekt af antidepressiv medicin, så viser metaanalyser, at effekten er beskeden eller tvivlsom, påpeger Irving Kirsch, som har været medforfatter til en ny og stor undersøgelse, som blev offentliggjort i British Medical Journal i august.

”Der er ingen klinisk relevant effekt af medicinen,” siger Irving Kirsch.

I den nye undersøgelse med Marc B Stone i spidsen fremgår det, at at 85 procent ikke har nogen effekt, mens 15 procent har effekt.

Effekten på de 15 procent kan dog hænge sammen med, at undersøgelser af depressionsmedicin har en svaghed, påpeger forfatterne.

”Når man gennemfører disse dobbeltblindede forsøg, hvor en gruppe får placebo og en anden det aktive stof, i dette tilfælde antidepressiv medicin, så kan denne ”blinding” blive brudt, fordi folk kan opdage, at de får det aktive stof. Der er jo bivirkninger, og hvis folk for eksempel kan mærke, at de bliver tørre i munden, kan de regne ud, at de får det aktive stof, og så er blindingen brudt” siger Irving Kirsch.

Vanskeligt at måle

Andre og tidligere metaanalyser viser ligeledes beskeden effekt.Professor Irving Kirsch stod i 2008 i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin, som kom frem til en effekt på 0,32 på Hamiltonskalaen.

Men effekten på 0,32 er meget beskeden og klinisk ubetydelig, og undersøgelser viser, at man skal op på en effekt på 0.875 for at kunne tale om blot en minimal forbedring, sagde Irving Kirsch til PsykiatriAvisen i 2018.

Når forskere skal måle om depressionsmedicin virker, sker det ofte ved hjælp af forskellige spørge-skemaer, som i det såkaldte Hamilton interview, sådan som PsykiatriAvisen tidligere har beskrevet det. Der findes ingen eksakte metoder at måle med.

Rokker ved troværdighed

Når den falske teori har kunnet overleve så længe, kan det hænge sammen med, at der er stærke interesser på spil.

Ifølge Heine Andersen så er der sket et kraftigt skred i den måde forskningen bliver finansieret på, som gør, at forskerne er afhængige af at være på god fod med dem, der betaler.

”Den frie og uafhængige forskning er truet, fordi forskerne skal ud at søge for at få råd til at lave forskning, og midlerne kommer fra dem, som har råd til at betale På nogle områder kommer 60 til 70 procent af finansieringen fra eksterne midler,” oplyser Heine Andersen og tilføjer:

”Der er internationale undersøgelser, der viser at forskerne er afhængige af industrien, og at det kan smitte af på resultaterne. Det er der klare eksempler på indenfor landbrugssektoren og medicinalindustrien. Det er der intet mærkeligt i. Det er lige så naturligt, som at vand løber nedad, men det rokker ved troværdigheden”, siger han.

Kejserens nye klæder og den skadelige psykofarmaka

/

Bivirkningerne ved psykofarmaka er forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, man risikerer af få, skriver professor Jørgen Brandt, der har mærket konsekvenserne på egen krop.

 

I debatten om psykiatriens udvikling, mangler det at blive belyst, hvor meget skade den omfattende brug af psykofarmaka forvolder.

Udgangspunktet er tilsyneladende, at mennesker skal behandles med medicin, når de får reaktioner på livet som stress og deraf følgende angst/depression. Der kan være mennesker, der er så syge, at medicin kan være nødvendig, men når omkring 10% af befolkningen får psykofarmaka af den ene eller anden slags, bør alarmklokkerne ringe.

Jeg har selv tidligere har været stressramt og har i den forbindelse mærket konsekvenserne af psykofarmaka på min egen krop.

Når man bliver sygemeldt med stress, angst eller depression, tilbyder lægen typisk antidepressiv medicin, og hvis man er ”heldig”, får man også benzodiazepiner (eller tilsvarende agonister), fx mod søvnløshed. Baggrunden er en hypotese om, at sygdommen skyldes en ubalance i signalstofferne i hjernen (fx serotonin), og at denne ubalance kan helbredes med medicin. Problemet er bare, at denne hypotese er blevet endeligt afvist1.

Psykisk lidelse fra stress, overbelastning, og heraf følgende angst og depression, skyldes ikke en ubalance i hjernen. Tværtimod skaber medicinen, i sig selv, en ubalance i hjernen, som kan være invaliderende. Der er stor risiko for, at blive endnu mere syg, når man begynder på psykofarmaka. Bivirkningerne kan være forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, som man risikerer at få, når man stopper med medicinen.

Ifølge forskning får op mod 25% af dem, der ophører med antidepressiva og benzodiazepiner, svære og langvarige ophørssymptomer, som kan vare i årevis2,3. For dem er symptomerne typisk langt værre end den tilstand, som de oprindeligt blev behandlet for. Den lange liste over de mulige ophørssymptomer er nogenlunde den samme, uanset om man ophører med fx antidepressiver, benzodiazepiner eller antipsykotisk medicin, selvom det er forskellige signalstoffer og receptorer i hjernen, de påvirker4. Pointen er, at disse lægemidler har forstyrret den meget fine balance, der i forvejen var i hjernen. Når man tager medicinen, indstiller hjernen sig på, at nu kommer nogle af stofferne udefra, og når man så fjerner medicinen igen, kan hjernen have svært ved at genskabe den naturlige balance imellem signalstofferne og receptorerne. Det påvirker hele nervesystemet og derved mange funktioner i kroppen.

Resultatet kan være både psykiske og fysiske senfølger, i form af kemisk induceret angst, depression eller endog psykoser, samt et utal af fysiske symptomer i form af træthed, hovedpine, svimmelhed, influenzafølelse, invaliderende smerter i kroppen, maveproblemer, søvnløshed, ødelagt sexliv, tinnitus, ”brain zaps” (stød i hovedet) og meget mere. Ofte ender folk med at få en diagnose, som fx fibromyalgi, irritabel tyktarm, funktionel lidelse, eller endog nye psykiatriske diagnoser, som man ikke umiddelbart forbinder til ophør af medicinen.

Konsekvensen af at forstyrre hjernens balance med psykofarmaka kan være enorm, med tab af arbejdsevne, indtægt og manglende evne til at leve et socialt liv.

Forskning viser også, at antidepressiv medicin (fx SSRI og SNRI) ikke virker meget bedre (og sandsynligvis værre) end placebo5,6. Forsøgene med antidepressiv medicin er typisk meget korte (6-12 uger). De foregår typisk ved at man tager halvdelen af en gruppe, der tager antidepressiv medicin og erstatter medicinen med placebo. Hvis denne gruppe får det værre, konkluderes det, at medicinen virker. Problemerne med forsøgene er at:

  • forsøgene er meget kortvarige så langtidseffekter ikke studeres,
  • abstinenser fra antidepressiv medicin ikke er anerkendte og derved forveksles med tilbagevenden af de oprindelige symptomer
  • omkring halvdelen af forsøgene, som viste et negativt udfald (at medicinen ikke virker) er ikke blevet publiceret7 og indgår derved ikke i den samlede vægtning af resultaterne. Effekten er derved yderst diskutabel, mens risikoen for bivirkninger og langvarige ophørssymptomer er store.

Benzodiazepiner virker til gengæld særdeles godt beroligende. Udfordringen er bare, at de er stærkt afhængighedsskabende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun må udstede benzodiazepiner i få uger. Ellers risikerer man at blive afhængig og udvikle tolerance, og så skal man have større og større doser for, at få en virkning. Desuden risikerer man, at få abstinenser imellem doserne. I løbet af kort tid holder pillerne altså op med at virke, men man tager benzodiazepiner for at dæmpe abstinenserne fra selvsamme piller. De mulige langvarige abstinenser fra benzodiazepiner er stærkt undervurderet. Det er på ingen måde holdbart.

Der er åbenbart ikke den store interesse i psykiatrien eller i Sundhedsstyrelsen for denne forskning, der er udkommet i de senere år omkring langtidsvirkningerne fra udtrapning af psykofarmaka, samt manglende evidens for at antidepressiva virker efter hensigten.

De praktiserende læger har næppe tid til at sætte sig ind i den nyere forskning, selvom de udskriver langt størstedelen af psykofarmaka, uden egentligt at vide hvilke risici, som de udsætter patienterne for.

Når ens tilstand forværres pga. af ophør med medicinen, er budskabet ofte, at det er “den underliggende sygdom”  der vender tilbage, og at man derfor skal have endnu mere medicin og højere doser. I værste tilfælde ender nogle mennesker med at få adskillige præparater – bare fordi de er blevet syge af stress.

I stedet burde lægerne for det første spørge, om medicinen er risikoen værd i forhold til den, i bedste fald, lille virkning fra antidepressiva og den store risiko for hurtig afhængighed fra benzodiazepiner. For det andet bør man spørge patienterne, om de er villige til at tage den op mod 25%2 store risiko for, at de ender med at blive invalideret pga. langvarige og invaliderende ophørssymptomer.

Der mangler en helt basal anerkendelse af, at psykofarmaka kan gøre mere skade end gavn, og at antidepressiva virker tvivlsomt ud over placeboeffekten. Samt at bivirkningerne for mange er store, og at risikoen for svære og langvarige ophørssymptomer kan være endnu større, når man stopper med medicinen igen – specielt hvis man ikke trapper meget langsomt ud. Udtrapning af medicinen skal ikke ske lineært med fx halvering af dosis hver anden uge, men i mindre og mindre reduktioner over måneder og måske endda år, pga. den stærkt ikke-lineære sammenhæng mellem koncentrationen (mætningen) af signalstofferne i hjernens receptorer og dosering af medicinen8, fx med 5-10% af tidligere dosis, hvert 4-6 uge.

Der bør i langt højere grad fokuseres på lægernes udskrivning af psykofarmaka, så vi ikke bare ender med mere medicin. Pga. den store risiko for invaliderende senfølger er det vigtigt, at sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver overholdt. Det drejer sig fx om, at benzodiazepiner kun må udskrives i få uger. At antidepressiva kun skal gives i de sværeste tilfælde af depression og måske ikke engang dér, da virkningen er særdeles tvivlsom (i bedste fald ca. 2 point på Hamilton skalaen ud af 52 mulige)4,6.

Mange mennesker føler sig fortabte i det etablerede system, da langvarige abstinenser, ophørssymptomer og senfølger ikke er anerkendte. I stedet tyer de til støttegrupper og internetfora, hvor de søger information. Desuden risikerer man, at blive stigmatiseret af systemet, da man typisk får at vide, at man lider af angst/depression, mens man selv kan mærke, at symptomerne er helt anderledes. Der findes fx viden og erfaring hos MedicinRådgivningen (smr.dk), der rådgiver om udtrapning af psykofarmaka, som bør inddrages i udviklingen af psykiatrien, sådan at vi kan sikre, at folk ikke bliver mere syge af medicinen, end de var i forvejen.

Da mange mennesker bliver mere syge af at få psykofarmaka, end de var i forvejen, må målet være, at få reduceret den omfattende brug af psykofarmaka væsentligt og tilbyde bedre behandlingsformer, fx metakognitiv terapi, som har vist langt bedre resultater mod angst og depression end medicin. Der er brug for meget klare retningslinjer og en udvikling i retning af, at langvarig psykisk og fysisk lidelse ikke starter med, at man går til lægen og får en recept på psykofarmaka.

Referencer
1Moncrieff, J., Cooper, R.E., Stockmann, T. et al. The serotonin theory of depression: a systematic umbrella review of the evidence. Mol Psychiatry, 2022. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01661-0
2Davies, J. and J. Read, 2019. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based? Addictive Behaviors. Volume 97, October 2019, 111-121. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30292574/

3Finlayson, A. J. R., J. Macoubrie, C. Huff, D. E. Foster, and P. R. Martin, 2022. Experiences with benzodiazepine use, tapering, and discontinuation: an Internet survey. Therapeutic Advances in Psychopharmacology 12, 1-10.https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/20451253221082386

4Hengartner, M. P., 2017. Methodological flaws, conflicts of interest, and scientific fallacies: Implications for the evaluation of antidepressants’ efficacy and harm. Frontiers in Psychiatry, 8(275). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5725408/
5Nielsen, M., E. H. Hansen, and P. C. Gøtzsche, 2011. What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors. Addiction 107. 900-908. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21992148/ 
6Horowitz M and A. Wilcock, 2022. Newer generation antidepressants and withdrawal effects: reconsidering the role of antidepressants and helping patients to stop. Drug and Therapeutics Bulletin 2022;60:7-12. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34930807/
7Erick H. Turner, Annette M. Matthews, Eftihia Linardatos, Robert A. Tell, L.C.S.W., and Robert Rosenthal, 2008. Selective Publication of Antidepressant Trials and Its Influence on Apparent Efficacy. N Engl J Med 2008; 358:252-260. https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa065779
8Sørensen,A.,H. G. Ruhé, and K. Munkholm, 2022. The relationship between dose and serotonin transporter occupancy of antidepressants—a systematic review. Molecular Psychiatry volume 27, 192–201. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34548628/
 
 


            

Studie afliver teori om kemisk ubalance

/

Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af  al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.

Af Gitte Rebsdorf

Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.

Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.

Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.

”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz

Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:

” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.

Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.

Stop for depressionsmedicin?

Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.

” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.

Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.

Intet svar i gener

Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.

I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at  se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.

Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.

Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.

Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.

”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.

Millioner ramt af udtrapningsproblemer

//

En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.

 

Af Gitte Rebsdorf

En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.

Misinformation om SSRI

At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.

– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

 

Myten om de kemiske ubalancer

Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.

– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.

Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.

– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.

Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.

Forløsning til de ramte

I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.

En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.

– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.

Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

 

På lykkepiller i årevis

Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen.  Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.

– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:

– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.

I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.

Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:

The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with

Løgnen om de kemiske ubalancer

/

Medicinfri behandling bliver om kort tid en realitet, efter at psykiatere i årtier har modarbejdet dette. Med begrundelse i teorier om kemiske ubalancer i hjernen sidestiller psykiatere psykisk sygdom med fysisk sygdom, og siger, at det er livsfarligt at tage medicin fra psykisk syge. Teorierne er dog aldrig dokumenteret.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Fejl på fejl på fejl. Det er, hvad en række psykiatere har begået i forhold til medicinsk behandling af psykisk syge. De har i flere årtier modarbejdet medicinfri behandling i psykiatrien, så når dette nu bliver en realitet enten i Region Hovedstaden eller Region Syddanmark, er det på trods af disse psykiatere.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

Psykiatere sidestiller psykiske lidelser med fysiske sygdomme som lungesygdomme og sukkersyge og hævder, at psykiske lidelser på lige fod med fysiske skal behandles medicinsk. Det skete, da Danmarks Radio i 2013 bragte et kritisk dokumentarprogram om danskernes forbrug af SSRI, Danmark på piller. Udsendelserne affødte en voldsom reaktion fra psykiaterne. Omkring 150 læger og andre fagpersoner klagede til Danmarks Radio over programmet.

Professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup sagde dengang til journalisternes fagblad, Journalisten, at man kunne sammenligne det med, at journalister skulle bedrive journalistik om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:

Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke til folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin.

Videbech ligestiller altså psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom. Men årsagen til psykiske lidelser kendes ikke. Der er ikke nogen somatisk markør.

Læs også: Interview med Jytte Willadsen: Psykiatrien er fyldt med illusioner.

Teorien der ikke holdt

Psykiatere har igennem mange år fremført teorier om, at psykisk syge skulle have en kemisk ubalance i hjernen, som skulle være årsag til deres psykiske sygdom. Men det er ikke korrekt, fastslår speciallæge i intern medicin, Mats Lindberg, fra netværket Læger uden sponsor.

– Disse teorier om kemiske ubalancer i hjernen er aldrig blevet bekræftet. Men ikke desto mindre er de blevet fremført som en etableret sandhed først af lægemiddelindustrien i reklamer og ved såkaldt efteruddannelse. Rigtig mange psykiatere og andre læger mener fortsat, at depression er forårsaget af serotonin-mangel i hjernen.

Teorierne handler om, at skizofrene skulle have et dopaminsystem, som er overaktivt, mens deprimerede skulle have for lavt serotonin niveau. Men disse teorier har gang på gang vist sig ikke at holde. Forskere fra The National Institute of Mental Health, NIMH, konkluderede i 1975 at skizofrene, som aldrig havde været medicineret, havde normale niveauer af dopamin.

Serotoninhypotesen om depression har ikke vist sig bedre. I 1984 konkluderede forskere fra NIMH, at forøgelse eller formindskning af de serotonerge systems funktion sandsynligvis ikke i sig selv er forbundet med depression. Det fremgår af den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker bog, Den Psykiatriske Epidemiside 91 og 92.

Dramatisk effekt

Alligevel fortsætter psykiatere med at fremføre disse usande teorier som en begrundelse for at fortsætte medicineringen af folk med psykiske lidelser. Brugerorganisationen LAP bragte allerede sidst i 1990erne ønsket om medicinfri behandling på banen. Men ønsket blev mødt med voldsom modstand fra psykiatere.

Psykiatere har igen og igen begrundet medicinsk behandling af psykisk syge med teorien om de kemiske ubalancer, selv om denne teori altså aldrig er dokumenteret. Det skete også i en stort opsat artikel over to sider i Jyllands-Posten den 5. april 1998 under overskriften: Revolutionen i den menneskelige hjerne.

Her fortæller professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus om, hvordan det er muligt at bringe lidelsen OCD under kontrol med medicin, der regulerer serotonin niveauet i hjernen.

Når patienterne får medicinen, kan vi ved scanninger se, at aktiviteten bliver normal i de dele af hjernen, hvor aktiviteten tidligere var for voldsom. Det er en dramatisk effekt, som helt ændrer mange patienters liv.
Jyllands-Posten søndag den 5. april 1998.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Per Hove Thomsen, hvorfor han udtalte sig således, når det på dette tidspunkt var velkendt, at teorien om de kemiske ubalancer ikke holdt. Men det har hverken i går eller i dag været muligt at træffe Per Hove Thomsen for et interview.

Udtalelser der påvirker

Sådanne udtalelser fra psykiatere har stor betydning for behandlingen af sindslidende. Psykiaterne fungerer som eksperter indenfor deres felt, og det gør de også i udvalg og arbejdsgrupper. Men samtidig er de ofte på lønningslisten hos medicinalindustrien, og det kan forklare deres udtalelser, påpeger Mats Lindberg fra netværket Læger uden sponsor.

– De meningsdannende psykiatere har typisk finansielle forhold til lægemiddelindustrien parallelt med, at de er rådgivere for vores sundhedsmyndigheder. Det påvirker selvsagt deres rådgivning. Man siger næppe noget negativt om medicin, hvis man fortsat vil have penge til forskning, efteruddannelser eller faglige konferencer. Man bider ikke den hånd, der giver en mad.

Per Hove Thomsen er ligesom andre psykiatere kendt for at være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

I artiklen fra Jyllands-Posten medvirker Per Hove Thomsen sammen med Professor Tom Bolwig. Han sagde til Jyllands Posten søndag den 5. april 1998:

Flere og flere lidelser, der tidligere blev anset for at være uforståelige, for at skyldes en hård barndom eller være udtryk for en svag karakter bliver nu accepteret som ”rigtige” sygdomme i takt med, at forståelsen for hjernens biokemi vinder frem.

Psykiatere går imod politisk beslutning

Da et flertal i Folketinget i 2001 besluttede, at man skulle indføre medicinfri behandling blev det efterfølgende aldrig gennemført. Psykiaterne var imod og modarbejdede beslutningen. Professor Raben Rosenberg fra Region Hovedstadens Psykiatri sagde den 19. maj 2006 til fagbladet, Socialpædagogen, at psykiaterne ikke var interesserede i medicinfrie afdelinger:

Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere.

Rosenberg sammenligner psykiske lidelser med fysiske sygdomme, selv om der ikke er belæg for dette. PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvad han bygger sine udtalelser på.

Men Raben Rosenberg vil ikke lade sig interviewe. Han skriver i en mail, at han fortsat er imod medicinfri behandling.

Det har ikke været muligt at få et interview med professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech eller professor Tom Bolwig.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.